PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

3 ting du bør få styr på, inden din ægtefælle skal på plejehjem

Inden du eller din ægtefælle når en vis alder og måske skal på plejehjem, er der en række ting, som I bør få bragt i orden. Ellers kan den anden part risikere at blive økonomisk lammet eller stå uden reelt råderum over ejendom og andre aktiver.

”I de fleste tilfælde har ældre behov for at komme på plejehjem, fordi de er demente eller syge. Derfor er det vigtigt at stoppe op og gøre sig nogle overvejelser om ens alderdom, allerede inden det kommer så vidt,” siger Mie Rahbek Thomsen, der er advokat og partner i Advodan Slagelse.

I det følgende anbefaler hun tre juridiske områder, som du og din ægtefælle bør tage stilling til, så I er bedst muligt sikrede i jeres alderdom.

 

1. Skal der ændres i testamentet?

Først og fremmest anbefaler advokaten, at I har lavet et testamente, hvor I fastlægger, hvordan arven skal fordeles, når en af jer går bort. Testamente er særligt vigtigt, hvis I ikke er gift, da I så ikke automatisk arver hinanden.

”Har I allerede skrevet testamente, bør I overveje, om testamentet skal ændres, hvis en af jer skal på plejehjem. Måske er det relevant, at den fælles ejendom eller andre fælles aktiver overføres til den, der ikke skal på plejehjem, da det sandsynligvis bliver den længstlevende part i ægteskabet,” forklarer Mie Rahbek Thomsen.

 

2. Har I en ægtepagt?

Det kan også være relevant at lave en ægtepagt, hvor et eller flere aktiver kan gøres til særeje for den raske ægtefælle, sådan at eksempelvis den faste ejendom ikke er omfattet af parrets formuefællesskab. 

”Normalvis har ægtefæller såkaldt formuefællesskab, og derfor skal alle aktiver deles lige ved dødsfald, så den efterladte ægtefælle og eventuelle børn arver lige meget efter afdøde. Men det kan stille ægtefællen økonomisk dårligt. Derfor kan det være en fordel at give den ene ægtefælle særeje over fx ejendommen eller formuen, når den anden ægtefælle skal på plejehjem,” siger Mie Rahbek Thomsen.

 

3. Overvej en fremtidsfuldmagt

Endelig anbefaler advokaten, at I i god tid udarbejder en såkaldt fremtidsfuldmagt. Det giver jer hver især mulighed for at råde over fx fælles hus, formue og andre aktiver samt tage helbredsmæssige beslutninger, hvis den anden part fx får demens og ikke længere er mentalt habil.

”Det er vigtigt at udarbejde fremtidsfuldmagten, mens begge parter stadig er mentalt raske. Uden en gyldig fuldmagt kan den raske ægtefælle på et senere tidspunkt risikere at stå uden adgang til den fælles konto eller uden mulighed for at sælge huset, fordi det kræver den anden ægtefælles samtykke – et samtykke, der måske ikke kan gives på grund af sygdom. Så kræver det i stedet en længere proces på mange måneder, hvor den raske ægtefælle skal opnå et værgemål gennem Statsforvaltningen – og det er bestemt ikke fordelagtigt i akutte situationer,” forklarer Mie Rahbek Thomsen.

Indsender formularen...

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Vil du vide mere?

Mie Rahbek Thomsen

Advokat, partner og direktør
Læs mere om Mie

11 kommentarer

Else Marie

Jeg er gift og vi har 2 fællesbørn, ingen særbørn. Jeg arvede efter mine forældre sammen med mine fire søstre et sommerhus. Jeg ønsker, at mine børn ved min død skal arve denne anpart af huset. Eller er alt andet fællesbo. Kan jeg oprette et vidnetestamente med dette ene ønske? Venlig hilsen Else Marie Cohen

Helle

Hvis man opretter en fremtidsfuldmagt er det så en god ide at lave en generel fuldmagt også ? Og i givet fald hvorfor ?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Helle En fremtidsfuldmagt vil først gælde, hvis der indtræder sygdom, som gør at fuldmagtsgiver ikke længere er habil til at varetage sine interesser. Så kan fremtidsfuldmagten sættes i kraft. Hvis man har forældre, som eks. pga. gangbesvær har brug for hjælp til at betale regninger mm. med det samme, selvom de mentalt er habile, kræver det også en fuldmagt, som skal gælde nu og her. I sådan et tilfælde kan en generel fuldmagt være en god idé. Mvh. Mie Rahbek Thomsen Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Helle

Hvis vi skriver testamente hvor vi ønsker at vores børn som udgangspunkt skal have særeje når vi dør men hvis de selv ønsker det kan de ophæve særejet og alt går så til deres fællesbo. Skal de så oprette ægtepagt eller kan de bare sige at nu er det fælleseje med deres ægtefælle?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Helle Når et barn arver et beløb som særeje, skal arven holdes adskilt fra barnets øvrige formue i forhold til ægtefællen, hvis særejebeskyttelsen skal opretholdes. Reelt set kan barnet derfor sætte arven ind på en fælles konto eller en anden konto med egne midler, hvis beskyttelsen ikke ønskes bevaret. Det er ikke nødvendigt for barnet at lave en ny ægtepagt for at ophæve særejet givet af forældrene i testamentet. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Karin

Hej Mie. Jeg er gift. Vi vil gerne oprette testamente. Jeg har særeje på vores formue, hus, bil m.m. Min mand har bare gæld. Jeg ønsker at min mand skal kunne blive i boligen til sin død, på de vilkår der er gældende på tidspunktet for testamentes udfærdigelse. Vi har 3 sammenbragte voksne børn.Tvangsarven går til min søn - øvrige arv fordeles ligeligt mellem de 3. Efterlevende ægtefælle har livsvarig brugsret til boets evt. bil og øvrige køretøjer, som ved dennes død overgår til min søn. Ingen arv kan udløses før efter min mands død. Er der nogen hindringer for at vi kan gennemføre et testamente med det indhold? På forhånd tak. mvh Karin

Mie Rahbek Thomsen

Hej Karin I kan ikke lavet et testamente med det indhold, da det principielt er et uskiftet bo, hvilket kræver samtykke fra afdødes særbørn. Derudover må jeg fraråde en livsvarig bopælsret/brugsret, idet det binder arvingerne til nogle aktiver, som giver dem udgifter løbende, men som de ikke kan afhænde, da der er en lejer/bruger. Afhængigt af din særejeform kan din mand evt. sidde i uskiftet bo med aktiverne ved din død, men har han kreditorer, vil de kunne søge sig fyldestgjort i aktiverne. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Sanne andersen

Med baggrund i ny situation mellem mine forældre der har været gift i 55 år, står vi i den situationen At min far på 83 år skal flytte på plejehjem. Da huset de bor i står i min fars navn på skødet, det gjorde man i 60’erne ejendomsværdi samt han har et depot i sit navn i banken, ja så tolker vi det at alle værdierne tæller med som min fars formue i forhold til beregning af betaling af plejehjemsplads. Det vil sige total egen betaling. Jeg har læst noget om ægtepart. Kunne denne skrive så fx. Husetværdi så overgår til min mors formue. Eller skal der tinglysning nyt skøde på huset.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Sanne Da ejendommen er ejet af din far, kan din mor ikke få særeje på værdien. Man kan kun få særeje på egne aktiver. Aktiverne vil altså skulle overdrages til din mor, og huset omskødes, hvis ejerforholdet skal ændres. Jeg tør dog ikke sige, om det kan få konsekvenser for beregningen af betalingen for plejehjemspladsen, hvis værdierne overføres - altså om overdragelsen kan "omstødes". Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jeanni Pensionsydelser og forskellige tillæg søges individuelt og uafhængigt af selve fremtidsfuldmagten. Hvorvidt hele husstandsindkomsten lægges til grund ved beregningen af tillægget afhænger derfor af de konkrete regler på området. Du kan læse mere på borger.dk eller på ældre sagens hjemmeside. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jeanni

Hvis vi har oprettet en fremtidsfuldmagt som giver mig råderet over økonomi mv. og har en andelsbolig og min ægtefælle er nød til at flytte på plejehjem, vil den fælles formue vi har i andelen og de penge jeg har på mine bankkonti, blive regnet med i indtægterne hos den der flytter på plejehjem, som har sin egen konti og opsparing.

Grethe Knudsen

kan man frasige sig formodet arv, hvis man er på kontanthjælp, inden man formoder at arve,?

Annette

Hej Mie. Tak for en god artikel. Jeg har dog et spørgsmål. I forbindelse med salg af hus og efterfølgende nyt køb af hus, valgte min mand og jeg, at jeg alene skulle står på skødet, da han er en del ældre (87 år) og har alzheimers. Har vi så grund til at lave en ny ægtepagt med særeje, eller har jeg allerede særeje over huset? Myndigheder osv. sender alle regninger til mig, som om jeg alene ejer huset...... For os var det bare en formel sag, som ville gøre det lettere for mig den dag min mand ikke er her mere. I håbet om at få et svar, Annette

Mie Rahbek Thomsen

Hej Annette Du har ikke særeje på ejendommen ved at stå som eneejer af ejendommen.Værdien af ejendommen er stadig delingsformue, som skal deles med din mand eller boet efter ham engang. Hvis du vil undgå det, skal I lave en ægtepagt, så du kan beholde værdien af huset uden deling. Det kræver imidlertid at din mand er habil til at underskrive en ægtepagt. Er hans Alzheimers for fremskræden, vil det ikke være muligt for dig at lave en ægtepagt med særeje. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Grethe Skov Knudsen

En fremtidsfuldmagt, kan man selv lave den ?

Ilse Engstrøm

Jeg er enlig med 2 børn og har oprettet testamente, hvor børnene arver som særeje. Er der behov for, at jeg opretter fremtidsfuldmagt?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Ilse Hvis du skulle blive syg, så du ikke længere kan tage stilling til økonomiske og personlige forhold, eksempelvis ved en hjerneblødning eller demens, vil det være en stor fordel, hvis du har oprettet en fremtidsfuldmagt til dine børn. De vil så kunne foretage betalinger på dine vegne, sætte dit hus til salg om nødvendigt mm. Hvis du bliver syg uden en fuldmagt, vil de først kunne hjælpe dig, når de har fået et værgemål etableret gennem Statsforvaltningen. Det kan imidlertid tage mange måneder, hvor al økonomi i mellemtiden er låst. Mvh. Mie Rahbek Thomsen