PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Testamente sikrer sammenbragte børn lige vilkår

I sammenbragte familier er arvereglerne forskellige for fællesbørn og særbørn. Dit stedbarn arver kun efter dig, hvis du har sikret det i et testamente.

Et stigende antal danskere lever sammen i det, man kalder sammenbragte familier, hvor mindst en af parterne har børn med fra et tidligere forhold eller ægteskab. Når man lever med dine, mine og vores børn, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at arvereglerne for børnene ikke er ens.

Det barn, som parret har sammen, kaldes et fællesbarn, og det arver begge forældre, når de går bort. For særbarnet, som kun den ene ægtefælle er forælder til, gælder andre regler.

”Særbarnet arver kun sine biologiske forældre. Så hvis barnets stedfar dør, arver barnet ikke efter ham. Hvis man vil sikre børnene lige rettigheder, skal det vedtages i et testamente,” forklarer Karina Sejersbøl Christiansen, advokat hos Advodan Næstved.

 

Stedbarnsadoption

Hvis barnet eksempelvis ikke har kontakt til sin biologiske far, mener Karina Sejersbøl Christiansen, at det kan være en god idé, at man som stedfar sikrer sin ægtefælles barn ved at adoptere det.

”En stedbarnsadoption ligestiller særbørn og fællesbørn, idet særbarnet efter adoptionen bliver betragtet som et fællesbarn og får de samme rettigheder som de børn, parret har sammen. Den løsning kræver dog den anden biologiske forælders godkendelse,” forklarer hun.

 

Testamente er den bedste sikring

Hvis særbarnets forælder dør først, er særbarnet arving i boet, og det skal derfor på lige fod med den efterladte ægtefælle arve og være med til at bestemme, hvordan dødsboet skal behandles. Det er derfor afgørende, at der er oprettet et testamente, så den længstlevende ægtefælle arver mest muligt. Særbarnet skal give tilladelse til, at længstlevende kan side i uskiftet bo, men dette kræver, at særbarnet er myndigt.

”Som sammenbragt familie er det særdeles vigtigt, at man får oprettet et testamente for at sikre hinanden, når den ene går bort. At den efterladte forælder er sikret gode rammer, sikrer også børnene, fordi vedkommende dermed bedre kan tage sig af dem, og for eksempel ikke skal sælge huset for at realisere arven til børnene,” siger Karina Sejersbøl Christiansen.

”Samtidig kan man i testamentet bestemme, at børnene til den først afdøde arver længstlevende, så alle børn - uanset om det er dine, mine eller vores - bliver sikret ved længstlevendes død,” tilføjer advokaten.

 

Fakta:

  • Hvis din partner har børn fra et tidligere forhold, får de ikke automatisk del i din arv, når du dør.
     
  • Hvis du ønsker at tilgodese dine stedbørn, kan du oprette et testamente, så de arver dig på lige vilkår med dine egne børn.

  • Hvis stedbørn skal arve mindst muligt, skal der også oprettes et testamente.

  • I et testamente kan I beslutte, hvordan I ønsker at fordele arven mellem dine, mine og vores børn, når længstlevende er gået bort. I kan vælge, at arven deles ligeligt mellem alle børn eller at den bliver delt i to, så børnene kun arver deres andel af den biologiske forælders arv.
  • En undersøgelse fra Danske Familieadvokater viste, at der i 2011 var 113.000 familier med sammenbragte børn i Danmark. Samme undersøgelse viste, at 82 pct. af de 25- til 74-årige ikke havde skrevet et testamente.

Vil du vide mere?

146 kommentarer

Sisse Grøn

Hej, jeg har sammen med to søstre arvet et sommerhus, som kun står i mit navn. Jeg er gift og har et særbarn og tre stedbørn. Mine stedbørn bor i Australien og har aldrig været i huset, hvorimod min søn har kommet der hele sit liv. Jeg ønsker derfor at kun min mand og min søn skal arve min andel af huset, ved min død. Bør jeg foretage mig noget for at sikre det? Mvh Sisse

Ulrik

Hej jeg er gift står til at arve mine forældres sommerhus. Jeg har 3 børn, 2 fra mit første ægteskab, og så har vi et fælles. Spørgsmål, vi har nu overtaget sommerhus, jeg går hen og dør, hvordan er arvefølge der. Min hustru går bort kort tid efter, hvordan arver børnene efter os/hende. Mvh Ulrik.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ulrik Hvis du dør først, så ejer din kone den ene halvdel af jeres fællesbo, og hun arver den anden halvdel af fællesboet, som du efterlader dig. Dvs. din kone udtager 3/4 af fællesboet, og dine tre børn arver den anden 1/4 til sammen. Når din kone dør arver jeres fælles barn det hele efter hende, og kommer dermed til at arve langt mere end dine særbørn. I bør derfor overveje at få lavet et testamente, så det ikke kommer an på hvem af jer der dør først i forhold til hvad børnene skal arve. Mvh. Karina Sejersbøl

Lotte

Hej Min mor døde for 2 år siden. Hun var ved sin død gift med min stedfar, og de har ingen fælles børn. De har to børn hver. Boet blev skiftet, og boligen sat til en værdi af 1 mio kr. (alt for lav værdiansættelse!). Nu har min stedfar solgt huset til 1,8 mio kr. 2 år efter, og i det testamente, som min mor og stedfar havde udfærdiget, står anført, at først afdødes børn skal arve evt. friværdi af boligen efter længstlevende. Hvordan og hvornår får vi adgang til den friværdi, nu hvor boligen er blevet solgt? Hilsen Lotte

Heidi

Min mor og stedfar bor sammen og har været gift i 35 år. Min mor har mig og mine to brødre fra et tidligere ægteskab. Min stedfar har 3 børn fra et tidligere ægteskab, dvs de har altså ikke nogle fælles børn. Så er det mit spørgsmål lyder på. Hvis min stedfar dør efter min mor, er det så kun hans børn der kan bestemme hvor og hvordan deres far skal begraves? Det skal lige nævnes at han i 35 år ingen kontakt har haft til hans børn. Kan jeg blive adopteret af min stedfar, så jeg har indflydelse på at han ved hans død kan blive begravet ved min mors side? Mvh Heidi

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Heidi Det vil som udgangspunkt være ens børn, der betragtes som nærmeste pårørende, når ægtefællen er død, men i jeres nuværende situation kan det ikke udelukkes, at stedbørnene vil blive betragtet som nærmeste pårørende. Det er præsten der i første omgang træffer en afgørelse, og den kan indbringes for skifteretten. Hvis I vil helt uden om al den tvivl det medfører, så er det enkleste at din stedfar opretter et testamente for notaren, hvor hans ønsker til bisættelse/begravelse fremgår. Han bør orientere jer om at han har lavet et testamente, så I kan sikre at det findes hurtigst muligt efter hans død. mvh. Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Inger Når sønnen er bortadopteret, så har han mistet arveretten efter sin biologiske far (din ven), og har til gengæld fået arveret efter sin adoptivfar. Så svaret er nej. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Inger Sejer

Min ven har en søn uden kontakt, den søn er nu adopteret af stedfar og fået hans efternavn, når min ven dør, skal den søn så arve min ven.

Vagn Hansen

Hvis éns mor eller far har gengiftet sig efter man selv er blevet voksen og flyttet hjemmefra, betragtes man så arveretsmæssigt som stedbarn til forældrerens nye mand eller kone, selvom der ikke er tale om adoption?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Vagn Man betragtes som stedbarn, hvis ens forælder har været gift med en anden, også selv om man er voksen og aldrig har boet sammen med forælderen og dennes ægtefælle. Man har ikke automatisk arveret efter sin stedforælder, men kan blive tillagt dette i et testamente, og i så fald betaler man samme boafgift som biologiske børn. Mvh. Karina Sejersbøl

Ronja Rasmussen

Til den det måtte vedrøre, Vores familie har lidt svært ved at gennemskue vores arve situation. For ikke så længe siden døde min mor desværre. Min mor og far var gift da de fik mig, og stadig gift da hun døde. Min far sidder selvfølgelig i uskiftet bo. Jeg er eneste særbarn af deres ægteskab, dog har min far to børn fra et tidligere ægteskab. Når min far en gang dør, er det så korrekt forstået, at jeg som særbarn af deres bo skal arve min mors halvdel af boet, samt en tredjedel af min fars halvdel (altså 8/12 af det samlede bo), med mindre der er lavet testamente? På forhånd tak.

