PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Nyheder og guides fra 2. halvår 2019 til dig, som driver selvstændig virksomhed

Som selvstændig erhvervsdrivende skal du sikre dig, at din virksomhed til hver en tid overholder de gældende juridiske krav på mange forskellige områder. Det kan være svært at holde styr på alt fra reglerne om feriepenge til de nyeste ændringer i markedsføringsloven. Her får du et overblik over vores guides til erhvervsdrivende samt de vigtigste nyheder fra andet halvår af 2019.

Ny ferielov: Hvad betyder det for din virksomhed?

Som selvstændig erhvervsdrivende er det nok ikke gået dig forbi, at der i efteråret 2020 træder en ny ferielov i kraft. Hvis du har ansatte i din virksomhed, betyder ændringerne, at du bl.a. skal tage stilling til, hvordan de ansattes feriepenge skal indfryses, og om du skal opdatere virksomhedens personalehåndbog.

Læs vores guide til arbejdsgivere om den nye ferielov.

Er der en direktør i din virksomhed, bør du gennemgå hans eller hendes kontrakt, hvis den henviser til ferieloven. Gør du ikke det, kan du nemlig i princippet risikere at skulle betale dobbelt ferie til direktøren i ferielovens overgangsperiode.

Læs mere om hvordan du får styr på direktørkontrakten, hvis den tager udgangspunkt i ferielovgivningen.

 

Aftaler: Beskyt din virksomhed og dens samarbejder

Der er mange måder at hjælpe sig selv på, når man driver virksomhed – en af de vigtigste er med klare aftaler. Du kan beskytte din virksomhed mod ubehagelige tvister med leverandører eller andre tredjeparter med en samarbejdsaftale, mens du kan benytte et sæt forretningsbetingelser til at beskytte virksomheden mod eventuelle tvister med kunder.

Læs hvordan din virksomhed sikrer sig med samarbejdsaftaler, eller læs med om og bliv klogere på, hvordan du begrænser dine forpligtelser overfor kunder med forretningsbetingelser.

En anden type aftale, du måske bør overveje at gøre brug af i din virksomhed, er en fratrædelsesaftale. Den sikrer ikke et godt samarbejde med dine medarbejdere, mens de er ansat – men den sikrer en god afslutning på det. Læs mere om den gode fratrædelsesaftale.

 

Markedsføring: Overholder din virksomhed lovgivningen?

I januar 2020 træder nye ændringer i markedsføringsloven i kraft. Det kommer blandt andet til at påvirke, hvordan din virksomhed skal indhente samtykke. Læs, hvad den opdaterede markedsføringslov betyder for din virksomhed.

Samtidig med at du skal være opmærksom på ændringerne i markedsføringsloven, skal du selvfølgelig også overholde de allerede gældende regler. Bliv opdateret på hvad reglerne siger om din virksomheds brug af influencere i sin markedsføring.

 

Trivsel: Giv dine medarbejdere de bedste vilkår

Som arbejdsgiver skal du have klare rammer for, hvornår dine medarbejdere skal stå til rådighed, så der ikke er tvivl om, hvornår de er påarbejde, og hvornår de har fri. Læs mere om, hvordan du holder styr på dine medarbejderes arbejdstid og hviletid.

For at sikre dine medarbejderes trivsel er det vigtigt, at din virksomhed har fokus på både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Læs, hvordan din virksomhed bliver klar til et uanmeldt tilsyn fra Arbejdstilsynet.

0 kommentar

0 / 700 tegn