PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Regler for brug af influencere i virksomhedens markedsføring

I mange år har influencere været en gråzone i markedsføringen. Men i takt med at brugen af dem bliver større, er der også kommet større fokus på det, og derfor er der flere ting, du som virksomhed skal være opmærksom på, hvis du vil bruge influencere i din markedsføring.

“Helt overordnet gælder reglerne i markedsføringsloven også, når det gælder brug af influencere. Derfor skal alt indhold, der er kommercielt være markeret tydeligt, så det ikke fremstår som skjult reklame,” siger Jens Fridolf Møller, advokat hos Advodan Glostrup København.

 

Ansvaret ligger både hos virksomheden og influenceren

Som virksomhed er det vigtigt, at du vælger dine influencere med omtanke, og sikrer dig, at de også har styr på reglerne. For det kan ramme både dig selv og influenceren, hvis ikke indholdet på de forskellige platforme overholder reglerne. Hvis ikke det er markeret tydeligt nok, vil det blive anset som skjult reklame, hvilket kan straffes med bøde.

“Som virksomhed skal man sikre sig, at de influencere man vælger at arbejde med, forstår vigtigheden af, at indholdet skal markeres ordentligt. Det skal være synligt og forståeligt for målgruppen, og derfor er det ikke nok at skrive det med små bogstaver eller nederst i teksten. Samtidig skal det markeres i hele fødekæden af sociale medier. Selvom influenceren eksempelvis har markeret et blogindlæg som reklame, så skal den medfølgende tekst på Facebook også markere, at der er tale om reklame, når det deles der,” siger Jens Fridolf Møller.

Derfor er det vigtigt, at du selv kender reglerne, og at din kontrakt med influenceren også omfatter hvor og hvor mange reklamemarkeringer, de forskellige omtaler skal have.

 

Jo yngre målgruppe, jo strengere regler

Helt generelt er der strengere regler for markedsføring over for børn og yngre, og dette gælder også, når det kommer til influencere. “Jo yngre publikum er, jo tydeligere skal det markeres, at det er reklame. Det skal altid være tydeligt, at der er tale om reklame, men ved et ungt publikum skal det være endnu mere tydeligt,” siger Jens Fridolf Møller og fortsætter:

“Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at benytte et bureau til at stå for kontrakten mellem dig og influenceren. Du kan også kontakte en advokat for at være helt sikker på, at du følger reglerne på området.”

Da influencer marketing i en stor grad er domineret af yngre influencere, er målgruppeproblematikken meget ofte relevant, selvom din virksomhed måske ikke normalt henvender sig til et yngre publikum. Derfor skal du være opmærksom på målgrupper i forhold til markering af reklame. “Der er mange faldgruber i denne form for markedsføring, men det bør ikke afholde dig fra at bruge det. I stedet bør du tage en konkret vurdering fra gang til gang, for på den måde at være sikker på, at du lever op til gældende regler,” siger Jens Fridolf Møller.

 

Forskellige regler på de forskellige medier

Det er forskelligt fra medie til medie, hvordan reklamemarkeringerne skal være. Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvad ordlyden er. Men fælles er, at det skal være tydeligt for modtageren at afkode. Derfor anbefaler Forbrugerombudsmanden, at du bruger “Reklame” eller “Annonce”, da disse ord er nemme at afkode.

Facebook: Ligegyldigt hvilken type influencer marketing du bruger (tekst, billede, video), skal det hele markeres med “Reklame”, og det er en god idé at gøre det i starten af teksten. Ligesom det også anbefales at gøre det i starten af en video - enten med tydelig tekst eller grafik.

Instagram: På Instagram skal markeringen også være i starten af teksten. Selvom Instagram har en funktion til at markere betalt indhold, anbefales det at markere det yderligere, da Forbrugerombudsmanden endnu ikke har taget stilling til om funktionen er tilstrækkelig.

YouTube: På YouTube skal sponsoreret indhold markeres flere steder. Det skal både nævnes i starten af selve videoen, men også i den beskrivende tekst samt i titlen på videoen. Det er ikke nok at skrive “Sponsoreret indhold”, da ordlyden tydelig skal beskrive, at det er betalt indhold.

Snapchat: Snapchat er lidt anderledes. Som det er lige nu, er det kun på første billede eller video i Snapchat storien, der skal markeres som reklame. Men det anbefales at markere reklameindholdet hver gang for at være på den sikre side.

Blogs: I blogindlæg skal teksten markeres øverst oppe som reklame. Dette skal så gøres, hver gang indlægget deles på sociale medier. Derudover skal links i indlægget også markeres som “Reklamelink” eller “Annoncelink”.

Indsender formularen...

Bruger din virksomhed influencere i jeres markedsføring på lovlig vis?

2 kommentarer

Jens Fridolf Møller

Hej Peter Dit spørgsmål falder lidt uden for det emne, som artiklen handler om. Du skal dog være velkommen til at kontakte Advodans sekretariat med henblik på henvisning til et Advodan kontor, som kan hjælpe dig med din sag. Med venlig hilsen Jens Fridolf Møller, advokat

Peter

Hej Advodan Først vil give jer ros for jeres fantastiske hjemmeside, den giver mening og viden om det man ikke lige går at tænker på til daglig, tak for det. Jeg havde anmeld min broder til Fyns politiet for svindel med arv og dokument falsk med min underskrift. Hvor han begår et strafbart forhold i forbindelse med overdragelsen af min moders selskab i 2008. Hvor han køber selskabet for 1.700000 med en ejendom i til 65000000, som han dog aldrig betaler de 1,700000 til min mor. Min mor dør i 23.11.2015 og i 2016 for jeg at vide der ikke er noget at arve og hun bliver begravet med støtte fra det offentlig. De 65000000 er væk. Jeg går til en advokat men de kan ikke få de dokumenter som de skal bruge og afviser sagen. Så jeg anmelder sagen til Fyns politiet dog får jeg at vide at det vil tage en del tid, da de har mange sager om bander svindel, efter et år rykker jeg Fyns politiet for sagen. Kort efter den 19.juni 2017 afviser Fyns politiet sagen. Jeg klager til statsadvokaten og får med hold, og sagen går om da den var mangelfuld. Den 02.06. 2019 Fyns politiet afviser sagen igen, og jeg klager igen til statsadvokaten. Igen mangelfuld da Fyns politiet ikke har afhørt min broder i sagen og at statsadvokaten har på talt det over for Fyns politiet. Men af at sagen nu er forældet, og at den 27.02 2018 var forældet i følge § 93, stk 1. Nr. 3, selv om Fyns politiet har kørt sagen frem til Den 02.06. 2019. ? Mit spørsmål er: Jeg troet at når sagen er i gang i det offentlige kan den ikke blive for gammel, hvordan skal det forståes. Hvem afgøre om sager er forældet. I denne sag er jeg forundret over at politiet kan trække en sag i langdrag, til sagerne bliver forældet inden de for nusset sig færdig. Og hvordan er det med overdragelse af firma, skal de ikke værdi ansættes inden overdragelse. Og hvis man ikke betaler for et firma. har man så ret til dets værdier. Jeg har ikke agt indsigt i sådan en sag, jeg får ikke beviser at se, det krager min retsfølelse, jeg kan ikke få at vide hvem der har underskrevet viderlighed for min mores salg af firmaet. Da hun var syg. Jeg har ikke mulighed for at se hvad Fyns politiet beviser ligger som grund for deres afgørelse. Med venlig hilsen Peter