PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvordan må du som virksomhed bruge billeder på nettet?

Datatilsynet har ændret deres praksis for offentliggørelse af billeder på nettet. Grunden til dette er, at sondringen mellem situationsbilleder og portrætbilleder er blevet mere udflydende i takt med den teknologiske udvikling, bl.a. på de sociale medier.

“Med Datatilsynets ændrede praksis tvinges virksomheder nu til at tænke sig om en ekstra gang inden de bare offentliggør billeder. Det betyder ikke, at du som virksomhed ikke længere må offentliggøre billeder, men den lille ændring gør, at du nu skal tænke dig om og have en saglig grund til at offentliggøre billederne,” siger Karsten Holt, advokat hos Advodan Holbæk.

 

Helhedsvurdering af billederne

Siden 2002 har Datatilsynets praksis været, at der altid skal være samtykke for portrætbilleder, men ikke for situationsbilleder. Det er denne sondring, der nu forsvinder, og i stedet skal du nu helhedsvurdere det enkelte billede - og have en saglig grund til at bringe det.

“Grunden til at den lidt kunstige sondring mellem portrætbilleder og situationsbilleder nu forsvinder er, fordi det i dag er lettere at identificere folk på situationsbilleder på grund af sociale medier. På sociale medier er der nu ansigtsgenkendelse, ligesom folk nemt kan tagge hinanden, og dermed kan personer nemmere identificeres,” forklarer Karsten Holt.

Derfor skal du nu som virksomhed tænke mere over, hvis du tager billeder, du gerne vil offentliggøre. Når du skal helhedsvurdere et billede, skal du i højere grad tage stilling til karakteren af billedet. Herunder hvor og hvorfor billedet er taget, og i hvilken sammenhæng det indgår. Derudover skal du tage stilling til, hvad formålet med offentliggørelse af billedet er; om der er saglig grund til at offentliggøre det.

“For at offentliggøre et billede uden folks samtykke skal personerne på billedet ikke kunne føle sig udstillet eller krænket, og samtidig skal du have rimelig grund til at offentliggøre det i kommerciel sammenhæng,” siger Karsten Holt.

Derfor afhænger samtykket nu af, om personerne kan identificeres på billedet, og ikke længere om det er et portræt- eller situationsbillede.

 

Fotos af medarbejdere kræver samtykke

Som arbejdsplads må du ikke offentliggøre billeder af dine medarbejdere – fx på hjemmesiden – uden deres samtykke – uanset om det er portrætfotos eller situationsbilleder.

“I store virksomheder, der har intranet, gælder de samme regler, selvom det er et lukket forum. Derfor må du ikke lægge billeder, hverken portræt- eller situationsbilleder, ud af dine medarbejdere på hverken intranettet eller virksomhedens hjemmeside, hvis ikke du har deres samtykke,” fortæller Karsten Holt. 

 

Du kan stadig godt tage billeder til din virksomhed

Den nye praksis gør ikke, at du ikke længere kan tage billeder til din virksomhed til eksempelvis arrangementer. Det nye er blot, at du skal helhedsvurdere billederne - og sørge for at oplyse folk om, at der tages billeder, så de kan sørge for undgå kameralinsen, hvis de ikke ønsker at være med.

“Det er en misforståelse at man ikke må tage billeder uden samtykke i det offentlige rum. Det må man gerne. Den ændrede praksis hjælper bare dig som virksomhed til at tænke dig mere om, så du ikke uforvarende kommer til at udstille eller krænke folk,” siger Karsten Holt.

Derfor kan man også sige, at den nye praksis lægger op til mere sund fornuft og omtanke, og at du som virksomhed skal stoppe op og tænke inden du offentliggør billeder - og i højere grad informere om, at du tager billeder, for at vise hensyn til folk på forhånd. Og så være klar på at fjerne billeder igen, hvis du får henvendelser om det.

“Folk er forskellige, og nogle er mere følsomme end andre. Derfor er det god skik at sige, hvis man tager billeder. Men det er ikke det samme som at få samtykke,” siger Karsten Holt.

 

Datatilsynet giver selv eksempler på, hvordan forskellige situationsbilleder kan vurderes:


Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af publikum til en koncert
  • Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende
  • Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter

 

Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende
  • Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende
  • Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning om håndtering af persondata?

