PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Nye regler om entreprise og byggeri

I juni 2018 kom der nye standardregler for byggeriet. AB92 bliver afløst af AB18 – dog først fra 1. januar 2019, og kun hvis parterne selv ønsker at bruge regelsættet i deres aftaler.

I byggebranchen og blandt lovgivere har man længe ønsket et mere tidssvarende regelsæt. Et regelsæt, der kan sikre mere mangelfrit byggeri til rette tid og til den forventede pris – og dermed færre ubehagelige overraskelser, uenigheder og tvister. Derfor er AB92 nu blevet til AB18.

”Det nye regelsæt omfatter mange forskellige dokumenter om både entreprise, totalentreprise, rådgivningsaftaler og særlig teknisk projektering. Der er også udarbejdet forsimplede versioner af reglerne til mindre kompliceret byggeri. Alt i alt er det et gennemarbejdet regelsæt med et væld af nye regler,” forklarer advokat med speciale i entrepriseret Peter Trinskjær fra Advodan Slagelse.

Her gennemgår han de vigtigste og største nyheder i AB18:

 

Ensartede aftaler

Reglerne for entreprise (AB), totalentreprise (ABT) og rådgivning (ABR) er blevet harmoniseret, så de følges ad næsten fuldkomment. Mange større aktører i byggebranchen har gennem årene udviklet deres egne versioner af reglerne i form af lister over fravigelser og ændringer. Det skal de ikke regne med at kunne fortsætte med i samme omfang – fravigelser skal fremover være sjældne og velbegrundede.

 

Byggeriets planlægning

Reglerne for forberedelse, planlægning og projektering er blevet udbygget væsentligt. De fleste større projekteringer skal godkendes fasevis. Rådgiver skal betale en bod, hvis der bliver glemt noget. Der skal gennemføres en projektgennemgang, og der skal foreligge tidsplaner, der i detaljer afsætter fornuftig tid til projektering, projektgennemgang og byggeri – plus tid til afleveringsgennemgang og udbedring af mangler.

 

Kvalitet i arbejdet

Der kommer grundigere regler, der skal sikre, at der ikke opstår fejl i byggeriet – og at eventuelle fejl rettes så hurtigt og billigt som muligt. Reglerne omfatter kvalitetssikring og granskning. Der skal gennemføres målrettet tilsynsgennemgang løbende i byggeriet, så enkelte arbejder enten bliver godkendt undervejs eller kan rettes. Disse nye tiltag skal sikre, at grundigheden under byggemøder bliver bedre, både med hensyn til dagsorden, gennemførelse og referat.

 

Ændringer undervejs

Reglerne for, hvornår der sker egentlige ændringer i en entrepriseaftale, og hvilken betydning ændringerne har, er også blevet udbygget.

Ændringer har altid været kilde til store uenigheder i byggesager, fordi der ofte opstår diskussioner om, hvorvidt en ændring undervejs i et byggeri er en egentlig ændring eller blot en præcisering – hvem, der gav anledning til ændringen – og om ændringen skal have betydning for prisen og for tidsplanen.

Sådanne uenigheder vil de nye regler dæmme op for, fordi projektændringer skal beskrives, og konsekvenser for prisen og tidsplanen skal klarlægges med det samme og ikke bagefter, når økonomien eller tidsplanen ikke længere holder.

 

Uenigheder og tvister

Systemet omkring håndtering af tvister har hidtil været ret simpelt; bortset fra spørgsmål om sikkerhedsstillelse, må parterne i en byggesag anlægge en voldgiftssag eller eventuelt nøjes med syn og skøn. Systemet udbygges nu væsentligt.

En stor nyhed er muligheden for en ”hurtig afgørelse”, der gør det muligt at få kigget på nogle bestemte forhold med meget kort varsel. Det er afstemt med ønsket om at kunne få rettet fejl, mens folkene er på pladsen og fejlen i øvrigt ikke er gemt bag en lukket konstruktion.

En anden nyhed er en tvunget forhandlingsrunde, før der indledes en voldgiftssag. Erfaringerne med mediation viser nemlig, at en stor del af byggeriets uenigheder bliver løst ved at få talt tingene igennem; simpelthen fordi parterne indser, at det modsatte ikke kan betale sig.

 

Er reglerne blevet bedre?

Der er kommet rigtig mange nye regler. Før havde vi fire regelsæt, og nu får vi seks plus ni forskellige tillæg, som er vokset gevaldigt i omfang. Men hvis reglerne bliver brugt og fulgt, vil vi nå det overordnede mål om mere mangelfrit byggeri til rette tid og pris. Hvis der sker fejl, er spillereglerne for, hvordan dette håndteres, også blevet bedre.

Det kan ikke udelukkes, at de udvidede regelsæt kan medføre et behov for mere rådgivning, og det kan virke bureaukratisk. Man kan også have en bekymring for, at det forøger omkostningerne, men mulighederne for at bruge de forenklede regelsæt til mindre kompliceret byggeri hjælper på det.

1 kommentar

YA.

Hej, jeg og en hel overgang skal til eksamen i obligationsret om to dage, og vi (mit hold) er ikke informeret om, hvorvidt vi til eksamen skal skrive AB92 eller AB18. I vores pensum fremgår AB92 og ikke AB18, hvorfor det må være nærliggende, at antage, vi skal holde os til pensum. Dog er det altid gældende ret, der skal komme i anvendelse. Er det noget i kan hjælpe med at klarlægge? På forhånd tak.

Peter Trinskjær

Hej YA. Jeg kan nok ikke besvare dit spørgsmål, men jeg tror til gengæld, jeg kan berolige dig. Hele AB-systemet er sådan set ikke "gældende ret". Det er en aftalepakke, som man kan vælge at bruge eller lade være. Hvis man vælger pakken, så gælder den; ellers ikke. At mange af reglerne er udtryk for almindelige obligationsretlige principper ændrer ikke ved det; det gør det bare mindre mærkeligt. Hvis I i en eksamens-situation kommer til at berøre noget entrepriseret, så vil det nødvendigvis af opgaven fremgå, hvad parterne har aftalt (f.eks. ved at entreprisekontrakten er med). Og der kan I jo så bare læse, om parterne har aftalt AB92 eller AB18. Hvis opgavestilleren bare skriver "AB" så er det direkte ondt. I den situation ville jeg kigge på datoen. Er kontrakten skrevet i 2018 eller tidligere ville jeg holde på AB92, kun i 2019 ville jeg bruge AB18. Forfatterne til AB18 har nemlig henstillet, at man bruger den fra årsskiftet 18/19. Det kan kun blive en henstilling (ikke ikrafttræden) for det må man jo selv om. I princippet kunne man i dag aftale AB72, hvis man ellers havde lyst. Held og lykke med eksamen!