PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm
DK EN

Ny lov: Kapitalejerlån nu lovlige i danske selskaber

Min virksomhed 14 kommentarer Kelvin Valeur Thelin
Indtil nu har det været ulovligt for danske virksomheder i selskabsform at låne penge til sine kapitalejere og ledelse m.v. Det har bl.a. betydet ringere konkurrencevilkår i forhold til virksomheder i resten af EU. Det laver ny lov nu om på. Få overblik over, hvad den nye lov betyder for både selskab og ejer.

”Hvis et selskab har stor likviditet til rådighed, kan der være en økonomisk fordel i at give et lån til fx direktøren og måske få forrentet pengene til en rente, som ikke fås andre steder. Det har hidtil været ulovligt. Nu kan man gøre det lovligt til fordel for både selskab og modtager”, siger advokat Kelvin V. Thelin fra Advodan Holbæk / København og fortsætter:

”Det vejer tungt i Folketinget, at det har givet danske selskaber en konkurrencemæssig ulempe og manglende fleksibilitet i forhold til selskaber i resten af EU. Derfor har Folketinget valgt at lovliggøre de såkaldte kapitalejerlån fra 1. januar 2017.”

Kan den nye lov give dit selskab eller dig som kapitalejer fordele? Få et overblik her.

 

Gælder den nye lov for alle selskaber og ejere?

Ifølge Kelvin V. Thelin er det korte svar ja. Alle typer af selskaber kan fra årsskiftet yde lån til alle typer af kapitalejere – uanset om der er tale om en mindre aktionær eller den administrerende direktør med aktiemajoritet.

 

Kan selskaber nu frit låne penge ud?

Nej, den nye lov åbner ikke for alle pengesluser.

”For at selskabets kasse så at sige ikke tømmes til ulempe for fx kreditorer og øvrige kapitalejere, kommer der til at gælde en række betingelser for, at man som selskab kan yde kapitalejerlån. Fx må lånets størrelse ikke overstige selskabets frie reserver, og udlånet skal foregå på markedsvilkår,” siger Kelvin V. Thelin.

 

Bliver eksisterende kapitalejerlån også lovlige?

Selvom det har været ulovligt, har en del selskaber allerede givet lån til deres kapitalejere over de senere år. Kelvin V. Thelin forklarer, at disse eksisterende lån godt kan gøres lovlige.

”Man får så at sige nu én chance for at gøre det ulovlige lovligt. For at undgå ansvar skal man senest på den førstkommende generalforsamling efter 31. december 2016 beslutte at opretholde eksisterende kapitalejerlån. De skal dog selvfølgelig leve op til betingelserne i den nye lov.”

 

Hvem er den nye lov især en fordel for?

Der er ifølge Kelvin V. Thelin især to parter, som får gavn af den nye lov.

 ”Tidligere skulle kapitalejerlån indfries med det samme, hvis de blev opdaget af Erhvervsstyrelsen. Det er ikke tilfældet i den nye lov, og det er en fordel for kapitalejere, som måske ikke lige nu og her kan betale pengene tilbage. Samtidig har minoritetskapitalejere en fordel, fordi de ikke skal betale skat af lånet.”

 

Hvordan med skat?

Den nye lov ændrer ikke ved de gældende skatteregler. Det vil sige, at man fortsat skal betale skat af lånet som løn eller udbytte, hvis man ejer mere end halvtreds procent af kapitalen eller stemmerne i selskabet.

”Er man ansat i virksomheden, bliver lånet betragtet som en aflønning, og man bliver beskattet med op til 56,5 procent. Samtidig kan selskabet få fradrag for omkostningen. Omvendt er lånet et udbytte, hvis vedkommende ikke er ansat i selskabet. I det tilfælde beskattes det med 42 procent, og selskabet får ikke fradrag for lånet,” siger Kelvin V. Thelin.

 

Fakta – kapitalejerlån:

  • Kapitalejerlån er en samlet betegnelse for det, der tidligere blev kaldt for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”.
  • Der er tale om et lån, som virksomheder i selskabsform giver til ejere af fx aktier eller anparter.
  • 1. januar 2017 bliver kapitalejerlån gjort lovlige. 
Indsender formularen...

Har du brug for virksomhedsrådgivning?

Vil du vide mere?

Kelvin Valeur Thelin

Managing Partner, advokat (L)
keth@advodan.com21 35 10 20
Advodan Holbæk København70 30 10 06
Læs mere om Kelvin

14 kommentar

0 / 700 tegn

Mads

Jeg ejer 50 pct (ikke bestemmende indflydelse) af Hld selskab, som har tilstrækkelige frie reserver og har eksisteret længe. Skal købe bolig i udlandet og umiddelbart ser det ud til, at det er lovligt at yde lån til mig som kapitalejer uden at det får skattemæssige konsekvenser, er det korrekt forstået eller er der komplikationer forbundet hermed? Den anden 50 pct. kapitalejer har jeg ingen familiær tilknytning til.

Kelvin Valeur Thelin

Hej Mads Det korte svar er: Pas på! Selskabsretligt kan det være lovligt, men det kræver dog rigtig meget, herunder en fuld kreditvurdering og -håndtering som en bank ville have gjort det. Herudover bliver det rent skatteretligt håndteret særskilt, og det kan være skattepligtigt. Ønsker du yderligere håndtering / assistance, er du velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen

Rolf

Glimrende artikel. Min livspartner og jeg ejer et holding selskab 50/50 med et drift selskab som vi begge er ansat som direktører i. Vi vil gerne tage et lån til en eksisterende bolig i udlandet, enten via HoldCo eller driftselskabet. “Alle typer af selskaber kan fra årsskiftet yde lån til alle typer af kapitalejere – uanset om der er tale om en mindre aktionær eller den administrerende direktør med aktiemajoritet.” • Falder vi ind under disse kriterier? ”Er man ansat i virksomheden, bliver lånet betragtet som en aflønning, og man bliver beskattet med op til 56,5 procent” • Så det bedste er at låne gennem HoldCo som ejer? Hvad med skat?

Kelvin Valeur Thelin

Kære Rolf Kapitalejerlån defineres som at stille midler eller sikkerhedsstillelser til rådighed eller yde lån af selskabet til - Selskabets kapitalejere (både fysiske og juridiske personer) - Selskabets ledelsesmedlemmer, eller - Nærtstående personer, der er knyttet til kapitalejeren eller ledelsen (fx ægtefælle, forældre/børn m.v.) Det vil derfor være omfattet af reglerne om kapitalejerlån, uanset om jeres holdingselskab udlåner til jer som kapitalejere, eller at jeres driftselskab udlåner til jeres holdingselskab som kapitalejer, eller at jeres driftselskab udlåner til jer som direktører. For at kapitalejerlånet kan være lovligt skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver (altså tidligere overskud m.v. som lovligt kan udloddes som udbytte) og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår (dvs. at bl.a. rente, aftalt låneafvikling og sikkerhedsstillelse skal svare til de vilkår, som kapitalejeren m.v. vil kunne opnå i fx en bank). 2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Herudover kan selskabet låne penge ud, hvis det sker 'som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition', uanset at ovenstående betingelser ikke er opfyldt. Det afhænger af selskabets almindelige drift og generelle virksomhed i øvrigt. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom kapitalejerlån i loven som udgangspunkt er formuleret som lovlig, er praksis i realiteten, at kapitalejerlån er forbundet med en vis risiko og derfor ofte ulovlige. Hvad angår skat skal I være opmærksomme på, at det skatteretlige aspekt ikke altid følger det selskabsretlige og at ovenstående i øvrigt ikke ændrer på de gældende skatteregler. Venlig hilsen

Birgitte

Må jeg låne penge til en ansat i mit firma Det er et A/S.

Kelvin Valeur Thelin

Kære Birgitte Først og fremmest kommer det an på medarbejderens rolle i selskabet. Reglerne om kapitalejerlån omfatter kapitalejere, ledelsen samt personer, som er nærtstående fx ægtefælle eller forældre/børn. Såfremt der er tale om en ”almindelig” lønmodtager, vil dit A/S kunne udlåne til medarbejderen på sædvanlige markedsvilkår, dvs. at bl.a. rente, aftalt låneafvikling m.m. skal svare til de vilkår, som medarbejderen ville kunne opnå i et pengeinstitut. Hvis medarbejderen er omfattet af ovennævnte personkreds, vil lånet være omfattet af reglerne for kapitalejerlån og betingelserne herfor skal derfor være opfyldt: 1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver (altså tidligere overskud m.v. som lovligt kan udloddes som udbytte) og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Herudover kan selskabet låne penge ud, hvis det sker 'som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition', uanset at ovenstående betingelser ikke er opfyldt. Det afhænger af selskabets almindelige drift og generelle virksomhed i øvrigt. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom kapitalejerlån i loven som udgangspunkt er formuleret som lovlig, er praksis i realiteten, at kapitalejerlån er forbundet med en vis risiko og derfor ofte ulovlige. Venlig hilsen

