PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvordan må du som virksomhed bruge billeder på nettet?

Datatilsynet har ændret deres praksis for offentliggørelse af billeder på nettet. Grunden til dette er, at sondringen mellem situationsbilleder og portrætbilleder er blevet mere udflydende i takt med den teknologiske udvikling, bl.a. på de sociale medier.

“Med Datatilsynets ændrede praksis tvinges virksomheder nu til at tænke sig om en ekstra gang inden de bare offentliggør billeder. Det betyder ikke, at du som virksomhed ikke længere må offentliggøre billeder, men den lille ændring gør, at du nu skal tænke dig om og have en saglig grund til at offentliggøre billederne,” siger Karsten Holt, advokat hos Advodan Holbæk.

 

Helhedsvurdering af billederne

Siden 2002 har Datatilsynets praksis været, at der altid skal være samtykke for portrætbilleder, men ikke for situationsbilleder. Det er denne sondring, der nu forsvinder, og i stedet skal du nu helhedsvurdere det enkelte billede - og have en saglig grund til at bringe det.

“Grunden til at den lidt kunstige sondring mellem portrætbilleder og situationsbilleder nu forsvinder er, fordi det i dag er lettere at identificere folk på situationsbilleder på grund af sociale medier. På sociale medier er der nu ansigtsgenkendelse, ligesom folk nemt kan tagge hinanden, og dermed kan personer nemmere identificeres,” forklarer Karsten Holt.

Derfor skal du nu som virksomhed tænke mere over, hvis du tager billeder, du gerne vil offentliggøre. Når du skal helhedsvurdere et billede, skal du i højere grad tage stilling til karakteren af billedet. Herunder hvor og hvorfor billedet er taget, og i hvilken sammenhæng det indgår. Derudover skal du tage stilling til, hvad formålet med offentliggørelse af billedet er; om der er saglig grund til at offentliggøre det.

“For at offentliggøre et billede uden folks samtykke skal personerne på billedet ikke kunne føle sig udstillet eller krænket, og samtidig skal du have rimelig grund til at offentliggøre det i kommerciel sammenhæng,” siger Karsten Holt.

Derfor afhænger samtykket nu af, om personerne kan identificeres på billedet, og ikke længere om det er et portræt- eller situationsbillede.

 

Fotos af medarbejdere kræver samtykke

Som arbejdsplads må du ikke offentliggøre billeder af dine medarbejdere – fx på hjemmesiden – uden deres samtykke – uanset om det er portrætfotos eller situationsbilleder.

“I store virksomheder, der har intranet, gælder de samme regler, selvom det er et lukket forum. Derfor må du ikke lægge billeder, hverken portræt- eller situationsbilleder, ud af dine medarbejdere på hverken intranettet eller virksomhedens hjemmeside, hvis ikke du har deres samtykke,” fortæller Karsten Holt. 

 

Du kan stadig godt tage billeder til din virksomhed

Den nye praksis gør ikke, at du ikke længere kan tage billeder til din virksomhed til eksempelvis arrangementer. Det nye er blot, at du skal helhedsvurdere billederne - og sørge for at oplyse folk om, at der tages billeder, så de kan sørge for undgå kameralinsen, hvis de ikke ønsker at være med.

“Det er en misforståelse at man ikke må tage billeder uden samtykke i det offentlige rum. Det må man gerne. Den ændrede praksis hjælper bare dig som virksomhed til at tænke dig mere om, så du ikke uforvarende kommer til at udstille eller krænke folk,” siger Karsten Holt.

Derfor kan man også sige, at den nye praksis lægger op til mere sund fornuft og omtanke, og at du som virksomhed skal stoppe op og tænke inden du offentliggør billeder - og i højere grad informere om, at du tager billeder, for at vise hensyn til folk på forhånd. Og så være klar på at fjerne billeder igen, hvis du får henvendelser om det.

“Folk er forskellige, og nogle er mere følsomme end andre. Derfor er det god skik at sige, hvis man tager billeder. Men det er ikke det samme som at få samtykke,” siger Karsten Holt.

 

Datatilsynet giver selv eksempler på, hvordan forskellige situationsbilleder kan vurderes:


Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af publikum til en koncert
  • Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende
  • Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter

 

Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende
  • Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende
  • Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning om håndtering af persondata?

9 kommentar

0 / 700 tegn

Dorthe

Et billede af en jubilar på en business linkedin - skal dette opslag fjernes igen og hvornår eller er der ingen udløbsdato? Samtykke er indhentet.

Caroline

Hej Karsten, Gælder der andre regler for finansielle virksomheder ift. brugen af billeder af medarbejdere i f.eks. annoncer?

Michelle

Hej Karsten Må en virksomhed dele portræt billeder mellem sin virksomhed og sit ejet datterselskab uden at indhente samtykke fra medarbejderne? Mvh. Michelle

Conny

Hej. Må man tage et billede af en buschauffør, for at vise hans firma at han ikke følger givende regler, og sende det via Facebook

Anita

Hej Karsten. Hvis man gerne vil have billeder af medarbejdere på hjemmesiden, hvordan får man så deres samtykke? Vh. Anita

Karsten Holt

Hej Anita Du beder medarbejderne om at underskrive en samtykkeerklæring, hvor de giver tilladelse til, at du som arbejdsgiver må bruge deres foto på virksomhedens hjemmeside. Det skal fremgå af erklæringen, at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage, samt at fotoet fjernes i forbindelse med fratrædelse. Venlig hilsen Karsten

René

Hvad hvis der er givet samtykke, eks Facebook, men man stopper i virksomheden, kan man så forlange at de fjerne de billeder der er af en?

Karsten Holt

Hej René Hvis du har givet din arbejdsgiver samtykke til at de må lægge fotos af dig på virksomhedens Facebook-side, og du trækker dette samtykke tilbage, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt fjerne disse fotos. Dette gælder uanset baggrunden for, at du trækker samtykket tilbage - om du så er fratrådt eller stadig ansat. Arbejdsgiver har næppe pligt til at fjerne fotos, blot fordi du fratræder, men det vil normalt være god skik at gøre det.

Max

Hej Karsten Hvad med billeder af et udført arbejde, som fx en vinduespudser eller havemand, hvor der er billeder af et hus eller have. Skal de have tilladelse af kunden? Vh. Max

Karsten Holt

Hej Max Billeder af hus eller have - uden personer på billedet - er kun personhenførbare oplysninger, hvis der oplyses en adresse, eller man ud fra billedet kan se, hvilken adresse, det drejer sig om. Sørger du for, at det ikke er muligt at identificere adressen, kræver det ikke samtykke. Vil du derimod bruge konkrete kunder som reference, bør man indhente tilladelse hertil fra kunden.

Dennis

Du skriver, at det kræver samtykke at lægge billeder af medarbejdere online. Mener du samtykke, eller mener du dokumenteret grundlag generelt? Grundlag kunne jo også være Databeskyttelsesforordningen Art. 6, stk. 1, litra f. Samtykke kan desuden trækkes tilbage, hvilket ikke er godt for den virksomhed, som har offentliggjort billeder, da der så altid er fare for at man som virksomhed mister sine optagelser/billeder med den medarbejder på, som har trukket sit samtykke tilbage. Så: Kræver det virkelig samtykke, eller kræver det blot at man har et hjemmel som er gyldig?

Karsten Holt

Hej Dennis Ja, når vi taler om medarbejdere, kræver det samtykke at lægge deres fotos på hjemmesiden. Der kan være undtagelser, f.eks. hvis man er ansat som fotomodel, og det derfor er et nøgleelement i ansættelsen, at arbejdsgiveren må offentliggøre fotos af en, Se side 30 i Datatilsynets vejledning om databeskyttelses i forbindelse med ansættelsesforhold: https://www.datatilsynet.dk/media/6931/databeskyttelse-i-forbindelse-med-ansaettelsesforhold.pdf

Susanne Bech Simonsen

Kan billeder fra uddannelser hvor elever står med certifikater og billeder fra undervisning og besøg på institutioner anvendes på skolens webside og SoMe

Karsten Holt

Hej Susanne Det kan man ikke entydigt svare ja eller nej på. De fleste skoler og institutioner er offentlige enheder, og kan ikke bruge den almindelige regel om interesseafvejning, men må gøre det, der er nødvendigt, for at løse den offentlige opgave, institutionen er sat i verden for. Ud fra en lidt pragmatisk fortolkning af reglerne må man godt markedsføre sin institution, også gennem situationsbilleder af undervisningssituationer etc., men man skal huske at opfylde sin oplysningspligt, f.eks. lige inden optagelserne gennemføres. Er der tale om nærbilleder af konkrete studerende, der står med certifikater, som jo kan identificere dem, må udgangspunktet være, at man får samtykke fra dem. Du kan læse mere her: https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet/