PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Erhvervsadvokat med nogle års erfaring med selskabsret og generel erhvervsret

Vi har travlt i vores erhvervsteam. Derfor søger vi en advokat med nogle års erfaring med selskabsret og generel erhvervsret, herunder etableringer, omstruktureringer, ejeraftaler, køb og salg af virksomheder og forskellige kontrakter.

Om jobbet

Vi har travlt i vores erhvervsteam. Derfor søger vi en advokat med nogle års erfaring med selskabsret og generel erhvervsret, herunder etableringer, omstruktureringer, ejeraftaler, køb og salg af virksomheder og forskellige kontrakter.

 

Godt kendskab til erhvervsbeskatning er en fordel, men ikke et krav.  Har du et andet erhvervsrettet speciale, som kan supplere vores eksisterende vifte af specialer målrettet SMV-segmentet, er det velkomment.

 

Vores hovedkontor er i Holbæk, men du vil få mulighed for – og forventes i et vist omfang – at arbejde fra vores kontor i København K. Løn efter kvalifikationer samt bonusordning.

 

Opfylder du ovennævnte, men har du ambitioner om at blive selvstændig, kan vi eventuelt tilbyde en kontorfællesskabsaftale med alle faciliteter, evt. med senere partnerskab.

 

 

Om dig

Som advokat hos os skal du kunne arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kolleger. Du arbejder målrettet og struktureret med fokus på detaljer. Du skal således have en god ordenssans og kunne håndtere tidsfrister i en travl hverdag.

Hos Advodan Holbæk København er omgangstonen uformel og det sociale liv på kontoret i fokus.

Vi forventer derfor, at du kan bidrage til vores fællesskab på kontoret.


Om vores kontor

Til gengæld tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling i et uhøjtideligt og inspirerende miljø, hvor videreuddannelse er en selvfølgelighed.  Du får også mulighed for sparring med glade og dygtige medarbejdere. Løn gives efter kvalifikationer, og vi har attraktive personalegoder, heriblandt sundhedssikring og massageordning.

 

Advodan Holbæk København er Vestsjællands største advokatvirksomhed, og vi beskæftiger os med de fleste juridiske områder med hovedvægt på erhvervslivets forhold. Vores advokater og sagsbehandlere er specialiserede inden for alle væsentlige erhvervs- og privatretlige fagområder. Vi beskæftiger i dag 45 medarbejdere, heraf 9 advokater og 5 advokatfuldmægtige.

Vil du være en del af holdet, så send din ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

For nærmere oplysninger, kontakt advokat Klaus Rasmussen på klar@advodan.com eller advokat Kelvin Thelin keth@advodan.com. Selve ansøgningen med bilag kan sendes til receptionist Gitte Svilling gisv@advodan.com.

 

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med rekruttering her.

0 kommentar

0 / 700 tegn