Niels Olesen

Jeg har en sum penge stående i mit holdingselskab, som ikke har nogen aktiviteter. Kan jeg låne penge til en markedsrente, evt afdragsfrit i en periode, til min kones Aps? Dvs det er ikke et privatlån.

Stig

Kapitallån. Jeg har to millioner kr i mit aps og vil købe et sommerhus i Italien. Det koster 800.000....kan jeg med fordel låne det beløb af mig selv til 0,5% i rente? Jeg betaler for at have de to millioner kroner stående banken, så alt er jo bedre end det? Alternativt kan jeg låne 800.000kr i banken. Men hvad med skat, hvis jeg låner 800.000 kr af mit aps? Der står i artiklen at Kapitallån skulle være en fordel, men der står også man skal betale skat som om lånet var udbytte! Hvad er så fordelen? Så kan jeg vel lige så godt bare hæve de 800.000 som udbytte? Eller?

Christian Vestergaard Løvgren

Hej Stig Først og fremmest skal du sikre dig, at dit ApS kan låne penge ud i overensstemmelse med selskabets formålsbestemmelse og i øvrigt i overensstemmelse med kravene i selskabsloven bl.a. at lånet kan rummes indenfor selskabets frie reserver mv. Herudover kan selskabet låne penge ud, hvis det sker 'som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition'. Det afhænger af selskabets normale drift og generelle virksomhed. Lånet skal baseres på det såkaldte 'armslængdeprincip' og man skal derfor ved fastsættelsen af renten og lånevilkår se på, hvad du som låntager kunne have lånt pengene til på markedet i fx en bank. Ændringen i selskabsloven vedrørende kapitalejerlån tilgodeser primært minoritetskapitalejere, da de ikke beskattes af lånet. Hvorvidt du beskattes afhænger derfor af din ejerandel i selskabet. Ved kapitalejerlån får selskabet forrentet en del af sin frie kapital/likviditet og du får som kapitalejer får adgang til et lån. Med venlig hilsen Christian V. Løvgren

Michael

Min far har et holdingselskab hvor formuen stammer fra salg af en virksomhed. Der er ingen aktivitet i firmaet bortset fra investering i værdipapirer og mindre udlån til private. Kan hans selskab yde mig et lån på kr. 800.000 til køb af hus uden at det bliver betragtet som et ulovligt aktionærlån?

Anne Fredholm

Hej Michael Hvis der sker udlån til dig fra din fars selskab, vil det blive betragtet som et aktionærlån, da du indgår i aktionærens ”nære familie”. Betingelserne for aktionærlån, som de er beskrevet i denne artikel, skal derfor være opfyldte. Det betyder f.eks. at lånet skal ydes på markedsvilkår. Med venlig hilsen Anne Fredholm

Anne Fredholm

Hej Søren Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt skal der betales skat af den gave, som ligger i rentefriheden. Afhængig af foreningens forhold er der dog mulighed for, at denne kan modtage skattefrie gaver. Derudover kan dit formandskab i foreningen have betydning for, hvorvidt der lovligt kan ydes et lån. Det kan altså have en betydning, hvilken indflydelse du som formand kan yde på foreningen. Du er meget velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du vil høre mere om dette. Du skal også være opmærksom på, at der kan være en udfordring i, at lånevirksomhed formentlig falder uden for dit holdingselskabs formål. Der bør under alle omstændigheder udstedes et gældsbrev, når der gives et lån. Med venlig hilsen Anne Fredholm

Søren Wolsgård

I forbindelse med salg af ejerandel i et privat selskab får jeg i nærmeste fremtid en sum penge ind på mit holdingselskabs ApS-konto. Jeg er formand i en frivillig og ulønnet selvejende institution med eget CVR-nr., der driver udlejning af en FDF-hytte. Hverken jeg eller andre bestyrelsesmedlemmer hæfter på nogen måde privat for institutionens resultat. Der er en sund økonomi. I forbindelse med en planlagt større ombygning har vi fået bevilget en kassekreditramme på 500.000,-. Endvidere påtænker jeg at yde institutionen et rentefrit lån på op til samme beløb på ubestemt tid, indtil udlejningen har kunnet betale lånet tilbage, formentlig over ca. 10 år. Kan jeg uden videre gøre dette, og hvad indebærer det i forhold til Skat? Hvilken dokumentation skal foreligge? På forhånd tak.

Martin Rasmussen

Hej Kelvin Såfremt der er frie reserver, må mit Holding selskab, så låne (til en markedsrente, som jo pt. er tæt på 0-1%) til en ven? Må jeg senere/samtidigt indgå i selskabskonstruktion med denne ven, eller vil det blive betragtet som nærtstående? Hvis dette selskab købes af tredjemand - således at låntager ikke har "interesse" i at låne penge af Holding, for at sælge selskab billigt. Jeg tænker, at der i dag skal betales skat af indestående i banker - hvorfor det økonomisk er fordelagtigt at få bare 1% i rente.

Anne Fredholm

Hej Martin, Når du spørger til udlån til en ven, skal der altid foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en nærtstående til dig, da selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere og ledelse også omfatter "personer ... som på anden måde står den pågældende særlig nær". Hvis han senere bliver kapitalejer, skal I tillige være opmærksom på, at selskabet alene må foretage udlån til kapitalejer m.v., hvis det sker ’som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition’. Det vil formentlig ikke være tilfældet for dit holdingselskab. Med venlig hilsen Anne Fredholm

Svend

jeg er pensionist.må jeg udlåne feks.125.000,00 fra mit holdings selskab til bekendt (ikke familie) og kan det påvirke at pengene bliver betragtet som mit eget udlodning så det vil modregne min pension...tænker på at udskrive et standard låne dokument og udfylde det med lånets løbetid afdrag og rentesats feks 3 % p.a kan der opstå problemer for mig ell låntager ell skal jeg hellere udlåne fra min privat konto vh sb.

Kelvin Valeur Thelin

Hej Svend Selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere og ledelse omfatter også "personer ... som på anden måde står den pågældende særlig nær". Denne del af bestemmelsen tager særligt sigte på samlevere, men også eksempelvis søskende kan være omfattet. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, herunder om transaktionen alene gennemføres på grund af det nære forhold, eller om selskabet gennemfører tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Husk at også omgåelse kan blive 'fanget' af reglerne. Husk at kapitalejerlån udover potentielt at være i strid med selskabsloven tillige kan være skattepligtigt, hvor der udover betaling af skat for det modtagne beløb tillige skal ske tilbagebetaling af det modtagne beløb... Du skal derfor være forsigtig. Har du brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail. Jeg kan desværre kun svare dig på de selskabsretlige forhold. Folkepension og indflydelsen herpå er uden for mit område. Har du brug for yderligere hjælp, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig pr. e-mail, så vil jeg sætte dig i kontakt med relevant kollega. Med venlig hilsen Kelvin V. Thelin
Kelvin Valeur Thelin
Managing Partner, advokat (L) 21 35 10 20 keth@advodan.com

Kasper

Hej Kelvin Tak for godt indlæg. Betyder ovenstående således, at det ikke kan lade sig gøre at oprette et lånedokument med en given procentsats i rente og månedlige afdrag fra Holding selskab (ApS) til ejeren af selskabet, som så bruger lånet til bil feks. uden at lånet bliver betragtet som skattepligtig løn / udbytte privat?

Kelvin Valeur Thelin

Hej Kasper Mange tak. Det korte svar er ’lad være med at låne penge ud til dig selv fra dit selskab'. Det kan være tilladt, men det kan have ubehagelige konsekvenser. Den relevante bestemmelse i selskabsloven blev i sin tid ændret, således at udgangspunktet er, at selskabet kan låne penge ud til bl.a. kapitalejere, men reelt set skal bestemmelsen fortsat læses som et forbud, blot formuleret modsat. Der kan lånes ud til kapitalejer m.v, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver (altså tidligere overskud m.v. som lovligt kan udloddes som udbytte) og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår (dvs. at bl.a. rente, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse og ikke mindst låneafvikling skal svare til de vilkår, som kapitalejeren m.v. vil kunne opnå i en bank). 2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Herudover kan et selskab, uanset at man ikke opfylder ovenstående, foretage udlån til kapitalejer m.v., hvis det sker ’som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition’. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter, og det tænker jeg ikke, at dit holdingselskab har. Umiddelbart tænker jeg ikke, at dit selskab kan overholde ovenstående betingelser. MEN uanset dette ændrer bestemmelsen i selskabsloven ikke på, at kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse som hovedregel beskattes som løn eller udbytte i medfør af ligningsloven § 16E. Muligheden for at yde lån m.v. under iagttagelse af ovenstående tre betingelser er derfor i praksis alene relevant i forhold til fysiske kapitalejere, som ikke har bestemmende indflydelse i selskabet. Så konklusionen er desværre fortsat – efter de mange mellemregninger – lad være og hold dig til at trække penge ud af dit selskab via udbytte, løn eller tilsvarende. Håber det besvarer dit spørgsmål. Med venlig hilsen Kelvin V. Thelin.

Kjeld Pedersen

? Jeg har svært ved at se fordelen ved at tage et lån frem for at tage udbytte eller hæve lønd. Kan i lave et simpel regnestykke, som viser fordelene ?

Kelvin Valeur Thelin

Kære Kjeld Det kan eksempelvis give mening, hvor man kan låne i overensstemmelse med selskabslovgivningen og hvor man ikke samtidig bliver ramt på skatten - eksempelvis for ikke majoritetskapitalejere. I disse situationer kan et lån evt. med fordel etableres uden lån via bank. Selskabet får forrentet en del af sin fri kapital/likviditet og låntager får adgang til et lån - enten kort eller længerevarende. Ønsker man samtidig ikke eller er der ikke mulighed for udbetaling af udbytte, kan det være en fordel med lån. Det vil dog selvfølgelig altid afhænge af de konkrete forhold i selskab og hos ejer mv. Mvh Kelvin V. Thelin

Michael

Såfremt jeg har forstået ovenstående korrekt, så kan man fra 1/1-2017 lovligt låne af sit eget selskab (f.eks. 500.000) jeg ejer præcist 50% af min virksomhed - vil de 500.000 derefter blive indkomstbeskattet - for så giver det da ingen fornuftig mening, eller hvordan hænger det sammen?

Kelvin Valeur Thelin

Kære Michael De skatteretlige regler er ikke blevet ændret som følge af ændringen i selskabsloven. Udgangspunktet er derfor fortsat, at låner en person penge af et selskab, hvorover personen udøver en bestemmende indflydelse, behandles det skattemæssigt, som var det løn eller udbytte. En person har bestemmende indflydelse i et selskab, når personen direkte eller indirekte ejer mere en 50 % af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne i selskabet. Umiddelbart lyder det til, at du ikke har en bestemmende indflydelse som beskrevet i den relevante lovgivning. Kontrol kan dog foreligge i anden forstand end via ejerandele. Hvis du påtænker at låne af dit selskab, vil jeg derfor anbefale dig at kontakte en rådgiver herom, herunder vedrørende vurdering af muligheder og risici samt sikkerhed for at et lån i øvrigt opfylder lovens krav samt eventuelt egentlig bistand til udarbejdelse relevante dokumenter. Mvh Kelvin V. Thelin

Jens Seitzberg

Betyder det, at selskaber i f.eks C20 aktieindexet kan udlåne penge til deres aktionærer. Det ville vel betyde at AP Møller eller Novo Nordisk kunne starte en større udlånsforretning. Eller hvordan hænger det lige sammen ??

Henning Oppenheim

Kapitalejerlån - er der en tilsvarende ordning for enkeltmandsfirmaer, der benytter virksomhedsordningen - med opsparet overskud? Med venlig hilsen (H. Oppenheim,) Gammel taxa vognmand, der netop har købt 5 garager. Hvoraf indtil 4 kan overtages på gunstige vilkår