PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Få svar på 7 spørgsmål om loppesalg og skat

Sæsonen for loppemarkeder er så småt gået i gang, og måske er du usikker på, om du skal oplyse noget til Skat, når du sælger hjemmelavet brugskunst eller æbler fra haven.

Skattereglerne er langt fra lige til, når det kommer til loppesalg. Der kan eksempelvis være forskel på, om du sælger en brugt designerbluse eller en ny hjemmestrikket sweater. ”Det har især at gøre med, om du sælger med henblik på fortjeneste eller ej,” fortæller advokat Per Nielsen fra Advodan Aalborg, som her besvarer nogle af de spørgsmål, du måske sidder med, hvis du tænker på at rydde ud i skabets øverste hylder.

 

1) Skal jeg betale skat, når jeg sælger mine brugte ejendele for et større beløb?

Som udgangspunkt er privat salg skattefrit. Det vil sige, at så længe dit salg drejer sig om varer, der er købt til privat forbrug, så skal indkomsten ikke opgives til Skat – heller ikke selvom fortjenesten er relativt stor.

 

2) Jeg har samlet på vinylplader gennem mange år og ønsker nu at sælge ud af samlingen - skal jeg betale skat?

Umiddelbart gælder de samme regler for din vinylpladesamling som for dine øvrige brugte ejendele. Fordi det drejer sig om privat salg, skal du altså ikke betale skat. Situationen er dog en anden, hvis du har erhvervet samlingen med henblik på erhvervsmæssigt salg eller ejer en butik eller anden form for fast udsalgssted, hvor du sælger dem.

 

3) Skal jeg opgive min fortjeneste til skat, hvis jeg opkøber og videresælger brugte ejendele?

Her er svaret som udgangspunkt ja. Skat kan vurdere, at du driver virksomhed ved regelmæssigt salg, og i så fald skal du betale skat (se også spørgsmål 4).

 

4) Kan man sige, at jeg driver hobby- eller erhvervsvirksomhed? Og hvilken forskel gør det? 

Hvis du gør det til en aktivitet i din fritid at opstøve loppefund for at sælge dem videre, kan Skat vurdere, at du driver hobbyvirksomhed. I så fald skal du betale skat, hvis der er overskud. Hvis du sælger på en professionel måde – fx vha. en hjemmeside eller Instagram-profil –, skal du registreres som erhvervsvirksomhed. Så skal du registrere alle dine salg med fx et kasseapparat, og du kan trække momsen fra de ting, du køber til videresalg. Det kan du ikke, hvis du kun driver hobbyvirksomhed.

 

5) Skal jeg betale skat, hvis jeg ønsker at sælge sweatre og strømper, som jeg strikker i min fritid?

Da denne form for salg drejer sig om fabrikerede varer, som ikke er købt/produceret til privat forbrug, er der som udgangspunkt tale om hobbyvirksomhed, og du skal derfor betale skat. Hvis dit salg er af større omfang, kan du overveje at registrere dig som erhvervsvirksomhed, så du fx kan fratrække indkøbsprisen på garn, når du indberetter din indkomst til Skat. Her er det dog et krav, at du har et samlet overskud efter et år eller to, da Skat ellers vil betragte din virksomhed som en hobbyvirksomhed og ikke accepterer fradrag for tab på disse.

 

6) Gennem mange år har jeg strikket sweatre og strømper til eget forbrug, og nu vil jeg gerne sælge ud af det - skal jeg betale skat af fortjenesten?

Eftersom du har produceret tøjet med henblik på eget forbrug og ikke videresalg med overskud, skal du ikke umiddelbart betale skat, hvis du sælger på loppemarkeder og lignende. Det skal du kun, hvis dit salg får erhvervslignende karakter: altså hvis du fx opretter en butik eller Facebook-side til formålet.

 

7) Hvordan karakteriseres det, hvis jeg sælger hjemmedyrket frugt og grønt fra haven?

Som udgangspunkt vil salg af denne art blive betragtet som hobbyvirksomhed, også selvom det måske drejer sig om overskydende kartofler fra højbedet, der ikke er dyrket med salg i tankerne. Hvis du derimod har en gård og sælger til forbipasserende som gårdsalg, vil det være en del af ejendommens drift og dermed skattepligtigt.

”Grænserne mellem loppesalg, hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed kan virke flydende, og mine svar kan kun betragtes som retningslinjer – vurderingen skal altid ske på det konkrete tilfælde,” understreger Per Nielsen.

6 kommentar

0 / 700 tegn

Elisabeth

Må man sælge arvede "lopper", f.eks . malerier i en bekendts butik?

Per Nielsen

Ja, du må gerne sælge arvede effekter. Men jeg går ud fra, at dit spørgsmål går på skatten! Når du arver en genstand, betaler dødsboet boafgift af den værdi, som arvingerne skønner den til. Du må gerne efterfølgende sælge genstanden. Men sælger du den til et væsentligt større beløb, end der er betalt afgift af, risikerer du , at afgiftsberegningen i dødsboet genoptages. Det er en alvorlig sag, hvis du har haft viden om, at værdien af genstanden i virkeligheden er højere end angivelsen. Når du sælger en arvet genstand, er der tale om salg af en privat genstand. Du skal alene betale skat, hvis der er tale om hobby eller erhverv. Det er der ikke tale om, når du sælger en privat genstand. Venlig hilsen

Christian Dysted

Hej Astrid Så længe du sælger for mindre end dit frikort skal du ikke betale skat. Den slags salg du beskriver betegnes som honorarindtægt. Vær opmærksom på, at du skal betale AM-bidrag på 8%. Har du udgifter i forbindelse med, at du får honorarindtægt, kan du få fradrag for udgifterne. I dit tilfælde kan udgifterne for eksempel være materialer i form af garnnøgler. For at selvangive korrekt, skal du gå ind på din forskudsopgørelse, og i felt 210 angive, hvor meget du regner med at tjene. For at få fradrag for udgifter relateret til din honorarindtægt, skal du i forskudsopgørelsens felt 425 angive hvilke udgifter du har afholdt. Sørg for at gemme kvitteringer på dine udgifter. Med venlig hilsen Christian Dysted

Astrid

Hej. Jeg har et spørgmål til det: Jeg er 17 år gammel. Jeg vil til at sælge strikket tøj, og derudover har jeg et par profiler på Trendsales, hvor jeg sælger genbrugsfund mm. Mit spørgmsål er, hvis jeg ikke i overstiger mit frikort, skal jeg så beskattes for mine salg.

Laura

Jeg bor i hus i et villakvarter, og vil gerne sælge loppefund på min p-plads i weekenderne. Må jeg det? På forhånd tak for svarer! Vh Laura

Phillipp Quedens

Hej Laura Indledningsvis bemærker jeg, at du som udgangspunkt skal du ikke betale skat af den fortjeneste, som du opnår ved at sælge dine egne ting, når disse ting ikke købes og sælges i spekulationsøjemed. Du vil sælge fra din parkeringsplads. Jeg lægger til grund, at det er på din egen ejendom, dvs. din egen matrikel. Dette kræver ikke tilladelse til "stadeplads" fra kommunen. Husk at undersøge om der er en grundejerforening og om det er i overensstemmelse med vedtægterne.

Anja

Må kommunen ændre/indskrænke opholdsbestemmelser på egen grund i ny lokalplan? Vi er en kolonihaveforening som er en selv-ejet parcelforening med en gældende lokalplan. Vi ejer således vores egen grund og betaler ejendomsskat. Vi er heller ikke medlem af Kolonihaveforbundet. Vi er altså fuldstændig selv-ejede og selvstændige og ikke underlagt nogen lejeaftaler med hverken kommunen eller kolonihaveforbundet. Vi har idag en gældende lokalplan for området der siger: Området må kun anvendes til fritidsformål, kolonihaver med tilhørende fællesfaciliteter. Endvidere står der: Området må kun bebos i tidsrummet 1. april til 30. september og uden for dette tidsrum kun i kortvarige perioder, weekends o.lign. Kommunen vil nu lave en ny lokalplan og skrive følgende ind i formålsbestemmelsen: At modvirke ulovlig beboelse via et forbud om ophold i kolonihaver i tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 07.00 i perioden fra 1. oktober indtil den 1. april på nær de dage, der er omfattet af Ballerup Kommunes ferieplan for kommunens folkeskoler. Dog skal ophold i en kolonihave udgøre mindre end 6 måneder ud af de seneste 12 måneder. Vi mener at det er en krænkelse af vores ejendomsret, måske endda i nærheden af ekspropriation. Vores medlemmer har netop købt et hus i foreningen for at udnytte muligheden for et weekendophold, eller en kortvarig ferie i vinterhalvåret. Embedsmændene i kommunen bliver ved med at sammenligne vores forening, med foreninger i andre kommuner som er underlagt lejekontrakter, eller ikke er blevet indskrænket i deres anvendelse da de har fået en ny lokalplan. Det lægger de til grund for deres udlægning til politikerne om at det er det der skal skrives i en ny lokalplan. Men det mener vi ikke de kan.Hvordan er vi stillet rent juridisk ?

Phillipp Quedens

Tak for din mail. Jeg tror, at det kommunen ønsker er at sammenligne fritidshusene i jeres kolonihave med de regler, der gælder for sommerhuse generelt og standse ulovlig helårsbeboelse. Det fremgår af Planloven § 40, jfr. ændringen i 2017, at sommerhuse i sommerhusområder nu må anvendes fra 1. marts - 31. oktober i året og herefter i perioden 1. november til udgangen af februar måned. I vinterperioden kan man anvende sommerhuset til kortvarige ferieophold og herved forstås efter forarbejderne til sommerhusloven ophold af højst 3-4 uger. Opholdet kan ikke anses for afbrudt ved nogle enkelte overnatninger andetsteds. Jeg foreslår, at i beder kommunen om at ændre Lokalplansforslaget således at det svarer til Sommerhusloven. Dette burde, særligt efter udvidelsen af anvendelsesperioden, dække de flestes behov. Begrænsningen i ophold på maks. 6 måneder syntes at indebære en stramning i forhold til sommerhuse. Problemet bør løses ved et høringssvar til Lokalplanen med en henvisning til Planloven § 40 og bestemmelserne for sommerhuse.

marianne nicopia

Skal en lokalplan være tinglyst på matriklen, så man som køber kan se at der er sådan en gældende?

Phillipp Quedens

Tak for dit spørgsmål. Før den 8. september 2009 blev lokalplaner tinglyst. Dette er nu ændret. Generelt kan servitutter kan opdeles i privatretlige rettigheder og offentligretlige rettigheder. Privatretlige rettigheder er, når privatpersoner har tinglyst en ret over ejendommen. Offentligretlige rettigheder er, når det er en myndighed, der har fået tinglyst en ret over ejendommen. Det kan for eksempel være i form af en fredning af bygninger på ejendommen. Disse rettigheder kan være gældende uden tinglysning. Grunden til, at myndighederne alligevel vælger at få dem tinglyst, er, at tinglysning har en stor informationsværdi for borgerne. Efter digitaliseringen den 8. september 2009 bliver lokalplaner og byplanvedtægter ikke længere tinglyst. De gældende lokalplaner og byplanvedtægter er indberettet til Plandata.dk. Plandata.dk er et landsdækkende digitalt system, der stiller planerne til rådighed over internettet. Dette betyder, at planer fra før september 2009 er tinglyst og planer efter dette tidspunkt ikke normalt er tinglyst, men de kan alle findes på "plandata.dk".