PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Entreprise og entrepriseret – find din guide her

Et byggeprojekt kræver præcise aftaler, der skaber klarhed over alles pligter og rettigheder. Her kan du læse mere om entrepriser eller kontakte en advokat med speciale i entrepriseret.

På denne side får du en grundlæggende indføring i, hvad entrepriser og entrepriseret handler om. Søger du svar på et konkret spørgsmål, eller vil du bare gerne vide mere, kan du klikke dig videre til en af vores guides på området.

Har du brug for juridisk rådgivning om store eller små spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater med speciale i entrepriseret.

Indsender formularen...

Tag kontakt i dag

3 spørgsmål og svar om entreprise og entrepriseret

Entreprise og entrepriseret handler om byggearbejder og de aftaler, der bliver indgået om dem.

 

Hvad er en entreprise?

En entreprise er helt overordnet en aftale om udførslen af et arbejde til en aftalt pris. Normalt taler man om entreprise indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvor aftaleparterne er en bygherre og en entreprenør eller håndværker.

En entreprise kan både være en mindre aftale om fx at få skiftet et vindue eller bygget et skur eller en stor aftale om fx opførslen af en jernbane eller en kontorbygning. Ved mindre entrepriser vil bygherren normalt indgå aftale med en almindelig håndværker, mens bygherren vil kontakte en entreprenør ved større entrepriser.

 

Hvem er entreprenør og bygherre?

Bygherren er den person eller virksomhed, som bestiller og betaler for udførslen af bygge- eller anlægsarbejdet. Entreprenøren er den håndværksvirksomhed, som udfører arbejdet – og som altså har specialiseret sig indenfor større entrepriser.

Du kan læse mere om, hvad du skal vide om entreprenører eller som entreprenør, her.

 

Hvad er entrepriseret?

Entrepriseret omfatter reguleringen af de kontrakter, som bliver indgået mellem en bygherre og entreprenør/håndværker om opførelsen af anlæg og bygninger. Aftaleloven, købeloven og konkurrenceloven er blandt de vigtigste love indenfor entrepriseret.

Hos Advodan har vi stor erfaring indenfor entrepriseretten og står klar med kompetent rådgivning til dig, der har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med en entrepriseaftale.

4 forskellige entrepriseformer

De fire mest almindelige entrepriseformer er fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise og underentreprise. Entrepriseformen har betydning for, hvem der er ansvarlig for hvilke områder; fx økonomi, jura, byggeledelse og projektering.

 

Fagentreprise

Fagentreprisen er den entrepriseform, der overlader mest af styringen til bygherren. Ved fagentreprise skal bygherren selv indhente tilbud, tegne byggeriet, udarbejde kontrakter, indhente byggetilladelse, stå for byggeledelsen osv. Bygherren kan dog vælge at overlade projekteringen til en rådgiver, fx en arkitekt eller en ingeniør.

Ved fagentreprise har bygherren maksimal indflydelse på byggeprojektet, og samtidig er det også en entrepriseform, der stiller store krav til bygherren. Normalt vil fagentreprise kun bruges på små projekter.

 

Hovedentreprise

Hovedentreprise er nok den mest almindelige entrepriseform blandt private bygherrer, når der skal bygges nyt. Her ansættes en hovedentreprenør, som styrer byggeriet og dermed har ansvaret for byggeledelsen. Bygherren har stadigvæk til opgave at projektere byggeriet og indhente godkendelser. Ligesom ved en fagentreprise kan projekteringen dog overlades til en rådgiver.

 

Totalentreprise

Ved en totalentreprise overlader bygherren hele arbejdet til entreprenøren. Entreprenøren er altså ansvarlig for både projektering og ledelse af byggeprocessen. Denne entrepriseform er klart den letteste og mindst tidskrævende for bygherren, men den giver også bygherren mindre indflydelse på projektet.

Totalentreprise benyttes primært af virksomheder og ved store entrepriser.

 

Underentreprise

Underentreprisen er den mest almindelige entrepriseform på de større byggeprojekter. Der er tale om en underentreprise, når en entreprenør påtager sig en fagentreprise for en anden entreprenør – fx hvis en hovedentreprenør på opførslen af et nyt hus antager en underentreprenør til at støbe soklen.

Advodan hjælper med alt inden for entrepriseret

Der er ofte mange penge på spil i forbindelse med entrepriser, og derfor er det afgørende, at der laves præcise aftaler, som skaber klarhed over alle parters pligter og rettigheder.

Hos Advodan har vi stor erfaring med entrepriseret, og vi hjælper både entreprenører, bygherrer og rådgivere. Læs mere om, hvordan vores advokater med speciale i entrepriseret kan hjælpe dig eller din virksomhed, her.

Få hjælp til