PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Guide: Dine pligter som grundejer på offentlig og privat vej

Har du styr på hvilken type vej, du bor på? Der er nemlig forskel på, hvor meget af vedligeholdelsesarbejdet du selv skal stå for, alt efter hvilken slags vej du bor på. Bliv klogere på dine forpligtelser her.

På de fleste kommuners hjemmeside har du mulighed for at se, hvilken type klassificering lige netop din vej har. Kommunen bestemmer, hvordan en vej skal klassificeres.

Her giver advokat Simon Mortensen fra Advodan Maribo overblik over dine forpligtelser som grundejer:

 

Offentlig vej

En offentlig vej er en vej, som kommunen er ansvarlig for. Vejen er åben for offentlig færdsel. At vejen er offentlig betyder, at kommunen er ansvarlig for, at selve vejen bliver fejet, ryddet for sne og vedligeholdt. Som grundejer står du ikke for vedligeholdelse af vejens stand. Du skal dog stadigvæk feje og fjerne ukrudt ud til fortovskanten, rydde fortovet for sne og salte/gruse, så fortovet ikke er glat.

 

Privat fællesvej

Private fællesveje er veje, som ejes af grundejerne. Det er en vej, som alle har adgang til. Til forskel fra en offentlig vej, er det her grundejernes ansvar at vedligeholde fortov, rabat og vej. Du har konkret ansvaret for at:

  • Fjerne ukrudt
  • Fjerne affald og andet, som kan genere færdslen på vejen
  • Beskære hække og træer, så de ikke generer forbipasserende
  • Feje fortov og vej, både flise-, brobelagt og asfalteret vej
  • Holde rendesten, nedløbsrister og afløbsrender rene, så vandet kan løbe frit
  • Rydde for sne og gruse eller salte hurtigst muligt, så der ikke er glat
  • Istandsætte og udbedre skader som fx. huller i vejen, knækkede fliser og løse chaussesten

 

Privatvej

En privat vej ejes af én eller flere grundejere. Det er typisk små vejarealer. I modsætningen til en privat fællesvej er en privatvej ikke underlagt kommunens myndighed, så den er ikke åben for offentlig færdsel. Du bestemmer som grundejer, hvem der har adgang til vejen. Vedligeholdelsen står du ligesom ved en privat fællesvej også for.

 

Hvis din vej går fra offentlig vej til privat fællesvej

Kommuner kan vælge at ændre en offentlig vej til en privat fællesvej. Hvis det er tilfældet med din vej, skal kommunen både offentligt og direkte meddele det til dig. Ændringen sker ofte i forbindelse med besparelser. Kommuner kan dog ikke nedklassificere en offentlig vej, der er i dårlig stand, til privat fællesvej og dernæst kræve, at grundejerne sætter den i stand. Vejen skal være i ’god og forsvarlig’ stand inden ændringen, som dokumenteres i en tilstandsrapport.

Du kan klage til Vejdirektoratet, hvis du ikke er enig med kommunens vurdering af vejen og ikke mener, at vejen lever op til lovkravene. Fra afgørelsen er meddelt, har du fire uger til at klage. 

Vil du vide mere?

207 kommentarer

Sabina

Hej Vi bor på en offentlig vej. Vi har problemer med at regnvandet løber langs vejen vi bor på, og direkte ned i vores indkørsel (som skråner ned ad), og det resulterer i at vi får vand i både garage og kælder. Vi er selv i gang med at lægge dræn rundt om vores hus, og kan se at det virker, dog kan vores kloak ikke følge med ved de store regnbyger, fordi der kommer så meget vand fra vejen. Så på den måde er vi jo slået tilbage til start. Hvad har vi af rettigheder, i forhold til kommunen? Skal de ordne problemet? Vi har kun boet der i små 2 år, men vi tænker det har været et problem i mange år, da vi har fundet ud af at vores hus er undermineret (hvilket vi også er i gang med at udbedre). Så vi formoder at den tidligere ejer, aldrig har gjort noget ved det, og derfor aldrig har haft kontakt til kommunen. Venlig hilsen Sabina

Ann

Vejene ved vores sommerhus er private fællesveje. Udlagt med 6 meters vejbredde. Der findes en grundejerforening og en vejfond med frivillig medlemskab. Vores genbo er ikke medlem af hverken vejfond eller grundejerforening. Nu er vejen efter flere års mislighold kun 4 meter bred, da genboen “breder sig” 2 meter fra sit skel. Det er efterhånden problemer for større køretøjer at forcere vejen. Genboen er ikke lydhør for at rydde buske, træer og nedhængende grene. Grundejerforeningen påstår, at de ikke kan gøre noget, da vedkommende grundejer ikke er medlem af hverken forening eller fond og “at kommunen har afvist at blande sig, da der er tale om en privat fællesvej”! Hvad gør man så? Venlig hilsen Ann Thomsen

Susanne

Hej I forbindelse med udstykning fra vores grund (3 grunde) har vi aftalt med naboen, at vi laver et mageskifte på ca. 85 kvm., så vi kan benytte starten af deres indkørsel fra kommunal vej. Den nye vej skal benyttes af de nye grunde samt naboen. Vi er i tvivl om rettighederne til denne vej (om det skal være en privat vej eller det skal være en privat fællesvej) og hvem der skal/kan beslutte dette.

Erik Breukelman

hej jeg ejer sammen med min nabo et fælles privatvej på landet. udgifter er fordelt sådan jeg betaler 66,% og forsyning*(pga. vandboring ) betaler 33,3% . dvs. min nabo deltager ikke i betaling af vedligeholdelse af fælles privatvej . og det har han ikke gjort i det sidste 4 år i hvert fald . må han så bruge vejen eller mister men vejret når men ikke deltager i betaling af vedligeholdelse ?

Søren Svare

Vi har en fælles privat vej og varetager som grundejer de opgaver, der nævnes i artiklen. Vi har en frivillig grundejerforening, som ikke direkte varetager alle grundejeres opgaver (medlemsskab er frivilligt, ikke tinglyst). Hvorledes stiller det sig med "vedligehold" af vejskilte (altså gadenavn)? Hvis det beskadiges f.eks. ved påkørsel, hvem skal så stå for udbedring - grundejeren eller kommunen?

Flemming

Hej Simon. Jeg har en grund stødende op til et kommunalt vejareal, der er udlagt og matrikuleret som vej i byen. En del af det udlagte vejareal (matrikel) er et meget skrånende areal hvorpå der står en særskilt hæk, stødende op til min grund. Resterende del af arealet er tilplantet med bunddække, hvori man ikke umiddelbart kan færdes. På min egen grund har jeg min egen hæk og holder en sti fri mellem de to hække, ligesom jeg vedligeholder kommunens hæk på den side der vender ind mod min grund. Det er mig ikke muligt at vedligeholde kommunens hæk på "deres side" ned mod vejarealet og kommunen afviser at ville vedligeholde hækken, ej heller sikre mig adkomst til arealet, som er meget skrånende, så jeg selv ville kunne vedligeholde deres hæk. Kommunen anerkender at skulle vedligeholde bunddækket ud mod fortov, men afviser at klippe hækken på egen side eller friholde en sti i bunddækket som jeg kunne færdes sikkert på og dermed vedligeholde hækken "for dem". Har kommunen pligt til at vedligeholde egen hæk, i det mindste på egen side? Og/eller har kommunen pligt til at sikre mig en sikker adgangsvej, såfremt pligten påhviler mig?

Annette Nielsen

Hvor høj skal en kantsten være

MALER JAN KIDING

Bor i et område hvor alle stikveje er Privat fællesvej (by zone) Fordelingsvejen er blind vej og alle stikveje er blind vej. kommunen har udlagt et lille stykke af fordelingsvejen til stamvej og resten af fordelingsvejen er privat fællesvej. Der er ikke offentlig busdrift. Kommunen nægter at ophæve stamvej til Privat fællesvej.

MALER JAN KIDING

Kommunen har flere broer som ligger på Privat fællesvej (byzone) Opførelsesår kendes. kommunens hovedbog står der intet. Spørgsmål broen på den private fællesvej hvor jeg bor nægter kommunen at rep. kun denne ene bro vil kommunen ikke betale. Broen er måske 95 år. Kan jeg bruge, Det forvaltningsret lighedsprincip.

Hannah Arlien-Søborg

Vi er to veje i Risskov, som er private fællesveje. De fører ned til stranden, den ene med direkte strandadgang. Vi er fælles om vedligeholdelse af strandområdet og har opstillet en skraldespand på fællesarealet. Skraldespanden tømmes af et privat firma efter aftale og udgiften deles af de to veje Mit spørgsmål er helt aktuelt. I en varm sommerperiode, som nu kommer mange mennesker udefra ned på stranden og de placerer deres affald, pizzabakker, bleer, dåser o.l i vores skraldespand. Den bliver fyldt i løbet af en dag, så vi har været nødsaget for ekstra tømninger, og nu har vi bestilt to mere. Vi er selvfølgelig glade for, at folk ikke smider affaldet på stranden eller vejene. Men kan det passe, at vi skal afholde alle udgifter til renovation, når stranden er offentlig.

Bente petersen

Vi er en privat Andelsboligforening privat grund. Vi har indkørsel fra off. vej Det er en indkørsel til vores parkeringsareal og blind vej Skraldemanden skal dog kunne komme ind. Da vi ligger tæt på lufthavnen er vi udsat for at folk sætter bilen og tager på ferie, derfor vil vi gerne have etableret en bom. Må vi det?

Jesper S.

En grundejerforening har nu lagt nyt slidlag på privat fællesvej (stamvej). Den nye asfalt slår efter 1 år revner (mange). Vi har haft asfaltfirmaet ude, de har taget prøver og det viser sig desværre at det totale asfaltlag er så tyndt at det ikke vil kunne undgås. Det er vi naturligvis ærgret over IKKE blev undersøgt inden. Spørgsmål. Kan en privat fællesvej komme i så dårlig stand at vejejeren (kommunen) skal lave en ny, som grundejerforeningen så efterfølgende kan vedligeholde ??

Asbjerg Due

Vi er en grundejerforening bestående af 12 husstande. Vi har et fælles areal, bestående af træer. Hvem har ansvaret for beskæring, ud for den enkelte matrikkel. Er det hver husejer der har ansvaret for at vedligeholde fortov, for ukrudt mm. Eller kan en grundejer, hævde at hans fortov er alle husstandes ansvar og pligt at vedligeholde. Der er tale om en hjørnegrund.

Jesper S.

FÆLLES AREAL. Hvis ikke en generalforsamling har besluttet at foreningen står for fælles beskæring, så er det den enkelte grundejer, der støder op til. HJØRNEGRUND. Hvis grundejeren har adresse på kommunal vej, og hjørnegrunden også ligger ud til privat fællesvej. Så har de kun forpligtelser på den private fællesvej HVIS de har låge/hul/adgang til vejen/fortovet. Hvis der feks er hæk/plankeværk, så er det nærmeste nabo med vejret (som det hedder) der skal ordne ud for naboens hjørnegrund. Er det hver husejer der har ansvaret for at vedligeholde fortov, for ukrudt mm. Eller kan en grundejer, hævde at hans fortov er alle husstandes ansvar og pligt at vedligeholde. Der er tale om en hjørnegrund.

Jens

Privat fællesvej, vi skal have udført nye fortove og nyt slidlag på vejbane, samlet pris ca. 150.000. Vi laver aftale med entreprenør, men hvilket aftalegrundlag skal vi anvende, AB eller AB-forbruger?

Charlotte

Hej Jeg har et spørgsmål angående en privatvej. Jeg ejer 4 grunde på denne vej, hvor der i skøderne er en servitut på det er en privatvej som ingen sinde kan nedlægges, men kommunen mener det er en privat fællesvej som de kan gøre med som det passer dem. Dette er jeg ikke enig med dem i. Vedhæfter en af servitutterne og vil gerne hører hvad du mener. Venlig Hilsen Charlotte Underskrevne kammerjunker 0. Kås til Charlottenlund tilstår herved, at jeg mod et vederlag af 249$ kr. 36 øre, skriver to tusinde fire hundrede og niti fire kroner og tretisex ære, har solgt til gæstgiver J. Chr. Jensen af Kykøbing nedennævnte mig ifølge skøde af 12. læst 21. Juni 189o tilhørende parcellodder, der ved landbrugsministeriets udstykningstilladelse af 3o. f.m. er udst^iikede fra raatr* nr. 2 g og 2 i af Hol stru:?,- Kykøbing landsogn, og skyldsatte under; matr«, nr« 2 q for hartk. 1 sk, o fdk. ij al b.) gi skat I 2 v - - o - 2 - 2| -) 2kr.l5øre. og af hvilke der svares præstekorntiende med 2 skp. 2| fdk. byg. Da købesummen er berigtiget ved kontant betaling, så tilskøder og endelig overdrager jeg herved de solgte parceller til køberen, hvem de herefter skal tilhøre med samme rettighederbyrder, hvormed de have tilhørt mig, hvorved dog bemærkes, at ejeren af parcellerne sammen med ejerne og brugere af Rolstrup og parceller af denne have ret til færdsel af enhver slags på den nyanlagte private vej, der fører fra Nykøbing £il Boistrup, mod forpligtelse for samtlige til vejen verettigede til at $tde en efter hartkornet forholdsmæssig andel i udgifterne til vejens vedligeholdelse. Hvorhos parcellerne sælges med ret til at benytte den 6 alen brede parcelvej, der fra ovennævnte vej er anlagt over de solgte parceller, mod at samtlige til vejen berettigede yder en efter hartkornet forholdsmæssig andel i udgifterne til vejens vedligeholdelse, hvoraf følger, at køberen og senere ejere af de herved solgte parceller ingensinde masL nedlægge denne vej. For vanhjemmel indestår jeg og begærer skødet tinglæst som servitutstiftende med hensyn til de 2de vejb^rder. Således udstedt i Charlottenlund, den 31. juli 19oo. o. Kås. Til vitterlighed: G. Becker. Åd&xm Aris« Påtegnes til tinglæsning. Thisted amt, den 3. august 19oo. P. Å. V. K. Kristensen, fm. Læst som skøde og servitutstiftende dokument på Morsø herreders thing den 11. august 19oo. Indfort i pai tebog BH-lo62. Kort forevist,

Vivi

Hej. Jeg bor på en privatfællesvej på landet. Vejen ligger på min grund. Min nabos grund ligger højere end vejen og dette bevirker, at jorden bevæger sig ned på vejen. Over en del år har vejen således ændret sit forløb, således at den nu er rykket yderligere over en meter ind på min mark. Jeg har gennem adskillige år bedt naboen om at fjerne jorden, så vejen kan få sit oprindelige forløb igen. Dette dog uden held. Jeg er klar over, at alle de, som bruger vejen skal stå for vedligeholdelsen, men jeg mener at naboen forsømmer at gøre noget, så jorden ikke skrider ned på vejen. Derudover er det som at køre i brun sæbe, når det regner.

Esben Korsgaard

Regnvand som løber fra privat fællesvej ind på privat grund når det regner kraftigt. Vandet kan stuve sammen ved overkørsel og løber så ned ad hans indkørsel og ind på grund ved kraftig regn. Hvem skal evn dræne ved huset på grunden. Huset ligger i øvrigt på en grund med risiko for meget vand/oversvømmelse ved kraftig regn skybrud.

Lotte

Vi er ejer af en vej hvor to andre huse har brugsret for at kunne komme til deres huse. Da vi købte huset medfulgte et papir med oversigt over hvilket hus der havde vedligeholdelse pligt i et givent år. Gælder et sådan dokument juridisk? Vi fik for nogle år siden klippet hækken ned, så det var nemme at klippe den. Alle bidrog med samme beløb. Her blev aftalen, at vi skulle skiftes til at planlægge årets hækkeklipning og hjælpes ad. Den aftale bliver ikke overholdt. Er det vores pligt, som ejer af vejen, at sørge for, at de andre bidrager?

Jari Stenfors Vinther

Jeg har en sommerhusgrund med en privat vej som ligger på vores grund. Den kommer fra en fælles vej for sommerhusområdet. Der ligger to sommerhuse bag vores grund som benytter min private vej. kan jeg pålægge dem en del af vedligeholdsudgifterne, så som klipning af træer i vejkanten samt lapning af huller, og ukrudtsbekæmpelse? Det er en grusvej i god stand

Jørgen

Bor på hjørnegrund med adgang fra kommunal vej. Men den anden side af grunden er til privat fælles vej, har jeg her en vedligeholds pligt????. Har ingen direkte adgang til privatvejen. mvh. J.

Jesper S.

Hej. Hvis ikke du har adgang (låge/hul) til den private fællesvej, så har du ingen forpligtelser. Vejstykket, fortovet og faktisk også en evt. hæk, skal ordnes af “nærmeste nabo med vejret” som det hedder.

Stine

Jeg bor på donsevej der er en privat vej. Vi er nu som lodsejere blevet uenige om hvem der skal holde træer og ukrudt nede, ud mod vejen. Der er desværre nogle der er lidt mere dovne end andre og nu mener vej lauget at vi en fælleskab skal betale for de der er knap så grundige. Hvad er reglerne på dette område. tusind tak.

