PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Nye regler om børnebidrag: Forældre med høj indkomst slipper billigere

Den 1. juli 2014 trådte nye regler i kraft for fastsættelse af børnebidrag, hvis forældre er uenige og spørger Statsforvaltningen til råds. Nu bliver beløbet fastsat udelukkende ud fra bidragsyderens indtægt. Grænsen for, hvornår bidraget kan forhøjes, er også blevet flyttet.

Er forældre uenige om børnebidraget, kan de få Statsforvaltningen til at fastsætte beløbets størrelse. Tidligere tog Statsforvaltningen hensyn til indkomsten både hos den forælder, der modtog børnebidraget, og den forælder, som gav børnebidraget. Men siden nye regler trådte i kraft den 1. juli, ser Statsforvaltningen kun på indtægten hos den forælder, som skal betale børnebidraget.

 

Normalbidrag og tillæg

Statsforvaltningen fastsætter som udgangspunkt beløbet til det såkaldte normalbidrag. I 2014 svarer det til 1.270 kr. om måneden. Kun hvis bidragsyders årsindtægt er mere end 470.000 kr., kan der komme tillæg på enten 100%, 200%, 300% eller i særlige tilfælde 400%.

"De nye regler betyder, at forældre med forholdsvis høje indtægter fremover kun skal betale normalbidraget – og det er i forvejen ikke særligt højt i forhold til, hvad det koster at forsørge et barn", konstaterer advokat Karen Wung-Sung fra Advodan i Holbæk.

”Tidligere kunne normalbidraget fx også blive forhøjet med 25% eller 50%, hvis en bidragsyder med forsørgelsespligt over ét barn, havde en årsindtægt på mellem 410.000 kr. og 470.000 kr. Når de to muligheder for tillæg forsvinder, så bliver spændet for, hvornår man skal betale normalbidraget altså noget større. Herudover forsvinder også muligheden for at fastsætte børnebidraget lavere end normalbidraget, og det betyder, at en forælder helt uden eller med en meget lav indkomst skal betale samme beløb som en forælder med en årsindtægt på 470.000 kr.”.

Fakta om nye regler for børnebidrag:

 

  • Børnebidraget fastsættes fremadrettet kun ud fra bidragyders indtægt – modtagerens og barnets indtægt har ikke længere indflydelse.

  • Børnebidraget kan kun forhøjes med tillæg, hvis bidragsyder har en årsindtægt på over 470.000 kr. Har bidragsyder forsørgelsespligt over mere end et barn, så stiger indtægtsgrænsen.

  • Ansøgningsfristen for børnebidrag med tilbagevirkende kraft forkortes fra seks til to måneder.

  • Har man tidligere fået fastsat børnebidrag af Statsforvaltningen, så bliver det ikke automatisk ændret efter de nye regler. Det kræver, at man søger på ny.

Værd at vide om børnebidrag:

 

  • Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan Statsforvaltningen bestemme, at den anden forælder skal betale børnebidrag. Det koster et gebyr på 1.500 kroner, hvis forældre søger om ændring af børnebidrag hos Statsforvaltningen.

  • Forældre kan selv lave en aftale om barnets forsørgelse, hvis de kan blive enige. Der er hjælp at hente på statsforvaltningens side om børnebidrag.

Vil du vide mere?

Vis flere

139 kommentarer

Mette

Hej Jeg har 2 børn med min eksmand i en 8/6-ordning til mig. Jeg har bopælen på begge. Jeg har, siden skilsmissen for flere år siden, stået for 100 % al forsørgelse, hvilket nemt kan dokumenteres. Min eksmand har betalt normalbidrag + ca. 25 % - privat aftale Jeg har nu søgt om forhøjet børnebidrag. Siden min eksmand modtog kvittering herpå, er han blevet meget vred. Han har meddelt mig, at han nu har købt fuld garderobe til begge børn, tasker mm. Han skriver, at han nu opfylder sin forsøgerpligt. Det er tydeligt, at hans plan er frafald af børnebidrag og ikke at skulle betale mere. Hvordan kigger Familieretshuset på denne situation, når de skal vurdere børnebidragets størrelse? Hvordan forholder jeg mig - bliver jeg ved med at give en taske med tøj med, som det altid har været, selvom han nu siger, at jeg ikke skal? På forhånd tak

Jesper

Hej. Kan der søges om forhøjet børnebidrag med tilbagevirkende kraft? Hvis parterne f.eks. har lavet en skriftlig aftale om, at den ene part betaler den anden jf. statens altid gældende takster. Denne part betaler så (i god tro) takst A i en periode, hvor der reelt skulle være betalt takst B (forhøjet bidrag), hvilket hverken den ene eller den anden part har været klar over. Kan parten der modtager børnebidraget i dette tilfælde søge differencen imellem de to bidrag med tilbagevirkende kraft? På forhånd tak.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jesper Almindeligvis skal en ansøgning der beror på en ændring i forholdene indsendes inden for 2 mdr. efter ændringen - imidlertid er sagen en anden når der er tale om forkert betaling af bidrag/fortolkning af aftalen. Udbetaling Danmark som ellers sørger for at indkræve manglende bidrag vil ikke forholde sig til en privat aftale om bidrag, og derfor ikke indkræve manglende betaling. Min umiddelbare vurdering er, at heller ikke Familieretshuset kan hjælpe dig i processen - de kan alene fastsætte bidrag der skal gælde fremadrettet. Udeståendet bliver således et privatretligt anliggende - dvs. at du skal igennem civilretten og få en dom for dit krav.

Peter

Hej Hvad er det maksimale egentligt man kan komme til at betale i børnebidrag, hvis man har et barn? Så vidt jeg kan læse mig frem til hedder den øverste grænse "over 1,3 mill. kr" og ved beløb over det skal man så betale p.t. 5.174 kr/md. Men gælder det også ved temmelig meget højere indtægter: F.eks. lønindtægt på ca. 900.000 kr + indtægt fra 100 % ejet virksomhed ca. 2 mill. kr, ialt ca. 2,9 mill. kr. Vil børnebidraget så blive større eller stopper det ved de 5.174 kr ? vh Peter

Anna Øding Bjerregaard

Kære Peter Det følger af vejledningen om børne- og ægtefællebidrag, at et bidrag normalt ikke fastsattes højere end normalbidraget + 400 %. Det er således ikke udelukket, at Familieretshuset kan træffe en afgørelse om et højere procenttillæg, såfremt omstændighederne måtte tale for det, idet der ikke er vedtaget et egentligt maksimum. Ved et forhøjet bidrag på 400 %, vil der rigtig nok skulle betales 5.174 kr., da procenttillægget kun bliver beregnet af normalbidragets grundbeløb (2020-takst).

Mike

Hvordan finder familieretshuset frem til bidragsbetalers indkomst, når man har anmodet familieretshuset om at træffe en afgørelse om børnebidrag? Hvis nu bidragsbetaler i de forgangne år har haft en indkomst over 520.000 kr. men pt. er arbejdsløs, fastsættes bidragets størrelse så ud fra den aktuelle dagpenge indkomst? VH Mike

Anna Øding Bjerregaard

Kære Mike Familieretshuset beder om indsigt i de seneste årsopgørelser. Hvis bidragsbetaler er på dagpenge, vil Familieretshuset beregne bidrag på baggrund af dagpengeudbetalingen, indtil bidragsbetaler igen er i fast arbejde, og indkomstforholdene måtte ændre sig. Det vil dog her være nødvendigt at anmode om forhøjelse af børnebidraget, såfremt det formodes, at den nye indtægt bringer bidragsbetaler op på et indkomstniveau, som gør at bidragsbetaler skal betale forhøjet bidrag.

Carsten

Hej Først og fremmest , tak for at i hjælper os der er faret vild i denne jungle. Min exkone har søgt forhøjet børnebidrag men jeg har svært ved at beregne om hun har krav på det da jeg har en netto indkomst ( DIS ordning) Hvordan beregner man beløbsgrænsen. min månedlige hyre er 29800 netto, fratrukket pensions bidrag. Mvh. Carsten

Anna Øding Bjerregaard

Kære Carsten Når hele/dele af din indkomst er skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Omregningen er nødvendig for at kunne sammenligne din indkomst med en almindelig skattepligtig indkomst. For sømænd afhænger omregningsmodellen af om sømanden sejler i begrænset fart, om sømanden sejler uden for begrænset fart, eller om sømanden sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover. Jeg vil anbefale dig at læse vejledning af 2020-02-21 nr. 9107 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2020 - alternativt kontakte Udligningskontoret for Dansk Søfart, og bede dem om hjælp, til at beregne din indkomst. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, advokat

René

Bliver børnebidrag udregnet efter indkomsten før eller efter am-bidrag?

Else

Jeg ejer et boligselskab ApS sammen med min søn. Jeg ejer 51% anparterne og min søn ejer 49%. Min søn har 2 børn på 9 og 11 år og han bor ikke sammen med deres mor. Børnenes mor er flytte, således at den nuværende 7/7 deleordning ikke kan fortsætte og min søn derfor skal til at betale børnebidrag. Skal overskuddet fra vores boligselskab indgå i beregning af børnebidragets størrelse, når der ikke udbetales udbytte af selskabet og overskuddet bliver i selskabet med henblik på investering? Med venlig hilsen Else

Anna Øding Bjerregaard

Kære Else Som udgangspunkt indgår overskud i selskaber som faderen er medejer af alene såfremt faderen har "bestemmende indflydelse" i selskabet. Herved forstås almindeligvis at han skal eje 50 % eller mere, og du oplyser at han alene ejer 49 %. Hvis han ikke har bestemmende indflydelse i selskabet, vil Familieretshuset almindeligvis alene medtage udbytte som faderen måtte modtage fra selskabet. I helt særlige tilfælde kan Familieretshuset dog skønsmæssigt lægge vægt på, at faderen har en ret til en andel af selskabets overskud, selvom overskuddet ikke udbetales - fx hvis han reelt har mulighed for at disponere over selskabets overskud. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Birthe

Min mand har 1 barn som vi har 7/7. Moderen har adressen og får børnechek og børneydelse, vi betaler selv tøj, sko overtøj og aktiviteter, men betaler ikke børnepenge til moderen. Datteren skal på efterskole, hvor vi betaler halvdelen af det beløb moderen bliver opkrævet, dog mener hun vi skal betale halvdelen af det fulde beløb og ikke af det hun bliver opkrævet, da hun mener det er hendes rabat. Hvilket vil betyde at vi betale 70% og hun 30% af skolen, Vil dette være korrekt? Samtidig, skal min løn beregnes med, når der bliver set på husstandsinkomst ifb med hvad faderen skal betale, eller kun faderens løn?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Birthe Faderen er ikke forpligtet til at tage del i efterskoleudgiften - alene sædvanlige forsørgelsesudgifter. Din indtægt tages ikke med i betragtningen af hvorvidt moderen har krav på børnebidrag. Endvidere er udgangspunktet, at så længe de praktiserer en 7/7-ordning, at moderen ikke har krav på børnebidrag. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Svend

Hej. Jeg betaler i øjeblikket normalbidrag, men ligger i forhandlinger om at sælge min virksomhed for et større beløb. Kommer salget til at indgå i beregningen? Det er jo et engangs-beløb som ikke kommer til at gentage sig.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Svend Jeg beklager min sene tilbagevenden. Fortjeneste ved et salg af din virksomhed tæller som udgangspunkt ikke med i indkomstberegningen, da fortjenesten ikke kan betragtes som en indkomst du kan forvente gentager sig, som f.eks. en bonus. Virksomhedens overskud vil så længe du ejer virksomheden fortsat indgå i beregningen af din indkomst. Når virksomheden er solgt, og du ikke længere modtager indtægt herfra, vil det være dine nye indkomstvilkår der danner grundlag for fastsættelsen af børnebidraget - herunder lønindkomst, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte m.v., overskud ved anden personlig virksomhed og overskud i selskaber, som du har bestemmende indflydelse i.

dennis

Hejsa:-) Jeg betaler børne bidrag , fint nok .... Jeg betaler + 100% Det har jeg gjort Mange år , Jeg ser min indtægt svinger fra år til år 400-000 til 600-000 , kan det have betydning med ændrig af evt bidrag fra 100% + til normal bidrag ? med evt med tilbage virkende ? Min datter fylder 18 i år :-) Stopper det pr auto med børne penge eller kan jeg blive straffet med betale videre , hvis hun går på Gym - 1 g osv ? hvordan finder jeg ud om hun gør det, ? med udannelse bidrag ? .. skal jeg selv rette henvendelse? fil famile huset, man er reelt taget til fanget , hvad hvis datter ikke bor hjemme hos mor??

Anna Øding Bjerregaard

Kære Dennis Såfremt du alene har forsørgelsespligt over 1 barn, vil du alene skulle betale normalbidraget, såfremt du tjener mindre end 520.000 kr. Når du tjener mere end 520.000 kr., skal du betale normalbidraget + 100 %. Indtægtsgrænsen stiger, såfremt du har forsørgelsespligt over flere børn. En ændring af aftalen afhænger dog af hvilken aftale I har lavet. Såfremt jeres aftale er indgået vha. Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), eller at I har indgået en privat aftale om at de almindelige takster skal følges, bør bidraget som udgangspunkt kunne reguleres. Har I derimod indgået en privat aftale, som ikke følger de almindelige takster, kan det være sværere at få den ændret. Bidragets størrelse kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Fra den dag din datter fylder 18 år, skal du ikke længere betale børnebidrag. Bidraget for den måned hvor din datter fylder år, skal således alene betales forholdsmæssigt. Der kan dog være grundlag for at du skal betale uddannelsesbidrag, såfremt moderen indsender en ansøgning til Familieretshuset herom - barnet skal dog fortsat bo hjemme og ikke have en indkomst på mere end 6.000 kr. pr. mdr. Du skal ikke foretage dig noget ift. uddannelsesbidraget - moderen ville selv skulle ansøge Familieretshuset herom. Jeg vil anbefale, at du forholder dig passiv, og stopper med at betale børnebidrag fra den dag din datter fylder 18 år. Uddannelsesbidraget vil ved forsørgelsespligt over 1 barn lyde på normalbidraget såfremt din indtægt er over 400.000 kr. Er din indtægt lavere, skal der ikke betales uddannelsesbidrag. Såfremt din indtægt overstiger 600.000 kr., vil du skulle betale normalbidraget + 50 % (2020-takster). Såfremt din datter flytter hjemmefra og modtager udeboende SU, vil du ikke skulle betale uddannelsesbidrag. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Annette

Vi har en afgørelse fra FRH om børnebidrag med dato fra den 1.11.2019, hvorefter min eksmand skal betale normalsats + 100%. Han har nu (9.3.2020) søgt om ny beregning af børnebidrag og det med tilbagevirkende kraft fra 1.11.2019. Kan det være rigtigt at FRH afgører at han skal have penge tilbage lige fra 1.11.2019 - selvom han ikke har benyttet sig af de 4 uger man har til at klage over afgørelser?

Annette

jeg vil lige tilføje: det er pga. arbejdsløshed at han søger med tilbagevirkende kraft. Jeg har ellers altid fået at vide at det er den dato hvor man sender en ansøgning til FRH som er gældende, men nu hedder det at man vurderer individuelt?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Annette Man kigger på tidspunktet for hvornår grundlaget for en ændring i bidraget indtrådte. Som udgangspunkt bør ændringen i bidraget således tidligst gælde fra det tidspunkt hvor faderen blev arbejdsløs - og det kræver at han har søgt om ændring inden 2 mdr. efter at han blev arbejdsløs, for at bidragsændringen skal gælde fra dette tidspunkt, og ikke fra det nye ansøgningstidspunkt. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Annette

Med andre ord skulle han have søgt senest 1.1.2020? Nu påstår han at han ikke har benyttet sig af ansøgningsblanketten fir ændring af bidrag fordi "serveren var nede" og at han i december 2019 har skrevet en email til FRH. Jeg har ringet til dem, men de kunne umiddelbart kun se hans ansøgning fra 9.3.2020. Det skal også nævnes at han faktisk har været arbejdsløs siden 2018, dog havde han en lønsikring som sluttede til november 2019. Dvs. det har han vidst hele tiden, og gan skulle jo bare have søgt ny beregning af bidrag til tiden.