15 kommentar

0 / 700 tegn

Kitt

Hej må jeg tage et stemningsbilleder i vores Golf Café/Restaurant. Som er åbent for alle, ikke kun medlemmer. Jeg har taget billeder af folk for at lave PR på Facebook. Jeg har selvfølgelig spurgt rundt i lokalet om jeg må tage et stemningsbilleder af dem og deres gæster inden. - Og så delt på vores Facebook. Må vi gerne det, eller er vi helt forkert på den? På forhånd Tak

Marina Faurschou

Hej Kitt Som udgangspunkt er databeskyttelsesreglerne ikke til hinder for, at der kan offentliggøres billeder taget i det offentlige rum, fx billeder taget på café ved en golfklub. Det afgørende er, at personerne på billedet ikke føler sig udstillet eller krænket. Ved tvivl er det en god idé at spørge personerne først. De fleste mennesker vil formentlig ikke føle sig udstillede i en sådan situation, men der kan selvfølgelig kan være nogle, som ikke ønsker billeder af dem selv offentliggjort. Giver nogle af de deltagende personer udtryk herfor, eller beder de senere om at få billedet slettet, vil I være forpligtede til at gøre det. Så længe I følger ovenstående, vil I som udgangspunkt godt kunne offentliggøre billeder taget i jeres café. Venlig hilsen

Marie

Hej Karsten Har jeg forstået det rigtigt, når jeg tror at min leder på en skole ikke kan tvinge mig til at få taget personale-foto (portræt billede), som bruges internt på skolens intranet (tilgængelig for medarbejdere, elever og forældre), lægges på skolens offentlige hjemmeside, samt hænges ved skolens offentlige kontor og i personalerummet? Eller tager jeg helt fejl og skal acceptere alle de ovenstående steder mit billede vil blive portrætteret? Mvh Marie

Karsten Holt

Hej Marie. Jeg antager, at du er lærer på skolen, og derfor har en stilling, hvor kolleger, forældre og elever har en legitim interesse i at vide, hvem du er. Det betyder, at skolen som udgangspunkt godt må lægge dit foto på intranettet, på opslagstavlen i lærerværelset og på skolens hjemmeside. Dette sker ud fra en interesseafvejning. Men der kan være situationer, hvor medarbejderen har en mere tungtvejende interesse i, at billedet ikke offentliggøres, og så kan man gøre indsigelse. I så fald skal skolen foretage en ny interesseafvejning, hvor de tager dine særlige interesser i betragtning. Det kan f.eks. føre til, at billede fjernes på den offentlige hjemmeside, men stadig er tilgængeligt på intra – eller i særlige situationer, at billedet fjernes helt. Der står lidt om det i Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold, s. 23-24: https://www.datatilsynet.dk/Media/0/8/Vejledning%20om%20databeskyttelse%20i%20forbindelse%20med%20ans%c3%a6ttelsesforhold.pdf

Caroline

Hej Karsten Hvis man som virksomhed har gamle billeder liggende i arkivet fra sociale arrangementer, der ligger 30 år tilbage, må man så godt lægge dem på intranettet hvor måske 130 mennesker ender med at se dem? Og en helt anden ting, jeg har hørt fra en bekendt, at i hans virksomhed har man ikke billeder på adgangskort pga GDPR. Dette synes jeg lyder mærkeligt. Giver argumentet mening i dine ører? På forhånd tak for svar! Mvh Caroline

Karsten Holt

Hej Caroline Dit sidste spørgsmål først: Det giver rigtig god mening med billeder på adgangskort, specielt i større virksomheder, hvor alle ikke kender alle. På den måned kan man bedre afsløre, om et adgangskort er stjålet. Så at GDPR skulle være til hinder for fotos på adgangskort, giver ikke mening. Og netop det saglige formål er omdrejningspunktet ved de fleste behandlinger af personoplysninger. For almindelige personoplysninger (ikke de følsomme) kan en berettiget interesse (interesseafvejningsreglen) nemlig være nok, således at oplysninger kan behandles uden at man har et samtykke, en kontrakt eller en lovhjemmel – som er de andre væsentlige behandlingsgrundlag. Mht. 30 år gamle fotos fra sociale arrangementer skal du starte med at spørge, hvad er formålet med at offentliggøre dem? Der kan være særlige anledninger (jubilæer mv.), hvor man kan have en interesse i at vise noget historik, men at opbevare tilgængelige fotos fra gamle fester uden tidsbegrænsning er nok ikke det smarteste. Venlig hilsen