Helle Pedersen

Hej, Det er blevet os bekendt efter have kigget på Danmarks Arealinformation og skøde, at en del af den offentlige vej er matrikuleret ud til vores matrikel Det drejer sig om i alt 497 m2. Vi har kontaktet Lolland Kommune, for at finde en løsning. Men vi har fået et svar som vi tvivler meget på. “ Det betegnes som ikke udskilt vejareal, og som sagt så findes der rigtigt mange af disse. Hvis Lolland kommune skulle sørge for udskillelse af disse arealer ville det ruinere kommunen. Vejen er optaget som offentlig vej og al ansvar og vedligeholdelse omkring denne tilfalder Lolland kommune. Den pligt i har, såvel som alle øvrige grundejere i kommunen, er at i skal renholde rabat/fortov”.” Jeg vil jo mene, at vi “ejer” dette stykke vej, da det står på vores skøde, og vi egentlig er i vores god ret til at afspærre den og evt. kræve betaling. Hvem har retten på sin side? På forhånd tak. Mvh. Helle

Benny

Hej, vi er en grundejerforening der på generalforsamling har vedtaget at opsætte et blåt oplysningsskilt på 30 km. Det er en privatvej, der er lukket. Vi har pt. et skilt "Legende børn" men det siger ikke noget om den hastighed man må køre, Må vi opsætte et sådanne? Om det bliver et ja eller nej, vil det være rart med en henvisning til hvor dette udsagn er at finde. M.v.h. og tak Benny.

Anne

Hej Simon. Tak for en god og informativ side. Vi er indkaldt til årets generalforsamling i vores grundejerforeningen og i indkaldelsen har bestyrelsen foreslået, at der i vedtægterne indføres en forpligtelse for grundejerne til at deltage i en årlig ‘havedag’. Hvis man ikke deltager pålægges man en bod. Mit spørgsmål til dig er om dette er lovligt? Vh Anne

Simon Mortensen

Hej Anne. Som medlem i en grundejerforening er man pligtig til at underlægge sig vedtægterne og de beslutninger der bliver truffet på foreningens generalforsamling, som er foreningens øverste myndighed. Det er klart at alle forslag til vedtægtændringer skal være i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen for foreningen - det vil det forslag du omtaler være, og det ses vedtaget i flere andre grundejerforeninger. Så svaret er ja - det vil godt kunne vedtages og det vil også kunne håndhæves.

Ulla

På min matrikel står antal kvadratmeter totalt XXZ og "heraf vej " med XXX kvm. På matrikelkortet står der "vej" og ikke fællesvej. Kan kommunen bare meddele med ,at der skal ske skeludskillelse, fordi vejen i over 50 år har haft en sti, så der vist nok kan siges at være opnået brugsret på stien/vejen. Da vejen indgår i det totale matrikelareal, men uden ejendomsskattebetaling, er den så "offentlig" og kan komme ind under "vejlovens parf. 61" , angående udskillelse? Jeg accepterer den anvendes som sti af det offentlige , og der har hidtil aldrig været problemer med det. men kommunen har lige pludselig fundet ud af, den er en del af min matrikel, og vil have mig til at skrive under på nye skelpæles placering.M en det vil jeg ikke. Og hva`så ?

Anne

Hej Simon Tak for en informativ side. Vedr spørgsmålet om klassifikation af vej. Grusvej på landet, gårdene (4 stk) der har jord til vejen vedligeholder. Et spor over en bro gør vejen gennemgående, men ikke alt vej er registreret på kort. I forbindelse med nogle tvivlsspørgsmål omkring vedligehold af broen har jeg forsøgt at finde ud af hvordan vores grusvej er klassificeret hos kommunen - den er slet ikke klassificeret og meddelelsen var at vi kunne gøre som vi ville på vejen, ved skiltning blot spørge politiet. Mit spørgsmål er så : har vi en privat vej eller en fælles privatvej når den ikke er klassificeret hos kommunen? På forhånd tak Anne

Inge Asmussen

På den en side ligger 4 sommerhuse. Den anden er landbrugsjord som strækker sig hele vejen. Skal landmanden betale til fælles vedligeholdelse? Mvh. Inge

Simon Mortensen

Hvis der er tale om en privat fællesvej, er det de huse der benytter vejen som adgangsvej til ejendommene der er vejberettigede, og derved forpligtede til at afholde omkostninger til vedligehold. Derfor kunne det godt ske, at landmanden ikke betragtes som vejberettiget. Derimod er det klar, at hvis konkret kørsel medfører skader, kan han være erstatningsansvarlig på almindelig erstatningsretlig grundlag.

Inge Asmussen

På den en side ligger 4 sommerhuse. Den anden er landbrugsjord som strækker sig hele vejen. Skal landmanden betale til fælles vedligeholdelse? Mvh. Inge

Simon Mortensen

Hej Inge. Udgangspunktet vil ikke være at Landmanden, blot fordi hans mark grænser op til vejen, vil være at betragte som vejberettiget. Benytter han vejen som adgangsvej til hans ejendom, vil han formentlig være vejberettiget og derfor også forpligtet til at deltage i vedligehold. Benytter han vejen ift. sit landbrug og kørsel herved, så skal han sørge for at udbedre eventuelle skader mv. som afstedkommes direkte af hans kørsel.

Bjarne Eis

Hej Simon Vi bor i en ejerforening med 20 huse med en fælles privat vej. Vejen er blind og benyttes kun af ejerforeningens beboere. Området er rimeligt kuperet. Vi kæmper i flere huse med tilbageløb af regnvand fra stamvejen grundet manglende eller defekte kantstene. I forbindelse med fjernvarmerenovering skal stamvejen asfalteres med nyt lag asfalt hvilket vil forværre den nuværende situation. Kan vi husejere, der er berørt af tilbageløbet af regnvand fra stamvejen forlange, at kantstene genetableres i en højde der sikrer, at vandet fra vejen afvendes via de tiltænkte render og ikke havne i de private carporte og haver ? I givet fald gerne med en reference til lovtekst. På forhånd tak. Mvh Bjarne Eis

Simon Mortensen

Hej Bjarne. Udgangspunktet for vedligeholdelse af vejen er enighed blandt de vejberettigede - altså, hvis intet andet er aftalt, så fordeles omkostningerne til vedligeholde ligeligt, og omfanget af vedligeholdelse aftales ligeledes efter enighed. Kan der ikke opnås enighed, kan kommunen anmodes om at fastsætte rammerne for vedligehold.

Damhus

Hej Simon Vi bor med fronten af vores hus ud til offentlig vej, samt indgang/indkørsel til vores hus via denne offentlige vej, men vores grund grænser op til privat fællesvej på husets Venstre side. Den private fællesvej bruges af de 3 huse som alle har udkørsel og indgang til deres huse via denne. Så i bund og grund har vi kun en hæk der grænser op til vejen og som vi selvfølgelig passer og vedligeholder som man nu gør. Hvem skal afholde udgifter til vedligeholdelse af vejen, kan vi blive pålagt dette, når vi aldrig bruger vejen, selvom vores grund grænser op til denne via en hæk. Har du brug for yderligere info, hører jeg gerne fra dig.

Kim

På vores matrikel kort er der indtegnet en markadgang til den bagvedliggende mark, som ejes af 3 mand. Vejen/markadgangen er over tid udvidet og gennemført til anden vej. I forbindelse med at 3 part opkøber en nedlagt ejendom og opfører et stort svinebrug, har kommunen opført markadgangen som privat fælles vej på landet. Og givet 3 part færdselsret på vejen med tung trafik til svinebruget. Svinebruget har tinglyst færdselsret til anden vej, med forbindelse til offentligvej, men ønsker ikke at bruge den. Her ud over er der en vej mere til gården. Jeg har haft indklaget sagen med påstand om at det er en markadgang, men har trukket sagen tilbage fra ankestyrelsen, idet kommunen "truer" med, at det er mig der skal betale deres sagsomkostninger. De har haft to landmåler og advokat på deres sagsbehandling. Nu har kommunen opsat vejnavnskilt pålydende den tinglyste vejs navn, ved vejen/markadgangen med begrundelse i forhold til GPS. Hvordan står jeg lovmæssig. Kørslerne er meget generende, det rumler meget ind i vores hus. Vi kan i store perioder ikke anvende haven på grund af støv fra vejen. På forhånd tak Venlig hilsen Kim

Simon Mortensen

Hej Kim. En konkret vurdering af sagen vil kræve yderligere oplysninger. Jeg vil dog bemærke, at du i forhold til omkostningerne ved sagens førelse for diverse instanser, potentielt vil kunne få retshjælp til sagen via din indboforsikring. Typisk indeholder din indboforsikring også en retshjælpsforsikring der medfører at en advokat på dine vegne vil kunne anmode forsikringsselskabet om at tage stilling til hvorvidt de kan/skal dække omkostninger til en retssag hvor der er rimelig grund til proces.

Kristian

Jeg bor på en blind vej (gældende for både offentlig vej og de private stikveje). Vejen der går gennem boligområdet er offentlig vej og alle stikvejene, som udspringer herfra, er private fællesveje. Fartbegrænsning er 40 km/t, hvilket er alt for meget, da vi er et boligkvarter med mange børn på vejen. Bestyrelsen har rettet henvendelse til kommunen og de vil ikke sænke farten yderligere. Begrundelsen er åbenbart at siden det er blind vej, så er det jo kun beboere og gæster. Der kommer dog stadig taxi, mad udbringning, fragtfirmaer og meget andet, hvor det bare går for hurtigt. Derudover er det svært at opdrage alle gæster. Er der ingen mulighed for at få skiltning med lavere hastighed? Er det virkelig utopi at håbe på kommunen kan være en medspiller? Bonus info, hvis det har nogen betydning. Der er et skilt med legende børn i forvejen. Åbner det en mulighed eller?

Rune

Hej Jan Vi kæmper lidt med kommunen omkring definitionen på vores vej. Vejen er en mindre grusvej, som har sin egen matrikel, der ejes af én beboer på vejen. I hans tinglyste skøde står direkte hvilke huse, der har brugsret til vejen. For år tilbage har kommunen selv sendt oversigt over hvilke huse der faktisk har brugret. Kommunen har selv 2 matrikler der støder op til vejen. Disse er reelt set lukket af mod vejen, men man kan gå igennem. Disse har IKKE tinglyst ret i skødet og er ej heller krydset af på kommunens egen oversigt. Nu ønsker kommunen at køre hen over over vejen fra den ene til den anden matrikel med store maskiner og mener det er deres ret, da der er tale om fællesprivatvej? Når jeg læser din tidligere definition, mener jeg at vejen er en Privatvej og ikke fælles? Det stiller os nemlig noget forkskelligt, hvis vi ønsker at nedlægge overkørsels forbud! Ikke sandt? mvh R

Simon Mortensen

Hej Rune. Det afgørende er ganske simpelt hvorledes vejen er optaget i kommunens system. Udgør den en privat fællesvej her, eller en ren privat vej. Udgangspunktet kunne ud fra beskrivelsen godt lyde som om det er en privat fællesvej med de muligheder det så bringer med sig.

Rune

Hej Jan Tak for svar. Ja det er nok også det vi er kommet frem til. Det ændrer dog ikke på sagens udfordring i forhold til at etablere kørsel på tværs af vejen. Kommunen slår på at de skal have adgang til deres matrikel, men det har de allerede fra den anden side. De ønsker blot også adgang til den fællesprivatvej, så de kan køre på tværs. På kommunens egen hjemmeside foreskriver de omkrings fællesprivatveje, at andre vejberettigede skal acceptere en sådan overkørsel. Men det synes ikke at være gældende, når det gælder kommunen selv. Hele kommunens sag baseres på vurdering og skøn fra deres egen side. Det giver ikke den bedste retfærdighedsfølelse, når de både er ansøger og godkender. Umiddelbart virker klage til vejdirektoratet som næste skridt?

Peter

jeg er medlem af en grundejerforening, der består af 3 veje. Der er tale om privat fællesveje. Foreningen har et vejlag, som varetager, veje, beskæring af træer, kloaker m.v. Det fremgår af formåls paragrafen i vedtægterne, at det er det som vejlaget skal varetage. Nuvel, bestyrelsen har nu ved fuldmagt afgivet suverænitet til en anden forening som på vores vegne, uden yderligere, har fået forhandler retten til at hyre et privat parkeringskorps til at kontrollere parkering i et meget stort område. Hele beløbet for afgifter tilfalder parkeringsselskabet, der nu stiller skilte op (uhensigtmæssigt) her i foreningen. Ikke ret mange ønsker denne kontrol, men nu fanger bordet og skiltene sætter de ned som det passer dem. Vi har haft en ophedet diskussion om det rette i, at foreningen har indladt sig på aftalen via fuldmagt til en anden forening og ved ikke fuldt at oplyse om hele grundlaget for aftalen på en afholdt generalforsamling. Det kan konstateres via referater, at bestyrelsen har "løjet" for generalforsamlingen i den forbindelse, hvilket bevirkede at et spinkelt flertal stemte for at give mandat til den anden forening til at forhandle tingene. Spørgsmål. Kan sådan en aftale, der anses for at være udenfor formålsparagrafen for foreningen, overhovedet været juridisk gældende blot ved en underskrift fra formanden, og kan det pågældende parkeringsselskab, der allerede opfører sig meget ubehøvlet, uden yderligere tvinge en skiltning igennem, der ikke er lovmæssigt grundlag for i bekendtgørelsen herom, med baggrund i den mulige ulovlige beslutning på generalforsamlingen.

Henrik

Hej Simon Spørgsmål der gælder regler for skitning i Grundejerforeninger. Der er fornyligt opsat nye skilte om NABO-hjælp - ikke ubetydelige i størrelse ej heller i omfang. Det er ikke just forskønnende for området. Med et eller to ville budskabet trænge igennem. Skal der være kvalificeret flertal eller 100% tilslutning på en GF for at opsætte skilte? Kan én af 5 parcelejere på en privat fællesvej i en grundejerforening sætte skilt op uden at spørge de øvrige 4 og/eller resten i grundejerforeningen? Hvis de 5 er enige, er det se lovligt at skilte ved indkørsel til vejen? På forhånd tak og Mvh Henrik

Simon Mortensen

Hej Henrik. Al skiltning på privat fællesvej vedr. trafikforhold skal godkendes at af politiet som færdselsmyndighed. Øvrige skilte kan opstilles af ejeren af grunden/vejen i det tilfælde det i øvrigt ikke strider imod anden lovgivning. Ejergrundejerforeningen vejen, eller er forholdet omkring ændring af området omtalt i vedtægterne og parcelejerne i øvrigt er tinglyste medlemmer, så må beslutningen skulle træffes på en generalforsamling eller lignende. Vedtægterne vil anvise hvorledes der kan træffes beslutninger, og i dette tilfælde ville det undre mig hvis ikke det kunne ske ved almindeligt flertal, idet kvalificeret flertal oftest benyttes ved "større" forhold som eksempelvis vedtægtsændringer eller lignende.

Peter

Vi har et rækkehus i en grundejerforening med private fællesveje. En stor del af husejerne har indgået aftale med en udbyder om etablering/nedgravning af et fibernet til vores huse. Gravearbejdet kommer til at berører de private fællesveje. Grundejerforeningen mener ikke at vi kan indgå en sådan aftale, og at foreningen kan nægte at der bliver gravet. Vi mener at der er lovhjemmel (muligvis i "graveloven") for at gennemføre dette. Kan grundejerforeningen nedlægge forbud? (der står intet i vores vedtægter om dette) Kan kommunen nedlægge forbud? Hvilke love er gældende på dette område? Med venlig hilsen Peter

Christian

Hej Simon Vi bor ved en privat fællesvej (for enden, hvis det betyder noget), og vores genbo, som også ejer matriklen med vejen på, har lige stillet en lygtepæl op lige uden for vores skel (men stadig i hækken) på området med fællesvej, altså på 'vores' halvdel.. Han mener at det har han ret til da han ejer jorden.. Er det rigtigt? Vh Christian

Simon Mortensen

Hej Christian. I udgangspunktet er dine rettigheder på den private fællesvej alene at være kategoriseret som vejberettiget jf. lov om private fællesveje, og herigennem biddrage til vedligeholdelsen af vejen. Øvrige forhold omkring vejen der ikke direkte vedrører vejens belægning mv., er i princippet et selvstændigt civilretligt spørgsmål - altså skal det afklares om der måtte være naboretlige principper der eventuelt har indflydelse på placeringen af lygtepælen mv. Selve indretningen af vejen ift færdsel, herunder efter min opfattelse også belysning mv., kan forelægges kommunen for at se om de finder der burde være søgt tilladelse hertil mv.

Tina

Jeg bor på privat fællesvej i landzone. Vi er 2 ejendomme på vejen med tinglyst vejret og 1 landmand på nabovejen har tinglyst vejret så han kan komme til sine marker. Nu har landmanden givet andre lov til at bruge hans marker til jagt og hundetræning. Derfor kører der næsten dagligt flere biler og de parkerer på vejen. Er det lovligt når det er privat fællesvej i landzone?

Lena

Hej Jan Er det muligt at få ændret sin vej fra privatfællesvej til privatvej? Eller er det en håbløs kamp med kommunen. Vi er 5 parceller i et vejlaug der er enige. Mvh Lena

Hans

Hej Simon Vi er 7 parceller der er adviseret om at vores vej skal omklacificeres fra offentlig til privat fællesvej . På vejen er foruden vores boliger et offentligt vandværk samt et kommunalt rostadion samt adgang til store fællesområder/ rekreative område. Der er tale om en daglig ret trafikeret vej ( blind) hvor offentlig kørsel /brug er væsentlig større end vores egen , slitagen er derfor primært af brugere der ikke bor på vejen.( brugere af det kommunale rostadion ) Mit spørgsmål er : Har vi behov for juridisk assistance for at undgå at blive omklacificeret til privat fællesvej der jo medfører økonomiske belastninger ?? Kan vi evt selv ændre vejen med hastighedsdæmpende foranstaltninger?! Mvh Hans

Simon Mortensen

Omklassificering sker ikke uden jeres inddragelse, altså bliver i hørt, og der skal i øvrigt foretages et vejsyn af vejens tilstand mv. Det er vigtigt at i, overfor kommunen, får gjort opmærksom på problematikkerne omkring færdslen, herunder i forhold til fordelingen af omkostningerne til vedligehold. Det vil kun være færdselsmyndigheden, altså kommunen(politiet) der kan træffe afgørelser omkring restriktioner ift. færdsel - vejbump, hastighedbegrænsninger mv.

Ulrich Echternach

Mojn Simon Jeg bor på en privat fællesvej i landzone, d.v.s. vi er 2 der bor på denne vej + 1 der kommer en gang imellem, vejen er ca. 3.20 m bred, her kommer der flere gange om året rigtig store køretøjer læs landbrugsmaskiner som er så bredde at de kører med det ene hjulsæt ude i græsset som så bliver kørt op eller trykket rigtig godt ,kan se at asfalten ligesom bøjer nedad, og flere steder er ligefrem knækket , heldigvis har har der ikke været det helt store frostvej så er jeg sikker på at vej ville se noget anderledes ud. Mit spørgsmål er så ! Må de køretøjer bruge vejen hvis der findes andre veje til markerne (vej ret) Hvor kan jeg læse om landmændene har lov at benytte denne vej ?

Simon Mortensen

Hej Ulrich. Hvorvidt der ligger konkrete vejretter til benyttelse af vejen for landmændene vil typisk fremgå af tingbogen hvor deklarationer mv. kan være tinglyst med konkret oplysninger om omfanget og benyttelse af vejen i øvrigt. Vejretten eksistere dog uden tinglysning, hvis der er tale om en vejberettigede som følge af bopæl og adgangsvej hertil via den private fællesvej. Konkrete skader som følge af "ikke normal" kørsel på vejen skal erstattes af den pågældende, alternativt i fordelingen af vedligeholdsomkostningerne hvis det er en vejberettigede der er skyld i forholdene.

Peter

I et engområde, hvor der har været mange ejere af mindre lodder, og hvor der stadig er flere ejere og beboere, går der flere km private fællesveje. Ejerne har holdt vejene, men store dele af området er nu udlagt til vådområde, hvor staten i øjeblikket ejer væsentlige dele af det samlede areal. De private fællesveje er bevaret, og vejene udgør genveje til større offentlige veje, og er samtidig vejadgang til flere beboere. Nogle af egnens borgere hævder ligefrem, at de har benyttet vejene altid, og derfor føler at de nærmest har vundet hævd til adgang på vejene. Nu har 2 af de tilbageværende vejejere ønsket, at alt motorkørsel forbydes på vejene, hvorimod de resterende vejejere fortsat ønsker at vejene må befærdes af alle. Det har medført at kommunen, som i øvrigt påstår at de ikke kan blande sig i ønsket fra vejejerene, har anmodet politiet om tilladelse til opsætning af skilte med alt motorkørsel forbudt, og med undertalvle ærindekørsel tilladt. Det er vi resterende vejejere meget utilfredse med, og har henvendt os på kommunen med ønsket om at skiltene fjernes, så området og vejene igen kan anvendes af alle. Der er øvrigt også viadukter over de private fællesveje, med begrænset højde, hvilket kan nødvendiggøre at man kan anvende flere tilkørsler for at få adgang til beboelser og lodder. Spørgsmålet er så, har kommunen ikke et ansvar i en sådan sag? Kan 2 ejere, ud af ca 20 vejejere bare ved en henvendelse til kommunen og politiet lukke sådanne veje af? Er det god forvaltningsskik at handle hen over hovedet på et markant flertal af vejejerene i en sådan sag? Hvem er vejbestyrelse/forvaltning i en sådan sagsgang? Vi er flere vejejere, der ikke har været indkaldt til nogen form for dialog forud for skiltenes opsætning, og deraf afledt adgangsbegrænsning.

U & S

? ifm. ophør af vejvedligehold i grundejerforening Vi er medlem af en vejvedligeholdsordning i grundejerforeningens regi. Ordningen er frivillig, det er kun nogle af de private fællesveje i grundejerforeningens område, der er tilmeldt ordningen. Ordningen har et selvstændigt regnskab. Man kan melde sig ud af ordningen. Ordningen er simpel, grundejerforeningen sørger for veje får et nyt slidlag hvert 20 år. For det indbetaler alle medlemmerne af vejvedligeholdsordningen årligt det samme bidragsbeløb til opsparingskontoen. Pt. har vi indbetalt bidrag i 11 år siden sidste vedligehold af vores vej. Ordningen i grundejerforeningens regi stopper, og den øremærkede selvstændige vejvedligeholdskonto med de opsparede bidrag skal i den forbindelse udbetales, så kontoen går i 0. Vejvedligehold overlades i stedet til grundejerne selv/de enkelte veje. Nye individuelle vejlaug for vejene tænkes oprettet, det med egne bestyrelser og egne opkrævninger af bidrag til opsparing for fremtidig vedligehold af vejlaugets vej. Udbetalingerne fra vejvedligeholdskontoen i grundejerforeningens regi tænkes ske til de nye vejlaug. Desværre medfører de nye vejlaug ordninger så omfattende forandringer, at grundejerforeningens og de nye vejlaugs ordninger ikke kan siges at være med sammenlignelige forpligtelser og vilkår. I nye vejlaugs fremlagte forslag til vedtægter forpligtes vejens grundejere bl.a. til medlemskab af vejlauget uden mulighed for udmeldelse, der er solidarisk hæftelse for vejlaugets påhvilende forpligtelser (altså at nogen skal betale for andre der ikke betaler), vejlauget kan ikke opløses medmindre kommunen ønsker en overtagelse af vej og tilhørende vejarealer, og vejlaugs bestyrelser er bemyndiget til at opkræve ekstraordinære indbetalinger fra medlemmerne. Vi ønsker ikke at være medlem af et vejlaug med sådanne forpligtelser. I stedet vil vi afholde vores andel af omkostningerne til vejens vedligehold, når vedligeholdet bliver udført. Naturligvis ønsker vi i den sammenhæng også, at det større beløb vi i 11 år har indbetalt som bidrag til opsparingskontoen bliver udbetalt til os, eller alternativt tilgodeses os ved næste vejvedligehold. Så vores spørgsmål er: 1. Kan vi tvinges ind i et medlemskab af det nye vejlaug? 2. Kan vi opfylde vores vejvedligeholdelsespligt ved at afholde vores andel af omkostningerne på det tidspunkt, vedligeholdet bliver udført? 3. Kan vi forlange, at vores andel af de opsparede bidrag bliver udbetalt til os? 4. Alternativt til spørgsmål 3, kan vi forlange en skriftlig garanti af grundejerforeningen for vores opsparede andel af bidrag bliver tilgodeset os ved næste vejvedligehold? På forhånd tak for svarene. PS. Vi er ikke pligtige til medlemskab af grundejerforeningen, der er ikke nogen tinglyst servitut desangående på vores ejendom. Med venlig hilsen, U & S

Simon Mortensen

Hej U & S. Hvis ikke der foreligger særligt tinglyste forpligtelser til medlemsskab, så kan i principielt ikke tvinges ind i et vejlaug. Ift. fordelingen af indskudte midler, skal det ske med respekt for de medlemmer der har indbetalt, og det bør fremgå af vejlauget vedtægter hvorledes midler fordeles ved opløsning. Uanset om I indgår i nyt vejlaug eller ej, er det, hvis der er tale om privat fællesvej hvortil jeres ejendom har eneste tilkørsel til anden offentlig vej, udgangspunktet at de vejberettigede afholder udgiften til vedligehold sammen, med en fordeling enten efter brug(primært i landzoner) eller ligeligt (byzone). At nogen opretter et vejlaug ændre ikke herpå.

Birgitte Theils Hald

Vi bor for enden af en "privat fællesvej". Dvs der bor en stor grisebonde før os og vi kører igennem hans bygningsarealer med grisebygning på den ene side og stuehus/lade på den anden side. Vores nabo har meget hård trafik og vejen er derfor meget medtaget. De nævner at vi har vej ret, men i vores skøde står der privat fællesvej. Hvad kan vi gøre for at få en løsning på, hvordan vi står? Skal jeg ringe til kommunen og finde ud af hvem der er grundejer? Kan man stille nogle krav til at det er grisbonden der skal vedligeholde i kraft af at han har meget hård trafik på vejen?

Simon Mortensen

Hvis der er tale om en privat fællesvej, og vejen udgør eneste adgangsvej til jeres ejendom har i per automatik vejret og er vejberettigede. Det betyder at vedligeholdelsesomkostninger ligeledes påhviler jer. I landzone vil vedligeholdsforpligtelsen typisk blive opgjort efter brug af vejen. Altså Landmanden med tung traffik skal afholde forholdsmæssigt mere til vedligehold af vejen. Kommunen kan kontaktes for afklaring af vedligeholdet og fordelingen heraf, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne.

Michael

Har offentligheden adgang til grønne områder i tilknytning til private fællesveje? Kan beboere på den private fællesvej nægte andre at færdes på de grønne områder?

Martin

Hej. Vi bor på en grusvej, hvor naboen har vejpligten. Der kommer en del vand ud på vejen fra hendes have. Ca. 20cm henover vejen til en mark. Vi har pumpet både med strøm samt benzindrevet pumpe. Hun mener eftersom hun bor helt oppe ved slutningen af vejen, at det er vores pligt at fjerne vandet fra hendes have, som der kommer ud over vejen. Kan det virkeligt passe, hun siger at det er fordi vi bruger hele vejen. Vi synes bare at vi i fællesskab skal lave noget dræn. Hvad siger du?

Kewin

Hej Jeg bor på en vej med ca. 14 andre huse Her er der en grundejerforeningen. Det siges at der er en grundejerforening fordi vi har en bæk som løber en over fælles grund og at det er et lovkrav at forsikre denne Dette kan “kun” ske gennem en grundejerforening. Mit spørgsmål er så Er det korrekt at det er et lovkrav at forsikre en bæk? Og hvis kræver dette en grundejerforening? På forhånd tak ☺️ Mvh Kewin

Niels-Erik Christensen

Hej Jeg er ejer af en bolig med tinglyst privatvej - Naboens bolig blev for 5 år siden solgt og indtil da, havde vi haft et naboskab, med en familie, hvor pligterne for vedligeholdelse af fælles færdselsareal blev udført. Nu har vi i 2015 så fået en ny ejer som nabo, som med det samme lavede naboens hus om til 3 lejemål - det resultere i en voldsom stigning i arbejdet omkring vedligeholdelse af vejarealet, da 3 familier naturligvis også har biler som skal frem og tilbage hverdag - men da han udlejerne i ejendommen ikke deltager i vedligeholdelses arbejdet i form at snerydning, planering og generelt oprydning på arealet, ja så er der kun os selv til at foretage aktiviteterne og betale for udbedringerne, for vores nye nabo har på trods af skrevne breve, telefonsamtaler, møder osv, INTET foretaget sig i 5 år. Vi er blevet oplyst omkring, at det er matriklerne på området, som deler vedligeholdelses opgaverne imellem sig og ikke hvor mange familier der bor på matriklen, er det også korrekt forstået? Det skal lige nævnes at vores private vej er anlagt til hestevogns kørsel tilbage i 1917, den er blevet asfalteret de sidste 20 meter op i mod offentlig vej for 22 år siden i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør, og ellers består den af div. brokker og granit skærver og har en god stigning på det sidste stykke op til offentlig vej - som resultere i hjulspænd i gruset hver eneste dag - men det ændre ikke på at køretøjer over 3500 kg, ikke er godt for vejens tilstand og dens opbygning. Nu har naboen så købt et hus/ grund, opstødende til hans nuværende bolig og i den forbindelse har han haft kæmpe gravemaskiner, lastvogne og andet ned på vejarealet, som nu ligner et krater hvor asfalt stykker kan pilles op med hænderne. Jeg forventer ikke at naboen ændre sin tilgang til vedligeholdelse i fremtiden og derfor er mit spørgsmål - hvilke muligheder er der for mig til at få naboen til at efterleve sine forpligtigelser, evt. ansøge om at få vejretten ophævet?

Simon Mortensen

Såfremt der er tale om en privatfællesvej, er de vejberettigede, herunder naboen, forpligtet til at deltage i vedligeholdelse. Kan det dokumenteres at der er opfordret hertil med rimeligt varsel osv., kan der anlægges en sag for de omkostninger det har medført at varetage den forpligtelse de ikke selv har afholdt. Det vil ikke være muligt at fratage dem deres vejret som vejberettigede, herunder hvis vejen er eneste adgangvej til deres ejendom. Det er afgørende for ovenstående besvarelse, at der er tale om privatfællesvej, idet det tilfælde af "ren" privatvej, vil være tinglyste vejrettigheder og vedligeholdelsesforpligtelser der formentlig styre forholdet.

kjeld

jeg bor til leje i en almen lejlighed vi har meget færdsel af folk fra byen vi bor tæt på en biograf og en havn hvor der er aktiviteter en gang imellem kan vi som beboere bede folk forlade vores område pga. larm om natten må vi lukke området af fek.s ved hegn eller en port eller hvor meget må vi lukke af vi har græsplæner samt en lille legeplads. Vi har en kamp når der sker noet oppe i vores by så vil folk meget gerne parkerer hvor vi bor til stor gene for dem der bor her mit spørgsmål går ud på hvad må vi og hvad må vi ikke. MVH. kjeld

Simon Mortensen

Hej Kjeld. Det er afgørende om der er tale om privat fællesvej, offentligvej eller privat vej. I de fleste tilfælde, vil det være kommunen/politiet der er færdselsmyndighed, hvorfor enhver ændring af færdselsforhold (parkeringsforbud mv.) skal vedtages af myndigheden. I kan derfor ikke selv agere i denne henseende. Afspærring af områder, vil på samme vis, hvis ikke der er tale om helt privatejet grund, også skulle foretages via rette myndighed.

Anne-Matilde

Hej Vi bor på en privat fælles vej og oplever megen trafik i form af uvedkommende fodgængere samt ryttere. Vejen går ca. 14 m. fra vores stuehus, hvorfor vi ofte føler os generet. Spørgsmålet er så: Kan vi forbyde uvedkommede fodgængere og ryttere brugen af vejen? I så fald, hvordan? Vh. Anne-Matilde

Dennis

Hej har for 6 måneder siden købt et ny bygget hus i et nyetableret område i byzone. vejene der støder op til husene der er bygget er privat fælles veje, men for at komme ind til vores vej/veje skal man kører ca. 8 meter på en privat fælles vej som tilhører et ældre byggeri i en anden grundejerforening. Dette er den eneste vej der lavet ind til det nyetableret område med ca. 26 nybyggede huse. Ejerne af den privat fælles vej som støder ud til offentlig vej som vi bruger de første 8 meter af har nu sendt en Prøvetinglysning igennem advokat hvori der står at jeg ved underskrift får vejret til at bruge det stykke vej, men samtidig at vi skal være med til at vedligeholde vejen. Jeg har ikke ville skrive under da vejen allerede inden byggeriet på vores veje var og er meget medtaget og burde blive ud bedret, før jeg vil skrive under på noget, der var hverken tinglysninger eller servitutter angående dette da jeg for 6 måneder siden købte huset. Hvordan står jeg i sagen, er jeg forpligtet til at skrive under i sidste ende da det er den eneste adgangsvej ind til vores område. Eller kan jeg frit benytte vejen da den er en privat fælles vej. eller skal jeg henvise til dem som har bygget husene på de grunde vi nu bor på, da de ikke har haft tænkt på dette inden byggeriet. Med venlig hilsen Dennis

Pia Ask

Hej Simon. Jeg bor i et område hvor der er 3 rækker af rækkehuse (6 huse i hver række) fra ca 1958 med 3 private fællesveje imellem. Dvs at kun 2 af rækkerne har vej både til forside og bagside af huset, nogle har adgang til carport og andre har blot en havelåge. Den ene række har en ca. 10 år gammel asfalteret vej (fik de af Banedanmark som byggede en togstation og brugte vejen som kørevej) de øvrige 2 veje har aldrig fået ny asfalt belægning og de er meget nedslidte. Vi er nu flere beboere som vil forsøge at lave et vejlaug for at samle penge til ny asfalt på de 2 nedslidte veje. Men nogle beboere som allerede har asfalt på vejen vil ikke være med, til trods for at de også har del i vejen på bagsiden af huset. Hvordan kan det håndteres? Vil man kunne oprette vej vejlaug uanset at alle ikke vil være med eller kan de pålægges at være medlem? Vil man kunne lave en fordelingsnøgle da ikke alle har lige meget vej ?

carl Broed

vi bor i et sommerhus område med fælles vej og rabatter som vi passer,efter vores vedtægter. men vores bestyrelse vil lave om på vej og rabatter,så rabatten hører under vejen.det mener vi ikke er lovlig at lave om på vedtægter,uden om generalforsamling. vi får kørt græsrabatten op. til stor sene for os vi kan ikke komme tll postkassen for plader.er det lovlig. vi har sat reflxpinde op,det må vi ikke for bestyrelsen der bliver begået hærværk mod dem.

carl Broed

hej Simon Mortensen. jeg kan ikke se at jeg har fået svar på det. de kan ikke lave om på vedtægter uden generalforsamling. Venligst Carl Broed.

Carlsen

Jeg er ejer af en gård - fritidshus - der ligger midt på ca. 6 hektar land. For at komme fra gård til offentlig vej skal jeg ad en ca. 170 meter lang grusvej (indkørsel). Hvem er som regel ejer af indkørsel / tilkørsel og hvem har vedligeholdelsespligten?

Christina

Hej Simon Jeg overvejer at købe en ejendom (A) hvorpå der er tinglyst en deklaration om uhindret færdelsret for naboen (B) fsva. indkørsel til deres carport i en bredde af 2,40m. Der er desværre ikke tinglyst yderligere aftaler. Selve bygningen på ejendom (A) ligger med gavlmuren direkte i "skellet" til indkørslen hvortil (B) har færdelsret. Carporten på matrikel (B) er bygget ind over skel til matrikel (A), således at matrikel (A) ikke tilsvarende har plads til at etablere en carport i egen indkørsel og dermed dele denne med matrikel (B). (A) kan derfor ikke selv benytte ikke selv denne del af matriklen. Man har valgt at opsætte et afgrænsende hegn mellem indkørsel og bygning (A), trods det at (B)´s indkørsel ligger på (A)´s matrikel. Dvs. i praksis fremstår indkørslen som hørende til ejendom (B). A har etableret en ny indkørsel og carport midt på egen matrikel. Hvem har pligt til at vedligeholde denne indkørsel til ejendom (B), rydde sne m.v.? Er det ejer af matrikel (A), der ikke har nogen gavn deraf, eller (B) der har tinglyst uhindret færdselsret? Svaret er helt afgørende for min lyst til at erhverve ejendom (A). På forhånd tak. Christina

Heidi

Hej Jesper Hvis man bor i hus ud til en offentlig vej, hvor der ikke er og aldrig har været etableret fortov. hvem skal så betale for etablering af fortov? Der er i dag et bredt grus areal mellem vores hæk/matrikelgrænse og den offentlige vej. Dette grus areal ligger på vejmatrikel og er bredt nok til at man i virkeligheden kan etablere både cykelsti og fortov. i hvilken lov finder man reglerne for det? Mvh Heidi

Oliver og Cecilia

Hej! Vores spørgsmål er måske lidt udenfor denne artikel, men vi kan simpelthen ikke finde svar eller råd andre steder på nettet, så vi håber det er okay at vi prøver her... Vi bor i en landejendom, som den eneste for enden, af en blind vej. Der er lavet en mindre vendeplads, i siden af vejen, for enden. Vi har dog grund på begge sider og for enden af vejen. Derfor er vores spørgsmål, om man på nogen måde kan overtage/købe sig til "enden" af vejen? Da vi gerne vil lave det til en hel grund, med aflukket indkørsel. Og ved i mon hvor vi mere præcist, end kommunen, kan henvende os? Mvh. Oliver og Cecilia

Simon Mortensen

Kære Begge. Udgangspunktet vil være at undersøge om vejen er privatvej, eller om det er en privat fællesvej. Tinglysningen kunne være et godt sted at starte, hvis der er tale om en privat vej, idet ejeren vil kunne findes her. Alternativt kan jeg desværre ikke give bedre svar end at kontakte kommunen for afklaring af vejens klassificering og nærmere oplysninger herom.

Erik

Jeg bor på en privat fællesvej med ca. 20 boliger. Vejen E45 blind og vi har ikke nogen vejforening. Mit spørgsmål er flg.; vi har kun fortov på den ene side af vejen så er der nogen lovhjemmel for at begge sider kan skiftes til at holde fortov ?

Gitte

Hej Simon , vi ejer en grund på 1399m2 og heraf er der en privat fællesvej på 317 m2 , som går op til vores grund , så selve vores grund er 1082 m2 vi betaler ejendomsskat af vejen da den jo er indregnet i vores grund areal , men der er 2 andre byggegrunde der har vejret til denne private fællesvej , da det er den eneste vej ind til deres byggegrunde , mit spørgsmål er så , vi ejer alle 3 grunde men sælger de 2 grunde som også har vejret , og den private fællesvej er ikke lavet endnu , der er p.t kun lagt stabilgrus på hele vejen så der kan komme køretøjer ind til grundene når der nu skal bygges . Men kan vi ikke dele udgiften til hele den private fællesvej til alle 3 grunde , da de alle 3 har vejret og det er den eneste vej ind til deres grunde ??? Og senere hen så er det vel alle 3 grundejere der står for vedligeholdelse af selve vejen og renholdelse af sne o.s.v , grundejeren skal vel holde rent udenfor deres matrikel og hvis der skal reparation af vejen senere hen skal alle 3 grundejer dele regningen i 3 ???? På forhånd tak fra gitte brunslev

Simon Mortensen

Hej Gitte. Alle vejberettigede vil skulle deltage i vedligeholdelsesudgifterne - og som du beskriver det vil alle 3 huse være vejberettigede idet vejen er eneste adgangsvej til ejendommene.

Gitte

Hej Simon tak for dit svar , det er jeg glad for at hører men det vigtigste er faktisk om jeg kan kræve at alle 3 matrikler skal samlet betale for udførelsen af en private fællesvej altså omkostningerne for at lave vejen delt i 3 lige dele , da dette er den dyreste del, jeg er med på at vejen er med i vores matrikel areal og vi er grundejer , men når de andre 2 matrikler/grunde har vejret og eneste vej til deres grunde er ved den private fællesvej , skal alle 3 så ikke ligeligt dele omkostningerne til at udfører/lave vejen færdigt ??? Håber på dit svar /råd på forhånd tak jurist 👍

Jens

Vi bor på en privat fællesvej - i landzone, som er en gennemgående grusvej mellem to kommunale asfaltveje (ca 800 m lang). På vejen bor en familie, med et barn som hver dag hentes/bringes af en privat skolebus, hvilket naturligt nok belaster vejen. Kan vi begrænse denne skolebus’ adgang til vejen og bede om at barnet samles op/afleveres for enden af vejen, eller bede familien påtage sig en større del af omkostningen til vedligehold, eller hvad? Med venlig hilsen Jens

Simon Mortensen

Hej Jens. En privatfælles vej er offentlig tilgængelig, og kan benyttes som sådan. Vedligeholdelsespligten, når der er tale om privat fællesvej i landzone, fordeles mellem de vejberettiget efter opgørelse af den brug der foretages - typisk ligeligt hvis der er tale om to almindelige beboelser mv. der udgør de vejberettigede husstande. Det er ikke min overbevisning, at skolebussen kørsel, nødvendigvis vil kunne konstateres til at udgøre en benyttelse af vejen der går udover hvad der normalt kan forventes ved brug af ejendommen, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere om der vil kunne opnås en differentieret fordeling af vedligeholdelsesudgifterne i tilfælde af en retssag mv.

Maria Jørgensen

Vi købte vores hus i 2012, hvor vi er oplyst om at vejen imellem tilstødende huse er offentlig.. Kort efter spørger vi kommunen om vedligeholdelse af vejen og får at vi vide at den er ændret til privat fællesvej. Men kontakter man en anden afdeling i samme kommune så er den stadig offentlig.. Ingen på vejen er informeret om at statussen på vejen er ændret. Spørgsmålet går på om de må "afleverer" en vej i dårlig stand og kræve at vi selv skal betale for den bliver renoveret.. Vejen har ikke været vedligeholdt på nogen måde de sidste mange, mange år. Der er dybe huller og den smule asfalt der er tilbage er så porøs at du kan grave det væk med en skovl.

Simon Mortensen

Hej Maria. Ved omlægning af offentlig vej til privat fællesvej skal der afholdes et vejsyn som konstaterer vejens tilstand, ligesom kommunen skal bringe vejen i rimelig og forsvarlig stand inden vedligeholdelsespligten overgår til de vejberettiget. Jeg ville kontakte kommunen og bede dem om aktindsigt i processend i forhold til omlægningen af vejen, herunder hvilke overvejelser og undersøgelser der er foretaget med henblik på konstatering af vejens tilstand forinden klassificeringen blev ændret.

Jesper

Jeg overtog en ejendom 1. november 2018. Ejendommen består af to matrikler. Hvis jeg kigger på vejdirektoratet.dk så grænser en af matriklerne delvist op til en privat fællesvej, men der er ikke tinglyst noget vejareal på matriklen. Jeg troede at en privat fællesvej lå på de tilstødende matrikler, men det lader ikke til at være tilfældet her. Hvordan kan det være? For en god ordens skyld kan jeg tilføje at jeg ikke ved om vej tidligere har været offentlig. Med venlig hilsen Jesper

Simon Mortensen

Det er ikke afgørende for kategoriseringen af den private fællesvej om den ligger på en "privat" matrikel eller om den er udmatrikuleret på egen matrikel eller lignende. Det afgørende er om kommunen har den optaget som en privat fællesvej. Kommunen kan sagtens tidligere have haft vejen som offentlig vej, men efterfølgende udlagt den som privat fællesvej uden den reelt er blevet arealoverført eller lignende.

Jørgen

I vort sommerhusområde med et skrånende terræn, ligger grunde på hver side af en eksisterende, asfaltbelagt vej. De lavest liggende grunde får dermed overfladevand – primært fra vejen, hvilket giver nogle - i enkelte tilfælde alvorlige - gener. Hos én af grundejerne er generne så alvorlige, at foreningen – efter udtalelser fra en ingeniør – er erstatningsansvarlig. Grundejerforeningen har vedligholdelsespligten for vejen, idet det er en privat vej Er grundejerforeningen forpligtet til at iværksætte foranstaltninger til afhjælpning af disse gener ? Venlig hilsen Jørgen

Jørgen

Jeg bor på en privat fællesvej og er med i bestyrelsen for denne Grundejerforening. Vi har fået et problem, hvor en beboer udenfor egen matrikel på privat fællesvej har slebet en skrå kant på en ca. 3-4 cm. høj kantsten, som ligger udfor hans indkørsel. Vi mener det er selvtægt, ud fra devisen, hvis alle bare kan gå og ændre alt udenfor deres egen matrikel "Privat fællesvej" efter deres eget synspunkt, så hersker lovløsheden. Hvad kan bestyrelsen gøre. Med venlig hilsen Jørgen

Simon Mortensen

Ændringer af vejen kan kun ske med vejmyndighedens tilladelse, altså kommunen/politiet. Ændringen skal anmeldes til kommunen, som må tage stilling til udbedring, herunder eventuelt erstatningskrav overfor den konkrete husejer.

Jørgen

Hej Simon Tak for et meget kort og præcist svar. Mit meget korte svar er: Bestyrelsen skrev til vedkommende og henviste bl.a. til regulativ fra kommunen om der var foretaget en af vedkommende ulovlig ændring af vejen. For to dage siden rekvirerede vedkommende selv et professionel firma, som udskiftede begge kantstene som der var blevet slebet på. Arbejdet ser fornuftigt ud, herved er sagen uden sværdslag blevet bragt tilbage til det oprindelige. Med venlig hilsen Jørgen

J. Olsen

Hej, Vi bor på en hjørne grund, adgangen til vores grund/hus er fra en kommunal vej, men vejen bagved vores hus er en privat fællesvej. Vi benytter aldrig den privat fællesvej, har ingen udgang til denne og har hæk hele vejen. Beboerne på denne private fællesvej mener, at vi har vejret til den private fællesvej, og er forpligtet til at indgå i et ny oprettet vejlaug, og tage del i vedligeholdelses omkostningerne. Vi holder vores hæk og fortov, men finder det urimeligt at skulle betale til en vej vi aldrig benytter. Hvordan kan vi afvise deres krav?

Jens Erik

ansvar for snerydning på privat fællesvej ?. Er der forskel på om der er en grundejerforning eller ej. I mit område er der tinglyst tvungen medlemskab af vores grundejerforening. Er det så stadig mig som grundejer der har ansvar for snerydning (for halvdelen af vejen ) eller er det grundejerforeningen der har ansvar for snerydning og saltning

Inga

Mit spørgsmål vedrører ændring af offentlig vej i et villakvarter til privat fællesvej. Vi bor i et villakvarter fra 1970-erne, hvor der er og altid har været offentlige veje. Der er ikke etableret grundejerforening for kvarteret. For ca. 15-20 år siden opfordrede kommunen os beboere til at stifte en grundejerforening. Der blev indkaldt til møde med henblik på stiftelse, men en nu afdød landsretssagfører, som boede i kvarteret, advarede mod at stifte en grundejerforening. Han mente, at kommunen havde en skjult dagsorden, nemlig at overdrage vejene til grundejerforeningen, hvorved vejene ville ændre status fra offentlige veje til private fællesveje med udgifter til vedligeholdelse for grundejerforeningen og derved for os beboere i kvarteret. Til orientering er der ikke tinglyst lokalplan eller servitut om pligt til grundejerforening på matriklerne. Vi undlod derfor at stifte en grundejerforening. Andre steder i byen så vi da også dengang, at veje blev overdraget og ændret til private fællesveje. Nu er der en beboer i kvarteret, som ønsker stiftet en grundejerforening med henblik på at stå stærkere overfor kommunen mht. trafikstøj, internetdækning mv. Det er sandsynligvis en beboer, som ikke boede i kvarteret for de ca. 15-20 år siden. Men er det korrekt, at vi ved stiftelse af en grundejerforening løber en risiko for, at kommunen kan overdrage vejene, ændre dem til fællesveje og dermed overføre udgifter til vedligeholdelse af veje, fortove, stier, snerydning mv. til os grundejere? Står vi stærkere, hvis vi fortsætter uden grundejerforening og uden lokalplan? Ingen kan jo være interesseret i at få disse udgifter pådraget. Som det er nu, er det et kommunalt anliggende. Jeg er opmærksom på, at kommunen kan forsøge at få etableret en lokalplan for området, men p.t. er det jo os selv, som bringer det i spil.

Simon Mortensen

Hej Inga. Udgangspunktet for overdragelse af offentlig vej til private fællesvej, afhænger ikke i sig selv af om i har en grundejerforening eller ej. Når det er sagt, vil det praktiske for kommunen være "nemmere" hvis der er en grundejerforening, idet hele forpligtelsen blot kan overdrages hertil, og der således ikke vil opstå direkte tvister som skal afgøres af kommunen for afklaring af de enkelte ejeres vedligeholdspligt. Så jeg kan ikke give dig et direkte svar, men jeg må nok erkende, at de betragtninger i har gjort jer for 15-20 år side, stadig er relevante.

Erik Breukelman

hej , jeg ejer sammen med min nabo et fællesprivatvej på landet . jeg betaler 2/3 del og kommune 1/3 del af vedligeholdelse (pga. vandboring bag min ejendom ) dvs. min nabo som ejer en del af fælles privatvejen betaler ingenting til vedligeholdelse og nægtet oven i købet at deltage i betaling og vedligeholdelse . han ejer marker på begge sider af vejen men har tilkørsel /indkørsel på andet vis muligt . har min nabo så brugsret på vejen ?

Simon Mortensen

Hej Erik. Der er truffet en del afgørelse på området, og de kan til dels fortolkes lidt i begge retninger. Udgangspunktet vil være at han skal have adgangvej via den private fællesvej for at være vejberettiget og i den forbindelse være forpligtet til at deltage i vedligeholdelsen. Du er dog velkommen til at kontakte mig for lidt nærmere specifikation af forholdene, så jeg kan give et mere uddybende svar.

Steen Winkel

Bor på privatfællesvej med 8 villaer. En af disse er et psykisk bofællesskab med en del gener til følge. Det er muligvis ved at lukke ned, og ejeren har solgt til en investor der har planer om oprettelse af et kollegie. Hvordan er det med erhverv og private fællesveje?

Tommy

Kære rette vedkommende. Jeg forstår artiklen sådan, at der på en privat vej ikke er adgang til offentlig færdsel - og slutter modsætningsvist, at der ER adgang til offentlig færdsel på en privat fællesvej (og altså ikke kun adgang for grundejer og vejberettigede). Er det mon korrekt opfattet? OG: Når en grundejer ønsker at sætte pæle/pullerter op i begge sider af vejen (for at forhindre tunge/brede køretøjer i at færdes der) på en privat fællesvej, hvem skal så godkende dette arrangement? Tak.

Simon Mortensen

Hej Tommy. Det er korrekt forstået. En "ren" privat vej medfører at den i udgangspunktet ikke er tilgængelig for andre end ejere, og dem som ejeren tillader færdsel, herunder via servitutter mv. En privat fællesvej er underlagt den almindelig færdselsmyndighed(politiet) og kan derfor kun reguleres mv. efter godkendelse fra kommune/politi.

Lise Christensen

Vi ejer et lille grundstykke på 107 kvm hvoraf 40 kvm er vej. Det ligger ikke i forbindelse med vores hus men ca 400 m derfra. Det må være privatvej da det kun er et hus der benytter vejen? Ejer af grunden ( der er fjernet et hus på grunden) skal nu til at bygge et nyt hus og dermed benytte vejen til tung trafik for byggematerialer, maskiner mm. Han ønsker ikke at overtage grundstykket. Det er en smal vej og kun anvendt til en privatbil ved tidligere ejer. Vi vil gerne høre hvordan vi sikrer os at vejen ikke bliver ødelagt og vi får diskussion om at reetablere vejen.? Og kan vi forbyde tung trafik?

Simon Mortensen

Hej Lise. Udgangspunktet vil være at ejeren af huset naturligvis skal forholde sig til vejens stand, og dens mulighed for at modstå tung traffik. Ødelægger eller forringer trafikken vejen væsentlig, er ejer erstatningsansvarlig for udgifterne til udbedring. Det er dog jeres bevisbyrde, hvorfor det er afgørende at det dokumenteres (evt. via billeder, videor mv.) at der har været foretaget tung trafik og at den har medført direkte skade på vejen.

Nina

Hej Vi er en grundejerforening som er under udvikling. Der kommer hele tiden nye udstykninger til osv. (Der er tale og private fællesveje.) Vi har indtil videre kun fået tilskødet det første område til grundejerforeningen, men de næste to veje er endnu ikke blevet tilskødet til foreningen da de endnu ikke har fået færdigetableret alle fællesarealer osv. Er det ikke korrekt at vejejer/udstykker, indtil der er sket en tilskødning af området til grundejerforeningen, skal stå for vedligehold af de fællesarealer der er etableret? Grundejerforeningen har faktisk de sidste 5 år eller mere endda, selv betalt for græsslåning osv af disse fællesarealer, men det er vel egentlig ikke os der skal betale dette så længe det ikke er tilskødet os? og hvad med betaling af gadebelysning så længe vejene ikke er tilskødet os? Derudover er vi nysgerrige efter at vide, om udstykkeren må bygge mere på et område der allerede er blevet tilskødet grundejerforeningen? Mvh. Nina

Troels

Hej Simon. Håber du kan hjælpe. Vores vej er en privat-fællesvej der i begge ender tilstøder offentlige veje. Grundet megen gennemkørsel blandt andet fra tung trafik tog vi for nogle år siden kontakt til kommunen for at få foretaget en trafiktælling. Denne viste at %-delen af gennemkørende trafik var væsentlig over de 50 %. Efterfølgende har Kommunen dog afvist undersøgelsen og vil have udført en ny. Kommunen lægger på nuværende tidspunkt op til at undersøgelsen kun skal foregå midt på dagen og ikke alene udføres for vores vej men også skal tage en stor del af nabovejene med (disse er ikke med i vores grundejerforening). Er der nogle klare krav til hvordan en sådan trafiktællingsundersøgelse skal udføres? Vh Troels

Simon Mortensen

Hej Troels. Kommunen har kompetencen til at foretage de nødvendige vurderinger, herunder trafiktællingen. Resultatet, herunder den tidligere optælling, bør indgå i deres senere afgørelse, og en eventuel afgørelse vil kunne påklages. Jeg ville afvente deres undersøgelse, og herefter gennemgår konklusionen i deres afgørelse for at vurdere om den skal påklages, herunder hvis de eksempelvis ikke medtager, eller negligere den første optælling.

Karsten

Hej Vi er en grundejerforening på en privat offentlig vej. Der er 9 alm.grundejer, samt en offentlig børnehave, som er medlem af grundejerforeningen. I bunden af vænget ligger der et Boligudlejningsselskab med 42 lejemål. Problemet er at Boligudlejningsselskab ikke ønsker at betale sin del af udgifterne til renovering af slidlaget - til trods for at der er lavet en fordelingsnøgle af kommunen. Når vi så henvender os til Vejmendigheden (kommunen) med henvisning til privatvejloven - vedr. uening om fordeling af udgifterne, afviser kommunen at gå ind i sagen, som vi mener de skal jf. privatvejloven. Hvad skal vi som alm. grunderforening gøre ! NB Boligselskabet er ikke medlem af grundejerforeningen Vh Karsten

Simon Mortensen

Hej Karsten. Hvis kommunen har truffet afgørelse om fordelingsnøglen, hvori det fremgår med hvilken del boligselskabet skal biddrage, er de forpligtet til betaling, med mindre der er foretaget vedlighold som ikke er proportionel med tilstanden ift. udgifter. Løsningen vil herefter være at afsende et påkrav med frist for betaling, og varsel om stævning hvis ikke betaling finder sted.

Sidse Dahlin

Hejsa, Vi bor på en privat fællesvej, hvor én af vores naboer bevidst lader hækafklip ligge med store torne i strategisk placerede bunker for at forhindre at man parkerer ud for hans matrikel. Det går især ud over os, da vi bor tættest på, og må parkere langt fra vores hus. Sidste år fejede jeg det sammen 3 gange og han spredte det igen 3 gange. Til sidst oplyste jeg, at jeg ville klage til kommunen, hvis han ikke fjernede det (uden at vide, om det var sådan jeg skulle gøre...). Han fjernede dog sit hækafklip under vrede protester. Han har gjort det igen i år. Jeg ved godt, at han har vedligeholdelsespligt ud til midten af vejen. Men hvilken statut er det konkret han forbryder sig imod, og skal jeg anmelde ham til politiet eller klage til kommunen?

Bent J

Hej Simon, Vi har en fritidsbolig, som ligger på en privat grusfællesvej. Vor helårsbolig er på Sjælland og fritidsboliger er i Jylland. Området er et kombineret fritids- og helårsboligområde. Der er oprettet et frivilligt vejlaug, som primært skal tage sig af vejen(es) vedligehold. Da det frivillige vejlaug blev oprettet, var der kun tre helårsboliger i området. Vejlauget er de senere år begyndt at rydde sne i påkomne tilfælde. Vejlauget fraskriver sig ansvaret i tilfælde af manglende snerydning. Det forekommer mig, at jeg på et tidspunkt har læst en dom, hvor et vejlaug også ryddede sne på en privat grusvej i et fritidsområde, og en person var kommet til skade. I dette tilfælde kom vejlauget til at hæfte, idet grundejeren skulle kunne sætte sin lid til, at når vejlauget var begyndt at rydde sne, ville dette fortsætte. Spørgsmål: A Hvorledes er vor forpligtelse generelt for snerydning for snerydning ved et fritidshus på en fælles privat grusvej? B Set i lyset af den geografiske afstand imellem boligerne, er vi da forpligtiget til evt. snerydning? C Når vejlauget har påbegyndt at rydde sne, kan det så fraskrive sig ansvaret, da vi jo så sætter vor lid til at dette bliver gjort? D Vil der være nogen forskel om man er medlem af vejlauget/ikke medlem.? På forhånd tak for svar Mvh

Simon Mortensen

Hej Bent. I udgangspunktet er alle de vejberettiget forpligtet til at varetage nødvendigt vedlighold, herunder snerydning mv. Hvorvidt vejlauget har påtaget sig ansvaret i en grad der gør at de er forpligtet til at fortsætte, afhænger af en række forhold, herunder den tidsmæssige udstrækning af hvor længe de har udført snerydning, og ikke mindst hvorledes aftalen om rydning er udformet/indgået. Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere drøftelse på tlf. 46 14 59 45

Ena

Hej Simon Mine forældre bor på en gård, og den eneste vej til deres gård er via en privat fællesvej, som ejes af en anden grundejer. Idet mine forældre ønsker at få fibernet har de indgået en aftale med et energiselskab om, at der skal graves kabler ned under jorden i grøftekanten på vejen, hvorefter der skal skydes fibernet igennem kablerne. Ham grundejeren, der ejer den private fællesvej har dog stoppet arbejdet med fibernettet nu. Han forsøger nu at afpresse mine forældre for penge. Vi har fundet ud af, at han (og ikke kommunen) oprindeligt skulle have givet tilladelse til at mine forældre kunne få en entreprenør til at grave i vejen, da den private fællesvej er beliggende i landzone. Der er åbenbart forskel på landzone og byzone. Imidlertid er alt gravearbejdet helt færdigt nu, og det er blevet dækket flot til igen. Om kort tid, kan man slet ikke se, at der er blevet gravet i grøftekanten. Det eneste der mangler for at mine forældre kan få fibernet er, at fibernettet "sendes afsted" igennem kablet, men energiselskabet tør ikke at gå videre med arbejdet nu pga. grundejeren. Herudover skal det siges, at det ene og alene er mine forældre, der benytter den pågældende privatvej, da det er en lille grusvej, der fører direkte ned til deres gård. Grundejeren selv kører kun på vejen et par gange om året i forbindelse med drift af sin gård. Desuden har gravearbejdet ikke været og er heller ikke fremover til gene for ham overhovedet. Efter min mening forsøger han derfor bare at udnytte situationen til at presse penge af mine forældre. Mit spørgsmål lyder derfor: Er der ikke nogen regler, der hindrer en grundejer i at misbruge sine ejerbeføjelser over for andre? Hvilke regler kunne det være? På forhånd tak for svar. Mvh.

Simon Mortensen

Hej Ena. Udgangspunktet for arbejder på vejen, herunder gravearbejder mv. er at det skal godkendes af grundejeren, uanset om det måtte være en privat fællesvej, herunder idet dette alene medfører en forpligtelse til vedligehold og ikke mindst en brugsret til vejen. Det er derfor et forhold imellem leverandøren af fibernettet og grundejeren, hvis der er foretaget nedgravning uden tilladelse.

Inge

Hej og på forhånd tak Kort spørgsmål men lang forklaring. Vi bor for enden af en privat fællesvej. Vi købte huset i 1988 som er fra 1934 (der var udkørsel tilladelse). Hertil hørte en meget stor grund. Vi ville udstykke den så vi kunne bygge et nyt hus. Så skulle vi ifgl. Kommunen have en udkørselstilladelse. Vejen ligger på en matrikel tilhørende en af grundejerne X. vores grund har en en 1m bred og 17,3m ”tange” ud på denne vej. Vi måtte ”købe” os til en tilladelse i form af 1,5 x 30m stykke jord til førnævnte grundejer X til plantning af en ny hæk. Undrer mig over kommunen intet ville gøre selv om vi var til flere møder sammen med X og Kommunen. Der gik 4 år før vi fik solgt hus og kunne bygge. Vi søgte byggetilladelse til énfamiliehus og samtidig principiel godkendelse til dobbelthus, da vi kunne se os selv blive boende når alderen ikke længere var til store haver. Det afstedkom et 2 sider langt uvenligt brev fra X til kommunen hvor X ville stoppe byggeriet ( var i gang). Kommunen skrev der var søgt om én familiehus og der forelå en udkørselstilladelse. Så langt så godt indtil vi netop var flyttet ind, lå der et brev i postkassen fra X (ikke sendt til kommunen) at han ville lukke vejen da X havde andre planer for vejen. Det brev reagerede vi overhovedet ikke på. Det er nu 26 år siden. Før os var en anden grundejer Y i knibe da udkørsel til en til den grund liggende vej ifgl. Kommunen var for farlig og ville have Y til at køre ad fællesvejen. Det lykkedes så men besværligt. Grunden til alt dukker op igen er, at der i den modsatte ende af vejen ligger et ældre hus som er blevet solgt til Z. Her var der udkørsel til vejen fra en garage. Z søger om en indkørsel så han kan køre direkte ind på grunden. Får tilladelsen af kommunen og rydder sin hæk. Kommunen trækker tilladelsen tilbage fordi X protesterer. Z kører materialer ind til renovering af sit hus. Der er stadig ingen ordning og X proklamerer over for Z at X vil plante hæk. Stykket med hækken er ikke i skel til X men kun fra Z til vej. Z vil ikke have hæk, så X siger han vil sætte hækken uden for skel, altså på vejen. Vi er 4 andre grundejere der gerne vil hjælpe Z. Så mit spørgsmål er: Kan X skalte og valte med vejen som om det er hans private grund og kan kommunen ikke ”skære igennem” når vejen ifgl. Kommunen er klassificeret som privat fællesvej og undertegnet i virkeligheden har en del af vejen på vores matrikel. Mvh. Inge

Simon Mortensen

Hej Inge. Det er en længere udredning og en smule uoverskuelig uden at have set forholdene. Umildbart er det korrekt at der skal søges tilladelser, hvis der ønskes nye tilkørselsveje der går ind over privat grund. Dette vedrører reelt ikke forholdet omkring vejens klassificering som privat fællesvej, idet dette alene medfører en vedligeholdelsespligt for de vejberettigede. De øvrige forhold er ikke forhold der behandles ift denne artikel, men du er velkommen til at kontakte mig for en drøftelse.

Leif Jensen

Vi er 2 ejendomme i villakvarter, hvor der er en ca. 30 m lang privat fællesvej ind til et sommerhusområde/helårsbeboelse. Vejen var asfalteret, men foreningen ville forskønne området, og lagde et ca. 5 cm. tykt lag store skærver (2-4 cm) oven på asfalten, uden emulsion eller anden form for binding. Dette har medført en markant støjgene for os i de 2 ejendomme. Vi har ikke vejret. Der er således tale om en markant forringelse af vejen. Kommunen mener, at der er tale om almindeligt vedligehold, og afviser at behandle en klage over støjgener. Vi har fremført, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang, da skærverne ligger løse i overfladen. Ligeledes står der vand i skærverne efter mindre regnskyl, og ved større regnskyl, løber vandet ud over fortovet på off. vej. Skærver ryger også ud over fortovet til kørebanen på off. vej, til gene for bl.a. cyklister og fodgængere. Vi tolker § 57 således, at der er tale om ændring af vejens indretning, og at der skal søges derom. Hvad forstås der ved en privat fællesvejs indretning ?

Simon Mortensen

Hej Leif. En privat fællesvejs indretning skal forstås således at den omfatter forhold vedrørende afspæring af vejene, trafiksaneringer, afmærkninger eller andre færdselsretlige forhold. Dette kræver godkendelse af kommune og bestyrelse. Umildbart anlæg af skærver som underlag vil udgøre en del af den normale vedligeholdelse som vurderet og udført af de vejberettigede.

Simon Mortensen

Hej Leif. Ved indretning af privat fællesvej som anvist i § 57, forstås afspærring af vejen eller ændringer af færdselsretlige forhold, herunder skiltning, afmærkninger mv. I forhold til udlægning af andet underlag vil det blive betragtet som en del af det sædvanlige vedligehold af vejen, som skal udføres og bekostes af de vejberettigede.

Gitte

Hej Jeg bor ud til offentlig vej. Fortovet er ikke etableret, det vil sige, at fortovet består af grus, græs og ukrudt. Kan det være rigtigt, at jeg skal holde et område, som kommunen ikke selv har gjort noget for at etablere. Vejen som min vej fortsætter som er pænt asfalteret, jeg har ikke set andre steder i kommunen, hvor fortovet ikke er asfalteret medmindre vejen er privat. Jeg er helt sikker på at min vej er offentlig. Kan jeg henstille til kommunen om at få fortovet asfalteret?

Simon Mortensen

Hej Gitte. I udgangspunktet skal du holde fortorvet i en rimelig stand så det er fremkommeligt mv. Jeg ville henvende mig til kommunen for oplysning om hvordan vejen er optaget i deres system (offentlig vej, privat fælles vej, eller privat vej) så du for afklaring for hvem der er rette modtager i forhold til et påkrav om asfalteringen.

Michael

Hej, Vedrørende privat fællesvej, gælder det da at grundejerne er pligtig til at udbedre kloakeringen under vejen. Jf. beskrivelsen skal man holde afløbsrender rensede og udbedre skader på kloakdæksler, men hvad med kloakken under jorden. mvh Michael

Anja

Vi bor på en privat vej på 300 meter den er med på vores skøde(landzone) vi er de eneste som bor på vejen og der er 2 andre der har brugsret på vejen en landmand og en ældre dame som har en lille ekstra have bag vores grund nu er nogen beboer i byen begyndt at bruge vejen til at gå tur på vores vej og de går igenmen vores gårdsplads de har ikke spurgt om lov men tog som en selvfølge at de må gå på vores vej vi har sagt nej da de ikke spurgte om lov men de respektere det ikke må vi sætte skilte op med på lydene PRIVAT GRUND ADGANG FORBUDT FOR UVEDKOMMENDE Mvh

Simon Mortensen

Hej Anja. Så længe i bor i landzone og der er tale om en privat vej, er det min opfattelse at i ikke behøver tilladelse til opsætning af skilt, herunder med anvisning af uvedkommende færdsel forbudt (privat vej) Kommunen kan modsætte sig skiltning på private veje, hvis det hindrer gående, cyklende og ridende færdsel på gennemgående veje, men det lyder ikke som om det er tilfældet her.

Peter

Jeg bor på en privat fælles vej, hvor en af de andre beboere har matrikel nr på vejen. Har det nogen betydning overhoved? Vedkommende mener at han ejer vejen, mvh

Simon Mortensen

Hej Peter. Nej det er ikke afgørende om den ligger på en andens matrikel. Så længe den er optaget som privat fællesvej, så er det alene vedligdeholdelsen som differentiere vejen fra en offentlig vej. Færdselregler og øvrige forhold ligger fortsat under kommunens kompetence på vejen. Det kan dog være at den heldige "ejer" er den der skal afholde skatten for grundstykket.

Martin

Hej Simmon Jeg bor på en privat fællesvej, hvor hver grundejer har matrikel ud til midten af vejen. Langs vejen er der vejtræer, som hver husstand beskærer årligt. Ved seneste affaldsafhentning påkørte blev et af træerne påkørt og væltet. Er der mit træ og mig der skal søge erstatning hos kommunen/renovations selskabet eller hvorledes er ejerforholdet for vejtræerne? Venlig hilsen Martin

René

Hej Advodan. Jeg bor i Næstved kommune. Bag ved min have er der en privat fælles vej. Der har jeg parkeret min bil Har fået et brev fra en af beboerne af at jeg ikke må parkere der da dette er en privat fælles vej og jeg ikke betaler til vedligeholdelse af vejen Har ingen tilknytning til vejen overhoved. Mvh.

Jane

Hejsa Jeg skriver, da jeg har et spørgsmål i henhold til, hvorledes husejeren er forpligtet til at holde en opkørsel til deres indkørsel ren for grus (perlegrus)? Gruset stammer helt klart fra husejerens indkørsel. Der er tale om privat fælles vej. Grunden hertil er, at jeg søndag den 24/3-19 sammen med med min mand og datter er ude og samle ind via Landsindsamlingen for Børns Vilkår, hvor jeg, da jeg er på vej fra husejeren, glider og få åbent benbrud via højre underben. Jeg ender med et brækket skinneben, lægben samt forled, som jeg bliver opereret for den 25/3-19. Jeg er fortsat sygmeldt.

Simon Mortensen

Hej Jane. Spørgsmålet beror på et erstatningsretligt forhold, hvorfor jeg ikke kan besvarer det under nærværende emne. Jeg kan alene sige, at vurderingen af om husejeren er erstatningsansvarlig beror på en vurdering af om han har handlet culpøst i en sådan grad at han ifalder ansvar. Dette skal ses overfor "egen skyld", altså om du har kunne se forholdene og burde have forholdt dig nærmere hertil (forsigtighed mv.). Det kræver en nærmere specifikation at kunne afklare endeligt.

Andreas

Hej Simon Tak for masser af god information! Jeg bor på en grund med offentlig vej igennem. Der er ingen servitut vedr. vejen. Kommunen sørger for rydning og vedligeholdelse, så der er intet galt i dagligdagen. Mit spørgsmål er: Skal vejen frastykkes min grund til dens egen matrikkel, og i så fald er det noget man som ejer bliver kompenseret for (andet end mindre i skat)?

Helge

Hej jeg har en udlejnings ejendom hvor der er flere små ny startet erhvervs lejer, vejen ind til os er en privat fælles vej ejet af naboen. Hvordan er regler ang at vi gerne vil have et skilt op ude ved hovede vejen ( i enden af den private fælles ved ) Skiltet er så nye kunder kan finde os og se hvem der ellers er af “ butikker “

Claus

Hej En ikke helt tænkt situation: Omkring år 1900 udstykkes en ejendom i det åbne land med adgang fra nord. Vejen ligger på ejendommens matrikel, men er ikke tinglyst som vej. Vejens areal er dog angivet i BBR. Efter et par år udstykkes en ejendom lige ved siden af med adgang fra syd. Denne vej er heller ikke tinglyst på den pågældende matrikel men er heller ikke opført i BBR. Vejene danner et ubrudt forløb, og giver samtidigt en landmand adgang til arealer nord for ejendommene fra begge ender. Den samlede vej er gennem mindst 20 år blevet benyttet af 3. mand til spadsere- og rideture. Vejene fremgår af 2cm-kort, der er over 80 år gamle. I over 20 år er begge vejstykker blevet benyttet af ejerne af ejendommene til almindelig færdsel og af landmanden med arealer mod nord til færdsel med landbrugsmaskiner. For nyligt er der på den ældste ejendom godkendt håndværksmæssigt erhverv. Dette erhverv medfører færdsel med person- og varebiler med trailere samt rendegraver. Der foreligger ikke udtrykkelig accept af hverken vej- eller færdselsret fra nogen af parterne. Mine spørgsmål går på, - hvad lægges der til grund for en afklaring af vejens status? - hvor langt går man tilbage i tid for at afklare vejens status? - hvordan (og hvem) skal dokumentere om der er vundet hævd eller ej på henholdsvis vej- og færdselsret? På forhånd tak

Simon Mortensen

Hej Claus. Indledningsvist ville jeg forsøge afklaring af vejens klassificering via kommunen for at se om de har optaget den i deres vejnet som privatfællesvej, privatvej eller lignende. I forhold til hævd, er det en konkret vurdering, herunder i forhold til om der er tale om hævd der kan opnås efter 20 år eller alderstid (40 - 50 år). Den vurdering kræver yderligere oplysninger.

Mette

Hej Vi har købt en ejendom som oprindeligt er landbrug. Hele vejen rundt om i to udenpå hinanden liggende cirkler er frastykket grunde hvorpå der er opført sommerhuse. Fra kommunal vel er der vej med grus til alle matrikler. Fra kommunen vej og ned til midten ved vores ejendom er udlagt, så vi tinglys ejer den del af vejen. Ialt 1300 m2. Det betyder at på forsiden af vores ejendom langs hækken ejer vi over til genboens skel. Inkl. Vejen ialt 7 meter bred. Nu kommer spørgsmålet. Vi ejer vejen, men der er tinglys brugsret for alle på området. Ialt 48 lodsejere. Vi betaler alle til vedligehold via grundejerforening. Vi er eneste ejendom med ret til helårsbeboelse og erhverv. Nu mener man så fra foreningen at vi skal sørge for at fælde træer, holde vej og lignende på den del af vejen som ligger langs vores hus. En vej vi ikke bruger og som kun er vej til glæde for alle dem som passerer. Altså reelt et stykke jord vi ingen glæde eller brug har af. Vi mener logisk set at det må være foreningen idet de bruger vores matrikel uden beregning. At de så også må vedligeholde for at få passage. Hvordan får vi afklaret hvem der reelt skal stå for at fritholde den vejkant mht både træbeskæring og græsklipning? Mvh Mette

A.P.

Vi har hus på en matrikel hvor der for mange år siden blev inddraget noget af grunden ( før vores tid i huset) som blev omlagt til en lille blind grusvej, hvor der i dag er tilkørselsret til et hus der ligger bag ved os. Dette hus blev revet ned sidste år, og de er netop færdige med at opføre nyt. Mit spørgsmål går på om de skal parkere på egen grund, eller om de har ret til at parkere på vores vej. Hvis vi feks. ønsker at nyt om eller til, er det inkl. de kvadratmeter vejen udgør ( dette blot for at forklare hvordan kommune sejr på vejen) venligst A.P.

Simon Mortensen

Det er afgørende om der er tale om en privatfælles vej eller ej - hvis det er en privat fællesvej kan vejen benyttes, og færdslen reguleres i udgangspunktet fortsat af kommune/politiet i forhold til hastighed, parkering mv. Jeg ville tage fat i kommunen/politiet for deres oplysning om vejens klassificering og deres stillingtagen til parkering mv.

Ole

Hej Jurist. Jeg blev ophidset i dag. Spørger derfor her. Jeg købte i 1995 en ejendom med ca. 20.000 kvm. grund. Der gik en kommunal vej (ca. 80 meter lang) meget tæt på huset og haven. Mellem haven og vejen er der en ca. 20 meter lang hæk, som når ud til den asfalterede vej – det har den altid gjort. Da jeg købte ejendommen i 1995 lå den offentlige vej på min matrikel. Så kom der en lov? - som betød, at alle veje skulle have deres eget matrikelnummer. Der kom landmålere på – de bankede skelpæle i og jeg fik brev fra tinglysningen om, at min grund var blevet ca. 2500 kvm mindre – da vejen var matrikuleret fra. For mit vedkommende var det økonomisk et 0 – altså ingen udgifter eller indtægter. Hækken har været der altid; men i går holdt der en bil fra kommunen nogen tid. Da jeg kiggede i postkassen, havde de lagt en seddel (med kort og tegning) hvor de beder mig om at fjerne hækken, da den ligger på vejens matrikel. Det var det jeg hidsede mig op over. Først stjæler de en halv tøndeland og så kommer de efterfølgende med krav. Det er kort beskrevet det, som jeg godt kunne tænke mig en juridisk udtalelse om. Jeg har først opdaget nu (flere år efter udmatrikukeringen af vejen) at skelpælene står bag hækken. Hvad gør jeg? Mvh. Ole

Simon Mortensen

Hej Ole. Det korte svar vil være at indgå i dialog med kommunen omkring den specifikke situation, herunder henvise til forløbet som du har anført for mig. Kravet kan nok, rent juridisk være vanskeligt at komme med et egentlig svar på, men argumentationen kunne være at det ikke længere er din hæk, idet den ligger på deres matrikel og har gjort det siden skelpælene blev slået i.

Rune

Hej Simon, her er meget brugbar information på siden. Tak for det. Jeg har et sommerhus på en koteletgrund, og jeg overvejer at give 3 matrikler færdselsret ad min indkørsel langs skel til deres egne grunde ved servitut. Adgangen skal holdes på et minimum i forhold til udførelse af vej, som jeg forestiller skal være så tæt på almindelig græsplæne som det nu kan lade sig gøre med den trafik der nu en gang vil være. Jeg forestiller mig et 3 meter bredt spor langs skel på min matrikel, og adgang for beboere med vogntog op til 3500kg. Nu til spørgsmålet: Den beslutning vil jo forringe værdien af min grund, i al fremtid. Vi er på alle matrikler enige om jeg skal kompenseres økonomisk for at oprette servitutterne. Men hvordan foregår et sådant "salg" hvad skriver man i selvangivelsen når der tikker x-antal hundrede tusind ind på kontoen? Bliver man beskattet af beløbet. er det en ejendomsmægler der skal vurdere hvad det skal koste? Det var mange spørgsmål på éen gang, håber du er tålmodig med mig. På forhånd tak, mvh Rune

freddy jensen

hvem kan bestemme om der må lægges asfalt på en privat fælles vej i landzonen hvis der er et vejlaug

Simon Mortensen

Hej Freddy. Det vil altid være de vejberettigede der skal afholde udgiften, fordelt efter individuelt brug - oftest ligeligt fordelt, med mindre der er landbrugskøretøjer eller andet der særligt slider på vejen. Det forhold at der er et vejlag er ikke afgørende for hvem der kan bestemme hvordan der skal vedligholdes. Der er derfor afgørende om der er tale om en rimelig omkostning ift. hvad krav kommunen har til vedligeholdelsesstanden. At nogle måtte beslutte sig for at gå videre end hvad der er at betragte som rimelige omkostninger, binder ikke de øvrige vejberettigede.

Karin

Vi er en andelsboligforening beliggende på en privat fællesvej i Københavns Kommune. Har vi mulighed for at tilknytte et P firma, således at kun beboere og gæster må parkere og alle andre kun har tilladelse til på- og aflæsning på vores del af vejen ? Mvh Karin

Susanne Petersen

Hej Simon Vi har købt sommerhus i et sommerhusområde i landzone, hvor kommunen intet krav stiller til vintervedligeholdelse af vej. Der ligger på denne private fællesvej enkelte helårshuse. I vores genstiftet vejlaug diskuteres der derfor om vi sommerhusejere alligevel er forpligtiget til at vintervedligeholde og bidrage økonomisk til snerydning, da helårs beboerne kunne falde uden for vores grund og da de har behov for post, dagrenovation og komme på arbejde. Har vi pligt til dette, når vi ikke må bo der helårligt?

Leo

Jeg bor i Næstved Kommune i en bebyggelse med en privat fællesvej hvor der er afmærkede p- båse. Jeg har 2 spørgsmål : 1. Må der opsættes nummerskilte ved båsene, med det formål at reservere en personlig/privat p-plads ? 2. Må en almindelig lille indregistreret trailer (ofte kaldet “havetrailer”) parkeres på vores p-pladser ?

Jan Gudmann Christensen

Hej Simon Jeg bor i en udstykning fra 2007, hvor firmaet, som udstykkede 27 parceller plus en parcel med den private fællesvej gik konkurs efter salg og opførsel af 9 huse. Vejen blev etableret med stenbelægning på ca. 2/3 af strækningen. Den sidste 1/3 har kun det underliggende lag af stabilgrus. Vejmatriklen ligger stadig i konkursboet, men de sidste parceller er ved tvangsauktion solgt og nu bebygget. Ingen ønskede at erhverve vejmatriklen! Lokalplan og grundejerforeningens vedtægter siger at foreningen er forpligtet til omkostningsfrit at overtage færdigetableret vej. Hvem skal betale for færdiggørelse af vej? De 9 oprindelige købere mener ikke de skal deltage, da de påstår allerede at have betalt hus og færdig vej - og henviser iøvrigt til lokalplan og vedtægter. Det kan oplyses, at grundejerforeningen ikke gjorde krav på færdiggørelse af vej og gældende i konkursboet. Venlig hilsen Jan

Simon Mortensen

Det kontraktlige forhold for færdiggørelse af vejen er væk med konkursboet. Herefter vil det alene ud fra en ny aftale imellem parterne kunne lægges til grund hvordan vejen skal færdiggøres. Alternativt vil kommunen kunne give påkrav om at vejen skal vedligeholdes, herunder som følge af dens ringe stand. Det vil følge de gældende regler på området i forhold til fordeling bland de vejberettigede, eller grundejerforeningen hvis de har forpligtelsen.

Karin

Hej Jeg ejer en ejendom hvor der er ca 135 m2 privat vej på min ejendom. Foran min ejendom er der en grund. Jeg har ikke skriftligt eller mundtligt givet grunden vejret, men for at komme til grunden fra offentlig vej skal man passere min privat vej. Der findes heller ikke deklaration eller byrder med vejret for grunden foran mit hus. Har jeg nogen mulighed for at få denne færdsel stoppet eller begrænset på min private vej? Mange tak.

Simon Mortensen

Hej Karin. Uanset at vejen ligger på din matrikel kan den sagtens være optaget som en privat fællesvej, og ikke en fuldstændig privat vej. Dette vil i udgangspunktet være tilfældet hvis den øvrige grund har behov for at benytte den som adgangsvej. Kontakt kommunen og få bekræftet hvilken type vej den er optaget som i deres system. Er det en privat fællesvej vil der være ret til færdsel. Er der tale om en privat vej, vil der kun være ret til færdsel som følge af deklaration, eller hævdvunden ret hvis vejen har været benyttet i lang tid uden tilladelse.

Karin

Hej Simon Tak for dit svar. Kommune siger at en ejendom skal være sikret adgang til offentlig vej. Kommune kunne ikke sende noget dokumentation på hvad vejen var angivet som hos dem, men oplyste at da vejen betjener mere end en ejendom "må" det være privat fællesvej. Skal jeg som ejer af arealet slet ikke give vejret ? Hvad vil du råde mig til tak.

Lisa

Hej Advodan, Min mand og jeg bor på en fælles privatvej og er med i en grundejerforening. Vejene er relativt gamle. Vi har revet vores hus ned for at bygge nyt. I den anledning er vi af grundejerforeningen blevet oplyst at lastbilen fra nedrivningsfirmaet har lavet hul i vejen og beder os betale for skaden. En del af kontingentet til grundejerforeningen skal netop bruges på vedligehold af vejene. Kan de bede os betale? Hvem har ansvaret? Det er jo en fællesvej med mange forskellige brugere og vejen har været brugt i mange år. Om det faktisk var lige netop en af de lastbiler, der var med i vores nedrivningsprojekt, som udgjorde skaden, vides ikke. Men jeg tænker at vejen er slidt af vejr og mange forskellige brugere, og så kan en lastbil godt skabe det endelige brud i vejen.

Simon Mortensen

Hej Lisa. Sagen vil være en civilretlig sag, og skulle afgøres ved en domstol hvis parterne ikke kan blive enige. I dette tilfælde er bevisbyrden helt afgørende. Hvis grundejerforeningen mener at det er en konkret lastbil der har lavet skaden, skal de kunne dokumentere forholdet, herunder at der ikke er tale om en skade der er fremkommet som følge af normalt slid og ælde. Denne bevisbyrde vil være særdeles vanskelig at løfte, hvis der ikke foreligger billeder fra den konkrete kørsel og følgende skade. Når det er sagt, så vil konkrete skader der forårsages af ekstraordinær kørsel (herunder tung kørsel ved nedrivning) i udgangspunktet skulle afholdes af den konkrete grundejer der potentielt kan føre kravet videre til vognmanden hvis det er kørslens karakter der har medført skaden. Vedligehold af vejen via vejlauget er alene "normalt" slid og ældre og således ikke specifikke skader som følge af enkeltstående episoder der ikke kan siges at være normal brug af vejen.

Merete

Jeg bor på en privatvej, hvor vejarealet ejes af en person, der ikke har adresse på vejen jævnfør udstykningsplanen fra 1943. Mine spørgsmål er følgende: Hvem skal friholde rabatten for buske og træer, udfor matrikler hvor matrikkelejeren ikke har adresse på vejen, eksempelvis hjørnegrunde? Er det lovligt (med vejejerens tilladelse) at placere en grusbunke til vedligeholdelse af vejen, i rabatten udfor en matrikkel hvor matrikkelejeren ikke har adresse på vejen? Med venlig hilsen Merete.

René

Hej Simon Vi bor i et rækkehus hvor der ialt er 3 rækkehuse på hver sin matrikel. På 2 af matriklerne er der tinglyst en 4 meter bred privat fællesvej, så vi kan få adgang til vores ejendom fra den offentlige vej. I tinglysningen står også at: “De to arealer må af deres ejere benyttes til henstilling af cykler. Og barnevogne etc: på god ordensmæssig måde eller til haveanlæg; alt i det omfang dette ikke vil være uforeneligt med udlægget af vej på de to del numre.” Er det tilladt at plante et 2 meter levende hegn på tværs af den 4 meter privat fællesvej? Og hvad gør vi, hvis de har gjort det uden vores tilladelse? Mvh. René

Simon Mortensen

Hej René. Som du anviser beskrivelsen, herunder at der er tale om en privat fællesvej, så kan der ikke beplantes på vejen da den skal kunne befærdes som hensigtet. Hvis det udgør en privat fællesvej som du beskriver, og ikke en privat vej, kan forholdet bringes foran kommunen da de sammen med politiet er færdselmyndighed på området. Start dog med påkrav til dem der har opført hækken, hvori i varsler dem en frist for udbedring/nedtagning.

Thomas

Hej Jeg er i den situation at der står gadebelysning inde på min matrikel uden at det er tinglyst hvad siger loven helt præcist kan jeg forlange det fjernet, leje eller hvad er mine juridiske rettigheder helt præcis. Mvh Thomas

Lars E

Vi har en ejendom 200 meter fra offentlig vej - med en tinglyst privatretslig vejret på 4 meter i bredden, hen over naboens landbrugsmark, og vejen er registreret som ejendommens vej adgang. Må vi lejlighedsvis parkeres med en bil på denne vej som vejberettigede ? Bredden af vejen muliggøre passage - uagtet en evt. parkering, men retten løse en lidt snæver gårdsplads - lejlighedsvis. Hvad siger loven op parkering på privat vej - når intet er aftalt herom ud over en brede på 4 meter ?

John

Vi har en lille fællesvej / privatlvej som ligger på min matrikkel, vi er 3 ejendomme, som har tilkørsel til deres ejendom.. vejen er blind, men for enden af vejen, ligger der en grund, hvor der har været vognmandsforretning, som er lukket for 40 år siden, den nuværende ejer, bruger pladsen som lager. Jeg har skrevet til kommunen for at høre om vejen er privatvej eller privat fællesvej, de svare, at det er en privat fællesvej, hvor jeg mener, det er en privat vej, fordi der er tale om en lille vej, som jeg ejer. Som jeg forstår det, har jeg ingen rettigheder om færdselen på vores vej, kommunen har lavet en slags gangsti for offentligheden på min matr. vi bor i landzonen, konsekvensen er masse gående og masser af cykelryttere, vælger at køre ned af vores vej og over nogle græsmarker. Spørgsmålet er kan Kommunen bare, uden min samtykke, etablerer gående trafik, på min matr. I går aftes kom der 12 cykelryttere blæsene ned af vejen, vores edyl, er ligesom forsvundet her, addressen er Hylkedalvej 68 6000 Kolding. På forhånd tak Med venlig hilsen John Deleuran

Simon Mortensen

Hej John. Hvis der er tale om en privat fællesvej, er det desværre meget klart at det er kommunen/politiet der er færdselmyndighed. Der er ikke tale om en privat vej, hvorfor det er uden betydning at den ligger på din matrikel. Reelt vil vejen være at betragte som "offentlig", bortset fra at pligten til vedligeholdelse er udlagt til de vejberettigede grundejere der knytter sig til vejen.

Uffe Nielsen

Jeg har adgang til en privat fællesvej. Mod nord er der 6 matrikler, mod syd 2 matrikler, hvor den ene består af 35 udlejningslejligheder. Administratoren af udlejningslejlighederne mener, at udgifterne til fællesvejen skal deles med 1/8 til hver matrikel. Jeg mener, at når der er ialt 42 adgangsberettigede, så skal udgiften deles med 1/42 til hver. Hvad er rigtigt?

Ulla

I vores grundejerforening står der i vedtægterne: "Vejenes vedligeholdelse kan forestås af Grundejerforeningens bestyrelse, der danner Vejlaug i henhold til kendelse af 01.07.1964". Vedtægterne er ikke ændret i forbindelse med at området (sommerhus) er blevet ændret fra at ligge i landzone til at ligge i byzone. Kendelsen er ikke gyldig for vores område mere. Istedet er det reglerne for private fællesveje i byzone der skal følges. Jeg er usikker på, hvad det betyder for bestyrelsens og medlemmernes forpligtelse ved kommende renoveringer. Kan du hjælpe med at afklare hvad reglerne er og om hvilken betydning det kan have, at vedtægterne ikke lever op til de regler, der er gældende? Venlig hilsen Ulla

Simon Mortensen

Hej Ulla. Det vil formentlig i første omgang medfører at vedtægterne skal revideres. Herefter vil udgangspunktet være, som du beskriver, at reglerne for vedligeholdelse af private fællesveje vil regulere, altså at der skal ske fordeling af omkostningerne til renovering imellem de vejberettigede. Forskellen på om der er tale om byzone eller landzone, er at der ved tilfælde af landzone normalt foretaget en vurdering af i hvilken grad den enkelte vejberettigede benytter vejen, og at fordeling sker efter brug af vejen frem for ligeligt som i byzoner. Du er velkommen til at kontakte mig for en drøftelse om nødvendigt. tlf. 30 78 87 45

Helena

Uddybning af ovenfor. Vores grund grænser op til den matrikel hvorpå den private fællesvej ligger, men der er en meters penge fra skellet ind til vejen. Så vi krydser sådan set en meter af hans grund for at nå hen til vejen. Må vi så ikke benytte denne private fællesvej fra vores grund?

Helena

Hej, og tak for muligheden for hjælp. I vores sommerhusområde ligger en privat fællesvej inde på en anden husejers matrikel. På trods af at denne private fællesvej er klassificeret og leder ind til en tredje sommerhusgrund, påtager ejeren af matriklen sig retten til at vælge hvem der har adgang til denne vej fordi han jo kan se at den ligger indenfor hans Skelpæle. Er dette hans ret???

kaj Frilev

Vi bor på en landejendom hvor der er en privat fællesvej . Vejen er ca 1000 m. lang og der bor 5 husstande i tilknytning til vejen. feks. er der 1000 m. fra den ene ejendom og 750m. og ca 400 m, fra den tredje.osv. når vejen skal have tilført grus, vil jeg gerne vide om der er en fordeling i forhold til brugen af vejen, eller alle skal betale lige meget. mvh Kaj

Torben Kjærsgaard Nielsen

Jeg er formand i en grundejerforening der har tre private fælles veje. Vi har fået visse udfordringer med visse dele af kloakeringen i området primært relateret til regnvandbrøndene og deres kontakt til tilstødende regnvandsopsamlingssystem (dræn). Jeg er bekendt med, at vi som "ejere" af en privat fælles vej har visse vedligeholdelsesforpligtigelser/ansvar. Vi gennemfører løbende kloaksugning af vejbrøndende og også en enkelt gang udført rodbeskæring. Men, hvis der sker større sætninger eller utætheder i regnvandsbrøndene, deres ledning til hovedkloakken og tilhørende stikledninger (på foreningens område) ,- hvem skal så udbedre skaden; kommunen eller grundejerene ??? Med venlig hilsen, Torben K., Nielsen

Simon Mortensen

Hej Torben. I udgangspunktet omfatter de vejberettigedes forpligtelse til vedligehold alene vejens tilstand, belægning mv. Det er ikke min opfattelse at kloakforholdene er omfattet. Min opfordring vil være, at kommunen kontaktes for afklaring af deres stillingtagen.

Torben Kjærsgaard Nielsen

Hej Simon, Tak for dit svar. Jeg har haft en indledende diskussion med kommunen og det er deres klare opfattelse (med hjelm i gældende lovgivning !!), at det er os om grundejere og ejere af den private fællesvej der er ansvarlig for, ikke blot selve vejbrøndens funktion og tilstand men også for den ledning der går fra vejbrønd til hovedkloak. Så en kontakt til kommunen vil på ingen måde gavne vores sag - endelig er sagsbehandlingen urimelig lang. Vi står overfor en større renovering af vores veje - derfor er det væsentligt, at vi inden da får afklaret vores situation. Endelig vi en ekstra forpligtigelse også få en urimelig indflydelse på den i forvejen høje betaling vi har til grundejerforeningen.

Inge Henriksen

Vores privat fællesvej er en grusvej. Her færdes mange gående også med med hunde, heste og cyklende, post og renovation bruger også vejen. Naboer har kørt kolort på markerne ved siden af vores hus, der er meget kolort efterladt på vejen. Skal de på lige fod med en asfalteret vej rydde op efter sig?

Johan

Tak for et hurtigt svar. Er det praksis, at sagsøgte også dømmes til at betale vejlaugets sagsomkostninger? Hvis sagsøgtes andel i istandsættelsudgifterne f.eks. udgør kr. 500 og vejlauget selv skal afholde advokatomkostninger på f.eks. kr. 5000 er et sagsanlæg næppe en farbar vej.

Simon Mortensen

Sagsomkostninger udmåles i udgangspunktet efter landsrettens vejledende takster herfor. I småsager (sager under kr. 50.000,00) udmåles der alene omkostninger til brug af advokat for selve hovedforhandlingen, idet man antager at parterne kan forberede sagen uden advokat. Derfor bliver der alene udmålt i størrelsesordenen kr. 5000,00. Det vil betyde, at hvis advokaten også skal forberede sagen (udtage stævning mv.) vil der komme en egenbetaling.

Johan

Hej Vi er et nystiftet vejlaug i et gammelt fritidshusområde med 55 parceller, hvor der ikke er grundejerforening o.l. og dermed ikke tinglysning om vedligeholdelse af de private veje. Vi løb ind i en kommunal vejtilsynssag pga grundejeres manglende vejvedligeholdelse, men stiftede et vejlaug og tog sagen i egen hånd og istandsatte 2 veje, der tillige tjener som adgang til andre veje i området. Alle grundejere var positive og betalte deres andel og kontingent på nær 2 grundejere. Kan disse 2 grundejere tvinges til at betale? Det drejer sig om små beløb, så det er nok snarere viljen end evnen, der mangler.

Henning Olesen

Mit spørgsmål. Vi er 12 grundejer som bor på en privat fællesvej med et fællesareal i midten som kommunen ejer er det så korrekt at vi skal vedligeholde til midten og kommunen skal vedligeholde ud til midten fra deres side, da fællesarealet aldrig er blevet tilskødet vores grundejerforening som der ellers står i en tinglyst Deklaration at de skulle når vejen var færdig samt grundejerforeningen stiftet. Dette har kommunen bekræftet ikke er sket og de bekræfter også at de er ejer fællesarealet.

Jesper Sørensen

Jeg bor på en privat fælles vej i landzone. Jeg har meldt mig ud at den ikke tinglyst grundejerforening da vi ikke var enige om vejvedligeholdelse. Selvfølgelig skal jeg vedligeholde min del vej, men kan de tillade sig at sende faktura og opkræve betaling for vedligeholdelse af vejen part fordelt hvis jeg på forhånd har udtrykt mig negativ for deres arbejde?

Simon Mortensen

Hej Jesper. I skal afholde ligelige omkostninger til vedligehold af vejen. Er man uenige om hvordan vedligeholdelse skal foretages, kan kommunen trækkes ind over sagen og overtage vedligehold mod jeres betaling - de afviser dog oftest hvis ikke der er enighed, og så står I/du tilbage med en sag der skal anlægges ved de civile domstole for afgørelse af om der er sket vedligeholdelse udover det nødvendige mv. Det vil helt sikkert ikke være gunstigt for nogen, idet omkostningerne herved langt vil overstige det konkrete beløb i formentlig slås om.

Thomas

Jeg er i bestyrelsen for en grundejerforening. Der er 17 grunde med beboelsesejendomme på vort område. De 8 er beboet af ejerne - de øvrige 9 er lejet ud til beboelse. Vi fornemmer mere og mere, at de ikke-herboende grundejere ikke er aktive og "med".... og det giver problemer med især rekruttering til bestyrelsen (på 3 personer). Vort formål er at holde arealet (mange træer og buske og grønne arealer - og vores grusvej). Kontingentet påhviler selvsagt grundejeren, uanset om boligen er udlejet eller ej. Jeg har den kætterske tanke i baghovedet, at omdanne foreningen til en beboerforening. Dels er vore lejere anderledes engagerede, og dels trænger vi til mulighed for udskifting i bestyrelsen... jeg har siddet i samfulde 16 år. Hvad er de umiddelbare juridiske udfordringer ved dette tankespind ?

Erik Eriksen

Hejsa Hvem afgør om man har vejret? Den aktuelle vej er ikke klarificeret, ikke engang som privat vej. Men det er den eneste vej ind til de bagerste matrikler som er til salg. Men det vil værre træls at købe noget jord man ikke kan komme ind til.

Kurt Plesner Sørensen

Hej , jeg bor for enden af en privat fællesvej, kommunen har planer om at udstykke fire nye grunde, planen er at de skal benytte vores vej for at komme til de nye grunde, er det ok? Hilsen Kurt

Birgitte Krog

Hej Simon Kan et vejlaug med flere ejere forbyde kørsel med renovationsbiler på deres private fællesvej? mvh Birgitte

Simon Mortensen

Hej Jan. Udgangspunktet er, at en privat vej, ikke uden videre kan optages som offentlig vej, eller privat fællesvej. En privat vej ejes af én eller flere grundejere, og er typisk små vejarealer. I modsætningen til en privat fællesvej er en privatvej ikke underlagt kommunens myndighed, så den er ikke åben for offentlig færdsel. Du bestemmer som grundejer, hvem der har adgang til vejen. Der kan ikke umildbart ske ændring af en privat vej til privat fællesvej, uden der er en helt særegen grund hertil.

Jan Koed

I et tidligere svar til mig lader du forstå at en vej ikke er privat hvis flere bruger vejen for at få adgang til deres ejendom. Det er derimod tale om en privat fællesvej hvor kommunen er myndighed, svarede du. Men i indledningen på denne side omtaler du netop den situation hvor flere ejere ejer hver et stykke privat vej og kommunen ikke er myndigheden. Hvis det virkeligt er en “rigtigt”privat vej, kan kommunen så ændre vejens status til privat fællesvej, og hvilke betingelser skal være opfyldt for at det kan ske? Venlig hilsen og tak

K. Schou

Hej, Jeg bor til leje på et mindre slot, hvor jeg lejer portnerboligen. Adgangen til min bolig er via alleen op til slottet. Min nabo som også lejer, spærrer alleen af ,uden at spørge mig , i forbindelse med afholdelse af marked 2 gange årligt, hvilket gør at jeg ikke uhindret kan komme frem til mit lejemål. Er dette lovligt? Hverken brandvæsnet eller andre kan komme frem..

Simon Mortensen

Hej K. Schou. Jeg har brug for lidt yderligere oplysninger for at kunne besvare, herunder om alleen er optaget som privatfællesvej hos kommunen, eller om den henligger som reel privatvej. Du er velkommen til at kontakte mig på tlf. 46 14 59 45, for nærmere drøftelse.

Bjarne Ditlevsen

En privat Fællesvej i vort sommerhusområde er blevet lukket permanent for en del år siden. Der opstår desværre problemer med at finde ind til flere beboere p.gr.a denne lukning, idet de fleste GPS systemer viser adgang fra den lukkede side. Vi har udover flere tilfælde, men også fornylig haft brug for Falck med udrykning. Deres GPS viser samme adgang. Her kan flere minutter være ret afgørende. Mit spørgsmål er :. Hvor eller hvem kan man rette henvendelse til, så "alle" i fremtiden får den rette kørselsvejledning ?? Mvh

Frank Christensen

Strøtanke: Jeg har en noget lang indkørsel (der har karakter af grusvej) der ikke benyttes af andre, som munder ud i en privat fællesvej. Må jeg gerne navngive mit "vejareal" opsat med skilt og stander med fx. ordlyden "Karl-Marx-Straße" eller andet morsomt navn lige inden for ved skellet til fællesvejen? :-)

Rasmus

Hej Simon Er man fritaget for at betale kontingent til en GF, hvis personen/udstykker ejer 14 matrikler, som godt nok er vej/sti og fælles areal, og som ikke er overdraget til GF. Vores påstand er, at han skal betale til fælleskassen, da det stadig er en privat person der ejer matriklerne. Vi syndes ikke, at vi kan findes nogen tekster/love/regler der fritager ham. Det står i lokalplanen, hvad der udlagt til vej/sti og fælles areal, men ikke at han skal fritages. Kan vi sende en opkrævning til ham, og hvis ja, hvor mange år kan vi gå tilbage. På forhånd tak // Fmd. GF

Simon Mortensen

Hej Rasmus. Jeg ville starte i grundejerforeningens vedtægter, og se nærmere på formålsbeskrivelsen og øvrige betingelser. Min umildbare vurdering er, at det nok alene vil være de konkrete grundejere, herunder de konkrete matrikler der er udstykket, der kan betragtes som reelle medlemmer. Kan kravet gøres gældende, vil den normale forældelsesfrist på 3 år, være udgangspunktet for hvor langt i ville kunne opkræve tilbage i tiden.

Hannah

Hej Simon Tak for en god artikel om offentlig og private veje. Kan du oplyse hvem der ejer og hvem der har ansvaret for selve matriklen på en privat fællesvej? Er det Kommunen? Og kan man i så fald anmode kommunen om at lave en opmåling/berigtigelse af selve matriklen? På forhånd tak. Med venlig hilsen Hannah

Simon Mortensen

Hej Hannah. Den private fællesvej er alene et udtryk for, at en udlagt vej kan benyttes at de vejberettigede til adgangsvej til deres ejendomme mv. Vejene er oftest udlagt på private matrikler, som ejes af den tinglyste adkomsthaver. Adkomsthaver har i udgangspunktet ansvaret for sin matrikel, men selve vedligeholdelse af vejen, herunder underlaget mv., skal fordels mellem de vejberettigede. Jeg vil ikke mene du kan få kommunen til at foretage opmåling mv., med mindre der er helt særlige årsager der kan gøres gældende.

Torben Nielsen

Vi er nogle grundejere, som i 1999 fik lov at anlægge en vej, på en anden lodsejers jord. I forbindelse med anlægning blev der indgået en aftale om, at lodsejeren kunne bruge vejen i tilfælde af, at vejen kunne bruges af lodsejeren, hvis der på et specifikt stykke jord, senere skulle udstykkes. Vejens beskaffenhed blev dikteret af kommunens vejmyndighed. Anlægning blev alene bekostet af grundejerne. Der blev ifm aftalen spurgt om lodsejeren ville betale til vedligeholdelse, hvilket blev afslået. Der blev også spurgt til om lodsejeren ville betale en forholdsmæssig del af anlægningsomkostningerne, hvilket også blev afslået, med begrundelse i at det måske først skete om mange år og at lodsejeren vederlagsfrit stillede jordstykket til rådighed for grundejerne. Aftalen blev ydermere tinglyst i Grundejerforeningens vedtægter og i Lokalplanen. Begge påtegnet af kommunen. Nu har lodsejeren solgt jorden til en anden lodsejer, som ønsker at bruge vejen til en udstykning et andet sted. Vi har fået at vide, at aftalen ikke betyder at han ikke kan bruge den til andre udstykninger, at han ejer jorden og dermed også vejen og at vi kan rende og hoppe. vi får ikke en krone. Det er ikke fair, at han kan sælge billigere grunde fordi andre grundejere har betalt over 1/2 mill for anlægning. Det er ikke fair, at aftalen ikke nogen som helst værdi har. MEN er det også juridisk muligt for den nye ejer at gøre det?

Simon Mortensen

Hej Torben. Det vil være nødvendigt at se den konkrete aftale, hvis jeg skal kunne besvare korrekt. Svaret vil afhænge helt af hvorledes aftalen er formuleret.

Torben Nielsen

I Grundejerforeningsvedtægterne står: "Den til enhver tid værende ejer af ejendommen matrikel XX, beliggende XX, og matrikel XX, beliggende XX, har ret til at anvende den nederste del af A-B-vejen som adgangsvej til et eventuelt fremtidigt boligområde NORD for A-B-vejen, såfremt det måtte vise sig muligt at etablere et sådant, mod at ejerne af det nye boligområde/grundejerforeningen dér deltager forholdsmæssigt i de løbende udgifter". (Matrikelnumre ect er nævnt i vedtægterne - her erstattet af xx) Vedtægterne påtegnet af kommunen og tinglyst. Disse vedtægter lå til grund for køberne i udstykningen, hvorfor man naturligvis har haft dette i overvejelser ved køb. Desuden står der i Lokalplanen, som naturligvis også er tinglyst: "Vejforhold: Lokalplanområdet vejbetjenes fra XXvej, idet der etableres en tilkørselsvej langs den nordlige side af slugten. (A-B-vejen) Såfremt der på et senere tidspunkt udlægges et boligområde nord for lokalplanområdet, kan boligområdet benytte samme vejadgang". Kommunen mener at disse bemærkninger kun gør det tilladt at anvende vejen nord for OGSÅ, men ikke hindrer at man bruger vejen til en bebyggelse ØST for.

John Valore

Vi er en grundejerforening med private fællesveje, hvor et medlem i forbindelse med et større byggeprojekt har forvoldt skade på vejen. Såvel medlem som entreprenør havde ikke i tilstrækkelig grad dækket sig ind ift. aktivitet på vejen i form af køreplader etc. Medlemmet har dokumentation for skaden, men har uden held forsøgt at få skadesvolder til at anerkende/betale for udbedring. Medlemmet mener ikke at de er ansvarlige overfor foreningen, men at foreningen selv skal drive en (retslig) proces mod skadesvolder for at få dækket skaden. Det er jo ikke specielt rimeligt at andre tilstødende grundejere skal dække en reparation, når det er et enkelt medlems aktivitet/entreprenører, som har udløst skaden. Det virker hellere ikke specielt rimeligt at en forening skal påtage sig den risiko, indsats som er knyttet til at jagte alle skadesvoldere direkte. Når et medlem indgår en egen kontrakt om byggeaktivitet, levering etc, påtager de sig så et selvstændigt ansvar for skader i forhold til grundejerforeningen ? Kan foreningen rejse et selvstændigt krav overfor medlemmet ? På forhånd tak.

Kim Kristensen

Vi har overtaget en landejendom med 5 ha jord og erhverstilladelse. Ejendommen ligger for enden af en blind vej. Vi har adgang til vores ejendom via en vej som er ejet af naboen (ejer markerne på begge sider af vejen). Det er vores eneste adgang til ejendommen. Vi har nu etableret en gårdbutik der heldigvis afstedkommer noget ekstra færdsel. Men naboen er noget utilfreds med trafikken og mener at bl.a. rabatten bliver ødelagt som følge af den ekstra trafik. Kan ejeren forbyde vores kunder at benytte vejen? Der er ingen problemer med vores egen benyttelse af vejen. Men både kunder og leverandører af byggematerialer ifm. en ombygning er et udskældt folkefærd. Pft.

Simon Mortensen

Hej Kim. Et direkte forbud vil jeg ikke mene kan komme på tale, men det kan/bør få indflydelse på fordelingen af omkostninger til vedligehold af vejen. Det er afgørende om der er tale om en privat fællesvej, eller en privat vej. Private fællesveje er i princippet en offentlig vej, men hvor vedligeholdelsesomkostningerne fordeles ud imellem de vejberettigede (dem der bruger den som adgangsvej. Her vil det være afgørende hvem der eksempelvis slider mest på vejen, i forhold til en fordeling af omkostninger til vedligehold. Ved en privat vej, der vil/bør jeres vejret været anvist som en tinglyst deklaration på ejendommen, og indholdet af denne vil beskrive under hvilke vilkår i kan benytte vejen. Så det afgørende vil være at få afklaret hvilken type vej det vedrører, og undersøge nærmere i tingbogen omkring vejretten hvis det er en privat vej, og ikke en privat fællesvej. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 30 78 87 45.

jens jørgensen

Hvis en privat vej er delt, så flere grundejere ejer en del af vejen, kan en' grundejer så lukke vejen med bom?

Simon Mortensen

Uden at have yderligere oplysninger end du anviser, så er det min opfattelse, at en enkeltstående ejer ikke vil kunne afskære benyttelsen af vejen, herunder idet vejen jo formentlig tjener det formål at øvrige parter kan benytte den ift. deres ejendom. Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere på tlf. 30 78 87 45

Preben Beier

Hej Vi er 16 som har købt ejendom i en ny udstykning, alle grunde er nu solgt og vi skal have etableret en grundejerforening, og det er aftalt at vi skal have overdrager private fællesveje og arealer når de er færdig lavet, dvs med asfaltering o.s.v., hvilket ikke er tilfældet, der mangler en hel del asfaltering. Entrepenøren mener vi skal vintervedligeholde disse veje, selvom de endnu ikke er færdig udført og ikke har overdraget ejerskabet til grundejerforeningen endnu. Er der nogen retspraksis i sådan en situation. Mvh Preben

Klaus

Jeg har en skov, og inde i denne skov ligger et hus. Ejeren af dette hus bruger min vej til at komme til huset, dvs. de benytter min privatvej. Jeg benytter kun meget sjældent denne vej ind i skoven, da jeg bor andetsteds. I de år jeg har ejet skoven, har jeg aldrig vedligeholdt vejen. Der er kommet ny ejer af huset, og de mener nu, at jeg skal stå for vedligeholdelse af vejen. Jeg kender ikke til dokumenter, der stipulerer hvilke rettigheder, der er. Derfor det følgende spørgsmål: kan det virkeligt passe, at jeg pludselig skal være ansvarlig for at holde vejen?

Simon Mortensen

Hej Klaus. Det kommer ene og alene an på hvad der måtte stå i den deklaration/servitut som måtte fastlægge vejretten for husejerne. Hvis der er tale om en privat fællesvej, og ikke en privatvej, så skal i begge afholde omkostninger til vedligehold.

Micki Berg

Hej Simon. Jeg har købt mig en landejendom der består af adskillige matrikler heraf en del gamle moseloder hvor der i sin tid er gravet ud til tørv. I gammel tid er der et lod som ligger inde mit imellem alle mine som tidligere ejer ikke har haft mulighed for at opkøbe. De nuværende ejere af dette lod nævner at der er en vejret henover mine jordstykker som de tidligere har benyttet til at komme til deres lod. Denne vej har ikke været brugt i mange år og er blevet en ret etableret del af det skov/moseområde den ligger i. Ejerne af lodet vil reetablere vejen og grave ud og ligge stabilgrus så den igen bliver farbar. Det siger sig selv at jeg ingen interesse har i at få en sådan vej som går lige igennem min skov. Hvilke rettigheder har de i forhold til vejen? Jeg kommer ikke til at bruge vejen så har jeg pligt til at vedligeholde vejen når det er i deres interesse at den bliver reetableret. I forhold til at få oplyst hvor vejen ligger helt præcist, skal der vel en landmåler ud. Kan de kræve at jeg betaler en del af dette ? Håber du kan hjælpe med mine spørgsmål.

Karl Jørgen Nielsen

Vi har 3 privat fællesveje i et sommerhusområde, området består af Sønderås Ejerlav med 42 tvungne medlemmer/husstande, med årlig generalforsamling og valgt bestyrelse. Desuden ca. 20 husstande som ikke er og heller ikke kan optages som medlemmer i ejerlavet. Men alle 62 er beboere og benytter de private fællesveje. Sønderås Ejerlav arrangerede og betalte ca. 100.000,00 for renovering af de 3 veje. De 42 betalte via kontingentet deres andele, ikke-medlemmer blev informeret om forestående renovering, og eftf. opkrævet et beløb som deres andel af omkostningerne. Langt de fleste betalte uden problemer af nogen art, men 5 nægter at deltage i omkostningerne med forskellige begrundelser, hhv. uden begrundelse. Hvordan griber vi sagen an, og kan man undslå sig betaling, alle benytter de private fællesveje. Herunder naturligvis også i forbindelse med renovation, post, gæster etc. På forhånd tak for vejledning. Med venlig hilsen Karl Jørgen

Simon Mortensen

Hej Karl. Det korte svar er nej. Hvis du er vejberettiget og derigennem benytter vejen er du forpligtet til at tage del i vedligeholdelsesomkostningerne. Det vi nogen gange ser i de her sager, er så at der opstår en diskussion om hvad "rimelige" omkostninger til vedligeholdelse kan siges at være. Altså, et vejlavbestående af eksempelvis 80 % af de vejberettiget kan ikke vælge at gå udover normal vedligeholdelse og forvente fuld deltagelse heri fra øvrige vejberettigede hvis ikke der har været accept til omfanget, og omfanget kan dokumenteres at være udover sædvanlig vedligeholdelse. Sagerne vil kunne føres ved domstolene ift. indkrævning/inddrivelse af vejberettigedes forpligtelse til betaling.

Susanne

Jeg bor på en landejendom og ejer en grusvej hvor en anden helårsbolig og et enkelt sommerhus har vejret. Jeg har læst mig til at det kun er de 'vejberettigede', der må benytte vejen i bil. Sommerhuset bliver nu ulovligt beboet og benytter vejen med 1-3 biler hver dag. Er det lovligt at en ikke-lovlig beboer benytter min vej i bil plus diverse gæster? Ejeren har lejet sommerhuset ud og ikke reageret på den ulovlige beboelse og beboeren er bare blevet boende da 'han ikke har noget sted at bo og vil blive der til han er færdig med sin uddannelse til sommer' og åbenbart ligeglad med at jeg har gjort opmærksom på den ulovlige beboelse. Dette forhold ved jeg hidrører under kommunen, som jeg vil kontakte ang. den ulovlige helårsbeboelse - men hvad med benyttelsen af min vej...? Vh Susanne

Simon Mortensen

Hej Susanne. Indledningsvis er det afgørende om det er en privatvej, med en tinglyst vejret for sommerhuset, eller om det er en privatfællesvej. For privatfællesvej er det korrekt at baggrunden for benyttelse beror på vurderingen af om man er vejberettiget eller ej. For privatvej vil vejretten være nærmere defineret i konkret deklaration/servitut som er tinglyst i tingbogen. Udgangspunktet for om der er tale om uretmæssig benyttelse af vejen, vil bero på netop afgørelsen om, hvorvidt sommerhuset benyttes "ulovligt". Spørgsmålet om vejens benyttelse afhænger derfor af en afgørelse om huset benyttelse. Objektivt, vil det ikke være uretmæssig at der køre 1-3 biler på vejen om dagen, hvis det i øvrigt sker i henhold til almindelig benyttelse af sommerhuset inden for lovens rammer herom.

john kristensen

Jeg bor på en privat/fælesvej i landzone,(vejen er grusbelagt) og er en stikvej fra den offentlige vej af samme navn. Der er 3 matrikler som har adresse på vejen. Vi har en nabo som har adresse til den offentlige vej. Med hensyn til benyttelse af grusvejen må vores nabo benytte vejen som det passer ham, han har lavet hans garage om til billiard rum så han har ikke mulighed for at komme i haven med trailer etc. uden at bruge vores vej. Han har tilligemed en kæmpestor bøgetræ som står ca 1 meter fra skel og som overhæger min carport og terrasse og den og sviner uhyggeligt med alt hvad et bøgetræ kan præstere. Med hensyn til rengøring/oprydning er der ingen hjælp at hente fra de andre personer som bruger vejen. Hvad kan jeg gøre for at få hjælp med problemet. mvh john kristensen

Simon Mortensen

Hej John. Ift. vedligeholdelse af vejen skal den deles ud mellem de vejberettigede, altså de ejere som alene kan tilgå deres ejendom via den private fællesvej. Hvis de nægter at betale, og du kan dokumentere reelle udgifter til vedligeholdelse, kan du principielt sagsøge for deres andel af udgifter. En privat fællesvej er ikke en "privat vej" hvorfor man ikke kan forhindre øvrige i at benytte vejen. I forhold til de naboretlige forhold omkring træer der rager ind over skel, kan det kort siges at grundejere er forpligtet til at beskære deres træer så de ikke rager ind over skel, ligesom træerne skal beskæres hvis de udgør gene for naboerne.

john kristensen

Hej Simon. Takker for dit svar, det er noget af en vanskelig opgave at få nogen af dem til at medvirke til vedligeholdelse af vejen. Hvad angår min nabo har jeg spurgt om han kan trimme bøgetræet, det kan han ikke siger han, kan heller ikke se at han har mulighed selv at gøre det og da han er tysker vil han ikke betale for at få det gjort så jeg skal finde en løsning på problemet da jeg er træet af at blive begravet i afffald fra det bøgetræ. mvh john

Kristine T

Hej Vi bor på en vej med privat fælleseje. Vores genbo er ved at renovere hus med henblik på salg. De tidligere beboere fik ikke lagt fjernvarme ind, da alle andre gjorde, så det er man ved at gøre nu. Derfor er vejen blevet åbnet og der er gravet et stort hul. Når de lukker det igen, genetablerer de selvfølgelig, men det kommer til at ligne et forfærdeligt kludetæppe, da de har haft åbnet flere steder og på flere lader og kanter. Kan vi kræve, at der ikke kun genetableres, så det er funktionelt, men at det også gøres pænt? Mvh Kristine

Janne Hvid

Jeg bor på en privat fælles vej (grusvej), som engang har været gennemgående. Vi er 7 huse på vejen hvor vi er det "sidste" hus i rækken. Da vi flyttede ind, døjede vi en del med "uvedkommende gæster/folk der snusede rundt" så vi lukkede vejen ved os, iflg. aftale med de andre beboere. Dette er 10 år siden nu. Vejen som fører op til os fra den side som ikke bliver brugt mere fører op til et fortidsminde/gravhøj (ved siden af os) og har derfor altid været skiltet som gangsti og "forbudt for motorkøretøjer" - men det blev ikke overholdt da vejen var åben. Der er ikke et sådan forbud op fra den vej vi bruger. Nu færdes her kun folk til fods og folk med ærinde til markerne. Jeg/vi er nu blevet kontaktet af kommunen, som ønsker at åbne vejen for gående, cyklister, heste mv. Ingen af os med ejendomme på vejen ønsker dette. Kan kommunen tvinge os ? Der er jo fri adgang til fortidsmindet ?

Simon Mortensen

Hej Janne. Private fælleseje udgør i princippet offentlige veje med den ene forskel at forpligtelsen til vedligehold påhviler de vejberettiget. Der foreligger derfor ingen særlige rettigheder for at I som vejberettiget kan ændre vejens forløb, herunder afspærre eller lignende. Umildbart er det derfor min vurdering at kommunen vil have hjemmel til at anmode om at i bringer vejen forløb tilbage til originalt udgangspunkt.

Lisa Sonesson

Kommunen har for nogle år siden defineret hvilke veje, der fremover skal være private fælles veje. Nu er turen kommet til vores vej, der skal overtages. vores vej er lige som de andre veje i rækkehuskvarteret 5 m. bred med mange parkerede biler. Vores vej er en af de få veje i området, hvor man kan komme til en større kommunal vej uden at skulle køre en ekstra rute på ca 200 m. Hvis vores vej havde være bredere, ville den nok have fungeret som officiel tilkørselsvej til området. Vi beboerne har klaget over al for meget gennemkørende trafik - og kommunen har lovet at etablere en "vej indsnævring" men vi tror ikke at det vil hjælpe noget som helst, eftersom mængden af parkerede biler ikke har haft nogen betydning for transit trafikken. Vi er ca 45 husstande og der kører samlet på en hverdag ca 400-500 biler i gennem. Kommunen siger nu, at nabo vejenes beboere også er lokale og har ret til at bruge vores vej. Hvor står vi? Kan vi nægte at modtage vejen? Kan vi frit gøre vejen til en grusvej? Hvor meget transit trafik skal man acceptere?

Chalotte Trasborg Josefsen

Hej Simon Jeg bor som lejer i en ejendom, som ligger klods op af en hytteby/ kolonihaver. Kaseren i denne forening påstår hårdnakket de har vej ret til at færdes gennem vores have. Har så undersøgt sagen yderligere på kommunen og de siger at de ikke kan se noget her om. Nu har udlejer givet mig fuldmagt til agtinsigt i vejretten og gennemgang af vores fælles have. Han er blevet meget syg så har derfor ikke overskud til selv at gøre noget. Kan du give mig en besked via mail så jeg ved hvad jeg skal stille op og hvordan jeg lige gør. Mvh Chalotte Trasborg Josefsen