Susanne

Mine børns far og jeg har ikke været sammen i snart 11 år. Han har altid haft en rigtig god indkomst, han arbejder som rejsemontør og ligger mange dage ude. Samværet har været meget kompliceret og han har ikke ønsket samvær med vores datter, kun sønnen. Nu har min søn så valgt at han ikke vil på samvær ved far (længere historie) men altså intet samvær. Jeg er efter alvorlig sygdom kommet på ressourceforløbsydelse og det kan man næsten hverken leve eller dø af. Jeg ved han har en rigtig god løn, men ved ikke præcist hvor meget. Har modtager jo også et skattefrit beløb i form af diæter og logi. Men dette er jeg blevet informeret om, ikke bliver medregnet i det beløb man fastsætter børnebidrag ud fra. Kan sagtens forstå, at der skal være en gulerod for at ligge ude, men jeg har ikke 521,- om dagen til mad til mig og mine 2 børn. Han betaler kun normalbidrag og har altid gjort det. Men nu er min økonomi blevet meget trængt og ville gerne søge forhøjet bidrag fra ham, men vil ikke skyde gode penge (2800,-) efter en sag, som måske er tabt på forhånd. Er det rigtigt at de skattefrie diæter ikke bliver regnet med som hans indkomst?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Susanne Skattefri indkomst som den du omtaler, skal også indgå i beregningen af bidragsbetalers indkomst. Imidlertid er det nødvendigt at omregne den skattefri indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelig skattepligtig indkomst. Hertil gælder der helt særlige regler om beregningen af den skattepligtige indkomst, hvis bidragsbetaler er sømand. Det er således et lidt kompliceret område at forstå sig på - herunder at vurdere hvorvidt der kan være grundlag for et højere bidrag. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Susanne

Okay, det er jeg glad for at høre, men undre mig meget over at Familieretshuset oplyste mig om noget andet. Kan jeg godt være sikker på de tager dem med? Kan læse i det øverst oppe, at jeg skal betale 1500,- for at søge, men der er jeg bleve oplyst at det er 2800,- fra Familieretshuset, hvad er rigtigt? Mvh Susanne

Anna Øding Bjerregaard

Kære Susanne Jeg kan alene henholde mig til den juridiske vejledning om behandlingen af skattefrie indtæger i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag, og ifølge denne skal skattefri indkomst indgå i beregningen. Det er ikke specificeret om nogen form for skattefri indkomst ikke skal indgå. Jeg vil dog mene at vi her har at gøre med en betydelig skattefri indkomst, hvis han rejser meget og bliver kompenseret for kost og logi dagligt. Godt du gør os opmærksom på, at vores hjemmeside skal opdateres ift. gebyrer. Det er korrekt at gebyret for anmodning om ændring af et bidrag hos Familieretshuset lyder på 2.800 kr. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Hans

Jeg er interesseret i at høre om det er fordelagtigt for mig at indgå en privat aftale uden om familieretshuset omhandlende børnebidrag. Årsagen er den at jeg er på vej til at starte egen virksomhed som en af to ejere. I den forbindelse er jeg blevet gjort bekendt med at et evt. positivt resultat i virksomheden vil indgå i beregningen af børnebidraget. Da vores intention er at bruge et evt. positivt resultat til at reinvestere i virksomheden vil det være problematisk at jeg bliver tvunget til at trække penge ud af virksomheden til at betale et forhøjet børebidrag. Derfor vil jeg høre om det kunne være fordelagtigt for mig at indgå en aftale om et fast børnebidrag efter §17 som er højere end det nuværende, men mindre end det bidrag jeg skulle betale hvis virksomheden får et større positivt resultat. Så vidt jeg kan læse mig til, så er der præcedens for at man ikke justerer aftaler efter §17 nedad, selvom bidragsbetalers indkomst falder, men jeg kan ikke se om det også gælder den anden vej?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Hans Ifølge § 17 skal aftalen skønnes at være "åbenbart ubillig, forholdene skal væsentligt have forandret sig, eller aftalen skal stride mod barnets bedste" for at bidraget bør ændres. I henhold til retspraksis ses bidragsaftaler at blive tilsidesat som stridende mod barnets tarv, når bidragets størrelse ligger under det bidrag, som Familieretshuset ville have fastsat. Det princip du henviser til, gælder således som udgangspunkt ikke begge veje. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Charlotte

Hej Min eksmand og jeg indgik en privat børneaftale for ca 3-4 år side, om forhøjet børnebidrag pr. barn på kr. 5000,- samt at faderen skulle afholde udgiften til privatskole såfremt de blev optaget, - da det udelukkende var hans ønske. Begge punkter fremgår skriftligt og tydeligt i aftalen. Hans årlige indkomst ligger ml. 1,1-1,4 mill, - og han fik for 2 år siden et barn med ny kæreste (dvs. 3 børn i alt). Efterfølgende har han ændret bidraget til efter statsforvaltningen og er stoppet med at betale for mine to pigers skolegang. I vores aftale fremgår det ikke om aftalen er en §16 eller §17 aftale, men kun henvisning til retsplejeloven §478. Jeg har indgivet en sagen hos Udbetaling Danmark " på de manglende betalinger", - og deres jurister har vurderet aftalen juridisk tilstrækkelig ift. at kunne kræve at min eksmand opretholder sin økonomiske forpligtigelse indtil andet fastsættes. Mit spørgsmål er nu, og du ville vurdere aftalen juridisk stærk nok ift. at Familiehuset vil fastholde det forhøjede børnebidrag og evt skolepenge betalt (hvor der skal meget til at afvige fra det aftalte), eller om det stiller mig dårligt at der ikke fremgår §16 eller §17 af selve aftalen. pft.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Charlotte Når det i en privat bidragsaftale ikke er reguleret om ændringer skal foregår iht. børnebidragslovens § 16 eller § 17, er udgangspunktet at bidragsaftalen kun kan ændres af Familieretshuset eller familieretten efter § 17. Ifølge § 17 skal aftalen skønnes at være "åbenbart ubillig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets bedste" for at bidraget bør ændres - hvilket ingen af de ovennævnte forhold umiddelbart opfylder. Det kan derimod være sværere at fastholde en aftale om hans betaling til en privatskole, idet det ikke ville være et vilkår som hverken Familieretshuset eller familieretten vil kunne fastsætte. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Zara

lang forklaring kort. min ratsikkerhed blev taget den 21 Marts 19, hvor jeg mistede min myndighed på ulovlig gøre måde, hvor jeg derefter vandt det hele tilbage i retteni Herning som ugyldig. i den korte periode blev min søn anbragt hvor min datter fortsat kom til at bo ved sin far. vi har nu fælles forældremyndighed over begge børn, hvor jeg har bopæls retten på min søn og far har bopæls retten på min datter. kan det virkelig passe at jeg skal betale for børnebidrag til far, når vi har et barn hver, men hvor min søn er/har været både ulovligt/lovligt tvangsfjernet men jeg har bopælsretten på min søn?? (der bliver fortsat kørt en sag om at få min søn hjem) send gerne svar på mail og med lovgivningens paragraffer. hilsen Zara

Anna Øding Bjerregaard

Kære Zara Hvis I hver har et barn i en deleordning (7/7) skal der som udgangspunkt ikke betales bidrag. Men hvis én af jer, eller jer begge, har et barn mere end 7 dage på en 14 dages uge, skal den anden som udgangspunkt betale bidrag. Bidragspligten kan alene påhvile dig i de perioder hvor du har været samværsforælder. I den periode hvor det ene barn har været anbragt, vil der ikke skulle betales bidrag vedr. dette barn til den anden forælder. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Sysser

Hej. Vil høre om det er korrekt, jeg jeg.. måske... først får det forhøjet 100 % bidrag om 4 ,måske om 10 år? Familieretshuset traf afgørelse i okt.-2019 at fader skulle betale bidrag +100 bidrag. Han lod det gå til familieretten,de afsagde dom i dec.-19. At han skulle betale begge bidrag. Nu har jeg kontaktet retten familieretten,gældsstyrelsen, told og skat. De siger alle: du kan ikke få dine 100 % før faderen har betalt, selv om de har sendt 3. Rykker ud, kan de intet gøre. Jeg beder om jeres hjælp.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Sysser Det er desværre korrekt, at det er uvist hvornår man kan forvente at modtage forhøjede bidrag, idet Udbetaling Danmark alene forudbetaler normalbidraget. Forhøjede bidrag inddrives via SKAT Inddrivelse, og kan først udbetales, når beløbet er inddrevet hos bidragsbetaler. I skrivende stund fungerer SKAT Inddrivelse ikke, og vi er ikke bekendt med hvornår det kommer til at fungere igen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Andreas Henriksen

Jeg har som nystartet konsulent med eget cvr en meget variende indtægt - skattepligtig indkomst svinger fra 1.2 mill til 300.000 kr pr år hen over årene 2015-2019 - hvilken periode bliver der beregnet bidrag udfra? er det fx det jeg tjener i 2017 som danner grundlag for bidragsydelsen i 2018?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Andreas Familieretshuset vil almindeligvis tillægge de seneste 3 årsopgørelser betydning i deres vurdering, men når din indtægt har været svingende, så kan det være nødvendigt at gå flere måneder tilbage. Det vil som udgangspunkt være gennemsnittet heraf der lægges til grund for udmålingen af bidrag. Du vil endvidere blive anmodet om at fremlægge dokumentation i form af lønsedler, og vil have lejlighed til at forklare dig omkring indtægten i de forskellige måneder. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Anita

Min søn bliver 18 år snart. Vil gerne søge om uddannelsebidragt. Faren har 2 børn under 18 år. Udover ham på 18 år. Regner man med 2 eller 3 børn. I forhold til hvor meget han skal tjene? Koster det noget at søge ?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Anita Alle 3 børn medtages i beregningen, og ikke alene de to umyndige børn. Der kan alene fastsættes uddannelsesbidrag, såfremt faderen ikke på anden vis bidrager til barnets forsørgelse. Såfremt barnet har fået udbetalt en børneopsparing i forbindelse med sit fyldte 18. år, skal også denne medtages i vurderingen af bidragspligten. Den første ansøgning om fastsættelse af bidrag er gratis, men der skal betales gebyr for alle efterfølgende ansøgninger i forhold til dette bidrag. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Britta

Hejsa Jeg blev i 2015 skilt fra mine 4 børns far. 2 fik bopæl hos ham, og 2 fik hos mig i en 7/7-ordning. Vi aftalte, at han skulle betale bidrag plus 100% til mig, og jeg skulle så betale alm. grundbeløb til ham. Det betød, at jeg i lidt over to år fik dobbelt børnebidrag af ham. Da den ældste så fylder 18 (bopæl hos ham), stopper jeg med at betale bidrag til hende, hvorfor han begynder at regulere på beløbet til mig. I sommeren 2018 flytter jeg sammen med min kæreste, og børnenes far stopper helt med at betale bidrag. Kan man bryde sådan en aftale? Jeg valgte ved skilsmisse at lade ham beholde alt grundet denne aftale, hvilket jeg da godt kan fortryde, hvis han kan løbe fra aftale. Jeg har indsendt afsøgning til Familieretshuset, men der er lange sagsbehandlingstider. Hvis jeg får medhold, skal han så betale bidrag, mens en evt. ankesag står på?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Britta, Hans bidragspligt gælder fortsat, uanset at din bidragspligt bortfalder vedrørende det ene barn. Du bliver desværre nødt til at afvente Familieretshusets behandling af sagen. Såfremt Familieretshuset vurderer, at han fortsat skal betale bidrag, vil han blive pålagt at betale med tilbagevirkende kraft. Såfremt han måtte klage over sagen, og sagen ender hos Familieretten, kan du i mellemtiden anmode Udbetaling Danmark om at lægge ud for normalbidraget. Det forhøjede bidrag vil skulle inddrives via SKAT. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Christina

Mor til 2 med deleordning 12-2 (Hver anden weekend hos far) Begge børn på privatskole. Dette besluttet sammen og iværksat inden skilsmisse. Skal laveste børnebidrag fra far dække privatskole? Det dækker jo normalt til alt der hedder, flyverdragter, vinterstøvler, mad, medicin, sport og diverse.... Min holdning er at privatskole ikke skal dækkes af de 1387,- pr barn pr. mdr. Ved skilsmisse blev nedskrevet aftale om at dele skolebetalingen 50/50 imellem os - og det har far så valgt at ændre på nu, uvarslet ved blot at sætte betalingsbeløbet ned. Hvad siger reglerne? Vh. Christina

Anna Øding Bjerregaard

Kære Christina, Som udgangspunkt skal bidragsbetaler ikke betale mere end det fastsatte bidrag. MEN hvis det tydeligt er præciseret i bidragsaftalen, at faderen foruden børnebidraget skal afholde 50 % af udgifter til skole/institution, kan han holdes op herpå. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Lars

Hej Bliver aktieindkomst, pensionsdepot, opsparing mv. medregnet, når et børnebidrag skal fastsættes? På forhånd tak:-)

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lars, Ved beregningen anvendes din indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Endvidere anvendes overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, lejeindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over. Uanset om selskabets overskud udbetales eller ej. Underskud fratrækkes dog lønindkomsten. Dine nuværende indeståender og opsparinger medtages ikke i beregningen - det er alene dine indtægter. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Helle

Hej Jeg modtager sammen med normalbidraget et forhøjet bidrag på 100 % Mine børns far arbejder og betaler skat i Norge men er bor i Danmark Han følger ikke mere de årlige stigninger og påstår at han allerede betaler mere end det han skal. Han siger noget i retning af at da han ikke kan trække det fra i skat i Danmark har han mulighed for at få et nedslag i bidraget, det har han hørt fra andre kolleger i samme situation Hvor skulle det nedslag komme fra og har han ret ?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Helle, Jeg har aldrig hørt om en sådan ordning. Familieretshuset kigger ved fastsættelsen af bidrag ikke på bidragsbetalers fradragsmuligheder, men alene på vedkommendes indkomst. Hvorvidt indtægten kommer fra Danmark eller Norge er underordnet. Såfremt faderens indkomst oprigtigt er faldet, og der derfor kan være grundlag for at han alene skal betale normalbidraget, skal han anmode om en nedsættelse af bidraget. Han kan ikke selv beslutte at bidraget nu skal nedsættes. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Vivi

Hej. Kan man få refunderet manglende årligt regulering i børnebidrag, som reguleres 1 januar hvert år, og hvor mange år tilbage ? Mvh Vivi

Anna Øding Bjerregaard

Kære Vivi, Hvorvidt et børnebidrag skal reguleres årligt, afhænger af hvordan bidragsaftalen er formuleret. Er den fastsat af Familieretshuset/Statsforvaltningen, eller har I selv fastsat bidragsaftalen? Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Peter Hansen

Hej Jeg har i forbindelse med at børnenes mor og jeg indvilliget i at betale børnebidrag frivilligt. (uden indblanding af statsforvaltning) Det er lavet skriftligt igennem advokat. Dette for at få det hele til "at falde på plads".... Det er nu ca. 3 år siden. Jeg har mange udfordringer med deres mor ifht. økonomi.... nok er aldrig nok, og det går hele tiden ud over børnene. Vi har 2 børn i 7/7 og har bopæl på en hver. Kan jeg annullere den aftale om frivilligt børnebidrag ?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Peter, Det kommer an på hvad der står i aftalen. Herunder om der er aftalt § 16 eller § 17 i lov om børns forsørgelse ift. ændringsmuligheder. Hvis aftalen er åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets bedste, kan Familieretshuset til enhver tid tilsidesætte aftalen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

kurt

Jeg har 3 børn som jeg har forsørgerpligt for, og betaler børnepenge til. Jeg har desuden et barn på 18 år som bor ved mig. Bliver der ved fastsættelse af hvor meget jeg skal betale til deres mor taget højde for at jeg har vores dreng på 18 år boende som studere, og jeg derméd hjælper økonomisk i form af ingen husleje, mad mm Mvh Kurt

Lars

Hej Anna. Tak for svar :) En lille korrektion - har snakket med Familieretshusets jurister efter jeg skrev til dig. Hun sagde at grænsen var 570.000 for en 100% forøgelse af børnebidraget, og at næste grænse var 1,6 mio. Hun viste mig ind på bekendtgørelsen og vejledningen, da jeg satte spørgsmtegn ved det :) Jeg ser dog selv beløbet kr. 900.000 flere steder. Så hvem har mon ret :)?

Lars

Undskyld... det var 3 spørgsmål og lidt til :)

Lars

Hej Anna. Jeg er i dag skilt fra mine to børns mor. Begge børn bor hos hende, vi har fælles forældremyndighed, jeg betaler normalbidrag til begge, vi har en 4/10 ordning. Der har tidligere været en konflikt pga. brudte aftaler og kamp for egen vindings skyld. Den er ikke længere aktuel. Vores datter og jeg ønsker begge en deleordning eller i det mindste flere dages samvær end vi har idag. Det ønsker moren ikke med udsigten til, at kunne miste børnebidraget fra mig samt den "suveræne" bestemmelse over vore børn, imod både mit og vores datters ønske (er det barnets tarv). Jeg har to spørgsmål: 1. Statsforvaltningen har en generel regel om, at der ikke kan opnås deleordning såfremt der mellem far og mor er en konflikt. Hvis nu den ene part er klar over dette "vilkår" og på baggrund heraf dels faktisk foretager handlinger for at opretholde en konflikt og/eller udtrykker at der er en konflikt uden det er tilfældet - bør dette så ikke have en konsekvens? Hvad er mine ageringsmuligheder her? Det er jo svært at bevise, at der faktisk ingen konflikt er, hvis den ene part siger at det er der? 2. Jeg har bevidst bosat mig realtivt tæt på mine piger. Statsforvaltningen kigger også på afstand i forbindelse med en deleordning. Hvad sker hvis moren bevidst flytter længere væk fra området, således Statsforvaltningens "grænse" for afstand bliver overskredet?overvejelser (som et led i at undgå deleordning). 3. Når der beregnes normalbidrag som jeg idag betaler (jeg betaler også tøj til begge, telefon til den ældste oma - ved godt jeg ikke skal, men ellers sker meget ikke) - så er der nogle grænser for hvornår den anden part kan søge om tillæg, altså en fordobling af børnebidraget eller en tre-dobling. Synes ikke det er uddybet helt forståeligt - kan du hjælpe med at afklare dette? Er græsen i 2019 510.000, 560.000, 570.000 for bruttoindtægt og to børn (ser forskellige tal)? Er "bruttoindtægt før AM bidrag - altså selve ens løn som den fremgår på Skatteopgørelsen? Bliver pensionsindbetalinger medregnet? Hvis f.eks. løn kr. 509.000, hertil pension kr. 100.000 = 609.000 i deres termer? Eller er det stadig kun kr. 509.000 = under niveauet? Udbytte fra egen virksomhed - medregnes dette så også i "bruttoindtægten"? Hvad med eventuelle renteindtægter, formue, afkast af investeringer? Hvad med overskud af egen virksomhed (ApS) som IKKE hæves i løn (så vil det medgå på Skatteopgørelsen), men bliver i virksomheden (som jeg dog ejer). Vil et sådan overskud komme i betragtning eller er det alene ens "lønindtægt" som fremgår at skatteopgørelsen? Jeg ved godt Statsforvaltningen tager individuelle betragtninger, men overordnet set - hvad indgår så egentlig i den "bruttoindtægt" de ligger til grund og hvad gør ikke? På forhånd tusind tak :)

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lars, 1. Familieretshuset (den nye Statsforvaltning) tillægger børnenes ønsker stor betydning. Såfremt de kan se at børnene vil trives i en deleordning (henset til alder m.m.) vil der som udgangspunkt ikke være noget argument for at du skal nøjes med en 4/10 ordning. Du kan rette kontakt til Familieretshuset, og bede om fastsættelse af mere samvær. I vil automatisk blive indkaldt til en samtale, og hvis børnene har en vis alder vil de ligeledes blive forhørt. Vi kan evt. bistå dig på mødet. 2. Du kan ikke forhindre moderen i at flytte. Det kan dog være oplagt at få indledt en sag om mere samvær, inden hun får den tanke. 3. Du skal kigge på tabellen for 2 børn. Din indkomst skal således være over 510.000 kr. for at du skal betale normalbidraget + 100 % og over 900.000 k. for at du skal betale + 200 %. Ved beregningen anvendes din indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Endvidere anvendes overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, lejeindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over. Uanset om selskabets overskud udbetales eller ej. Underskud fratrækkes dog lønindkomsten. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

lone

Hej Jeg har en søn der lige er fyldt 16 år, hans far betaler normalbidrag til ham, de har samkvem ca 3-4 timer hver 2-3 måned (skilsmissen var ikke let og ja der er en masse der gør sig gældende). Min søn skal nu starte i gymnasiet og har derfor nu brug for et buskort til ca 500 pr måned, har spurgt hans far om han var villig til at betale halvdelen, men nej det var han ikke og samtidig meddelte han at han ikke længere ville betale for benzin til min søns knallert (en aftale han selv har lavet med drengen da han flyttede fra landsdelen og ikke længere kunne køre ham til fodbold) dvs jeg står nu med en ekstraudgift på ca 800 pr måned, kan man da virkelig ikke gøre noget ?? For mig er 800 altså mange penge hver måned specielt fordi jeg ikke på nogen måde har noget hjælp fra faderen mht noget. Faderen har en månedlig indtægt på omkring 37.000

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lone, Der er desværre ikke noget du kan gøre. Når faderen betaler bidrag, er han ikke forpligtet til at afholde yderligere omkostninger til jeres søn. Han skal tjene over 510.000 kr. pr. år for at kunne blive pålagt at betale normalbidraget + 100 %. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

jon Jensen

Hej vedr. børnebidrag jeg er skilt og har 2 børn fra tidligere ægteskab de er nu 10 og 11 år jeg arbejder indtil 30 sept 2019 (selvstændig) med god løn men går på fagforeningen pr 1 oktober. Jeg er medejer af den virksomhed hvor jeg arbejdede og denne har i sidste regnskabsår givet betydelig underskud. Virksomheden delejes af mit holdingselskab og der er nu betydelig underskud i 2019 og vil også være det i 2020. Der er dog forsat formue i mit Holdingselskab. Jeg har fastlagt børnebidrag plus 200 procent via Statsforvaltningen udfra tidligere indkomster. Idet jeg nu efter 1 oktober går på fagforning og betydelig underskud i Holdingselskab men med formue vil der så grundlag for plus 200 procent tillæg til børnebidrag ???? Skal jeg sende ansøgning til Familiehuset om reduktion ?? Eller kan jeg meddele at jeg ønsker at betale halvdelen af dokumenterede udgifter til underhold af begge børn ?? på forhånd tak Jon jensen

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jon, Du skal anmode om nedsættelse - og her vil det være rigtig fint at sende regnskaberne med, samt oplyse at du ikke længere har arbejde fra den 30. september 2019. Dette vil Familieretshuset skulle tillægge betydning i vurderingen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

jon Jensen

Hej Anna Tak for dit svar. Lige et spørgsmål til: har formue ikke betydning, når Familiehuset genvurderer bidragsstørrelse ? Er det udelukkende personlig indkomstforhold incl. ass. selskaber som ejes ? Hvis jeg indesender det nu til Familiehuset , hvor lang tid har de så til sagsbehandling ? kan de nå dette inden 1 oktober 2019 ? med venlig hilsen Jon Jensen

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jon, Du skal ikke indsende en anmodning før din indkomst har ændret sig, således at du bør betale et mindre bidrag. Ansøgningen skal indsendes når forholdene har ændret sig. Din formue har betydning i vurderingen - herunder din indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Fsva. virksomheden vil Familieretshuset tillægge de seneste 3 års resultater betydning, medmindre der er sket en varig ændring af virksomhedens indtjeningsevne (fx at der fortsat må forventes at være underskud, selvom der de tidligere år har været overskud). Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Anders

Jeg står i en situation, hvor jeg formegentlig kommer til at tjene over den beløbsgrænse der ligger for forhøjet børnebidrag. Mit 1. spørgsmål lyder: Hvis jeg ikke selv oplyser at jeg nu kommer til at tjene mere og min ekskone om et par år ansøger om forhøjede børnepenge. Kan jeg så risikere at skulle betale med tilbagevirkende kraft? Mit 2. spørgsmål: Hvis jeg i en periode på f. eks. 8 måneder igen skulle tjene under beløbsgrænsen men med udsigt til at skulle stige på et senere tidspunkt, hvordan skulle jeg så forholde mig til den forhøjede sats kontra den normale sats? Jeg tænker her at jeg vil søge om at få nedsat betalingen, men velvidende at jeg senere kommer til at overstige grænsen. Skal jeg oplyse dette? Tusind tak for god og informativ hjemmeside.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Anders, Nej du skal ikke betale med tilbagevirkende kraft. Først fra anmodningstidspunktet, medmindre moderen ansøger om fastsættelse af bidrag inden 2 mdr. fra den dag hvor din indkomst ændrer sig - men det kræver naturligvis at hun ved at din indkomst kommer til at ændre sig. Du har ikke pligt til at oplyse om ændringer i din indkomst. Men det er klart, at hvis din indkomst falder igen, bør du anmode om at få bidraget nedsat. Du skal dog være opmærksom på, at du bliver opkrævet et gebyr på 2.900 kr., hver gang du indesender en anmodning om ændring. Hvis din indkomst efterfølgende stiger igen, må moderen på ny anmode om forhøjelse. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Thomas

Hej. Et familemedlem har igennem flere år haft en mundtlig aftale om betaling af børnebidrag fra hendes eks. Mand Betalingen har kørt siden omkring 2013. Tidligere i år, valgte at han uden videre at stoppe betalingen af børnebidrag, uden at fortælle det til mit familiemedlem. Hun modtager derfor ikke længere børnebidrag. Kan man sådan uden videre bare stoppe en aftale om betaling af børnebidrag, uden at der forligger en ny aftale? Gælder der ikke regler for det i aftaleloven? Det skal nævnes at de bidrag der tidligere er betalt nogenlunde svarer til normalbidraget.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Thomas, Jo faderen er naturligvis forpligtet til at betale børnebidrag. Du kan opfordre moderen til at kontakte Familieretshuset, og bede dem fastsætte bidraget - her vil de tillægge den tidligere aftale betydning. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Thomas

Kære Anna Mange tak for hurtigt svar. Jeg glemte at informere om, at der siden 2013 har været praktiseret en 8/6 ordning (mor 8 dage, far 6 dage). Har det nogen betydning? Faderen mener at det er at betragte som en ligedeling, og derfor er han ikke forpligtiget til at betale børnebidrag, på trods af at det er gjort de seneste 6 år. Han mener at det er hvad familieretshuset har fortalt ham. Det undrer stadig, at han bare kan stoppe betaling uden videre. Med venlig hilsen Thomas

Anna Øding Bjerregaard

Kære Thomas, Faderen er ikke forpligtet til at betale børnebidrag såfremt han tager del i forsørgelsen af barnet. Indbringer I sagen for Familieretshuset vil de automatisk bede begge forældre redegøre for hvilke udgifter de afholder og på baggrund heraf vurdere om faderen tager del i forsørgelsen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Gitte

Hej Anna. Forsørgelsen af børnene, hvad indebærer dette? Da min eksmand mener han overholder forsørgerpligten ved at betale tøj og lommepenge, hvad med alle de store poster såsom ; mobiler, kontigenter, cykler osv? Som enlig forsørger med bopæl adressen og børneydelsen, forventer min eksmand at jeg skal betale alt, når han har udgifter til tøj og lommepenge. Jeg har børnene 8-6. Jeg betaler selv til tøj, lommepenge, fritidsaktiviteter, mobil abonnement mm. Mvh Gitte

Anna Øding Bjerregaard

Kære Gitte, Som udgangspunkt deles man om alle udgifter når der ikke betales bidrag. Dog forventes det, at børne- og ungeydelsen dækker institutionsomkostninger. Såfremt du kan dokumentere at du afholder størstedelen af alle omkostninger, kan du søge om børnebidrag. Men du skal vide, at du ikke kan forpligte faderen til at tage del i afholdelsen af lommepenge, mobil, fritidsaktiviteter. Dette er udgifter du selv bestemmer om du vil afholde, med risiko for at han ikke vil være med til at finansiere disse. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm

Marlene

Jeg har fuld forældremyndighed over mine to børn. Deres far betaler børnebidrag som han skal hver måned, efter en aftale vi fik lavet internt. Så altså udenom statsforvaltningen. Min nye kæreste og jeg overvejer at blive gift, men vi er blevet fortalt, at bliver vi det, skal mine børns far ikke længere betale børnebidrag. Kan det virkelig passe?

Marlene

Jeg har fuld forældremyndighed over mine to børn. Deres far betaler børnebidrag som han skal hver måned, efter en aftale vi fik lavet internt. Så altså udenom statsforvaltningen. Min nye kæreste og jeg overvejer at blive gift, men vi er blevet fortalt, at bliver vi det, skal mine børns far ikke længere betale børnebidrag. Kan det virkelig passe? Det skal måske lige siges, at han har børnene hver anden weekend. Tidligere havde vi 7/7 ordning, men det ønskede han ændret til 11/3, da han synes det var for meget.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Marlene, Nej det er ikke korrekt. Faderen skal stadigvæk betale børnebidrag, uanset om du indgår ægteskab med din kæreste. Du mister til gengæld retten til enlig forsørgerydelser - men den har du allerede tabt på det tidspunkt hvor du og din kæreste flyttede sammen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Camilla

Hej Anna Jeg skrev til dig i 2016 da min eksmand ikke betalte børnepenge til mig og pga EFIs nedbrud inddrev SKAT dem ikke da. Der er desværre ikke sket noget på den front og nu skylder han mig 290000 kr. Jeg har derfor valgt at tage fat i en norsk advokat ( min eks bor i Norge) og bedt denne hjælpe mig. Advokaten gik til forliksrådet da min eks ikke svarede på nogen af vores henvendelser. Dette har indtil videre kostet mig 14000 kr og har efterfølgende fået at vide at jeg stadig skal bruge advokat til at inddrive pengene, hvilket jeg vil gøre hvis det giver mening! Her kommer så mit spørgsmål: Jeg har hørt fra forskellige steder at jeg skal betale 50 % af de penge jeg får inddrevet til SKAT da begge mine børn nu er over 18 år. Er det korrekt når jeg selv står for udgifterne til det? På forhånd tak for svar! Mvh Camilla

Anna Øding Bjerregaard

Kære Camilla, Vi kan desværre ikke vejlede om de skattemæssige forhold, og kan ikke råde dig til at involvere en advokat mhp. inddrivelse. SKAT inddrivelse har ikke fungeret de seneste år, men kommer forhåbentlig snart op at køre igen. Vi kan ikke som advokater forskynde denne proces, eller på anden måde indkræve de skyldige beløb. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Camilla

Hej Anna Jeg ved godt at danske advokater ikke har mulighed for at inddrive men i Norge, hvor min eks er bosat er det advokater der gør dette og jeg er blevet rådgivet af udbetaling Danmark til at bruge en sådan. Der hbor jeg er i tvivl, er om jeg efter at have brugt norsk advokat for egen penge og forhåbentlig får mine penge om jeg så vil blive afkrævet skat af de penge jeg får da begge mine børn i dag er over 18. Tak for svar😊

Anna Øding Bjerregaard

Kære Camilla, Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål, og må derfor råde dig til at kontakte SKAT herom. Men i mine øre lyder det meget mærkeligt at du ville skulle tilbagebetale noget af det beløb som du har haft krav på. Blot fordi børnene er blevet myndige, er du jo stadigvæk berettiget til de penge som din eksmand skylder dig for den tid hvor børnene ikke var myndige. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Hans-Peter

Hej Jeg har haft bopælsadresse for min datter, som har været i 7/7 ordning. Min datter har haft det svært det seneste halve år med skolefravær, skoleskift og angstsygdom. Der er lavet PPR, lægekonsultationer og hun har været i terapiforløb mod angst. Sideløbende har hun begyndt at være mere hos sin mor, som har søgt adresseskifte, hvor vi begge har skullet indsende antal overnatninger over seneste 2 måneder. Mit spørgsmål: kan jeg argumentere for adresseskift ikke skal ske pga. af min datters sygdom, eller er det 100% kun antallet af overnatninger over de 2 måneder der kigges på? Mvh Hans-Peter

Anna Øding Bjerregaard

Kære Hans-Peter, Hvis din datters adresseskifte vil betyde at hun ville skulle skifte skole, og mener du ikke at dette er hensigtsmæssigt grundet hendes forløb bør du skrive dette til Statsforvaltningen. Er det derimod hensigtsmæssigt for hende at skifte skole, i håb om at hun får mindre fravær, og måske færre angsttilfælde, kan et skoleskifte være hensigtsmæssigt - men ændring af hendes bopæl er ikke nødvendigt for et skoleskifte, hvilket du lideledes kan argumentere for. Et adresseskifte vil imidlertid være nødvendigt, for at moderen kan opnå mere samvær end dig - fx 8/6 eller 9/5. Samværsforælderen kan nemlig aldrig have mere samvær en bopælsforælderen. Omvendt vil et adresseskifte samt mindre samvær hos dig have den konsekvens, at moderen vil skulle afholde alle udgifter vedrørende jeres datter - du vil til gengæld skulle betale børnebidrag, medmindre I fortsat deles om udgifterne. Du kan godt forsøge dig med at argumentere for, at jeres datter er i en særlig skrøbelig situation lige nu, hvorfor fordelingen af hendes ophold hos jer, ud fra de sidste 2 mdr. ikke er et realistisk billede af hvordan samværsordningen fungerer. Der er dog ingen garanti for, at Statsforvaltningen vil tillægge det betydning i deres vurdering. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Hans-Peter

Hej Hvis jeg laver aftale med eks om at betale normalbidrag til et barn + et ekstra frivilligt tilskud til fx. privatskole eller bare som ekstra midler eks og barnet kunne råde over, kan jeg så senere stoppe med at betale ekstra tilskud såfremt jeg ønsker det? Eller kan Statsforvaltningen pålægge mig, at jeg skal fortsætte med det? Et andet spørgsmål: Hvis jeg ikke mener at eks sørger for tilstrækkelig med tøj, fritidsaktiviteter mm. til barnet kan jeg så klage over det?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Hans-Peter, Såfremt du betaler bidrag + ekstra frivilligt tilskud over en længere periode, kan du risikere at Statsforvaltningen vurderer at du stiltiende har accepteret at betale hele beløbet fremadrettet, og derfor kan blive pålagt at fortsætte hermed. I så fald ville du skulle løfte bevisbyrden for at der har været et fast mindre bidrag, og at du hist og her har suppleret med tilskud til fx køb af computer, studietur, vintertøj m.m. Såfremt moderen ikke sender tilstrækkeligt tøj med på samvær, som passer til vejrforhold og årstid kan du modregne de udgifter du måtte afholde til at indkøbe manglende tøj i bidraget. Det er dog en forudsætning herfor, at du kan føre dokumentation for at du flere gange har opfordret moderen til at indkøbe fornuftigt tøj, og kan fremlægge kvitteringer for dine indkøb. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Hans

Jeg har 2 børn med min x kæreste. den ene barn har vi en 7-7 aftale på og den anden har jeg mellem 1-4 dage hver 14 dag. kan min x søge om forhøjet bidrag på det barn som er hos mig mellem 1-4 dage hver 14 dag uden man tager højde for at vi har 2 børn eller ser man kun på den ene når vi har en 7-7 på den anden. hvad er indtægts grænsen når man har en 7-7 aftale på den ene hvor vi deler udgifter. og den anden som jeg betaler bidrag til. Hans

Anna Øding Bjerregaard

Kære Hans, Ved vurderingen af hvorvidt din ekskæreste kan kræve børnebidrag, skal der tages højde for alle dine børn, også selvom at du ikke betaler bidrag til dem alle. Såfremt du i alt har 2 børn skal din indtægt overstige 570.000 kr. årligt for at du skal betale normalbidraget + 100 %, 900.000 kr. årligt for at du skal betale normalbidraget + 200 % og 1,6 mio. kr. for at du skal betale normalbidraget + 300 %. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Peter

Hej, vi har en mundtlig aftale om, at jeg betaler 5000 kr om måneden i børnebidrag, for mine to børn, da min indkomst er 560.000, og dermed betaler jeg ca. 100% ekstra i forhold til normalbidraget. Jeg forventer at gå ca. 100.000 kr ned i løn, da jeg ender med at skulle arbejde deltid. Min indkomst ender derfor på omkring 460.000 kr. Spørgsmålet er så, kan jeg ændre bidraget til normalbidrag, da min indtægt falder så meget, eller er det et problem at ændre det, når vi bare har en mundtlig aftale? Jeg spørger da jeg endnu ikke ved om min ex. vil gå med til ændringen, og vi måske derfor kan ende i statsforvaltningen. Håber meget i kan svare på mit spørgsmål. Mvh. Peter.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Peter, En privat aftale om børnebidrag vil have præcedens hvis du anmoder Statsforvaltningen om fastsættelse af børnebidrag. Statsforvaltningen tillægger private aftaler stor betydning, men har også kompetence til at ændre et aftalt bidrag, hvis de mener at aftalen er åbenbart urimelig. Dette afhænger dog helt konkret af hvad der er aftalt - herunder om bidraget skal kunne ændres. Imidlertid foreligger der alene en mundtlig aftale, hvorfor Statsforvaltningen alene må lægge til grund, at du ved fast at have indbetalt dette beløb, har accepteret et bidrag på kr. 5.000,00. Såfremt du nedbringer bidraget, og hun efterfølgende anmoder Statsforvaltningen om at gennemtrumfe et bidrag på kr. 5.000,00 må du argumentere for, at bidraget blev fastsat på baggrund af din daværende indkomst. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Christina

Hej Karen, Min mand har en datter på 4 år med sin eks. Han betaler lige nu +200% af normalsatsen grundet sin indkomst på knap 600.000kr. Jeg er gravid med vores første fælles barn. Vi er begge i tvivl om han fortsat skal betale forhøjet børnebidrag på de +200%, når han kommer til at have forsørgerpligt over 2 børn meget snart. De har fælles forældre myndighed. Derudover er vi også i tvivl om hvor vidt det er os der skal dække alle udgifterne til mad og tøj når hun er hos os. De kører lige nu 5/9 ordning, 5 dage hos os. Håber meget på at du kan hjælpe.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Christina, Det er korrekt, at et nyt barn kan have betydning for børnebidragets størrelse. Ifølge satserne for 2019 skal der alene betales normalbidrag hvis din mands indkomst er under kr. 570.000,00. Overstiger hans indkomst kr. 570.000,00 skal han betale normalbidraget + 100 %. Næste trin på 200 % er ved en indkomst på kr. 900.000,00 når man har 2 børn. Din mand skal dække alle udgifter til mad, fornødenheder, medicin når hans datter er på besøg. Moderen skal sende tøj med på samvær. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Henrik Haslund

Hej. For at afgøre hvor meget børnebidrag der skal betales ser man på den årlige lønindkomst. Jeg har netop fået firmabil, som beskattes ved at man lægger det til lønindkomsten. Men tæller firmabil med i det beløb der afgør børnebidragssatsen? Mvh Henrik

lone malev

når der skal beregnes bidrag skal bidragsyderens indkomst for akkord arbejde regnes med. Det er jo ikke hver månede han får udbetalt akkorder

Lara

Hej, Vi blev skilt for 10 måneder siden. Jeg overtog huset da det oprindeligt var mit. (Men måtte købe eksmand ud, via lån). Jeg afstod fra min andel i hans pension (vi havde lavet en ægtepagt da jeg ikke selv havde pension, men det er endnu ikke effektueret, kun beskrevet via mail) Ligeledes afstod jeg fra ægtefællebidrag. (jeg vil gerne forsørge mig selv.) til gengæld valgte min eksmand at betale frivilligt børnebidrag da han tjener en del mere end mig. Han tjener 65000 + bonus og pension om måneden og jeg er i en tidsbegrænset stilling hvor jeg tjener 30000 + pension det næste år. Uden udsigt til forlængelse. Jeg har det ene barn 8/6 og det andet 7/7. Indtil nu har han betalt 5100 om måneden, hvoraf jeg betaler børnenes skole, SFO og fritidsaktiviteter. Derudover er jeg bopælsforælder og får div. tilskud så det lige løber rundt for mig. Pludselig vil eksmand ikke betale så meget mere. Og vil gerne deles fifty-fifty om udgifter. Kan han lave det om nu eller er der præcedens når han har betalt et frivilligt fast beløb? Kan jeg søge om ægtefællebidrag nu hvis statsforvaltning nedsætter børnebidrag? Hvad kan i råde mig til? Han vil gerne i statsforvaltningen, vi har ikke før benyttet os af deres tilbud. MVH

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lara, Du fortaber din ret til at kræve ægtefællebidrag når du ifm. en bodeling giver afkald herpå. En privat aftale om børnebidrag er lige så gyldig som en afgørelse truffet af Statsforvaltningen og skal derfor overholdes. Aftaler kan af Statsforvaltningen ændres efter §§ 16 og 17 i lov om børns forsørgelse. Det er nemmere at få ændret en aftale såfremt det i den private aftale er besluttet, at bidraget skal kunne ændres efter § 16 - og sværere hvis det er § 17 der gælder. Altafgørende for ændringer efter bestemmelserne er at der skal være forandrede forhold. Fx hvis fordelingen af udgifter til børnene eller samværet har ændret sig siden aftalen blev indgået. I kan ikke komme til et møde i Statsforvaltningen mhp. drøftelse og fastsættelse/ændring af børnebidrag. Statsforvaltningen træffer alene afgørelse herom på skriftligt grundlag. Man kan alene anmode om et møde i Statsforvaltningen mhp. drøftelse af samvær m.m. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Frithjof

Jeg er, som Dansk statsborger og bosiddende i Danmark, lige blevet dømt af en Polsk Ret til at skulle betale 2.000,- Zl. = Ca. 3.600,- Kr. pr. måned i børnebidrag til trods for at min aktuelle indtægt kun ville medføre et normalbidrag på Kr. 1.360,-, hvis børnebidraget var blevet fastsat af Stats Forvaltningen i Danmark. Hvad kan jeg stille op i denne sag ? mvh Frithjof

Anna Øding Bjerregaard

Kære Frithjof, Moderen ret til at søge børnebidrag via de polske myndigheder, når barnet bor og opholder sig i Polen. Da Polen både er medlem af FN-konventionen og Haagerkonventionen, er Danmark forpligtet til at anerkende bidragsafgørelser herfra. Har du indsigelser mod afgørelsen, kan du anmode Statsforvaltningen om bistand til at vurdere afgørelsen. Blev afgørelsen om børnebidrag derimod truffet i Danmark, ville der ligeledes blive taget højde for leveforholdene i Polen. Er leveomkostningerne fx højere end i Danmark, vil bidraget kunne fastsættes højere, og mindre i modsat fald. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Lars Olsson

Rigtig informativ hjemmeside - respekt og tak !! mvh Lars

Jens

Hej, Jeg blev skilt for 8 år siden, og blev pålagt at betale +100% i børnebidrag, til min ex. Min søn, der er 17 år i dag, er siden flyttet til en institution. Jeg bor selv i udlandet. Kan det være rigtigt at jeg skal blive ved med at betale de +100%? Min søns sagsbehandler siger at det skal jeg ikke, men statsforvaltningen er af anden mening. Med venlig hilsen Jens

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jens, Hvorvidt du er pligtig til at svare bidrag, afhænger af anbringelsesgrundlaget på institutionen. Afholder moderen udgifter til barnets anbringelse, og modtager børne- og ungeydelse, skal du fortsat svare bidrag indtil barnet fylder 18 år. Betaler moderen derimod ingen udgifter til institutionen, men er barnets anbringelse finansieret af staten, skal du ikke betale bidrag til moderen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Jens

Hej Anna Mange tak for svar. Drengen blev anbragt, da hans mor var voldelig. Han blev tvangsfjernet og anbragt for ca 6-7 år siden. Ifølge statsforvaltningen, ville de opkrævning min ex normalt bidrag, dog har jeg aldrig fået dette bekræftet (min ex og mig har ikke snakket sammen, siden min søn blev anbragt). Jeg betaler normalt bidrag +100%. Ellers er anbringelsen financeret af staten. Jeg har absolut intet imod at betale børnebidrag, det er bare de +100%, jeg undrer mig over. Med venlig hilsen Jens

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jens, Når Statsforvaltningen udmåler hvilken størrelse bidrag man skal betale, tager de udgangspunkt i en række takster. Udgør din indkomst mere end 500.000 kr. om året, skal du betale normalbidraget +100%. Udgør din indkomst derimod mindre, kan du anmode Statsforvaltningen om en nedsættelse. Statsforvaltningen vil kigge nærmere på dine seneste årsopgørelser, og træffe en beslutning på baggrund heraf. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Jens

Lille tilføjelse... Moren får intet af det jeg betaler. Staten beholder det hele.

Mette

Min kæreste og hans ex gik fra hinanden for 7 år siden. I starten havde de en 5/9 ordning og min kæreste betalte børnepenge +100%. I foråret 2017 blev de enige om at den store dreng skulle være 6/8 (6 dage hos far) og min kæreste betalte stadig børne penge til begge børn, da statsamtet informerede om at der skulle søges igen ved frafald og at man ikke bare kunne stoppe med at betale børnepenge uden en afgørelse. I September 2017 søgte min kæreste om frafald af børnepenge på den store dreng. Han fandt samtidig ud af at han i ansøgningsperioden skulle betale både børnepenge +100% OG tøj/hverdagsudgifter til sin store dreng (for at vise sin gode intention). Dette har nu stået på i 5 måneder (altså at han betaler både børnepenge OG tøj/mm til den store dreng). Men moderen bliver ved med at komme med kommentarer i sagen. Spørgsmålet er: Hvor længe kan moderen trække sagen ud i statsamtet? Hvad er den normale sagsbehandlingstid? Og hvad er sandsynligheden for, at han får medhold i frafald af børnepenge (det er jo dyrt at betale både børnepenge og tøj og dagligdagsfornødenheder).

Anna Øding Bjerregaard

Kære Mette, Førend et børnebidrag kan bortfalde, skal faderen rigtig nok over en periode bevise, at han rent faktisk tager del i halvdelen af udgifterne. Når man anmoder Statsforvaltningen om bortfald af børnebidrag, vil man skulle dokumentere at man har en 8/6-ordning, er med til at finansiere de faste udgifter til barnet, betaler for tøj og alle øvrige fornødenheder, medicin, fritidsaktiviteter, lommepenge m.m. under barnets ophold hos sig. Kan denne dokumentation føres, kan moderen ikke trække sagen ud. Sagsbehandlingstiden kan jeg desværre ikke vejlede jer om – den afhænger af hvor udførlig dokumentation parterne fremlægger samt mængden af korrespondance, uenighed m.m. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Laila

Min eksmand betaler normalbidrag + 200% i børnebidrag. Jeg ved, at beløbet registreres henover børnenes skatte/frikort og den ældste dreng på 13 år har et arbejde, hvor han tjener ca. 1.000 kr. om måneden. Hvordan kan jeg sikre mig, IKKE at få et skattesmæk på et af børnenes frikort, når de modtager normalbidrag + 200%?

Iben

Forhøjet børnebidrag: Indgår 'fri bil' i beregningsgrundlaget eller er det alene lønindtægten?

Eva

Når man, som statsforvaltningen i øvrigt anbefaler, har en privat aftale om børnebidrag til sine børn, hvordan sikre man sig så, at bidragsyder betaler (ærligt) efter indkomst og iflg. de fastsatte takster?? - og hvis det viser sig at han har betalt for lidt kan jeg så anlægge civil søgsmål?? findes der præcedens??

Anna Øding Bjerregaard

Kære Eva, Det kan du desværre ikke sikre, da du ikke kan kræve indsigt i bidragsyderens indkomst. Har du en formodning om, at din eksmand har en større indkomst end den han reelt oplyser at han har, og har I aftalt at bidraget løbende skal ændres i takt med ændringen af bidragsyderens indkomst, bør bidraget selvfølgelig ændres. En privat aftale om børnebidrag vil have præcedens hvis du anmoder Statsforvaltningen om fastsættelse af børnebidrag. Statsforvaltningen tillægger private aftaler stor betydning, men har også kompetence til at ændre et aftalt bidrag, hvis de mener at aftalen er åbenbart urimelig. Dette afhænger dog helt konkret af hvad der er aftalt. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Eva

Hej Anna, Tak for svar... mine tvillinger er for 6 mdr siden blevet 18 og opdager, da jeg ansøger om uddannelsesydelse til den ene, at han (far) tjener 968.000 om året langt mere end han tidligere har oplyst dvs., at han i omtrent de sidste 5 år har betalt ca. 2500,- for lidt pr. mdr! jeg har fået oplyst i statsforvaltningen at de ikke kan hjælpe, og at det er mit eget ansvar i forhold til den private aftale! Som du siger i ovenstående, kan jeg IKKE få indsigt i bidragsyders indkomst... derfor efterlader det mig med håret i postkassen! samt med spørgsmålet om ikke anbefalingerne om en privataftale er blændværk!! og VIGTIGST spørgsmålet om; jeg kan anlægge et civil søgsmål?? Især fordi han nægter at betale uddannelsesydelse! Bedste Hilsner Eva

Anna Øding Bjerregaard

Kære Eva, Hvorvidt der kan anlægges et civilt søgsmål afhænger af hvad der er aftalt. Hvis I sort på hvidt har aftalt, at børnebidraget skal ændre sig i takt med de gældende takster, kan du rette krav mod din eksmand for det skyldige beløb. Nægter faderen at betale uddannelsesbidrag, har I indgået aftale herom, og opfylder han betingelserne for at skulle betale bidrag (barnet må ikke selv have en månedlig indkomst på mere end 6.000 kr.), kan du anmode Udbetaling Danmark om at udbetale det skyldige beløb, hvorefter Udbetaling Danmark inddriver bidraget hos faderen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Jacob

Hejsa, Jeg har en datter på snart 5, som er født og bor i England, hos sin engelske mor. Jeg har betalt den dansk sats for børnebidrag. Moderen vil nu hellere ha' jeg betaler den engelske sats, da den er en del højere. Er det noget hun kan forlange? Med venlig hilsen Jacob

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jacob, Moderen kan godt kræve bidraget fastsat efter engelsk sats. Den generelle holdning indenfor bidragsområdet er, at bidraget bør tage udgangspunkt i de takster som anses som nødvendige og rimelige i det pågældende land. Hvis udgifterne til indkøb, forplejning, medicin og skolegang er højere i barnets bopælsland, bør bidragets størrelse tage udgangspunkt heri. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv. fm.

Christoffer

Jeg har min søn 2 dage om ugen og betaler forhøjet børnebidrag. Er funktionær med arbejdsgiveradministreret (rate)pensionsordning, hvor arbejdsgiver indbetaler 15% af lønnen. Jeg laver ud over det en frivillig indbetaling på DKK 2.000 / mdr. Jeg ønsker at vide, om det beløb som beregningen af børnebidrag tager udgangspunkt i, er efter at evt frivillig indbetaling på ratepension er fratrukket.

Erik Bækby

Hej Karen / Anna Vedr. sag om Uddannelsesbidrag Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har begge taget udgangspunkt i min skatte mappe for 2016 og kommet frem til at jeg skal betale uddannelsesbidrag, men når de tager udgangspunkt i skatte mappen så er de 8 % som bliver betalt til min pension af min arbejdsgiver jo ikke fratrukket, dette drejer sig om ca. 32.000,- Som jeg læser reglerne i VEJ nr. 11346 af 30.12.2015 under punkt 5.4 Så skal denne indbetaling også fratrækkes min indkomst, er dette ikke korrekt forstået? Beregningen skal vel bygge på min faste månedsløn ganget med 12 og derefter skal pensions indbetalinger fratrækkes ( mine egne 4% + de 8% fra min arbejdsgiver) og - ATP er dette ikke korrekt? Ankestyrelsen skriver til mig at da arbejdsgiverens indbetaling til pension (de 8%) ikke er en del af min bruttoløn så skal den ikke fratrækkes, det er da ikke sådan jeg læser det i VEJ nr. 11346 af 30.12.2015 under punkt 5.4 Mvh. Erik Bækby

Lene c

Hej Karen Min Eks og jeg har en søn, der er svært mentalt/psykisk handicappet. Vi har fælles forældremyndighed, men far har grundet vores søns handicaps ikke kunnet have ham på sin bopæl og har således haft samvær med ham på min adresse nogle dage om ugen, nogle gange alene hvor jeg har forladt mit hjem og andre gange med mig på sidelinien som støtte, hvis noget gik galt mellem dem -jeg har sørget for der var nok mad, tøj osv så far ikke skulle tage sig af det også ved siden af samværet med vores søn. Far har trods det nægtet samvær med vores søn af flere omgange i flere måneder, senest fra april i år og til dd. Far er selvstændig EDB konsulent, har altid haft sit eget enkeltmands-firma, hvor han tjener ca 800.000-1 mio om året. Vi gik fra hinanden i 2010 og han ændrede dengang sit firma til et APS firma, hvor han udbetalte løn til sig selv, lav nok til at han dengang ikke behøvede betale ekstra børnebidrag oveni normalbidraget, men betalte ca 1870,- om måneden. Det beløb har været uændret siden da, altså ikke fulgt reguleringerne fra år til år, også fars beslutning. Derudover lavede vi en kontrakt om ekstraordinært børnebidrag, hvor han årligt i december måned ville give et beløb på ca 24-25.000,- samlet for året bagud, såfremt han var i kontrakt &dermed havde råd. Far udformede kontrakten &angav bla betingelser jeg skulle opfylde for at vores søn kunne få ekstrabidraget, såsom at uddannelsestillæg og konfirmationstillæg ville jeg frasige mig, at jeg indbetalte 3000,- til børneopsparing hvert år samt nogle mere personlige ting vedr hvad jeg måtte &ikke måtte bruge min egen økonomi på &sat jeg ikke måtte hindre samvær mellem ham og vores søn. Hvis ikke jeg underskrev, ville vi ikke få en krone. Nu hvor han selv har valgt at trække sig fra samværet, da deres relation er for belastet, nægter han at betale det ekstraordinære bidrag &erklærer kontrakten for ophørt... Kan han bare opsige en kontrakt/børnebidragssftale mellem os, selvom jeg har overholdt betingelserne? Hvilken indtægt ser statsforvaltningen på, når det er et APS firma ejet 100% af ham selv..ser de på firmaets indtægt eller hans udbetaling til sig selv? Beklager den lange forklaring. Mvh Lene

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lene, Du har til enhver tid krav på børnebidrag, når faderen ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Jeg vil opfordre dig til at kontakte Statsforvaltningen mhp. fastsættelse heraf, fremfor at få trumfet den forhenværende aftale igennem. Statsforvaltningen vil i deres vurdering tillægge en privat indgået aftale om børnebidrag betydning – men da aftalen ikke længere bliver fulgt, og da den tyder på at have været åbenbart urimelig, vil bidraget blive fastsat af Statsforvaltningen efter de almindelige retningslinjer på området. Skulle faderen efterfølgende fortsat nægte at betale bidraget, kan du søge bidraget udbetalt af Udbetaling Danmark, som herefter vil sørge for indkrævning af det/de skyldige beløb fra faderen. Statsforvaltningen inddrager i deres vurdering alle indtægter - herunder lønindkomst, overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, lejeindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over. Uanset om selskabets overskud udbetales eller ej. Underskud fratrækkes dog lønindkomsten. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Nadia

Hej Min eks mand er kun interesseret i at betale normalbidraget, og jeg mener af mange årsager at forhøjet børnepenge ville være fair. Han har egen virksomhed og har været så smart at ligge sin egen løn under topskat niveauet. Mit spørgsmål lyder på om man går ind og undersøger firmaets indtægt, eller om man bare kigger på hans egen lønindkomst? For hvis man bare kigger på hans egen lønindkomst, så ville jeg ikke få medhold i forhøjet børnebidrag, men min fornemmelse siger mig, at det kunne være anderledes hvis man kiggede på firmaets indtægt... Ved du noget om det? På forhånd tak...

Anna Øding Bjerregaard

Kære Nadia, Statsforvaltningen inddrager i deres vurdering alle indtægter - herunder lønindkomst, overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, lejeindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over. Uanset om selskabets overskud udbetales eller ej. Underskud fratrækkes dog lønindkomsten. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

Tanya

Hej Min mand betaler normal bidrag til sin søn. Han er nu skole parat og moren vil have ham i privatskole. Kan hun søge om at far skal betale halvdelen? Han tjener mindre end 400.000 og har yderligere et barn som han forsørger? Vh Tanya

Anna Øding Bjerregaard

Kære Tanya, Moderen kan ikke kræve at faderen skal bidrage økonomisk til en privatskole. Når faderen betaler børnebidrag, forventes det at moderen afholder andre væsentlige udgifter til barnet – herunder institution, fornødenheder, etc. Faderen har, udover børnebidraget, ikke pligt til at afholde andre udgifter til barnet end de almindelige forsørgelsesudgifter, der er forbundet med barnets samvær hos faderen. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

Bettina

Hej Karen Tak for en god artikel og mange gode spørgsmål og svar! Min kæreste har en fast løn på ca.600.000 om året + pension. Derudover har han nogle udlejningsejendomme. Af hans regnskab for udlejningsejendommene fremgår det, at han har en "personlig indkomst fra virksomheden" på ca 70.000. Derudover har han en negativ "kapitalindkomst fra virksomheden" på -45.000. Skal både "personlig indkomst fra virksomheden" og "kapitalindkomst fra virksomheden" tælle med, når man skal beregne, hvorvidt han skal betale forhøjet børnebidrag (så det bliver 25.000)? Venlig hilsen Bettina

Anna Øding Bjerregaard

Kære Bettina, Bidragsbetalerens indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, lejeindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

René

Hej Karen Jeg har en fast garantiløn på 440.000 årligt og laver firmaet overskud bliver det udbetalt Dette har vært ganske godt de sidste år hvor jeg er gået fra de 440.000 op til 720.000 Mit spørgsmål er så Fastsætter man børnebidrag efter min faste garanti løn eller tager man udelukkende kun og kigger på hvad jeg har tjent årligt Der fremgår i min ansættelses kontrakt at jeg fast får 37.000 i måneden og er der overskud får jeg det udbetalt ved årets udgang. Mvh René

Kim

Hej, Hvorledes bliver det forhøjede børnebidrag beregnet når man har fast løn og hertil en mulig provision? Hvis man har 2 børn i en 6/8 ordning og har indgået en frivillig ordning med forhøjet bidrag, kan man så ikke uden videre blot gå til en normal/obligatorisk bidragssats iom man har og fremover opfylder forsørgerpligt?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Kim, Ved udmålingen og fastsættelsen af børnebidrag, tager Statsforvaltningen udgangspunkt i alle indtægter – herunder også provision. Da jeg formoder provisionen kan variere, fastsætter Statsforvaltningen, på baggrund af tidligere lønsedler, børnebidraget på baggrund af et skøn over din fremtidige forventede indtægt. Ændrer indtægten sig væsentligt, kan man søge om ændring af børnebidraget. Uanset om I har forskellige indkomster, kan I internt indgå aftale om børnebidrag – herunder hvorvidt det skal være normalt eller forhøjet. Vurderer Statsforvaltningen, ved ansøgning om fastsættelse af bidrag, at det aftalte bidrag er urimeligt, kan Statsforvaltningen lave om på børnebidragets størrelse. Normalt vil der ikke blive fastsat bidragspligt ved en 6/8-ordning. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

Kim

Hej Anna, Tak for dit svar. Jeg har gennem de første 6-7 år betalt 4000kr per barn helt frivilligt, hvilket blev sat ned for 3-4 år siden til 2000kr. per barn. Jeg har luftet tanken om at nedsætte mit bidrag til de obligatoriske ca1250kr pr barn, men hun vil gå i statsforvaltningen hvis det sker. Jeg har været heldig/dygtig at få provision de seneste år hvortil jeg kommer op i den høje ende såfremt man skulle gå klinisk efter årsindkomsterne de sidste par år. Fra start har vi haft en 6/8 ordning, hvor hun betalte tøj mv. som det står i "foreskrifterne". De sidste par år med det nedsatte bidrag (4000kr. for begge) har jeg måtte supplere med eget tøjkøb og betaling til diverse arrangementer som hun egentlig skulle stå for. Mine spørgsmål: Du skriver:"Normalt vil der ikke blive fastsat bidragspligt ved en 6/8-ordning.". Betyder det at jeg ret beset ikke "behøver" betale bidrag overhovedet når jeg nu næsten har dem halvdelen af tiden? Ville statsforvaltningen vurdere at jeg skal sættes op i bidrag til trods for min 6/8 ordning og at jeg gennem mage år frivilligt har betalt ekstra? Pft

Anna Øding Bjerregaard

Kære Kim, Der er en generel formodning for, at forælder der har børnene hos sig i en 6/8-ordning, opfylder deres forsørgelsespligt. Såfremt forældrene afholder udgifter til tøj og fornødenheder under børnenes ophold hos sig, og deles om institutionsomkostninger og medicin, fastsætter Statsforvaltningen som udgangspunkt ikke børnebidrag. Statsforvaltningen vil selvfølgelig inddrage den frivillige ordning som I har indgået om børnebidrag i deres vurdering. Statsforvaltningen har dog ret til at tilsidesætte ordningen, såfremt de finder den urimelig. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

Laila

Kære Christina Min eks (og jeg) fandt ud af at han ikke skulle betale bidrag til vores ældste barn, som bor hos ham i en 6/8 ordning. På det tidspunkt havde han betalt i ca. 7 mdr. Han sendte sagen til statsforvaltningen, og de afgjorde i marts 2017, at han ikke skulle betale fremover. Han har nu anket, og sagt at han heller ikke mener, at han burde have betalt i hele 2016. Dertil har han også løjet i papirerne og sagt at vi har delt alle udgifter til barnet - jeg har betalt for tøj og sko m.m.. Jeg er bekymret for om der er risiko for at jeg kan komme til at tilbagebetale bidraget.. faktum er jo at han har haft vores barn i 6 dage, men jeg har jo også i alle disse måneder betalt for tøj og sko m.m. Men det er påstand mod påstand. Mvh Laila

Karen Wung-Sung

Kære Laila, Nu kender jeg ikke til den konkrete sag, men der skal noget helt særligt til, såfremt en afgørelse skal gælde med tilbagevirkende kraft. Normalt vil en afgørelse gælde fra den bidragsudløsende begivenhed, men når der søges mere end to måneder efter, så vil det være fra det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtog ansøgningen. Som det lyder som om i jeres tilfælde. Held og lykke. Hilsen Karen Wung-Sung

Christina Vestergaard Olsen

Kan den ene forældre søge om forhøjet børnebidrag, når man har 2 fælles børn, hvor forældrene har hvert et barn på adressen. Den enes forældre indkomst er ca. kr. 576.000,- årligt og den andens er ca kr. 320.000,- årligt. Der er hidtil betalt normal børnebidrag til hinanden.

Michael

Hej Karen Det fremgår af Statsforvaltningens hjemmeside at indkomsten skal beregnes som bruttoindkomst, der er indkomst før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af rimelige pensionsindbetalinger. Indgår realiserede aktiegevinster/aktietab i beregning af bruttoindkomst? - og hvad så hvis man det ene år kommer over beløbsgrænsen på 490.000 kr. af denne grund, og det efterfølgende år kommer under. Vil man så igen kunne reguleres til normalbidraget? Jeg indbetaler ca. 1 gang årligt (lidt forskellige beløb) til privat alderspension ved siden af min arbejdsgiverbetalte livsrentepension. Er mine indbetalinger til privat alderspension at betragte som fradrag når Statsforvaltningen fastsætter årlig bruttoindkomst? Mvh Michael

Karen Wung-Sung

Kære Michael, Statsforvaltningen ændrer ikke automatisk bidragets størrelse, hvis indkomsten ændrer sig. Du eller din ekskone vil skulle søge herom. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Det er kun rimelige pensioner, som kan fradrages. Som udgangspunkt vil dine private pensionsindbetalinger ikke kunne fratrækkes, da det er ekstraordinære indbetalinger. Medmindre bidraget til din arbejdsgiverordning lægger væsentligt under forventet niveau. Hilsen Karen Wung-Sung

Michael

Hej Karen Tak for tilbagemeldingen. Jeg undres dog fortsat lidt :-) Sondres der mellem aktiegevinster og aktieudbytte? - Jeg spørger da følgende fremgår på statsforvaltningens hjemmeside: "Bidragsbetalerens indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, overtidsbetaling, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som vedkommende har bestemmende indflydelse over." Se evt. link: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8958

Karen Wung-Sung

Kære Michael, Jeg har nu fulgt op dit spørgsmål. Jeg er ikke bekendt med, hvorvidt der sondres i forhold til det jeg skrev vedrørende personskatteloven. I vejledning om børn- og ægtefællebidrag står der direkte: En parts indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte m.v. Jeg må derfor i stedet henvise dig til at kontakte Statsforvaltningen. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Dorte

Min eksmand og jeg blev skilt for 2 1/2 år siden. Der aftalte vi at betale hinanden børnebidrag efter normaltaksten, og han har siden da betalt mig børnebidrag for to børn som har bopælspligt hos mig, og jeg har betalt ham børnebidrag for et barn, som har bopælspligt hos ham. Vi har en 7/7 ordning. For 2 år siden søgte jeg om forhøjet børnebidrag, da min udgiftsbyrde er større end hans, og han lavede en "modansøgning", hvor han søgte om frafald af børnebidrag. Sagen endte med, at statsforvaltningen fastholdte, at vi skulle betale hinanden normalt børnebidrag, som vi hele tiden havde gjort. Og sådan har det så også kørt siden da. Nu er situationen den, at min eksmand har sagt sit job op, og er således arbejdsløs. Han kæmper med stress, og mener ikke, at han kommer i job inden for den nærmeste fremtid. Til gengæld vil han gerne uddanne sig til noget helt nyt. Det betyder, at han ikke får løn og ikke har udsigter til det. Og derfor mener han, at han ikke længere har pligt til at betale børnebidrag, da han fra statsforvaltningens side har fået oplyst, at en lønnedgang på x antal procent betyder, at de med stor sandsynlighed vil give ham medhold i en sag om bortfald af pligt til at betale børnebidrag. Jeg har så netop ringet til statsforvaltningen og fået oplyst, at selvom man ikke har en lønindtægt, så forsvinder ens forsøgerpligt ikke, og man vil derfor ikke gå ind og lave om i vores aftale. Man kunne måske vurdere, at man "kun" skulle betale normal-bidrag, hvis man betalte forhøjet bidrag, men man ville aldrig helt fjerne forsørger-pligten. Så hvad er korrekt her? Derudover, så er jeg nysgerrig på, hvilke parameter man bruger til at vurdere hvor meget/hvor lidt bidrag man er forpligtet til at betale? Umiddelbart kan man få indtryk af, at det kun er lønnen, der er afgørende. Min eks-mand har haft et godt job, med en meget stor løn og meget store bonusordninger. Så han har i dag en kæmpe formue, en solid pensionsopsparing samt han ejer et par boliger. Så at han har valgt at sige sit job op og dermed ikke får løn, betyder jo ikke, at han ikke har midler til at opfylde sin forsøgerpligt. Kigger man også på det?

Karen Wung-Sung

Kære Dorte, Tak for din mail. Jeg er helt enig i, at ens forsørgelsespligt ikke forsvinder, selvom man ikke har nogen lønindtægt, og normalbidraget er et minimum uanset indtægt. Det er sjældent, at statsforvaltningen træffer en afgørelse om fastsættelse af normalbidrag, når der er en deleordning, som de har gjort her, hvorfor det er vanskeligt konkret at rådgive omkring, hvad der måtte stå i afgørelsen, og forudsætningerne for dette. Normalt ville I ikke betale børnebidrag til hinanden, og I stedet skulle deles om udgifterne til børnene. Nej, man ser ikke på, at han har fast ejendom, opsparing eller lignende. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Vivi

Hej Karen, jeg har forsøgt at få Statsforvaltningens svar på følgende spørgsmål uden held: Jeg har en søn, der fylder 18 om et år, som jeg er alene med og har været det siden, han var spæd. Han går i øjeblikket i 10.klasse på efterskole. Det er forventningen, at han fortsætter på gymnasiet herefter. Jeg modtager normalbidrag fra udbetaling Danmark. Min søns far har ikke på noget tidspunkt betalt det fastsatte bidrag. For 8 år siden rejste min søns far pludseligt og uden varsel til Sydamerika, og vi kender ikke hans adresse eller opholdssted. Vi ved dog, at han har besøgt venner i Danmark og Sverige i perioder. Uanset, hvor vi søger og leder, er han ikke registreret i Danmark. Jeg vil gerne søge uddannelsesbidrag til min søn, når han fylder 18. Hvordan vil statsforvaltningen forholde sig til ansøgningen, hvis der ikke kan fås information om bidragyders indkomstforhold? Venlig hilsen Vivi

Jørgen

Hej Jeg er fraskilt med 3 børn. En på 6 og en på 19 som bor hos moren og en på 14 som bor hos mig. Hende på 19 holder et sabbatår og er derfor ikke under uddannelse. Hvis statsforvaltningen skal fastsætte det "størst muligt børnebidrag" fra mig til hende på 8 år, så afhænger det af min indtægt og hvor mange børn jeg er forsørger af. Når nu min ældste er blevet 19 år, vil statsforvaltningen så lægge til grund at jeg er forsørger til 2 eller 3 børn når de fastsætter "størst muligt bidrag" ?

Margrete

Hej Karen. Når statsforvaltningen beregner forhøjet børnebidrag, er det så lønindkomst inkl feriepenge? Og er der andre beløb, som bliver regnet med i overvejelserne af bidraget? Min eksmand har ejen virksomhed samt et godt betalt fuldtidsjob. Mvh. Margrete

Linda

Hej Karen Er blevet skilt for 9 mdr.siden. Min eks. mand betaler børnebidrag til begge vores børn på hhv 17 og 15 år. Vores datter på 15 år går på privatskole, hvor jeg betaler 1100 kr. hver mdr. Kan jeg forlange mere i børnebidrag fra min eks.mand, han betaler trods alt kun 1307 kr til hende pr. mdr og jeg har dem 11/3.

Marie

Hej Karen Jeg har et spørgsmål angående børnebidrag. Min eks mand er pr. 1/4-2016 blevet ansat i et norsk firma og er gået ned i løn, og har derfor søgt om nedsættelse af børnebidrag. det er afgjort at bidraget falder fra normalbidraget + 200 % til normalbidraget + 100 % Min eks mand har oplyst at han ikke kan trække beløbet fra i skat, da han betaler skat i Norge - Kan det passe ? Han har adresse/bopæl i Danmark. Kan han søge om yderligere nedsættelse, og er der chance for at han får det når han ikke kan benytte det danske skattefradrag ? Kan jeg evt. søge om norsk børnebidrag når han er norsk skatteborger, men ikke har bopæl i Norge ? Mvh. Marie

Peter.S

Skal man betale uddannelsesbidrag, når barnet vil hold sabbat år 1 helt år.?? Vh. Peter

Claes Christiansen

Hej Karen, Jeg har 2 dejlige drenge med min ekskone. Vi har dem 14/14. Jeg betaler normalbidraget, som efter min forståelse skulle dække alt, undtagen de ting som jeg selv vælger at købe til dem, når de er hos os. Jeg har betalt musik og skydning, og nu betaler jeg halvdelen af et mobilabonnement til den ældste. Mit spørgsmål er: hvad skal jeg betale? Hvornår skal jeg begynde at betale til fritidsaktiviteter, er det ved nummer 2 eller 3. Skal jeg betale det tlfabonnement som jeg betaler nu. Jeg føler hun er rigtig god til at bede om ekstra penge, og så bruger hun børnene i det, så jeg har utroligt svært ved at sige nej. Jeg har ledt overalt på nettet, men kan ikke finde nogen steder hvor det står hvad det dækker. Håber du kan hjælpe :) VH Claes

Karen Wung-Sung

Kære Claes, Når I har børnene i en deleordning er udgangspunktet, at I ikke behøver at betale børnebidrag til hinanden, men at I deles om udgifterne til børnene og dermed opfylder forsørgelsespligten. Såfremt du alligevel betaler børnebidrag, så dækker det alt, og det vil sige, at moderen skal afholde udgifterne til telefon, fritidsaktiviteter etc. Medmindre det er en udgift, som du alene synes der skal afholdes, eks. at du synes det vil være rart, at de har en mobiltelefon uden, at behovet er der for børnene, og uden at I som forældre har drøftet det. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Jette Toftdal

Jeg fik i 2015 børnebidrag med tilbagevirkende kraft, for 1 1/2 år, dette pga meget lang behandlingstid hos statsforvaltning og ankestyrelsen... Nu har min datter på 14 fået opkrævning fra skat, fordi hun har haft for høj indtægt på det ene år, hvor beløbet blev udbetalt (2015) og jeg har fået reguleret min boligstøtte og jeg skal betale 10.000,- tilbage, af samme grund?? Jeg forstår ikke at vi skal "bøde" for den lange ventetid? Hvad gør jeg ? Vh Jette

Erik Bækby

Hej Karen Min ex. kæreste har søgt om uddannelses bidrag til vores søn på 18År. (som bor hos hende) Som jeg har forstået reglerne for fastsættelse af uddannelsesbidrag så tager de udgangspunkt i min indtægt som i 2016 var 395.000,- og dette beløb skal man fratrække ATP og rimelig pensions opsparing som i 2016 er ca 46.000,- ( egen betaling 4% + Arbejdsgiver betaling 8 % ) + 1100,- i ATP så vil jeg ende med en indtægt på ca. 348.000,- Med udgangspunkt i dette så vil jeg vel ikke blive pålagt at skulle betale uddannelsesbidrag er dette rigtig forstået? På forhånd tak Mvh. Erik

Karen Wung-Sung

Kære Erik, Du har ret i, at udgangspunktet er, at der ikke vil blive fastsat uddannelsesbidrag, hvis din indkomst efter fradrag af rimelige pensioner er under ca. kr. 370.000. Hilsen Karen Wung-Sung

Erik Bækby

Hej Karen Statsforvaltningen og Ankestyrelsen har begge taget udgangspunkt i min skatte mappe for 2016 og kommet frem til at jeg skal betale uddannelsesbidrag, men når de tager udgangspunkt i skatte mappen så er de 8 % som bliver betalt til min pension af min arbejdsgiver jo ikke fratrukket, dette drejer sig om ca. 32.000,- Som jeg læser reglerne i VEJ nr. 11346 af 30.12.2015 under punkt 5.4 Så skal denne indbetaling også fratrækkes min indkomst, er dette ikke korrekt forstået? Beregningen skal vel bygge på min faste månedsløn ganget med 12 og derefter skal pensions indbetalinger fratrækkes ( mine egne 4% + de 8% fra min arbejdsgiver) og - ATP er dette ikke korrekt? Mvh. Erik Bækby

Lars Engmark

Hej Mig og min x har 7/7 deleordning. Mit spørgsmål er, om vi må/kan betale børnebidrag til hinanden. Vi har to børn sammen, hvor vi har et barn hver tilmeldt vores folkeregister adresse. En ordning, der sikre og tilgodeser os begge to. Børnene følges selvfølgelig ad, en uge hos mig og en uge hos moren. Kan vi betale børnebidrag til hinanden og tilmed trække det fra på skattebilletten. Ifølge Skat hjemmeside står der følgende: I har hver et barn boende. Har I en skriftlig aftale om at betale børnebidrag til det barn, som ikke bor hos jer, får i begge fradrag. Det gælder også, selv om betaling sker ved hel eller delvist modregning i det beløb, den anden betaler. Hvis vi betaler børnebidrag til hinanden er det så fradragsberettiget? Det skal så tilføjes, at min x tjener dobbelt så meget som mig, og hun er derfor bange for, at statsforvaltningen eller jeg vil lave en indsigelse på mere betaling af børnebidrag. Jeg har ingen intentioner om dette, men det kan vil heller ikke lade sig gøre, hvis vi har lavet en skriftlig aftale, og vi har en 7/7 deleordning. Min X er derfor bekymret for, at hun kan ende med, at være taberen, hvis vi laver en skriftlig aftale om børnebidrag til hinanden. Har hun en grund til at være bekymret ? Håber på svar. Mvh. Lars.

Karen Wung-Sung

Kære Lars, I kan lave en skriftlig aftale om børnebidrag ved at hente en aftale på Statsforvaltningens hjemmeside. Børnebidraget vil være fradragsberettiget. I skal være opmærksom på, at I kan lave en aftale, som enten kan ændres eller som kun kan ændres ved særlige omstændigheder. I skal passe på og drøfte nøje hvilke hensyn, der skal tages. Hilsen Karen Wung-Sung

Peter S

Hejsa. Jeg har tre børn en 19 og 10 ,12 år,hende på 19 har en anden mor. Jeg betaler udd.bidrag til hende,så vil jeg hør om det er rigtig at jeg kunne slip for dette da hun fik sin børne opsparing fra mig da hun blev 18 år?? Så har jeg de to dreng som bor hos deres mor,hvor jeg betaler normal børnbidrag og eks tillæg på 200% . Det jeg vil hør om det er om jeg kan slippe for de tillæg på 200% når jeg har dem 10 dag om mdr? Og jeg køre dem i skole i de dag jeg har dem,ca 40 km til deres skole den ene vej og henter dem igen når de for fri fra skolen.. Med venlig hilsen Peter S

Lise Kjelstrøm

Hej. Har søgt forhøjet børnebidrag og har nu fået en afgørelse hvor man fastsætter et bidrag udfra en forventet indtjening på en virksomhed. Virksomheden havde en indtjening på 7 mdr. på 1,4 mio og derudover havde han tjent 1,4 i lån og fratrædelsesgodtgørelse. Han siger nu han forventer en indtjening på 750.000 om året og det sætter de ham i bidrag af. Er det ok at man ikke i det mindste omregner hans virksomhedsindtægt til en årlig indkomst men alene tager hans ord for en forventet indtjening. Det skal siges at han ikke kan leve som han gør med en sådan indtægt, så den er alene sat for at undgå betaling af 300%. Hvad er rigtigt? Skal jeg så afventet hans nye selvangivelse og så starte en ny sag, som så igen bliver på forventet bidrag eller hvad er rigtigt. På forhånd tusind tak for hjælpen. Hilsen Lise Kjelstrøm

Sofia

Hej Karen Jeg har søgt om uddanelses bidrag fra min exmand ( hans indtægter er ca 800000kr årligt) til vores 18 årig søn, som læser på et gymnasie. Min exmand har været rasende da han fik at vide om det, og presser nu vores søn og mig til at jeg tilbagekalder min ansøgning, fordi, som han siger, det vil være til en stor økonomisk ulempe for vores søn, som bor hos mig og er påbegyndt et fritids vikarjob, hvor han forventer at får 90-110kr i timen. Hans far har ikke flere børn Efter farens anbefalinger, vores søn læser på et dyrt gymnasie og det er hans far alene besluttede at betale alle udgifter til det, for jeg har ikke råd til det. Han mente også at vores søn skal have en meget dyrt pc og købte sådan en. Det er vi ikke har aftalt- jeg ville i hver fald aldrig have godkend at være med til at betale for så dyr uddanelse eller pc. Vores søn skal snart starte på køreskole- og det er hans fars fødselsdags gave til ham - at få betalt kørekort, - selv om jeg har også givet penge til min søn til dette formål. Hans far ikke har lavet en børneopsparing til ham. Det har jeg gjørt. Men nu truer/ presser han båder mig og vores søn til at jeg tilbagekalde min ansøgningen, fordi, sagde han, alle has frivillige udgifter til sønnen skulle medregnes til uddanelses bidrag, og de udgifter er højere end ud.bidrag, og at vores søn skulle alligvel betale skat af det fastsæt uddanelsesbidrag, plus det vil går over hans fri kort,da han vil forhåbentlig tjenne nogle penge, måske 2000-3000kr.om mdr. Mit spørgsmål er: kan det være rigtigt at min exmands frivilige udgifter/ gaver til vores søn fratrækkes uddanelsesbidrag? Og at fastsætelsen af UB bliver til en økonomisk ulemper for ham? Jeg vil ikke indgå en privat aftale med min ex, selv om han siger at han vil hjælpe med alle nødvendige udgifter til sønnen i fremtiden, for min tidligere erfaringerfaring fra vores meget hård skilsmisse/ forældremyndigheds sag har overbevist mig at jeg ikke kan stole på ham. På forhånd tak Mvh Sofia

Karen Wung-Sung

Kære Sofia, Beklager jeg først har sendt din mail nu, og dermed mit sene svar. Statsforvaltningen fastsætter ikke uddannelsesbidrag, hvis jeres søns egen indkomst er omkring kr. 6.000 inkl. SU om måneden. Uddannelsesbidrag kan fastsættes, hvis bidragsbetaler ikke opfylder sin forsørgelsespligt på anden vis. Hvis faderen overfor Statsforvaltningen kan dokumentere, at han betaler en række udgifter, og dermed opfylder sin forsørgelsespligt, vil han formentlig ikke blive pålagt bidrag. Har du efterfølgende hørt eller talt med Statsforvaltningen? Ellers vil jeg foreslå, at du kontakter dem med henblik på en drøftelse af din konkrete situation. Hilsen Karen Wung-Sung

SG

Hej Karen Vil eventuelle aktieindtægter tælle med i ens samlede indkomst? Her tænker jeg på aktieindtægter af frie midler, som man satser. Der kan jo være stor forskel fra år til år om det giver overskud eller underskud. Mvh SG

Kim Jakobsen

Hej Karen Jeg har i hele 2016 betalt normalbidrag +50% en aftale min eks og jeg har lavet da jeg lå lige på grænsen af 540000 og har to børn.Her ved årskiftet siger min indkomst 515000 og grænsen hedder i år 550000 derfor mener jeg at skulle betale normalbidrag i 2017 hvilket min eks ikke er enig i og jeg søger derfor statsforvaltningen om at fastsætte bidrag . Mit spørgsmål er nu må jeg bremse udbetalingen af normalbidraget og de 50% vi har aftale om indtil amtet har afgjort sagen eller nøjes med at betale normalbidraget så min eks ikke kommer til at skylde mig penge? På forhånd tak for svar Med venlig hilsen Kim

Ulrik Dyrsø Jensen

Hej Jeg og barnets mor laver selv aftale om børnebidraget, hvor mit normalbidrag siden som regel i beløbs størrelse følges stigende støt i de år. Fastsat normalbidrag pr måned i 2016 er 1307 kr, men jeg ved ikke med nye regler. Fastsætter Statsforvaltningen normalbidraget fortsat, dvs pr måned 2017, - måske ikke længere mere pga nye regler eller hvad. Jeg vil blot vide hvor meget normalbidraget vil være fra januar 2017...... Ulrik

Lise

Hej. Jeg står desværre i en rigtig træls situation. Jeg gik fra mine 2 børns far for 2 år siden og vi har efterfølgende været i både, byret, Landsret og fogedretten i kampen om bopæl og samvær. Min ex har konstant kæmpet mod børnenes ønsker alene fordi han ikke ønsker at betale børnebidrag. Efter 2 års kamp er bopæl og samvær nu fastsat og børnene har bopæl hos mig og en 10-4 ordning. Børnenes far er sat i bidrag +200 %. Han havde sidste år en indtægt på kr. 2,8 mio så umiddelbart burde det være +300%, men statsforvaltningen sov i timen så der ligger en klage på dette. Begge børn går på en privatskole som koster kr. 1660 pr måned pr. Barn og inden jeg flyttede sagde jeg at vi måtte dele denne udgift. Da vi fik afgørelsen 6mdr. Efter jeg søgte - trak han jvf. Afgørelsen skolenepengene fra i hans bidrag og har efterfølgende ikke ville betale til skolen, men fremsender budget og siger jeg tjener på børnene. Jeg har brugt 250.000 kr i advokatomkostninger, og vores økonomiske bodeling skal i landsretten i juni., så min økonomi er trods en god indtægt presset, da jeg har måtte låne til det hele og han intet har ville betale end ikke til børnenes værelser hos mig - han beholdt alt. Jeg skrev til ham efter afgørelsen fra statsforvaltningen at han enten måtte betale halvdelen af skolepengene eller medunderskrive en udmeldelse. Jeg fik blot det svar at jeg ikke kunne flytte børnene når vi ikke var enige. Jeg har så betalt min andel af skolepengene og vi har nu været på rektors kontor fordi vi er i restance og fået at vide at vi skal meddele om børnene skal blive på skolen og hvis ikke smides de ud pr. 1 januar 2017. I går skrev han så at han havde lagt ud for mig så jeg kunne få tid til at overveje at betale for børnene af det bidrag han betaler og har så vedlagt et budget igen. Skal jeg virkelig acceptere dette. Jeg ved godt han ikke kan pålægges at betale, men kan han så pålægge mig at jeg skal - jeg ønsker selvfølgelig ikke at børnene skal skifte skole - de har lidt nok med den far, men på den anden siden ved jeg ikke hvor længe han tjener penge - han er konsulent i den finansielle sektor, så det er også nødvendigt for mig at få en buffer, og med lån til nyt hus, advokatomkostninger, møbler mv, så er der ikke meget at gøre godt med. Det skal siges at han har taget penge ud fra vores konto i hele vores samliv - vi var ikke gift - og det drejer sig om knap 1 mio. Han har hevet ud, så også der har han snydt mig, og det er derfor vi skal i landsretten, så jeg orker ikke at blive ved med at være afhængige af hans velvilje eller mangel på samme vedr, børnebidraget. Kan det være rigtig at han kan gøre dette og dermed stadig kontrollere min økonomi. Beklager den lange og lidt indviklede mail, men det er en psykopat jeg er oppe imod - desværre, på forhånd tak for hjælpen

Karen Wung-Sung

Kære Lise, Tak for din mail. Jeg kan godt forstå din frustration. Allerførst så kan han ikke hindre, at jeres børn starter i distriktsskolen, selvom I ikke er enige i en udmeldelse. Som det fremgår af det du skriver, så er han i Statsforvaltningen ikke blevet pålagt at betale skolepenge, til trods for, at I har aftalt at deles om udgiften. Hvis det er korrekt forstået, så er det dig, som har forpligtelsen til at betale skolepengene. Hvis han vælger at betale, uden at det er aftalt mellem jer, så vil jeg umiddelbart mene, at det er en udgift han har påtaget sig, som du ikke er forpligtet til at tilbagebetale til ham. Held og lykke. Hilsen Karen Wung-Sung

Lise

Kære Karen. Tak for dit hurtige svar - jeg troede desværre at en aftale var en aftale og fik derfor ikke sagt det i statsforvaltningen -det eneste jeg har er et brev hvor han har skrevet til advokaten at jeg vil have forhøjet bidrag plus halvdelen af skolepengene, og så har han siddet i bestyrelsen på skolen hvilket jo gjorde jeg ikke troede der var et problem med aftalen - Men jeg har nu lært på den hårde måde at man ikke kan stole på ham - desværre. Forstår dog ikke logikken i at man som bopælsforældre kommer til at hænge på skolepengene når begge skal underskrive indmeldelsen og de gik på skolen da jeg flyttede - der virker ikke rimeligt da det jo er en ekstra ydelse man køber i forhold til en alm. folkeskole - og så slet ikke når Statsforvaltningen er mere end 6 mdr. Om at fastsætte bidraget for så er det mange penge han får liv at fratrække. På forhånd tak. Hilsen Lise

Stefan

Hej Jeg har en søn snart 18 år som bor hos sin mor i Norge. Jeg har nu modtaget et brev hvor de skriver at jeg kan blive pålagt at skulle betale udannelsesbidrag til ham. Min indkomst er på ca 340-350.000kr Jeg er lidt bekymret for om jeg skal betale fordi jeg har en aftale med banken om at min boliggæld skal være væk inden den afdragsfri periode udløber. Kan jeg forholde mig til de danske regler om betaling af udannelsesbidrag? Mvh Stefan

Annika Dyhr

Hej Karen Jeg er enlig mor til 3 børn, som har har adresse ved mig derfor er det mig som får børneydelsen hver 3. måned, nu er jeg i den situation, at min x-mand vil have at vi dele vores søn 7/7, hvor vi før har haft 9/5 ordning for alle 3 børn. Han vil nu kun betale børnepenge for de 2 børn, hvilket er fair for han har vores ligeså meget som mig, men skal han så ikke betale 50 % af udgifterne? Han siger jeg stadig skal betale alt, for jeg får børneydelsen..? Jeg bor alene, hvor han bor sammen med sin nye kæreste, derudover har han en rigtig god løn, kan det virkelig passe, jeg skal betale alt fordi jeg får børneydelsen? Håber du kan hjælpe. Med venlig hilsen Annika

Vittorio Vito Vitale

Hej, Jeg vil gerne bare spørge om uddannelse afgift for min 16 år søn. vi har fællesforældremyndighed og vi har varet skilt i 11 år, har altid betaler børnebidrag, vi deler transportafgift og fritidsaktivitet i sidste 2 år før jeg har altid selv betaler alle afgift til fritidsaktivitet og transport. Jeg køber selv tøj/sko og søger på min søn lommepenge og ferie. nu han er på gymnasium og min ex-kone vil gerne at jeg deler udgift til forskellige tur, min ex kone tjener meget mere om mig. Bliver jeg pligt til at betaler denne extra afgift til uddannelsetur? Mvh håber den at jeg skriver er nemt at forstå. Vittorio

WB

Min eksmand betaler ikke det ektra % tilæg på 2314,- kr/md. som Statsforvaltningen har afgjort at han skal. Jeg har ansøgt Udbetaling Danmark om at opkræve dette, men de kan ikke få fat i ham. Han bor i udlandet (Tyskland), men ignorerer alle henvendelser. Sagen er nu overgået til Skat. Herefter hører jeg ikke mere. Hvad kan jeg gøre? Er det overhovedet en sag som Skat vil gå ind i, eller hvad kan jeg gøre? Der må være en måde at indhente penge, når han bor og arbejder i Tyskland (i et vellønnet job)? med venlig hilsen WB

Jørn

Hej Karen Hvis vi nu antager at ens bruttoløn er 480000kr Der er pensionsindbetalinger på 4% fra medarbejder og 8% fra arbejdsgiver Der er forpligtelser over for et barn Statsamtet skriver at der er fradrag for rimelige pensionsordning ,samt ATP Er det en procentsats de regne ud fra ? Hvordan ser regnestykket så ud vedr. børnebidrag skal der betales 100% eller normal? Tak for svaret sidst😄 Hilsen Jørn

Kim Asmussen

Hvis man nu i årevis har tjent mere end 480.000 kr. om året og altid kun har betalt normalbidraget - hvor lang tid kan ens ex så gå tilbage i tid og kræve dobbeltbidrag? Indgår tjenestemands-invalidepension på ca. 10.000 kr. hver måned som man fik tildelt for mange år siden i årsindtægten?

Jørn

Hej Karen Jeg har en søn der blev færdig med gym her i sommeren 2016 Han bliver 20 år hertil nov. bor hjemme ved sin mor og har job.. Jeg har betalt uddannelsesbidrag ,efter der blev søgt om det af min ex igennem statsamtet ..(har selvfølgelig også betalt børnebidrag til han blev 18 år) Så min ex har viden om hvad min årsløn,samt renteindtægt er i år 2014 og den var ca 520000 brutto hvoraf de 10000 er renteindtægt Renteindtægt bliver åbenbart regnet med i ens bruttoløn.. Dog skal der lige tilføjes at renteindtægten er lidt omsondst da den giver 10000 kr om året i renteindtægter ,men samtidig også 10000 kr i renteudgifter på årsopgørelsen så lig med nul....kr ,men umuligt at forklare SF ... Men fint nok jeg skulle betale 1157 om måneden i uddannelsesbidrag og har selvfølgelig betalt til min ex lige til den sidste dag hvor min søn blev student ... Herefter har jeg valgt at at sende 1150 kr om måneden til min søn alligevel til lommepenge selvom jeg ik behøver .. Så her den anden dag skriver min ex at hun vil have flere penge til vores datter så jeg ca skulle af med 2464 kr om måneden (betaler ca 1596 lige pt ) Og det skulle gælde fra den 1 nov og med tilbagevirkende til sommeren hvor jeg stoppede med at betale hende .. Min datter bliver 18 år næste år i april og den eneste jeg har forsørgelsespligt overfor nu..hun bor også hjemme.. Mine spørgsmål går på.. Min ex skriver at statsamtet går 2 år tilbage (2014) hvor min årsløn var ca 520000 og udregner herefter forhøjelsen til min datter på ca 2464 kr .. Kan det passe de regner det ud derfra ? Og bliver det os med tilbagevirkende nu her til sommeren? Skulle da syntes de udregne efter 2015 eller 2016 2015 tjente jeg ca 470000kr 2016 bliver ca 470000kr Jeg burde jo egentlig kun betale normalbidrag nu da det skelner ved 480000kr ...??? Hvis min ex får medhold i dette kan jeg så søge om nedsættelse af uddannelsesbidrag næste år når min datter bliver 18 år? Kan se der er jo så nogle andre tal der gælder .. Eller er det her bare pyller og så bare betale ved kasse et😄 Hilsen jørn

Martin

Hej Karen Jeg har tidligere haft en ligelig dele-ordning på mine to piger med min ex. Hun varetog alle udgifter på det ene barn og jeg på det andet. Vores del-ordning har været ligelig. Vi har pr. 1.11.2016 aftalt at pigerne fremadrette begge skal have adresse hos moderen i en 11-3 deleordning. Hun har søgt fastsættelse af børnebidrag ved Statsforvaltningen. Hvordan stiller det mig fremadrettet. Min datter har en pony der er opstaldet. Planen er, at hun selvfølgelig skal forsætte med at ride. Kan læse mig frem til, at hun skal varetage udgifter i forhold til fritidsinteresser, tøj mm. men kan jeg forvente at hun varetager alle udgifter eller nogle i forhold til vores datters pony. Som jeg har købt til hende og tidligere har varetaget alle omkostninger på. Da vi havde en ligedelordning. mvh Martin

Karen Wung-Sung

Kære Martin, Det er korrekt, at du ved betaling af børnebidrag opfylder din forsørgelsespligt, og ikke er forpligtet til at afholde yderligere udgifter. Omvendt kan du hellere ikke forpligte moderen i forhold til udgifter til pony etc., og du kan risikere, at moderen ikke har råd til, at din datter kan fortsætte hermed, og så må du selv beslutte om du vil afholde udgiften. Jeg vil foreslå, at du tager en drøftelse med moderen, og får en snak om en eventuel fordeling af de fremadrettede udgifter. Hilsen Karen Wung-Sung

Karen Wung-Sung

Kære Julie, Statsforvaltningen vil bede om faderens bemærkninger til din ansøgning. Hvis han kan godtgøre, at I nu tilnærmelsesvist har en deleordning, vil I begge opfylde jeres forsørgelsespligt, og han vil ikke skulle betale børnebidrag. Såfremt I har lavet en aftale om, at du fortsat skal stå for alle udgifter vedrørende jeres søn, og at faderen opfylder sin forsørgelsespligt ved at betale børnebidrag, så er det en anden sag. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Julie

Hej Karen. Tusind tak for svar. Min søns far vil ikke deles om de fleste udgifter, men fastholder kraftigt at han skal betale børnebidrag for på den måde at overholde sin forsørgerpligt. Derfor står jeg for langt størstedelen nu. (Såsom Tøj, overtøj, sko, SFO) Men kan jeg få forhøjet bidrag tildelt når vores søn er nogenlunde ligemeget hos os begge og han betaler normal bidraget allerede?

Julie

Hej Karen. Min søns far betaler normal bidraget på 1307,- og få andre udgifter deler vi (briller og fritidsinteresse) Ellers betaler jeg alt. Vores søn er for nyligt begyndt at være nogenlunde lige meget hos os begge, en aftale vi mundtligt selv har lavet. Mit spørgsmål er nu hvor stor er sandsynligheden for at jeg kan få tildelt forhøjet børnebidrag? Hans far tjener mere end 480.000,- kan han argumentere imod? Kh Julie

Karen Wung-Sung

Kære Julie, Statsforvaltningen vil bede om faderens bemærkninger til din ansøgning. Hvis han kan godtgøre, at I nu tilnærmelsesvist har en deleordning, vil I begge opfylde jeres forsørgelsespligt, og han vil ikke skulle betale børnebidrag. Såfremt I har lavet en aftale om, at du fortsat skal stå for alle udgifter vedrørende jeres søn, og at faderen opfylder sin forsørgelsespligt ved at betale børnebidrag, så er det en anden sag. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Cecilie

Hej Karen Jeg har 2 børn med min eksmand. Vi har været skilt i 8 år. Der har aldrig været betalt børnebidrag. Mine børn er nu 11 og 13 år og min datter på 13 år har for knap 2 år siden valgt at bo mere hos mig i en 10/4 ordning som jævnligt er lidt mere end det. Lillebror er i en 7/7-ordning. Jeg har altid betalt daginstitution overtøj og fodtøj til børnene. Resten af de større ting har været noget vi har aftalt løbende. Såsom briller. Begge mine børn går til fritidsaktiviteter som vi mundtligt har aftalt at være fælles om at betale. Det er dog som oftest svært at få min eksmand til at betale selvom det efter nogen tovtrækkeri som regel lykkes. Dog har jeg jeg haft op mod 7-8.000 kr til gode før han har betalt. Sidst jeg fik penge fra han var for 2 år siden. Dette til trods for at vores datter startede i privat skole efter sommerferien sidste år og det var en klar aftale at han skulle betale havldelen af dette. Jeg gør opmærksom på at jeg vil have penge af ham her i foråret og 'pludselig' skal der trækkes cykel-indkøb for 8.000 kr fra. Noget vi ikke har aftalt - jeg ville i hvert fald aldrig have godkendt at være med til at betale så dyre cykler samt privattegnet sygeforsikring til børnene med tilbagevirkende kraft i 3 år. Så pludselig skylder han mig kun lidt over 2.000 kr, som han ikke betaler til mig selvom han selv siger at det mener han jeg skal have. Jeg kan ikke overskue endnu et langt tovtrækkeri, så jeg vælger i stedet at sende ansøgning til statsforvaltningen om forhøjet børnebidrag, hvilket har gjort min eksmand meget vred og han har gjort indsigelser. I hans indsigelse beskriver han hvorledes han mener at være blevet snydt i forbindelse med vores bodeling for 8 år siden samt at mit ønske om børnebidrag alene skyldes at jeg har for højt et forbrug og kun ønsker bidrag til at dække dette forbrug. Han begrunder denne beskyldning med at jeg, trods jeg er akademiker uden problemer med at få relevant arbejde, sidste år valgte at tage ufaglært arbejde i en periode. Derudover beskriver han at han mener at vores datter har valgt primært at bo hos mig under pres fra mig og at jeg nægter hende psykolog-hjælp, som han mener hun har brug for. Jeg har fået mail i e-boks fra statsforvaltningen, hvor de beder mig svare på hans indsigelse. Mit spørgsmål er: Har han mulighed for at undgå at komme til at betale bidrag med henvisning til at han betaler omend noget sporadisk til fritidsaktiviteter - og fremadrettet til vores datters skole? Er der andre forhold som gør at han kan undgå at komme til at betale? F.eks. vil man se på om påstanden om at hun bor hos mig under tvang skulle afgøres først? Hilsen Cecilie

Karen Wung-Sung

Kære Cecilie, Tak for din mail. Du bør overveje at kontakte en advokat, der kan være dig behjælpelig med at sikre, at alle indsigelser og argumenter kommer med til Statsforvaltningen. Bodeling og dit eventuelle forbrug har ingen betydning. Det der har relevans er hvordan han opfylder sin forsørgelsespligt og om han kan dokumentere det. Hvorvidt han vil blive pålagt at betale privatskole, vil afhænge af om du kan bevise, at I har indgået en aftale om dette. Hvis ikke er udgangspunktet, at han vil skulle betale bidrag efter sin indtægt. Din datter har bopæl hos dig, så derfor er det ham der skal betale bidrag. Hvis han vil have det anderledes, må han søge om at få bopælen over hende. Det vil ikke influere på denne afgørelse. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Mor

Hej, Jeg har to børn på en 7/7 ordning, hvor jeg har adressen på det ene barn, og far adressen på det andet. Vi lavede ved skilsmissen en privat aftale om grundbidrag + 200% fra far til mig, og grundbidrag fra mig til far. Denne aftale ville far gerne annullere, derfor lavede han en ansøgning om bortfald af aftale hos Statsforvaltningen. Afgørelsen blev, at han ikke fik medhold. Nu overvejer jeg, om samværsordningen skal ændres til en 9/5. Hvis den bliver det, ønsker jeg at have adressen på begge børn. Hvad skal far herefter betale i bidrag? Jeg går ud fra, at han fortsat skal betale grundbidrag + 200% for det ene barn, da det er afgjort af Statsforvaltningen. Kan jeg forvente, at han så skal betale det samme til det andet barn, hvis adressen flyttes til mig? Jeg forventer naturligvis, at jeg så skal afholde alle udgifter til fx fritidsaktiviter, men kan jeg forvente, at han fortsat selv betaler det tøj, som hun bruger, når hun er hos ham? Der er en væsentlig forskel i vores indtægter - han tjener som minimum 2,5 gang, hvad jeg tjener om året.

Karen Wung-Sung

Kære Mor, Såfremt du måtte ende med både at få bopælen, evt. via en retssag, og få samværet nedsat, evt. via Statsforvaltningen, så vil han skulle betale børnebidrag til begge børn. Når han betaler børnebidrag, opfylder han sin forsørgelsespligt, og han skal derfor ikke betale tøj, fritidsaktiviteter udover. Hvorvidt han skal betale forhøjet afhænger af hans indtægt. Du vil kunne se på statsforvaltningens hjemmeside, hvad du vil være berettiget til. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Charlotte Jacobsen

Hej Min tidligere ægtefælle har et lille landbrug og driver det som en privat virksomhed. Dette har i 8-9 år medført, at han har betalt grundbeløbet i børnebidrag, da virksomheden hvert år har givet underskud. Hans egentlige erhverv er mellemleder i en kommune med en indkomst på +500.000 - vi har 2 børn, den ældste bliver 18 i oktober, så mit spørgsmål er egentlig bare om det juridisk set er korrekt, at underskud fra virksomheden fratrækkes i personlig indkomst eller det kun er overskud af virksomheden, der indgår i beregningen?

Brian

Hej. Vedr. uddannelsesbidrag et det så kun min indtægt det tæller eller er det den samlede husstandsindtægt, altså min nye kones og min indtægt, som Statsamtet kigger på ved fastsættelse af evt. uddannelsesbidrag til det barn jeg har med min ekskone, som fylder 18 år til februar. Mvh

Torben Borg

Hej Statsforvaltningen har lige fastholdt en afgørelse hvor jeg skal betale 200% tillæg selv om jeg i bedste fald tjener 798.000 om året. De skriver selv at de regner med jeg tjener 64.000 om måneden i år. MEN, de 10.000 af disse er bonus og derfor ikke faste. Alligevel så laver de en afgørelse hvor de antager jeg får bonus hver måned fremadrettet. Men når året er omme kan det være jeg kun har haft en bruttoindtægt på 700.000 og ikke 800.000 hvis jeg ikke får min månedsbonus. men så har jeg alligevel betalt 200% hele året. Kan de virkelig fastsætte ud fra en bonus jeg ikke ved jeg får? Og hvis jeg kun får 700.000 totalt på året, kan jeg så få noget af bidraget tilbage? Med venlig hilsen Torben Borg

Mor til to

Jeg har to drenge som bor hos mig og er hos deres far 5/9. Jeg får normalbidraget + 400% efter en privat skriftlig aftale (printet fra Statsforvaltningens hjemmeside). Aftalen kan ændres jf. §17, dvs. ved væsentlige ændrede forhold - i teksten står der eks. en lønnedgang på mindst 20-25%. Men hvad kan væsentlige ændrede forhold ellers være? Ændring til 7/7 og hvad ellers?

Jesper

Hej jeg har 3 børn og skal skilles har en indtægt på ca 610000 før pension og ATP. Hun har en indtægt på ca kr.150000 vi skal have en ordning der hedder 9/5 ifølge statsforvaltningen ser det ud til jeg kun skal betale normalbidraget grundet min indkomst fratrækkes min pensionsopsparing som er ca. 50000 er det korrekt el skal jeg betaler 100% bidrag?

morten

Hej, jeg er i den situation at jeg ikke har haft nogle reel indtægt i to år. Jeg lever af nogle renteindtægter fra en placeret formue. Da jeg ikke har nogle decideret indtægt, dog formuende, hvordan fastsætter man så børnebidrag?? mvh Morten

Jan Bo Hjelmbjerg

Hej Jeg vil høre om hvordan pensionen indgår i en beregning af børnebidrag, idet Statsamtet oplyser at man ser på bidragsyders bruttoindtægt fratrukket en rimelig pensionsopsparing. Hvad er en rimelig pensionsopsparing ?? I øvrigt har jeg også hørt at hvis bidragsyder køber tøj, cykler, computer eller betaler til fritidsaktiviteter til børnene vil dette også indgå i den samlede beregning, er det korrekt??

Karen Wung-Sung

Kære Jan, En rimelig pensionsordning er som udgangspunkt en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, som vil blive fratrukket i beregningen af din indtægt. Bopælsforælderen skal afholde udgifterne til tøj, fritidsaktiviteter etc., og samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt ved at betale børnebidrag. Hvis bopælsforælderen trods gentagne opfordring ikke sørger for tøj etc., vil jeg anbefale, at du kontakter statsforvaltningen med henblik på, at der kan tages højde for dette i en evt. afgørelse. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung Såfremt samværsforælderen mener, at barnet skal have en cykel, er det ikke noget, der kan trækkes fra.

Carsten

Hej Jeg har to børn på 9 og11 år. De går begge på privatskole. Mit spørgsmål er om udgiften til privatskolen er dækket af børnebidraget eller jeg særskilt skal betale for udgiften til privatskolen ved siden af børnebidraget? Med venlig hilsen Carsten

Frustreret far

jeg har 3 børn og en indtægt på ca 960.000 årligt. Jeg har en 4/10 samværsaftale. Da jeg og min søns mor gik fra hinanden indgik vi en aftale om at hun skulle modtage normalsatsen +400 % indtil vores søn skulle starte i skole. Vi indgik senere hen en aftale om at jeg kunne trække 1000kr fra i bidraget da jeg selv sørger for alt: tøj,sko,fritidsinteresser osv. Denne aftale om de 1000kr er en aftale min søns mor selv foreslog. Hun foreslog over en SMS - her er ordlyden af sms-en : Skal vi ikke aftale at du trækker 1000kr fra i børnebidrag også selv står for alt tøj osv. Denne aftale blev indgået i feb 2014 og har været praktiseret siden. I august 2015 startet vores søn så i skole og jeg søger om at få fastsat bidraget efter min indkomst. Jeg bliver fastsat til at betale normalbidrag+ 200 % pr september 2015. Min søns mor anker afgørelsen fordi hun er utilfreds over at hun ikke længere får normalbidraget+ 400 % Hun nævner i klagen at jeg trækker 1000kr fra og at hun på ingen måde kan leve for det beløb. I feb 2016 kommer der så brev fra Ankestyrelsen som fastholder at jeg skal betale normalbidraget + 200, men at vores aftale omkring de 1000kr ses som bortfaldet sammen med den nye afgørelse i september 2015. Min søns mor går derfor til udbetaling Danmark og beder dem opkræve de 1000kr med tilbagevirkende kraft fra september 2015. Min søns mor har på intet tidspunkt beklaget sig over vores aftale om de 1000kr og det at jeg selv står for tøj osv. eller gjort nogen hentydninger til at hun gerne vil have aftalen ophørt. Jeg har selv stået for alt tøj, fritidsinteresser osv. Præcis som altid i perioden hvor Ankestyrelsen har behandlet sagen. ( og gør det stadig) Direkte adspurgt moren om jeg så kan begynde og få noget tøj osv med, er svaret at vi har en aftale om at det skal jeg selv sørger for. ( desværre ikke noget jeg har på skrift) Men nu står jeg i en situation hvor udbetaling Danmark vil have at jeg skal betale 11000 kr tilbage. Hvilket jeg ikke mener kan have sin rigtighed. Jeg kan jo ikke få tøj med med tilbagevirkende kraft. Jeg mener også at den aftale vi indgik omkring at jeg kunne trække 1000kr fra ikke hæfter sig på beløbet af børnebidrag, men på at jeg står for tøj osv. Jeg forstår derfor ikke hvordan en sådan aftale kan sletters af Ankestyrelsen uden at min søns mor selvfølgelig også skal sende en taske med tøj osv med knægten. En aftale er vel begge veje? Jeg mener jo at hendes stilhed og at hun ikke giver mig tøj osv med må ses som hendes accept på at vores aftale er forsat. Kan det virkelig være rigtig at jeg skal betale de 1000kr tilbage med tilbagevirkende kraft siden sep 2015 ? Hvad kan jeg gøre? Jeg føler virkelig jeg er fanget i systemet. Snakker jeg med udbetaling Danmark, sender de mig videre til statsforvalingen og de sender mig videre til Ankestyrelsen. Alle jeg snakker med mener ikke at det kan være rigtig. Men ingen kan gøre noget. Kan det måske hjælpe mig at få en advokat på? Kan man overhoved tage sådan en sag i retten ? Venlig hilsen frustreret far.

Dea

Hej Jeg sidder med afgørelsen omkring ekstra 100 % tillæg til børnebidrag. Det er ikke muligt for UT og far at blive enige om en fast økonomisk aftale, hvorfor at Udbetaling Danmark idag udbetaler børnebidraget. Jeg har idag talt med Udbetaling Danmark omkring udbetaling af tillægget. Her fortæller de at tillægget ikke kan udbetales før far har indbetalt tillægget. Hvis far ikke betaler så kan Udbetaling Danmark gøre udlæg i hans overskydende skat. Vil det sige at det kan komme dertil at jeg faktisk ikke kan få børnenes tillæg udbetalt ? Har jeg mulighed for selv at gøre udlæg i noget af hans værdi ? Det drejer sig om 3 gange 100% tillæg så det løber hurtigt op hvis far ikke betaler - pt er der manglende for 2 måneder og inden Udbetaling Danmark får partshørt mm så kan beløbet jo vokse betragteligt. Kan det passe at der ikke er mulighed for at få tillæggene sat i kontinuerlig udbetaling ?

Michael

Skal der betales uddannelsesbidrag i ferierne som f.eks sommerferien?

Karen Wung-Sung

Kære Michael, Det står jer frit for at aftale andet, men hvis det er en afgørelse som er truffet af statsforvaltningen, så vil der ikke blive taget hensyn hertil. Såfremt uddannelsen afbrydes eller afsluttes, så bortfalder bidraget automatisk. Så hvis du ønsker det, så har du alene den mulighed at søge om bortfald af bidrag. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Anne

Hej! Min mand betaler forhøjet børnebidrag til 2 børn. Disse to børn har han ikke samvær med. Han har desuden et hjemmeboende barn på 17 og et på 19. Da han nu har fået nyt job til en lavere løn, ønsker han at søge om nedsættelse af bidraget. I den forbindelse er vi i tvivl om, hvorvidt den 19-årlige tæller som "barn". Hvis han har 4 børn med forsørgerpligt er hans indtægt nemlig under grænsen for forhøjet bidrag, og han kan søge om nedsættelse.

linda

hej karne jeg har tre børn med min ex.vi gik fra hinanden for 8 år siden.han betaler 3300 for alle tre børn.det er ok med mig.men nu vil han ikke betale børnebidrag næste gang da han skal ha børnene 14 dage i ferien.må han tilbage holde pengene

Ida Haakansson

Hvordan beregnes indkomst grundlaget ? på års basis eller på de seneste tre måneders indkomst / halve år ? mvh Ida

Karen Wung-Sung

Kære Ida, Med henvisning til vejledning om børn- og ægtefællebidrag, så indhenter statsforvaltningen oplysninger for de 3 seneste måneder, og derudover også seneste årsopgørelse. Inden en afgørelse træffes vil det være muligt at argumentere og dokumentere, såfremt ens indkomst har eller vil ændre sig væsentligt, og man ønsker at statsforvaltningen skal have det med i deres afgørelse. Med venlig hilsen Karen Wung--Sung

Lars

Hej Min hustru har to børn fra et tidligere ægteskab og sammen har vi to børn. Faderen til mine bonusbørn bor i Norge. Nu vil den ene, som er fjorten år, flytte til op til faderen, hvorved det lige pludselig er min hustru, som skal betale børnebidrag. Men jeg har læst, at det skulle være voldsomt højere end Danmarks bidragssatser. Min hustru har en årsindkomst på 225000 kr. Håber på svar. Mvh. Lars

Karen Wung-Sung

Kære Lars, Jeg har desværre ikke kendskab til reglerne for børnebidrag i Norge. Jeg kan anbefale jer at gå ind på hjemmesiden www.nav.no for yderligere information. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Anne

Min x-mand`s skattepligtige indkomst er på ca. 900.000. Derudover ejer han en virksomhed, hvor egenkapitalen er ca. 19.mill (aktier+afkast). Vil jeg være berettiget til at få normalbidrag + 400%. Vil et evt. uddannelsesbidrag blive udbetalt til mig, eller til det barn der er blevet søgt uddannelsesbidrag til? Mvh Anne

Karen Wung-Sung

Kære Anne, Jeg vil anbefale dig, at du retter henvendelse til Statsforvaltningen omkring dit spørgsmål og om hvorvidt betingelserne for at ansøge om uddannelsesbidrag i dit konkrete tilfælde er opfyldt. Der ses bl.a. på barnets egen indkomst, bidragsbetalerens indkomst, og hvorvidt forsørgelsespligten opfyldes på anden måde. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Charlotte

Hej Karen Min søn har boet hos sin far og jeg har betalt normalbidrag. Han er nu for 3 mdr siden flyttet hjem til mig, og jeg har igennem statsforvaltningen søgt om børnebidrag fra hans far. Jeg har fået af vide at jeg skal fortsætte med at betale børnebidrag til hans far indtil der foreligger en afgørelse. Vil jeg få det tilbagebetalt? Altså når der er truffet en afgørelse, vil jeg så både modtage det jeg har betalt til hans far og børnebidrag med tilbagevirkende kraft fra den dato han flyttede hjem til mig? Mvh Charlotte

Karen Wung-Sung

Kære Charlotte, Udgangspunktet for statsforvaltningens afgørelse er den bidragsudløsende begivenhed, altså det at han flytter fra sin far til dig. Hvis du har ansøgt statsforvaltningen med det samme herefter, vil det blive med tilbagevirkende kraft. Hvis der er gået lidt længere tid, vil du formentlig først få tilkendt børnebidrag tilbage fra ansøgningstidspunktet. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Anonym

Hej Karen ! Jeg betaler nu normalsatsen af børnebidrag til min søns mor da han bor fast ved moren. Jeg tænker at hun muligvis kunne finde på at søge om forhøjet børnebidrag da jeg i perioder tjener godt da jeg arbejder som rejsemontør, hvilket også betyder meget svingende lønninger. Hvordan bliver det vurderet hvor meget jeg tjener ? Er det min indtægt fra året før eller hvordan ? Jeg bestemmer selv hvor meget jeg arbejder om året og vil uanset hvad holde mig lige under de 480000 kr om året, men sagen er den at i nogle måneder har jeg indtægter på 80-100000 kr og i andre har jeg slet ikke nogen. Jeg håber du kan hjælpe mig :) mvh den anonyme