Rasmus

Hej Karsten. En håndværker har taget og bruger billeder af mit hus på sin hjemmeside og div. sociale medier. Der er ingen personer på billederne, men jeg er egentligt ikke interesseret i, at han gør brug af dette billedmateriale. Billeder er taget på privatgrund og det udførte arbejde er udført af håndværkeren. Jeg har ikke givet samtykke til at det må bruges i promoveringsøjemed. Har han ret til at bruge dette, eller kan jeg modsætte mig at han bruger det? Mvh

Karsten Holt

Hej Rasmus. Et foto af et hus er ikke i sig selv persondata (det forudsætter en fysisk person kan identificeres), men kan være det, hvis f.eks. adressen kan udledes af billedet. Så der er muligvis ikke et juridisk problem i det. Det er dog generelt dårlig stil at benytte fotos af privat ejendom til markedsføring uden at spørge først, og kan evt. være en overtrædelse af markedsføringsloven. Har du bedt håndværkeren om at fjerne billedet? Det ville jeg prøve først.

Anne

Hej Karsten Har en natklub/bar/cafe ret til at bruge et portrætbillede til markedsføring på diverse sociale medier, når samtykke ikke er indhentet? At billedet blev taget, var jeg bekendt med, men der er aldrig blevet givet samtykke til, at billederne måtte blive brugt på diverse sociale platforme som reklame. Selve billedet er der intet galt med, men jeg undrer mig over, at de må bruge et billede af mig som reklame uden mit samtykke. Kan dette passe? Vh. Anne

Karsten Holt

Hej Anne, Du skriver ikke, om du er blevet fotograferet som medarbejder eller som gæst. Er der tale om medarbejdere, skal arbejdsgiver som udgangspunkt have samtykke fra medarbejderen for at kunne bruge fotos i reklamesammenhæng, og det bør foreligge skriftligt. For gæster mv. afhænger det lidt af omstændighederne, men som udgangspunkt skal der også indhentes samtykke, hvis der er tale om en natklub mv. – måske modsat, hvis det er en udendørs koncert. Man kan i praksis ikke indhente skriftligt samtykke fra gæster, så der vil en forudgående orientering (så dem, der ikke ønsker at blive fotograferet, kan fjerne sig) ofte gøre det ud for et stiltiende samtykke. Men uanset hvad, så vil du kunne bede om at få dit foto fjernet igen. Hvis de ikke fjerner det efter din anmodning, kan du klage til Datatilsynet.

Poul

Hej jeg er lidt nysgerrig vis man tager foto til koncert og mennesker sider ned og spise i mens der bliver spille musik og koncert går i gang bagefter må man godt lægger foto af det på nette

Karsten Holt

Hej Poul Der er sjældent sort/hvide svar, når det drejer sig om persondata. Men hvis du optræder erhvervsmæssigt, skal din offentliggørelse af fotos på en hjemmeside eller et socialt medie opfylde de grundlæggende krav til behandling af persondata, herunder kravet om behandlingsgrundlag. Lige netop temaet for billeder på nettet har været genstand for en lille vejledning fra Datatilsynet, som jeg vil anbefale dig at læse: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/internet-medier-og-apps-/billeder-paa-internettet Som du vil se, sondres der mellem fotos fra en koncert og fotos fra en natklub/diskotek (selv om sidstnævnte jo også kan holde koncerter). Hvis du alene optræder i privat sammenhæng, er opslag af billeder på din egen sociale medieprofil som udgangspunkt ikke omfattet af GDPR, men opslag af krænkende fotos kan stride mod andre regler.”

Dorthe

Et billede af en jubilar på en business linkedin - skal dette opslag fjernes igen og hvornår eller er der ingen udløbsdato? Samtykke er indhentet.

Caroline

Hej Karsten, Gælder der andre regler for finansielle virksomheder ift. brugen af billeder af medarbejdere i f.eks. annoncer?

Michelle

Hej Karsten Må en virksomhed dele portræt billeder mellem sin virksomhed og sit ejet datterselskab uden at indhente samtykke fra medarbejderne? Mvh. Michelle

Conny

Hej. Må man tage et billede af en buschauffør, for at vise hans firma at han ikke følger givende regler, og sende det via Facebook

Anita

Hej Karsten. Hvis man gerne vil have billeder af medarbejdere på hjemmesiden, hvordan får man så deres samtykke? Vh. Anita

Karsten Holt

Hej Anita Du beder medarbejderne om at underskrive en samtykkeerklæring, hvor de giver tilladelse til, at du som arbejdsgiver må bruge deres foto på virksomhedens hjemmeside. Det skal fremgå af erklæringen, at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage, samt at fotoet fjernes i forbindelse med fratrædelse. Venlig hilsen Karsten

René

Hvad hvis der er givet samtykke, eks Facebook, men man stopper i virksomheden, kan man så forlange at de fjerne de billeder der er af en?

Karsten Holt

Hej René Hvis du har givet din arbejdsgiver samtykke til at de må lægge fotos af dig på virksomhedens Facebook-side, og du trækker dette samtykke tilbage, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt fjerne disse fotos. Dette gælder uanset baggrunden for, at du trækker samtykket tilbage - om du så er fratrådt eller stadig ansat. Arbejdsgiver har næppe pligt til at fjerne fotos, blot fordi du fratræder, men det vil normalt være god skik at gøre det.

Max

Hej Karsten Hvad med billeder af et udført arbejde, som fx en vinduespudser eller havemand, hvor der er billeder af et hus eller have. Skal de have tilladelse af kunden? Vh. Max

Karsten Holt

Hej Max Billeder af hus eller have - uden personer på billedet - er kun personhenførbare oplysninger, hvis der oplyses en adresse, eller man ud fra billedet kan se, hvilken adresse, det drejer sig om. Sørger du for, at det ikke er muligt at identificere adressen, kræver det ikke samtykke. Vil du derimod bruge konkrete kunder som reference, bør man indhente tilladelse hertil fra kunden.

Dennis

Du skriver, at det kræver samtykke at lægge billeder af medarbejdere online. Mener du samtykke, eller mener du dokumenteret grundlag generelt? Grundlag kunne jo også være Databeskyttelsesforordningen Art. 6, stk. 1, litra f. Samtykke kan desuden trækkes tilbage, hvilket ikke er godt for den virksomhed, som har offentliggjort billeder, da der så altid er fare for at man som virksomhed mister sine optagelser/billeder med den medarbejder på, som har trukket sit samtykke tilbage. Så: Kræver det virkelig samtykke, eller kræver det blot at man har et hjemmel som er gyldig?

Karsten Holt

Hej Dennis Ja, når vi taler om medarbejdere, kræver det samtykke at lægge deres fotos på hjemmesiden. Der kan være undtagelser, f.eks. hvis man er ansat som fotomodel, og det derfor er et nøgleelement i ansættelsen, at arbejdsgiveren må offentliggøre fotos af en, Se side 30 i Datatilsynets vejledning om databeskyttelses i forbindelse med ansættelsesforhold: https://www.datatilsynet.dk/media/6931/databeskyttelse-i-forbindelse-med-ansaettelsesforhold.pdf

Susanne Bech Simonsen

Kan billeder fra uddannelser hvor elever står med certifikater og billeder fra undervisning og besøg på institutioner anvendes på skolens webside og SoMe

Karsten Holt

Hej Susanne Det kan man ikke entydigt svare ja eller nej på. De fleste skoler og institutioner er offentlige enheder, og kan ikke bruge den almindelige regel om interesseafvejning, men må gøre det, der er nødvendigt, for at løse den offentlige opgave, institutionen er sat i verden for. Ud fra en lidt pragmatisk fortolkning af reglerne må man godt markedsføre sin institution, også gennem situationsbilleder af undervisningssituationer etc., men man skal huske at opfylde sin oplysningspligt, f.eks. lige inden optagelserne gennemføres. Er der tale om nærbilleder af konkrete studerende, der står med certifikater, som jo kan identificere dem, må udgangspunktet være, at man får samtykke fra dem. Du kan læse mere her: https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet/