Boligjobordningen er mere end bare et håndværkerfradrag. Men netop fordi ordningen i daglig tale bliver omtalt som et håndværkerfradrag, oplever advokat Kim Østergaard fra Advodan Aalborg, at mange ikke er klar over, hvor mange andre ydelser ordningen rent faktisk giver dem mulighed for at trække fra i skat.
”Udover forskellige håndværksydelser omkring boligen kan du også trække udgifter til børnepasning, støvsugning og hækklipning fra i skat. Der er mange penge at spare, for er du over 18 år, så kan du få et fradrag på op til 15.000 kr. årligt,” siger Kim Østergaard.
”Beløbet dækker ikke materialer, men kun arbejdslønnen for serviceydelserne, og du kan spare ca. 5.000 kr. i skat på årsbasis,” tilføjer han.
Håndværkerfradraget kan benyttes frem til udgangen af 2014. Politikerne har ad flere omgange forlænget ordningen, men det er i øjeblikket uvist, om fradraget bliver forlænget efter årsskiftet.
Fakta fra bolig-job-ordning.dk: Det kan du få fradrag for:
Rengøring og børnepasning
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Aftørring i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Opvask i forbindelse med anden rengøring
- Vask af tæpper, persienner og gardiner
- Vinduespudsning
- Børnepasning og transport af børn
Udvendigt
- Reparation, renovering, udskiftning og isolering af tag, tagrender og afløb
- Reparation og udskiftning af yderdør, vinduer(ruder) og terassedør
- Reparation, maling og isolering af ydervæg
- Installation af solfangere og solceller
- Fornyelse eller etablering af dræn
- Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
- Radonsikring
- Almindelig havearbejde og snerydning
Indvendigt
- Fornyelse og reparation af køkken, bad og gulv
- Brandsikring inklusive nettilsluttede røgalarme
- Installation eller forbedring af ventilation
- Installation eller reparation af afløbs- og vandinstallationer
- Fornyelse eller reparation af elinstallationer
- Maler- og tapetserearbejde
- Udskiftning eller reparation af olie- og gasfyrskedler og varmeanlæg
- Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
- Udskiftning eller reparation af fjernvarme elementer
- Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
Læs mere om kravene til dokumentation, leverandør og fradraget på SKATs hjemmeside
6 kommentarer
Camilla
poul erik nielsen
Christian Lund Agerbæk
Patrick Erlandsen
Christian Lund Agerbæk
Birgitte Wang
Kim Østergaard
Birgitte Wang
Ulrik Henriksen
Johan Jessen
Bjørn Ravn
inga gustavsen
Bjørn Ravn