Gry

Hej, Min far var gift med min stedmor frem til hans død i 2016. Hun har ingen børn. Aftalen med min far er, at min bror og jeg skal arve hende, hvorfor hun ønsker at oprette et testamente. Min spørgsmål er, vi er jo hendes stedbørn, og har været det i 20 år, men har vi fortsat stedbarns status i forhold til arveafgift, når nu min far er død? Altså skal vi alene betale 15% eller også tillægsboafgift? Mvh Gry

Tommy

Jeg har en datter som jeg ikke har set siden hun var 8 år. Hendes daværende stedfar søgte adoption og jeg sagde nej fordi moderen havde efterladt hendes storebror hos mig og jeg ville ikke overlade min datter til en - for mig - totalt fremmed, hvis moderen svigtede et barn igen. Det er mange, mange år siden og nu læser jeg her, at den biologiske far ikke bliver spurgt hvis der ikke har været kontakt i ... var det 7- 8 år? Nu kan en sådan adoption jo nemt være sket i mellemtiden. Får jeg som biologisk far slet ikke besked, hvis en sådan adoption har fundet sted? Det har jo betydning for mit testamente da hun så ikke er arveberettiget efter mig. På forhånd tak.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Tommy Den biologiske forælder skal ikke give samtykke, hvis barnet er fyldt 25 år, men vil stadig blive hørt. Dette er som du selv skriver jo også væsentligt i forhold til, om dit barn fortsat har arveret efter dig. Jeg vil henvise dig til at kontakte Familieretshuset for at få nærmere information om procedurerne ved adoption. Mvh. Karina Sejersbøl

Anni

Jeg har en søn, som er født inden mit nuværende ægteskab, som vi indgik i 1987. Vi har fælleseje, min mand har ikke nogen børn. Faderen til min søn er afgået ved døden. Hvis min mand dør først, arver jeg hans halvdel af vores fælleseje, og dermed ejer jeg det hele, som min søn så arver. Vi har lavet et testamente, som går ud på, at min mand i tilfælde af, at jeg dør først, sidder i uskiftet bo (min søn har skrevet under på dette) hvorefter han arver hele boet efter kin mands død. Mit spørgsmål er, hvilken arveafgift min søn skal betale, af min mands del af boet, hvis jeg dør først. Jeg mener at have forstået, at han er arving til 1/4 af boet til en arveafgift på 15%, idet den del hidrører fra mig, men hvad er arveafgiften af de resterende 75%. Det er jo en tæt familierelation, min mand har kendt min søn i mere end 35 år, men vil det være nok til, at han kommer under den lave arveafgift, eller skal der en voksenadoption til?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Anni Da du og din mand er gift er din søn at betragte som din mands stedsøn rent juridisk. Det betyder at han betaler den samme boafgift, som var han biologisk søn af din mand. Din søn skal derfor betale 15% i boafgift af alt det I efterlader jer. Dermed bliver det lige gyldigt hvem der dør først, og om der skiftes eller I går i uskiftet bo. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirstin Olesen

Hej Karina Min mor har bedt om at jeg skriver under på at hendes mand kan sidde i uskiftet bo(han har 3 børn ) de er gift og har hus sammen. De har ingen fællesbørn. Hvad sker hvis hun dør først? Hvad sker der hvis jeg ikke vil skrive under?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kirstin Hvis du skriver under på samtykke til uskiftet bo, og din mor dør først, så kan hendes mand vælge at sidde i uskiftet bo, og dermed skiftes boet efter din mor først når han dør. Her vil hendes halvdel af det fælles bo gå til hendes arvinger, og hans halvdel af det fælles bo gå til hans arvinger. Hvis du ikke skriver under vil din mors mand være nødt til at skifte med dig, hvis din mor dør først. Du risikerer imidlertid, at de opretter et testamente, hvor de tager højde for den situation ved at bestemme, at du kun skal have din tvangsarv. Mit bedste råd er, at I tager en åben dialog om hvordan de to bedst sikrer hinanden i første omgang, og dernæst sikrer deres børn i anden omgang. Jeg vil ligeledes råde dem til at kontakte en advokat, da et testamente er en god ide at oprette i den situation. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Min mor døde for nogle år siden og efterlod sig mig, min lillesøster, mine to stedbrødre og min stedfar. Ved hendes død skrev min lillesøster og jeg under på at min stedfar kunne sidde i uskiftet bo til sin død. Jeg har hele tiden haft en forståelse af at det var helt normalt - det er jo min stedfar der skal kunne leve resten af sit liv for de penge de nu engang har sparet op, fremfor at skulle afhænde til os via arv. Og at hvis der var noget at arve når han så døde, så ville det blive delt ligeligt mellem os 4 søskende - men nu er jeg blevet gjort opmærksom på at det ikke er sikkert det er rigtigt... at nu hvor min mor ikke lever mere og min stedfar sidder i uskiftet bo, så er det hans børn alene der arver hvis der er noget at arve? Min stedfar har ikke adopteret os, og det har aldrig og kan heller ikke forestille mig det vil komme på tale... Men har vi reelt ved underskrift på at han kan sidde i uskiftet bo helt afskrevet os arven?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Nej, I har ikke afskrevet jer arven efter din mor ved at skrive under på, at din stedfar må sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at boet efter din mor endnu ikke er skiftet. Den dag din stedfar dør, så skiftes både hans og din mors bo (de efterlader sig halvdelen hver). Den ene halvdel går derefter til din mors arvinger og den anden halvdel til hans arvinger. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Søren En steddatter arver ikke en automatisk. Det vil kræve et testamente, hvis en steddatter skal arve en. Steddatterens ægtefælle arver derfor heller ikke en, det vil ligeledes kræve et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Søren Kjørup

Er ægtemanden til en steddatter "nærmeste familie" i arvemæssig forstand? (Hvis ja: Også hvis steddatteren er død i mellemtiden?)

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Tine Hvis I gifter jeg bliver dit hus - og alt andet du ejer - en del af jeres delingsformue, som hans børn skal arve en del af. Dette kan der ændres på ved at oprette en ægtepagt om særeje, man skal blot være opmærksom på, at der så også bliver særeje ved skilsmisse. Bilen indgår som et aktiv i jeres bo, og gælden som et passiv. Hvis der er et solvent bo skal børnene arve 1/4 af det, medmindre I laver et testamente. Jeg vil råde jer til at drøfte mulighederne med et testamente og en ægtepagt med en advokat inden I eventuelt gifter jer. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Tine

Hej, Jeg ejer et hus som jeg ejede før jeg mødte min kæreste. Min kæreste har to børn fra et tidligere forhold. Hvis vi bliver gift uden at lave særeje og min mand dør før mig, indgår huset så i fællesboet som hans særbørn arver 1/4 af? Eller er de ting som er mine og som kun jeg står som ejer af fritaget fra fællesboet? Hvis vi så i fællesskab ejer en bil hvor vi begge står på registreringsattesten og vi begge hæfter for lånet, hvordan vil det blive håndteret, vil jeg stå tilbage med hele lånet og bilen indgå som arv, eller modregnes de to hinanden i fællesboet og så skal børnene have 1/4 af det.

Finn

Min svigermor afgik ved døden i september. Hun har været gift med min svigerfar siden den 7.6.1986. Hun efterlader sig 3 børn. som idag er imellem 57 og 61 år. og et barnebarn efter en afdød søn. Barnebarnet er myndig. Men har ikke kontakt til familien (bor på Grønland) Min svigerfar har ingen børn. Der er oprettet et testamente, som giver min svigerfar lov til at sidde i uskiftet bo. Min svigermor havde ved sin død, nogle værdipapir, som hun ønskede børnene skulle have udbetalt. Min svigerfar og børnene er enige om at værdipapirene skal udbetales til dem. Boet er opgjort af domstolen og er klar til udbetaling fra banken. Mit spørgsmål er derfor. Er det lovligt ifølge arveloven, at udbetale værdipapirene til børnene?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Finn Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad der lige præcis er sket med det bo. Sidder man i uskiftet bo skal man ikke udbetale noget til arvingerne. Har din svigermors mand så valgt at efterkomme et ønske fra din svigermor, og udbetale et beløb alligevel, kan det betragtes som en gave, og i så fald skal der eventuelt betales gaveafgift, afhængig af hvor stor gaven er. Det er ikke ulovligt, men der skal muligvis betales gaveafgift/boafgift afhængig af hvad der præcist er sket. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Leif

Min kone og jeg har to fællesbørn, derudover har jeg et særbarn. Vi har oprettet et testamente hvori mit særbarn får det minimale. Mit spørgsmål er nu indgår min kones egen bankkonto i opgørelsen over det der skal svares arv af, hvis jeg dør først?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Leif Hvis I har delingsformue/fælleseje, dvs. I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, så indgår din kones konto i jeres delingsformue, hvoraf din halvdel af den formue skal skiftes ved din død. På den måde kan dit særbarn indirekte komme til at få andel i din kones formue. Hvis I ønsker at holde den udenfor ved din død, så skal I oprette en ægtepagt, således at den bliver din kones særeje ved død. Her skal I blot være opmærksomme på, at den så også er særeje ved skilsmisse. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, og få drøftet hvad der er bedst i jeres situation. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Sarah Jensen

Hej Karina Jeg har altid vidst, hvem min far var, men aldrig haft kontakt til ham. Jeg har nu fået besked om, at min far er død, og at jeg skal arve ham. Jeg får fortalt, at vi er fem søskende, hvoraf to af os er særbørn, de tre andre er fra hans ægteskab. Jeg ved, der er udfærdiget et testamente, og fik indtrykket af, at dette tilskriver os to særbørn så få midler som muligt. Jeg er blevet spurgt af familien, om jeg vil skrive under på en uskiftet bo erklæring. Nu vil jeg gerne spørge dig om, hvorvidt jeg skal gøre det? Hvordan forholder det sig med min tvangsarv hvis jeg har det personligt sådan, at jeg helst vil have det afviklet. Mvh Sarah

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Sarah Jeg synes man skal passe meget på med, at give samtykke til uskiftet bo til en "stedmor" man ikke kender. Der er meget stor risiko for, at den tvangsarv, du muligvis kun skal have, er minimeret betydeligt den dag din fars kone dør, som følge af det forbrug hun naturligt har haft i perioden fra din far dør til hun dør. Din fars kone har mulighed for at skifte med de to særbørn, og så sidde i uskiftet bo med fællesbørnene, og den løsning vil jeg anbefale. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Reidar Det kan du muligvis godt, men det er en konkret vurdering, der afgør om du kan adoptere din kones børn. Du skal søge om stedbarnsadoption på Familieretshusets hjemmeside. Har du ikke mulighed for at adoptere de voksne børn kan du vælge at oprette et testamente, hvori de betænkes. Da de er stedbørn vil de skulle betale den samme boafgift af arv efter dig, som var de biologiske børn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

reidar

kan jeg voksenadoptere min kones to voksne børn de er begge over 50 år

Misse

Min datter har en datter fra tidl. forhold. ( mit barnebarn) hun er nu gift og har 2 børn med sin ægtefælle. Nuværende ægtefælle har aldrig villet bidrage økonomisk til sin steddatter. Hverken til fødselsdage, konfirmation og almindelige fornødenheder og efterskole. Mm. de har nu lavet et testamente som giver mit barnebarn 8 % ved hans mors død. Samt ret til at arve på lige fod med sine to halvsøskende når længstlevende dør. Min bekymring går på at min svigersøn vil forfordele sine egne børn ( det gør han jo allerede nu) og at mit barnebarn får en lang næse når den tid kommer. Kan mit mit barnebarn i værste fald risikere at hun kun arver de 8 %? Mvh. Misse

Karina Sejersbøl Christiansen

Når man vælger at skifte et bo, når den første dør, så har den længstlevende fri rådighed over den del af boet som længstlevende udtager. Den længstlevende må bruge det hele, således at der ikke efterlades noget til arvingerne. Det er den risiko der er, når man i et testamente bestemmer, at den længstlevende udtager mere end vedkommende ellers ville efter arvelovens regler. Så svaret er ja, dit barnebarn risikerer ikke at arve mere end det vedkommende arvede da moderen møde, men det samme gælder så også moderens andre børn, dvs. deres fællesbørn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Hej Karina Kan du hjælpe. Min veninde har en samlever, som lige har mistet sin mor. Hans far døde for 3 år siden og moderen kom til at sidde i uskiftet bo. De har 6 børn, hvoraf de 5 børn er fællesbarn. Det sidste barn (en søn) er moderens barn, som hun fik i sin ungdom. Dette barn er opvokset ved sin mormor og morfar i hele sit barndom & ungdom, men havde altid kontakt med sin biologiske mor og kom i hjemmet, især indenfor de sidste mange år som voksen. Hvordan arver han penge og indbo i forhold til sin mor, som sad i uskiftet bo efter hans stedfar, når bedsteforældrene ikke havde adopteret ham? Må kontaktpersonen (i forhold til skifteretten) lade være med at give besked til halvbroderen besked om datoen på, når de går ind i boligen for at dele tingene og i fald, hvad sker der, hvis de lader være med at kontakte halvbroderen? Hvordan sikrer halvbroderen sig, at han også kan få del i indboet, hvis han også skal arve dette? Hans søskende synes nemlig, at han ikke skal være med i bodelingen, idet han ikke har boet med tingene i barndommen samt at halvdelen vedrører stedfaderen, men kan de dette og hvad med kontanterne?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Da det er det uskiftede bo der skal skiftes nu, er det boet efter begge forældre. Halvbroderen er arving i den del af boet, der vedrører hans mor, mens fællesbørnene er arvinger i begge boer. Halvbroderen er arving til alt efter moderen, også indbo og kontanter, på lige fod med sine søskende, medmindre der er oprettet et testamente. Halvbroderen bør derfor også have besked om deling af indbo, da der kan være ting der har erindringsværdi for ham, og som han derfor er mest berettiget til. Hvis halvbroderen ikke stoler på sine søskende skal han lade være med at give dem fuldmagt til at skifte boet ved et privat skifte, men i stedet bede om at der bliver sat en bobestyrer(advokat) på sagen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Henrik

Min kone og jeg har hver to særbørn. Vi har i testamentet skrevet, at vi ønsker at sidde i uskiftet bo, og alle vore fire børn har skrevet under på samtykke herom. Hvis nu fx jeg dør, og min kone ikke ønsker at benytte sig af muligheden for at sidde i uskiftet bo, skal hun så udrede arven til både mine børn og et tilsvarende beløb til sine egne børn, eller er det alene mine børn der skal have udbetalt arv på det tidspunkt?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Henrik Hvis man skifter boet ved førstafdødes død er det alene førstafdødes arvinger der skal have arv. Den arvebrøk de skal have afhænger af, om det er arveloven der følges, eller der er lavet et testamente. Man bør overveje i sit testamente også at forholde sig til den situation, at man ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, men at man ønsker at skifte, således at man har mulighed for at sikre sin ægtefælle/samlever mest muligt. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Ulrikka

Hej. Hvordan foregår det, når man så dør og der er lavet testamente? Bliver ens arvinger kaldt ind, og det hele bliver læst højt? Eller får de det pr. Brev. Eller ordnes det så ved en advokat, og derefter får de først tilsidst det beløb som arven bliver på, uden de ved, om hvad de andre arvinger har fået? Og hvem sørger for, det så bliver, som det er ønsket? Mvh Ulrikka.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ulrikke Udgangspunktet er, at skifteretten indkalder kontaktpersonen i boet (den der har stået for begravelsen) til et møde i skifteretten. Skifteretten har inden mødet undersøgt om der er nogle notartestamenter. Afhængig af hvad det er for et bo, og hvad der er bestemt i testamentet, kan boet enten blive skiftet privat, dvs. arvingerne står selv for det, eller det kan blive udleveret til en bobestyrer, dvs. en advokat. Bobestyrer indkalder boets arvinger til et bomøde, hvor forholdene i boet så vidt muligt skal afklares. Testamentet vil ofte være sendt ud til arvingerne sammen med indkaldelsen til bomødet. Er man arving i et bo modtager man også en opgørelse af boet, således at man kan se hvordan arven fordeles. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Hvis man har boet sammen med en kæreste i over to år, siger banken, at det vil kun være forsikringerne, man som samlever arver, da hus og kontanter i banken vil gå til kærestens nulevende mor. Hvis kæresten mor dør først, vil hus og kontanter derimod gå til kærestens søskende. Mit spørgsmål er, om det er muligt, at alle søskende kan frasige sig huset, hvis de ønsker, at man får lov fortsat at bo i det? Hvis 4 søskende gerne vil give afkald, men 1 søskende ikke vil, hvad gør man så? Min egen far frasagde nemlig selv sin afdøde kones hus (særeje), da han synes, at det var datteren, der burde eje det, da min far og hans kone havde særeje, da de blev gift. Derfor vil jeg høre, om man kan frasige sig et hus, så samleveren i stedet får huset af alle sin kærestes søskende? Vil samleveren så kunne få huset eller går arven videre til kærestens nevøer og niecer? Håber, du forstår, hvad jeg mener, da det er et vigtigt spørgsmål, som jeg har drøftet med en veninde.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Det er korrekt, at en samlever ikke arver noget - uanset hvor længe man har boet sammen - medmindre der oprettes et testamente. Det er ikke tilstrækkeligt, at din samlevers søskende giver afkald på arv. Den kommer ikke af den grund til at gå til samleveren, men i stedet til de næste i arverækkefølgen, dvs. deres børn. De kan heller ikke blot forære en samlever noget, da gaver i den størrelsesorden beskattes. Der er derfor ingen vej uden om at få oprettet et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

ellen

da min mand fik cancer, oprettede han testamente og undsatte en bobestyrer. det var i 2007. han døde nogle måneder senere. jeg skulle arve mest muligt. min mand havde 2 børn fra et tidligere ægteskab, og vi havde 2 fællesbørn. jeg valgte at skifte og de 4 børns arv fra deres far lød på samme beløb. de 2 særbørn fik deres arv udbetalt, medens jeg sad i uskiftet bo med vores fællesbørn. jeg fik at vide, at når mit bo skulle gøres op, skulle arven efter deres far forlods til udbetaling. nu vil jeg gerne af personlige årsager udbetale deres arv fra deres far, men min advokat, som også er bobestyrer og lavet testamente for mig, siger, at det ikke er muligt uden et skifte, da det kommer an på, hvad jeg ejer i dag. på den måde vil mine børn få mindre i arv efter deres far end deres 2 søskende, som fik arven udbetalt straks. kan det passe, at der skal et nyt skifte til, hvor min mand skal figurere. er alt med ham ikke sluttet efter boskiftet efter hans død, hvor alt blev fordelt undtagen vores 2 fællesbørn, som jeg sidder i uskiftet bo med, bortset fra arven fra deres far, som de skal have udbetalt, før mit bo kan gøres op. min advokat siger, at der skal et nyt skifte til, men da min formue er faldet, vil de få mindre i dag. det finder jeg ikke retfærdigt. kan jeg ikke uden et boskifte betale dem de penge, som alle 4 børn arvede efter deres far, men som kun deres 2 søskende fik udbetalt straks venlig hilsen ellen

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ellen Din advokat har ret i, at der som udgangspunkt skal ske et skifte, hvor den nuværende bobeholdning gøres op. Hvis boet efter deres far er mindre nu end da hans to særbørn arvede er det også rigtigt, at de vil arve mindre efter deres far (forudsat at de skal arve samme arvebrøk). Til gengæld vil de så arve alt du efterlader dig. Du kan også vælge at give dem et beløb mod at de giver afkald på arv efter deres far. Den situation svarer til at du skifter, dog uden at du reelt gør det. Dette bør du imidlertid drøfte med din advokat, således at det bliver gjort korrekt. Du kan også her vælge at give dem et beløb, der svarer til det særbørnene fik, således at alle er helt ligestillede. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Erik

Kære Karina Kan min kone oprette et notartestamente der giver mig ret til at sidde i uskiftet bo, i forhold til sit særbarn, i tilfælde af hun dør før mig? Venlig hilsen Erik

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Erik Din kones særbarn skal give tilladelse til, at du kan sidde i uskiftet bo, hvis din kone dør først. Tilladelsen kan gives på forhånd eller når dødsfaldet sker. Tilladelsen har som sådan ikke noget med testamentet at gøre, men man kan i et testamente samtidig give et samtykke på forhånd eller vedlægge det testamentet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Vi er i tvivl om noget i forhold til et gravsted, hvor vores mor ligger. Når far falder bort, kan man vist godt lade vedligeholdelse af gravsted i 10 år indgå i boet (den tid som en urne skal fredes i jorden), ikke sandt? Hvis vi fem tilbageværende børn ønsker at lade vedligeholdelse af gravsted indgå i boet, men vores afdøde brors børn ikke ønsker dette, er det så flertallet, der bestemmer eller er det naturligt, at det indgår i boet, da urnen jo skal ligge i jorden i 10 år? Hvis vi fem tilbageværende børn ønsker at far skal ligge ved mor, da han har gjort plads til sit navn på mors sten, men vores afdøde brors børn ikke ønsker det, men ønsker ham til de ukendtes grav, hvor der ikke skal betales for vedligeholdelse - hvem får så lov at bestemme, hvor han skal ligge?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Udgifter til vedligeholdelse af gravsted er en omkostning, der pålægges boet inden arven fordeles og der beregnes boafgift. Hvis der uenighed i forbindelse med bisættelse, herunder omkring valg af gravsted, så er det præsten som begravelsesmyndighed, der træffer en begrundet afgørelse, efter at have hørt de pårørendes ønsker. Præsten skal tilstræbe at træffe en afgørelse, der er i overensstemmelse med afdødes ønsker. Præstens afgørelse kan påklages til skifteretten. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jasmina Zilic

Hej Min mor døde for 4år siden. Hun var gift med min stedfar og de har ingen børn sammen. Hun havde ingen ejendom eller formue ud over pensionsopsparing ATP osv. Min stedfar fik ca.300 000 kr udbetalt . Det der undrer mig er at jeg ikke er blevet indkaldt til skrifteretten eller har fået noget af de udbetalte penge at se. Når min stedfar dør er det så hans slægtninge som skal arve ham, men hvad så med mig ? Med venlig hilsen Jasmina

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jasmina Forsikringer og pensioner, der udbetales ved død, udbetales automatisk til den efterlevende ægtefælle, hvis ikke afdøde udtrykkeligt har sørget for at det skal være anderledes. Hvis din mor ikke har haft yderligere formue, så har der ikke været noget at skifte med dig, og derfor har du ikke været indkaldt til skifteretten. Du arver ikke hendes mand, når han dør, medmindre han har oprettet et testamente, hvor du er betænkt. Eller går arven til dem han har indsat i et testamente, eller hans slægtninge. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lene

Det drejer sig om hvilken afgift Rikke skal betale, når hun i flg testamente , arver mig. Jeg var samlevende med Rikkes mor i mange år. Rikke boede hos os til hun var 18 år. Først senere blev hendes mor og jeg gift. Er Rikke så mit stedbarn , hvad arveafgift angår ?

Bente

Kan du også svare på følgende: Min mand og jeg er gift og har 1 fælles datter. Da vi købte hus, var vi gift, men kun min mands navn kom på husets skøde. Hvad betyder det i forhold til, når vi dør? Min mand siger, det ingen betydning har, da vi er gift. Men jeg er i tvivl, om jeg også ejer huset, hvis min man dør først, hvilket jo var meningen med købet. Hvis min mand dør først, betyder det så, at arveandelen kun vil dreje sig om halvdelen af husets værdi, da den anden halvdel ikke skal regnes med, da det er min husandel, og ligeså, hvis jeg dør først.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Når den første af jer dør, så skal jeres fællesbo skiftes, og alt hvad I hver især ejer er til sammen jeres fællesbo. Af dette fællesbo tilhører den ene halvdel den efterlevende ægtefælle, og den anden halvdel den førstafdøde. Førstafdødes bo skal herefter skiftes efter arveloven (eller et testamente, hvis man har oprettet det). Efter arveloven arver ægtefællen den ene halvdel af afdødes bo, og barnet/børnene den anden halvdel. Ægtefællen kommer således til at udtage 3/4 af det samlede bo, og barnet/børnene får 1/4. Denne brøk kan man ved et testamente ændre til, at ægtefællen udtager 15/16, og barnet/børnene 1/16. Som ægtefælle har man endvidere fortrinsret til at udtage den fælles bolig i forhold til boets øvrige arvinger. Det betyder derfor ikke noget ved dødsfald hvem der ejer huset, så længe I begge er solvente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Vi er kommet til at drøfte noget, som vi håber, du kan svare på. Hvordan er arvereglerne i forhold til følgende oplysninger: Vores mor døde for mange år siden, hvorefter min far stod alene med børn, både under 18 år, jeg på 18 år og min bror var 23 år. Jeg kan ikke mindes, at der blev gjort noget i forhold til arv i forhold til det hus, hvor min far og mor boede i. Men ca. 10 år efter var alle børn over 18 år og min far fandt en ny kone, som havde en datter på 15 år. Vi børn rådede dem før giftemålet til at få særeje på hver deres hus, da de begge ejede et hus. Dengang vidste vi ikke, at særeje falder væk, når folk dør, for så træder arveloven til i stedet for - denne oplysning synes jeg er vigtigt, at folk får at vide. De bor i fars hus i mange år, men sælger det så og flytter i lejlighed. Der skete dette, at min stedmor dør først (hendes datter er nu i 20´erne). Far blev chokeret over, at han også stod som arving til sin kones hus og ikke kun datteren. Far fik dog lavet papirer på, at han frasagde sig huset. Datteren synes det var fint nok, men kunne ikke forstå, at hun ikke skulle arve fra hendes fagforening og pensionskasse (vores far arvede derfra). Derudover synes hun også, at min far så skulle betale hele begravelsen uden om boet, hvilket vi forklarede ikke gjaldt i Danmark, da hendes mor skulle følge dansk arveret (hun var nemlig blevet dansk statsborger). Nu vil vi børn så vide, hvad der sker i forhold til arvereglerne, hvis vores far dør, da vi aldrig har skiftet med vores far. Han boede jo i uskiftet bo, solgte huset, som han havde særeje på og beløbet var stadig hans, da hans kone døde, da advokaten sagde, at beløbet hørte til særejet, da det trådte til i stedet for huset (dvs. overskuddet fra hussalget, hvilket blev sat ind på en separat konto). Nu bor vores far på plejehjem. Vi ved, at vores storebror, som er død, at hans børn træder ind på vores brors "arveplads", men hvad med min fars afdøde kones datter, skal hun så også træde ind på sin mors "arveplads", selvom det ikke var fars datter.?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bente Et særeje falder ikke nødvendigvis væk ved død. Det afhænger af hvilken type særeje man har. Jeg kan ikke svare dig på hvordan arven efter din far skal fordeles, da det kommer an på om han sidder i uskiftet bo (boet kan også være sluttet som ægtefælle- eller boudlæg), og om der er lavet et testamente. Jeg vil råde jer til at kontakte skifteretten der hvor din mor boede ved sin død, og høre dem hvordan boet er skiftet. Din fars afdødes kones datter arver ikke efter ham, medmindre han har bestemt det i et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

peter. Inuusuttoq

Mit mormor havde mig siden jeg var 6 måned gammel, i dag er jeg 57 år. Hun gav mig et testament til mig. Det som jeg kunne se, har hun skriv. Mit plejebarn arve huset.. Jeg vide ikke om hun har papir på mig som plejebarn ? Er det lige så gyldig i arve?. Peter .

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Peter 1/4 af det din mormor efterlader sig er tvangsarv til hendes ægtefælle, børn og børnebørn, og 3/4 af det hun efterlader sig kan hun frit disponere over ved et testamente, idet det er friarven efter hende. Man kan sagtens indsætte et plejebarn til at arve friarven efter en, og det gælder uanset om der er papir på plejeforholdet eller ikke. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Anni Gasberg-Madsen

Vi har lavet testamente, hvor fællesbarn og særbarn skal dele arven på ligefod, når vi begge er borte, men skal særbarnet ikke skrive under på, at den ikke biologiske far kan sidde i uskiftet bo?

Mona Nielsen

Hej Karina Tak for dit svar. Betyder det at jeg SKAL udrede 1/16 til børnene eller kun til særbarnet når Peter dør? Eller kan jeg helt undgå at de arver før jeg dør? Kh Mona Nielsen

Mona nielsen

Hej Vi er gift. Peter min mand har en datter fra tidligere forhold. Hun er 37 år. Sammen har vi to voksne drenge. Hvad sker der hvis Peter dør først i ft arv,hvis vi ikke har lavet et testamente? Hvis vi laver et testamente hvor vi ved Peters død siger, at jeg skal sidde i uskiftet bo, skal hans datter så give samtykke hertil? Og kan vi undgå at hun arver noget før jeg dør? Vi ønsker at hans datter skal have 1/5 og vores drenge hver 2/5 ved sidst afdøde. Og dette vil kræve et testamente ik? Håber du forstår spørgsmålene. Kh Mona

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Mona Hvis I har fælleseje, ikke har lavet testamente og Peter dør først, så ejer/arver du 3/4 af det samlede bo, og hans tre børn skal dele den sidste 1/4. Hvis du skal sidde i uskiftet bo med Peters datter, så kræver det samtykke fra hende. Uskiftet bo er den eneste måde at undgå, at hun skal arve noget før du dør. Hvis I laver et testamente kan I bestemme, at børnene i første omgang kun skal have deres tvangsarv, nemlig 1/16 til sammen, og at det så skal fordeles, som I ønsker, når den sidste dør. Jeg vil derfor råde jer til at lave et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Anders

Hej. Min far ( som har to børn) er gift på 25’ende år med sin kone ( som også har to børn) de har ingen fælles børn.... Der er intet testamente eller aftale med os om uskiftet bo. Har jeg forstået det rigtigt at, hvis min far dør så arver min søster og jeg 25 % af deres samlede formue og hendes børn arver så resten alene ved hendes død.... og omvendt....? Hilsen anders

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Anders Hvis de har fælleseje, så ejer hans kone den ene halvdel af deres fælles bo, og arver halvdelen af den anden halvdel. Ægtefællen får dermed 3/4 og førstafdødes børn 1/4 uden et testamente. Når ægtefællen så dør, som den sidste, arver hendes børn det der måtte være tilbage af de 3/4 hun fik, da din far døde. Situationen er den samme, blot omvendt, hvis din far dør først. Denne problematik kan løses med et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Merete H. G.

Hej Min far og stedmor levede ugifte sammen i 18 år i hendes hus. Min far døde for 7 år siden, og i den forbindelse informerede min stedmor mig om, at de havde lavet et testamente, at uanset hvem der levede længst, så skulle arven fordeles således: Hendes adoptivsøn skulle have sin tvangsarv Resten skulle sønnens ældste barn og jeg dele ligeligt imellem sønnens 3 børn (inklusiv den ældste) og mig, og mine 2 søskende - altså 6 lige store dele. Da min far døde arvede kun min stedmor. Nu er min stedmor stille sovet ind, og jeg har via skifteretten erfaret, at hun har lavet et testamente efterfølgende, som måske tilsidesætter det første. Hvordan kan det lade sig gøre (Min far har jo af naturlige årsager ikke kunne gøre indsigelse)? Har jeg nogen mulighed for at gøre krav på noget som helst?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Merete En gensidigt testamente kan muligvis ændres af den længstlevende. Det kommer an på om der står noget om det i det første testamente, og hvad der i givet fald står. Du har som udgangspunkt krav på en tvangsarv, men det kommer også an på hvordan boet er skiftet efter din far. Jeg vil råde dig til at kontakte skifteretten og høre hvordan boet efter din far er skiftet, og prøve at finde ud af hvad der står i testamenterne. Jeg vil endvidere anbefale dig at kontakte en advokat med de oplysninger du måtte få. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jeanett Borring

Hejsa. Vi er en sammenbragt familie med hver sine børn og ingen fælles børn, vi bor sammen på 8 år. Vi har hus og bil sammen, hvordan står vi hvis en af os gå bort ? Vi har ingen testamente ej heller gift. Men alt hvad vi har kun gensinde hinanden af forsikring og ATP er ordnet. Vil det være en fordel at vi gifter os ? Hvad kan vi gør, for at den ene parts børn arver mindst muligt/ slet ingen ting ? Mvh Jeanett Borring

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jeanett Når I ikke er gift eller har lavet et testamente, så er det jeres respektiver børn, der arver alt hvad I ejer. Undtaget herfra er pensioner og forsikringer, hvor det som udgangspunkt er samlever der arver. Med et testamente kan I sikre hinanden en arveret, og mindske arv til børn til tvangsarven. Hvis man gifter sig opnår man en automatisk arveret som ægtefælle, og man betaler ingen boafgift. Hvis man er samlevende har man ingen automatisk arveret, men skal oprette et testamente, og betaler en boafgift på 15%. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, og drøfte hvordan I bedst kan sikre jer, og fordelene ved et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Nan Andersen

Min mand og jeg har ialt 3 børn - jeg har 2 fra tidligere forhold og min mand har en fra tidligere forhold. Hvordan arver de 3 børn hvis der hendholdsvis sker mig noget eller min mand noget. Vi er gift.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Nan Hvis din mand dør først har I et fællesbo, der skal deles. Du ejer den ene halvdel og han ejer den anden halvdel. Ud af hans halvdel arver du halvdelen, og din mands barn arver den anden halvdel, dvs. af det samlede bo får du 3/4 og hans barn 1/4. Når du dør arver dine børn så det der er tilbage af de 3/4 du fik. Det samme gælder hvis du dør først. Her skal dine børn bare arve den 1/4 til sammen, som din mands barn arver alene, din mand får 3/4 og når han dør arver hans barn dette. Hvis I ønsker det anderledes skal I få lavet et testamente. med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Brian jensen

Hej min stedfar er død,og jeg er skrevet ind i hans testamente som hans stedsøn til at arve halvdelen, kan det godt passe jeg skal betale 15% + 25% i arveafgift selvom vi sammenlagt har boet sammen 7år og 7,5 måned indtil jeg blev 15år mere hvis man regner med til jeg flyttede hjemmefra, den længste periode er godt nok kun lidt over 3år? tager man slet ikke højde for alle de år. Med venlig hilsen Brian Jensen

Maria

Jeg er gift, Vi har ingen fællesbørn, jeg har 3 særbørn. Min mand står alene på skødet til vores hus, fordi han mener mine børn så ikke arver huset hvis jeg skulle gå bort først. Vi har fælleseje og ingen testamente.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Maria Hvis du dør først skal jeres fællesbo (som huset er en del af) skiftes. Din mand ejer den ene halvdel af fællesboet, som han udtager. Den anden halvdel falder i arv efter dig. Uden et testamente arver din mand den ene halvdel af det du efterlader dig, og dine børn den anden. Dine børn arver altså 1/4 af jeres fællesbo, som huset også er en del af. Din mand har dog fortrinsret til at udtage huset, og så betale dine børns arv kontant. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, hvis I ønsker det anderledes. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Steen Jørgensen

Jeg er gift og har særeje. Har 3 børn fra et tidligere ægteskab og min nuværende ægtefælle og jeg har ingen fælles børn. Hvordan er min nuværende ægtefælle stillet i tilfælde af min bortgang.

Kristine

Hej, Min far giftede sig for mange år siden for 2. gang. Min stedmor har 1 søn. Min søster og jeg har tidligere skrevet under på at min stedmor kan sidde i uskiftet bo, når min far falder bort. Jeg er ikke klar over, om hendes søn har skrevet under på lignende dokument, da han ikke er en del af familien.. Hvad er arvereglerne, når min far falder bort ift min søster, jeg selv og min stedmors søn ? Gør det nogen forskel, hvem der dør først ? Hvad er tvangsarven ? På forhånd tak.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kristine Hvis din far dør først, så kan hans ægtefælle sidde i uskiftet bo med jer, da I har givet tilladelse. Når hans ægtefælle så dør, så skal arven fordeles i henhold til arveloven, dvs. halvdelen af det der er tilbage tilgår din fars arvinger (dvs. din søster og dig) og halvdelen hans ægtefælles arvinger (dvs. hendes søn). Hvis de ønsker det anderledes skal de lave et testamente. Hvis hans ægtefælle dør først kan din far kun sidde i uskiftet bo, hvis hendes søn tillader det. Gør han ikke det, så skal sønnen arve den ene halvdel af det ægtefællen efterlader sig, mens jeres far skal arve den anden halvdel. I arver så det jeres far efterlader sig, når han dør. På den måde bliver det ikke nødvendigvis lige meget I arver, afhængig af hvem der dør først. Din far og hans ægtefælle bør oprette et testamente, hvis de ikke ønsker at det skal være tilfældigt hvem der arver hvad. Tvangsarven er 1/4 af den arvebrøl man ellers ville arve, hvis man blot fulgte arveloven. med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Tina

Hej Min mand har et særbarn og sammen har vi 2 fælles børn. Hvordan forhindre jeg at særbarnet ikke får del af mit hus, som jeg havde før vi indgik ægteskab. Så det kun er vores fælles børn der arver dette.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Tina Det kan man gøre blandt andet gøre ved at oprette en ægtepagt med særeje både ved skilsmisse og ved død og med et testamente om, hvordan arven skal fordeles. I har imidlertid brug for en mere individuel rådgivning, så jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat, der kan råde jer i lige præcis den situation I har. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jesper Christensen.

Vedr. arveregler for stedbørn. Min kone er stedbarn til afdøde. De har boet på fælles adresse i mange år. Afdøde har begunstiget hende via testamente. Nu har vi modtaget afgiftsberegning og der er både beregnet 15% og 25% efter modregning af de 15%. Er dette korrekt?

Bent Hansen

Hvis man har oprettet testamente, så særbørn (vi har 2 hver) arver på lige fod, skal der så oprettes samtykkeerklæring fra de 4 børn, så den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. (Vi er gift).

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bent Ja, det skal man, da det er to forskellige situationer. Når I bestemmer i et testamente, at børnene skal arve ligeligt, så er det med henblik på den situation, at boet skiftes endeligt når den længstlevende dør. Forinden kan længstlevende have siddet i uskiftet bo, eller børnene kan have fået noget arv efter førstafdøde. Særbørn skal dog altid give samtykke til uskiftet bo, uanset om de senere arver. med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lisbeth Nygaard

Hej Jeg har prøvet at læse tråden igennem, men gav op, hvorfor jeg nu stiller mit spørgsmål her. Hvordan er det med særbørn. Frank og Ulla er gift, Frank har Filip fra et tidligere forhold, og sammen har Frank og Ulla 3 børn. Intet testamente er oprettet. Hvem arver hvis Ulla dør først? Frank 50% og de 3 fælles børn deler 50% imellem sig. Filip arver ikke Hvem arver hvis Frank dør først? Ulla 50% og de 3 fælles børn og Filip deler 50% Er det korrekt forstået? Venlig hilsen Lisbeth

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lisbeth Hvis parterne har fælleseje (dvs. ingen ægtepagt med særeje), så udtager Frank først den ene halvdel af fællesboet, som tilhører ham. Den anden halvdel af fællesboet tilhører Ullas dødsbo, og her fordeles hendes bo uden et testamente som du beskriver, nemlig således at 50% tilfalder Frank og 50% fordeles mellem de 3 fællesbørn. Frank udtager dermed 3/4 af det samlede bo. Når Frank så dør fordeles det han måtte efterlade sig mellem hans 4 børn. Hvis Frank dør først udtager Ulla først sin egen halvdel, og arver 50% af resten (dvs. 3/4 af det samlede bo), mens de fire børn arver de sidste 50%. Når Ulla så dør arver de tre fællesbørn det hun efterlader sig. Det bliver derfor ganske tilfældigt hvor meget børnene arver, afhængig af hvilken forælder der dør først. Det kan man dog tage højde for ved at oprette et testamente. Håber ovennævnte har givet klarhed over situationen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

mariane Puk Ellgaard Petersen

Tak for svaret, men jeg kunne godt tænke mig at vide noget om procenter i regnestykket. Som biologisk barn vil jeg mene at jeg skal have den største del 4 del, og at de to voksne stedbørn skal have et mindre stykke mener at det er 25 % er det korrekt. Håber at du lige vil forklarer også det.

mariane Puk Ellgaard Petersen

Min far har mig som biologisk datter, og har været gift, hvor konen havde to særbørn fra tidligere ægteskab. (De er ikke vokset op hos konen) Min far køber en ejerlejlighed i 1985, hvor det er ham som står på ejerlejligheden, ægteskabet indgåes senere 2002 ca. spørgsmålet er konen afgik ved døden i 2012, og min far kom til at sidde i udskiftebo. Og nu er min far også afgået ved døden. Skal konens særbørn kun havde arv fra deres mor, (her er ingen testamente.) eller skal de også havde arv fra min far, jeg tænker om den ejerlejlighed som er blevet solgt, er det nogen penge de også får, selv om den stod i min fars navn, eller arver de udelukkende fra deres mor hvis hun har en opsparing eller noget andet værdi, skal jeg dele som min fars datter,af det beløb lejligheden bliver solgt for. vi taler her om kr. 1.7000000 kr i alt, som der er tilbage efter alt er betalt af udgifter. Så skal de også havde en bid af kagen? særbørnene.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Mariane Når din far har haft mulighed for at sidde i uskiftet bo med hans kones børn, så er det fordi de har formuefællesskab i ægteskabet. Det betyder at de skal dele alle værdier, uanset hvem der ejer tingene, og uanset hvem der har indbragt dem i ægteskabet. Provenuet fra din fars lejlighed er således en del af dette formuefællesskab. Din fars kone ejer den ene halvdel af den fælles formue, og den går til hendes arvinger, og din far ejer den anden halvdel af den fælles formue, og den går til hans arvinger. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jacob J

Hvis man er stedbarn (særbarn) og den biologiske forælder dør først, arver man jo selvfølgelig fra sin biologiske forælder. Men hvad så når stedforælderen dør? Arver man så noget der? I mit tilfælde er min mor død først og derfor har min stedfar “arvet” fra forsikringer og pensioner fra hende (da hun ikke har begunstiget mig). Det har resulteret i at min stedfar har fået udbetalt lige under en mio. kr. Hvis han så dør (han har to biologiske døtre) er jeg så ude af ligningen? Min mor og stedfar har to huse, som der lige nu er stor gæld i, men pga de penge han får fra div forsikringer og pensioner kan han nedbringe gælden i husene betragteligt. Kan jeg, når han dør, regne med noget derfra eller er det bare “tabt tur”? I følge borger.dk er stedbørn også med i arvefølgen, men er det kun mens de er under 18?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jacob Som stedbarn arver du ikke noget fra din stedfar, når han dør. Det er kun hvis han har oprettet et testamente, hvori du er betænkt, at du arver noget. Det gør det selvfølgelig ulige i forhold til hans børn, der både arver ham, og det han har arvet fra din mor (herunder pensioner og forsikringer), men det er desværre sådan det er, og kun noget der kan laves om på med et testamente. Stedbørn er således aldrig automatisk med i arvefølgen, men er de betænkt i et testamente, så kan de nøjes med at betale samme boafgift som biologiske børn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Niels Jørgen Henriksen

Hej. Jeg er skilt og gift igen og har en voksen søn min ægtefælle har ingen børn Min ægtefælle har søskende er de på nogen måde arvinger Hilsen Niels

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Niels Når din ægtefælle er gift, så er du hendes eneste arving, hvis hun dør først, og hendes søskende arver ingenting. Dør du imidlertid først, så er din ægtefælle og din søn dine arvinger. Når din ægtefælle så dør som den længstlevende så vil hendes søskende arve hende (hvis forældrene er døde), og de kommer jo så både til at arve hendes andel af jeres fælles bo, og det hun har arvet fra dig. Hvis I ønsker det anderledes skal I få udarbejdet et testamente, og jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ruth Din mands søn skal i første omgang arve tvangsarven. Er der 1.000.000 kr. i din mands bodel arver han 7/8 af dette beløb, svarende til 125.000 kr. Efterlader du dig fx 500.000 kr., fordi du har brugt af bobeholdningen i årene efter din mands død, og skal din mands søn arve halvdelen af det den længstlevende efterlader sig, dvs. 250.000, skal det han allerede har modtaget (tvangsarven) fratrækkes dette beløb. Da han har modtaget sin tvangsarv efter førstafdøde står det jer imidlertid frit for at beslutte hvad han yderligere skal arve. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, således at I kan få en yderligere drøftelse af jeres ønsker. mvh. Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ruth I kan godt oprette et testamente, der går ud på, at din mands særbarn kun skal have sin tvangsarv, hvis han dør først, og så en større del efter den længstlevende. Tvangsarven beregnes af bobeholdningen, når den først dør. Når den sidste dør indgår beløbet som tvangsarven udgjorde i den bobeholdning der nu er til stede, og særbarnet vil herefter få udbetalt en eventuel yderligere arv. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Ruth

Hej Karina Tak for hurtigt svar. "Når den sidste dør indgår beløbet som tvangsarven udgjorde i den bobeholdning der nu er til stede, og særbarnet vil herefter få udbetalt en eventuel yderligere arv." Betyder dette, at hvis min mands bolod var 1.000.000, så udgør tvangsarven til særbarnet 125.000 kr. (12,5 %). Når jeg dør, så får særbarnet yderligere 42,5 % (55 %-12,5 %) af 1.000.000 = 425.000 i arv, uanset om jeg har større værdier? Mvh Ruth

Ruth

Forudsætninger: Min mand har et særbarn – jeg har ingen børn. Vi har fuldstændigt særeje. Vi planlægger at lave følgende testamente: 1) Særbarn får sin tvangsarven ved min mands død. 2) Når jeg går bort, skal særbarnet have resten af sin arv efter faren. Fx 55 % minus tvangsarven. - Er det muligt at udarbejde et sådant testamente? - På hvilket tidspunkt, og hvordan beregnes denne arv? Der vil nok være tale om kontanter samt friværdi i fast ejendom, som vi har købt sammen.

Jette Renane

Hej Karina, Mange tak for dit svar, jeg vender tilbage ang. Et testamente. Venligst Jette Renane

Jette Renane

Min mand og jeg er gift, vi har et fællesbarn og jeg har 2 særbørn. Vi har et mindre hus ellers intet ud over vores pension. Hvis min mand står på skødet til huset, kan mine særbørn så kræve noget af det. Venligst Jette Lis

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jette Lis Værdien af jeres hus indgår i boet efter dig, og på den måde indgår det også i den arv dine særbørn skal have. Din mand vil have fortrinsret til at udtage din del af huset, men vil altså skulle af med en del af værdien i arv. Hvis I laver et testamente kan I begrænse arven til jeres børn/dine særbørn, når den første dør, således at den længstlevende ikke skal af med så meget i arv. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Majbrit

Hej Min mand har tre særbørn og det samme har jeg. Vi har fælleseje og har været gift i mange år. Vi påtænker at lave et testamente, hvor vi begunstiger hinanden mest muligt. I testamentet ønsker vi også at sikre en ligelig arvefordeling mellem børnene, uanset hvem der dør først. Som jeg har forstået det, skal førstafdødes børn have deres tvangsarv når deres forælder dør uanset testamente eller ej. Hvis vi fx har en fællesformue på 2 mio. vil førstafdødes boslod på 1 mio. kr. fordeles med 3/4 til længstlevende og 1/4 til de tre særbørn (250.000 kr. : 3) Når længstlevendes arv skal gøres op (1.750.000 kr.) vil længstlevendes tre særbørn så få en 1/4 heraf? Hvilket er mere end førstafdødes tvangsarv (437.550 kr. : 3) På den måde får alle børn alligevel ikke det samme beløb - eller har jeg misforstået det? Hvis alle seks børn skriver under på at der ikke skal skiftes før længstlevende dør, vil det så medføre en ligelig fordeling? Er der andre måder at sikre en ligelig fordeling? På forhånd tak for hjælpen. Mvh. Majbrit

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Majbrit Hvis I ikke opretter testamente, så arver længstlevende halvdelen af afdødes bodel når den første dør, og afdødes børn arver den anden halvdel til lige deling (var der oprettet testamente kunne længstlevende arve op mod 7/8 og børnene 1/8 af det længstlevende efterlader sig). Hvis der fortsat ikke er oprettet testamente arver længstlevendes børn alt det længstlevende efterlader sig, mens førstafdødes børn må nøjes med det de har fået efter førstafdøde. Det bliver altså tilfældigt hvis børn, der arver mest. Jeg vil anbefale jer at drøfte testamente med en advokat, således at I ikke bliver nødt til at bede om samtykke til uskiftet bo fra jeres særbørn, og således at I kan sikre jer at arven fordeles hensigtsmæssigt mellem jeres børn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lena Beck

Hej Karina Jeg har en stedsøn som min mand og jeg gerne vil have skal arve efter mig hvis jeg er længstlevende (Dvs: jeg arver fra min mand hvis han dør først og min mands søn arver så min mands del når jeg dør). Jeg mener der er en regel om at jeg skal have boet sammen med min stedsøn i to år for at han kan arve med den lave boafgift på 15%. Er dette korrekt? HVis korrekt skal den to årige periode være sammenhængende, eller kan den være fordelt over flere gange? Tak og med venlig hilsen Lena

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lena Der er ikke noget krav om, at du skal have boet sammen med stedbarnet i 2 år. Det forhold, at du er gift med hans far er tilstrækkeligt til, at han betegnes som din stedsøn, uanset at I aldrig har boet sammen, og dermed at han alene skal betale boafgiften på 15%. Reglen om at man skal have boet sammen i 2 år for at betale den lave boafgift gælder for samlevende, men altså ikke for stedbørn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Sue

Hej Karina. Tak for en fin side! Jeg har fået rigtig meget ud af at læse den. Jeg vil dog alligevel høre. Min mor gik bort for 14 år siden. Vi havde boet sammen med hendes nye mand i ca. 5 år. De havde ingen værdier da min mor døde, og jeg arvede derfor ikke noget. Min stedfar er nu død og jeg blev kontaktet af politiet som nærmeste pårørende. Min stedfar har to brødre, men Ingen børn, kæreste eller andre nære. Er det rigtig forstået, at hvis min stedfar ikke har skrevet testamente, så er det hans brødre der aver ham og ikke mig? Mvh Sue

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Sue Dejligt at høre, at du har fået noget ud af at læse siden. Det er rigtig forstået. Hvis din stedfar ikke har skrevet testamente, så er det hans forældre der arver ham, og hvis de er døde, så er det hans søskende. Et stedbarn arver ikke noget, medmindre der er skrevet et testamente. Desværre .... Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Vibe Rosengaard

Arveret Mine forældre blev skilt, da jeg var lille. Min far giftede sig igen. Min stedmor fik lige inden hans død udfærdiget et dokument, hvor jeg stod til at arve mindst muligt efter hans død - jeg fik derfor en minimal arv efter ham. Når min stedmor på et tidspunkt dør, arver jeg så noget mere efter min far? De har ingen fællesbørn.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Vibe Det kommer helt an på hvad der står i testamentet om, hvad der skal ske ved den længstlevendes død. Der kan godt stå at du skal arve mere, når din stedmor dør, men det kan også være, at der er indsat andre arvinger efter hende. Du har fået din tvangsarv, så du er principielt ikke berettiget til mere. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina

Hej Min afdøde far har 3 børn. Han var gift med en dame som ikke har børn, ingen forældre eller søskende. Hun har ikke lavet testamente, og er i dag godt demens, så hun kan ikke lave testamente nu. Hvem arver hende ?

Camilla

Vi er udgift (men overvejer at gifte os), og har begge 2 børn fra tidligere (alle umyndige) og 1 fælles barn. Som jeg læser det, så kan man ikke sidde i uskiftet bo sålænge særbørn er umyndige? er det korrekt? hvordan vil indgåelse af ægteskab stille os? og hvad kan vi yderligere gøre for at sikre os? Venlig Hilsen Camilla

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Camilla Uskiftet bo med umyndige særbørn kræver samtykke fra barnets biologiske forælder og Statsforvaltningen, hvorfor det ikke er noget man skal indrette sig på. Hvis I gifter jer får I fælleseje, og ved død udtager den efterlevende 3/4 af det samlede bo. Hvis I vil have mulighed for at udtage mere skal I få lavet et testamente, hvorefter længstlevende arver mest muligt. Her udtager den længstlevende så 15/16 af det samlede fællesbo. I kan godt oprette det testamente før I bliver gift, og det kan godt tage højde for at I bliver gift senere. Ved at gifte jer opnår I yderligere, at I skal betale 0 % i boafgift. Jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lise Holm

Vi er ugift samlevende igennem 17 år. Har hver især to børn, ingen fælles. Har oprettet testamente. Spørgsmålet er om længstlevendes børn får mest i arv ?

Lone knudsen

Hej Karina Jeg bor med min kæreste og vores sammenbragte børn. Vi har boet sammen i 4 år og er nu klar til at blive gift. Men hvad sker der hvis han pludselig går bort. Jeg står ikke på skødet til huset som blev bygget i fælleskab.

Sara

Hej, Min far gik borte i 2015 og han havde kun et barn med min mor (mig). Min mor sidder i uskiftet bo og hun har faelleseje samt en datter fra et tidligere aegteskab som er min halvsoster. Min far skrev ikke noget testamente. Jeg har et barn som jeg fik i 2016 som er min mors barnebarn. Jeg vil gerne vide hvad ejer jeg, hvad ejer mit barn og hvad ejer min halvsoster, hvis min mor ikke skriver et testamente? Og hvis hun skriver et testamente ryger mine 50% fra min fars arv saa? Og kan min mor frit bestemme hvem der skal arve de 75%?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Sara Når din mor dør skal boet efter både hende og din far skiftes. Din fars arvinger (dig) arver den ene halvdel, mens din mors arvinger (dig og din halvsøster) arver den anden halvdel til lige deling, dvs. du arver 75% af deres samlede bo. Din mor kan kun ved testamente disponere over den halvdel der falder i arv efter hende, mens der ikke kan ændres ved at den halvdel der falder i arv efter din far går til dig. Din mor vil kunne disponere over 75% af det der falder i arv efter hende, mens resten er tvangsarv til dig og din søster. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirsten Pedersen

Min afdøde mand og jeg adopterede et barn i 1963. Få år efter fik vi selv et fællesbarn. Min mand havde et særbarn fra et tidligere ægteskab, som gav tilladelse til et uskiftet bo for mig. Mit adoptivbarn er ugift og barnløs og mit spørgsmål er nu hvem arver mit adoptivbarn, hvis adoptivbarnet ikke har oprettet noget testamente.

kirsten pedersen

Hej - hvordan kan det være at der ikke er noget svar på mit spørgsmål.

kirsten pedersen

Undskyld - jeg glemte at skrive dit sagsnr. der er : 4/26/2018 6:20:29 PM

kirsten pedersen

Hej - du skriver at jeg kan se under 2013/10. Jeg kan ikke deraf læse svar på mit spørgsmål der fortsat er : " skal min afdøde mands særbarn og/eller særbarnets afkom, tage arv efter mit særbarn" eller " er det alene vores biologiske fællesbarn der skal tage arv efter mit adoptivbarn ".

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kirsten Hvis jeres adoptivbarn dør uden at efterlade sig ægtefælle, børn eller et testamente, er hans/hendes forældre arvinger med hver en halvdel. Er I døde går arven videre til hver jeres børn, dvs. den halvdel din mand arver skal fordeles mellem hans to børn (særbarnet og det fælles barn), mens din halvdel går til jeres fællesbarn. Håber hermed at have besvaret dit spørgsmål, og beklager den lange svartid. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Ernst

Min stedmor er afgået ved døden, og er længstlevende efter at have siddet i uskiftet bo efter min far. Jeg er særbarn i testamente af min far og har 2 stedsøskende som er noteret særbørn af min stedmor. Testamente lyder på vi skal dele i 3 lige dele, hvilket er en selvfølgelighed. Mit spørgsmål er, ved sådan testamente om 3 lige dele, er der således ikke en tvangsarv der træder ikraft fra hver vores forældre, før delingen i 3 lige dele ? vh Ernst

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ernst Nej, når der står at I skal dele i tre lige dele, så er det bare det i skal. Tvangsarven er 1/4 af den arv man skulle have, hvis der ikke var oprettet et testamente og man bare fulgte arveloven. Så længe det der bestemmes i et testamente ikke gør, at man får mindre end sin tvangsarv, så er det i orden. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Niels Pedersen

Arver "mine" 3 børn lige, uden testamente ? Da jeg blev gift, bragte min hustru to børn med sig, og senere fik vi et fælles barn. Min hustru er her ikke længere og jeg sidder i uskiftet bo, efter accept fra mine 2 stedbørn. Hvis jeg nu efterlader mig 3.000.000 kr. får de 3 børn så hver en million ? Og har det noget at sige, hvis den ene million står på en kapital pension? Mvh Niels

Jonas

Hej, hvad gør man, når man ønsker en erklæring om uskiftet bo, hvilket kræver samtykke af det barn, der ikke er fælles, og dette barn ikke er fyldt 18 år?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jonas Du kan ikke indhente samtykke fra et umyndigt særbarn på forhånd. Hvis det måtte blive aktuelt at skulle indhente et samtykke til uskiftet bo mens barnet fortsat er umyndigt skal det ske med samtykke fra både Statsforvaltningen og den umyndiges værge (som udgangspunkt den anden forælder). Jeg vil i stedet råde dig til at få lavet et testamente, så det ikke bliver nødvendigt at sidde i uskiftet bo. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Mette

Hej Vi er gift, og min mand har et barn fra tidligere ægteskab. Vi har et fællesbarn. Hvis min mand dør først, kan jeg så sidde i uskiftet bo. Kan man blot oprette blot med hensyn til dette. Sønnen er 35, og jeghar intet forhold til hans søn mere. Hvordan fordeles arven mellem os? Jeg arver måske en del penge, kan jeg sikre noget til min søn? Mvh Mette

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Mette Du kan kun sidde i uskiftet bo med din mands søn, hvis han giver samtykke til det. En sådant samtykke kan indhentes på forhånd ved at han i en erklæring giver samtykke. Hvis du ikke har noget forhold til ham, vil jeg dog ikke råde til dig til at sidde i uskiftet bo med ham. Jeg vil i stedet råde dig til at skifte med ham, og til at lave et testamente, hvor I forholder jer til hvem der skal arve når henholdsvis den første og den sidste dør. Efter arveloven arver du den ene halvdel af det din mand efterlader sig, og hans børn den anden halvdel til deling. Jeg vil derfor råde jer til at lave et testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælle kan arve mest muligt efter førstafdøde. Her kan I samtidig tage stilling til hvordan arven skal fordeles til børnene, når den længstlevende dør, fx om jeres fælles barn skal have mest. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Ole Backer Mogensen

Jeg har 4 stedbørn. Har været gift med deres mor i 15+ år, og har boet sammen næsten lige så længe. Børnene er nu voksne, men ser mig som deres "stedfar", for børnebørnene er jeg morfar. Deres far er død for 20 år siden. Jeg har ingen særbørn. Min kone og jeg har ikke fået børn sammen. Skal jeg oprette testamente, så mine børn arver mig?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ole Hvis du ikke opretter testamente, og du dør først, så arver din ægtefælle alt efter dig. Når hun dør arver børnene hende, og arver dermed indirekte også efter dig. Hvis din ægtefælle dør først arver hendes børn den ene halvdel af det hun efterlader sig, og du den anden halvdel. Når du dør er det din familie, der arver dig, dvs. dine forældre, søskende og deres børn. Så JA, du skal oprette et testamente, hvis du vil være sikker på at dine stedbørn arver dig. Hvis ikke risikerer I, at børnene arver 1/4 af jeres fælles bo, og din familie 3/4 af jeres fælles bo. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirsten

Hej har tidl fået et fint svar på et spørgsmål. Min mand er død som 74 årig. Der er en livsvarig aldersopsparing på 357000kr. Min mand har ikke fået nogle af de penge, altså slet ikke startet på udbet. Det fandt vi desværre først ud af i dec 2017. Vi lod dem stå, da Pensiondanmark sagde, hvis min mand døde i løbet af kort tid, ville ca 100.000kr tilfalde kollektivet. Min mand dør i feb 2018, og udbetaling er begunstiget til mig, først som samlever og siden 2015 som ægtefælle. Fået at vide pr tlf at der bliver udbet 200.000kr. Så ikke fået en udregning på det endnu. Er det pga boafgift, og skal jeg som ægtefælle betale boafgift.? Eller er det skat af beløbet, der gør at beløbet bliver 200000kr.? Venligst Kirsten

Suzanne

Min mand og jeg har hver en datter fra forrige ægteskab, men ingen børn sammen.De har begge skrevet under på en samtykkeærklæring, så vi kan sidde i uskiftet bo, når den ene af os dør. Men hvad sker der, når den længstlevende dør. Arver de så automatisk 1/2 delen hver af det, der er tilbage, eller skal der skrives et testamente, hvori dette ønskes? Med venlig hilsen Suzanne

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Suzanne Når den sidste af jer dør, efter at have siddet i uskiftet bo, skal boet efter henholdsvis førstafdøde og længstlevende skiftes. Arving efter førstafdøde er førstafdødes arvinger, som modtager den ene halvdel af boet, men arving efter længstlevende er længstlevendes arvinger, som modtager den anden halvdel af boet. I den situation behøver I derfor ikke oprette et testamente. Hvis I vil være fri for at sidde i uskiftet bo med den anden ægtefælles børn, og ønsker at skifte når den første dør, bør I overveje at oprette et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Betina

Hej Min mand har to drenge på 12 og 14 fra et tidligere forhold og deres mor har fuld forældremyndighed. Vi har derudover et fælles barn. Vi bor i hus som er vores fælles og har ikke noget testamente endnu. Jeg ville aldrig “snyde” drengene for deres arv fra deres far, men hvis han gik bort ville min datter og jeg ikke kunne blive siddende i huset uden der var uskiftet bo. Drengene er jo ikke myndige og jeg tror ikke på at deres mor som værge vil skrive under på at jeg kan sidde i uskiftet bo, så hvad gør jeg for at sikre min datter og mig selv bedst, således at drengene ikke bliver “snydt” men at min datter og jeg fortsat har tag over hovedet. Kan man gøre således børnene (alle tre) først arver når længstlevende går bort? Hilsen Betina

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Betina Uden et testamente vil de tre børn skulle arve 1/4 af jeres fælles bo tilsammen, dvs. 1/12 til hver. Hvis I laver et testamente kan I bestemme, at børnene alene skal have deres tvangsarv når den første dør. Dør din mand først vil hans 3 børn tilsammen skulle arve 1/16, mens du kan udtage 15/16 af jeres fælles bo. Det er et rigtig godt alternativ til uskiftet bo, som heller ikke kan tilrådes i din alder. Når du så dør kan børnene få det de oprindelig blev "snydt" for. Jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat, og få lavet et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

charlotte degn

Jeg bor sammen med min kæreste og hans to børn. Jeg har selv to børn som er flyttet hjemmefra. Vi har i fællesskab købt en aktie i et landsted i udlandet sammen med andre aktionærer. Aktien giver os og vores børn mulighed for brug af ejendommen. Aktien står i mit navn. Hvordan sikre vi os at aktien og brugsretten til ejendommen går i arv til vores børn.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Charlotte Da aktien kun står i dit navn har I allerede der et problem, hvis I går fra hinanden. Som ugifte samlevende deler man ikke noget ved samlivsophævelse, men tager hver især det med sig, som står i ens navn. Det vil derfor blive et problem for sin kæreste, hvis han har været med til at erhverve aktien. I arver som samlevende heller ikke fra hinanden, medmindre I opretter et testamente. Som jeres situation er lige nu er det kun dine børn, der arver aktien efter dig. I bør kontakte en advokat, og drøfte hvilke dokumenter der skal laves, for at det bliver som I gerne vil have det. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lene

Hej Karina, Vores situation er, at vi begge har særbørn samt et fællesbarn. Vi bor sammen, og jeg er pt. ene-ejer af vores hus, da jeg ejede det før vi mødtes. Jeg vil rigtig gerne sikre, at min kæreste kan beholde huset i tilfælde af min død. Det vil jo være muligt, hvis vi gifter os. Samtidig ønsker jeg, at en del af friværdien i huset i tilfælde af min eller hans død kun går til mine biologiske børn, og altså ikke hans særbarn, da jeg har skudt en arv fra mine forældre i huset. Med andre ord, jeg vil sikre, at de penge fra min arv, som jeg har lagt i huset, bliver hos mine børn, men samtidig vil jeg gerne sikre, at han får del i den øvrige værdi i huset, da han i en årrække har boet i det og betalt til det. Kan det lade sig gøre med et testamente, eller er det kun en ægtepagt, hvor jeg udtager sumsæreje på en del af friværdien i huset, der kan løse det?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lene En del af problemet vil kunne løses ved at I gifter jer, da din samlever så opnår en arveret og ikke skal betale boafgift. I bør dog samtidig oprette et testamente, hvor I bestemmer hvad der skal ske både når den første dør, og når den sidste dør. En mulighed er nemlig at lade ham arve mest muligt, hvis du dør først, og så fordele det således ved hans død, at dine børn arver en større del end hans børn. Denne løsning indeholder dog et risikoelement, da din kæreste/ægtefælle kan komme til at bruge hele arven inden han dør. Hvis I gifter jer bør I også overveje en ægtepagt, som skal gælde ved skilsmisse, således at du kan holde din arv udenfor ved en bodeling. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, således at I kan få en mere præcis rådgivning møntet præcis på jeres situation. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lene

Kære Karina Jeg kan vist læse mig frem til her og hos Skat, at stedbørn kan betragtes som nærmeste familie i forhold til boafgiften, og at jeg kun kan stille mit stedbarn godt, hvis jeg laver et testamente. Mit spørgsmål er, om et stedbarn holder op med at være et stedbarn på et tidspunkt? Jeg har været gift med barnets far, men er det ikke længere... Som reglerne er nu, vil barnet så være at betragte som mit stedbarn, selvom der forhåbentlig går mange år, før han skal arve mig? Og således i forhold til både de årlige skattefri pengegaver og til arv. Han skal være enearving. På forhånd tak, Lene

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lene Når du har været gift med barnets far vedbliver barnet at blive betragtet som dit stedbarn, uanset om ægteskabet med barnets far ophører pga. død eller skilsmisse. Stedbarnet vil derfor skulle betale samme boafgift som biologiske børn. Du er dog nødt til at lave et testamente, hvis du ønsker dit stedbarn skal arve dig, da der ikke opstår en automatisk arveret. Du vil også kunne forære dit stedbarn gaver på lige fod med reglerne for biologiske børn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Sven-Erik

Hej Karina. Vi er tre søskende på vores mors side. På vores stedfars side er en datter. De har ingen fællesbørn. Vores mor er netop gået bort. De var gift. Hvordan forholder arveloven sig ? Vores stedfar har sagt at de havde fælleseje, men at der er lavet et testamente for ca. 12 år siden. Han vil dog ikke fortælle hvad der står i dette, så vi må afvente skifteretten/advokaten, hvilket naturligvis er helt ok. Vedr. et evt. testamente, hvad kan det indeholde? Jeg nævner tre eksempler: a) at længstlevende arver mest muligt, således at vores tvangsarv udgør 1/16 af boet b) at nogen af os børn bliver gjort arveløse c) at vi alle, os og vores stedfars datter, skal arve på lige fod Er alle mine eksempler mulige ? Jeg venter spændt på dit svar, på forhånd mange tak. Venlig hilsen Sven-Erik Jensen

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Sven-Erik Hvis vi forudsætter at der ikke er noget testamente og at der er fælleseje i ægteskabet, så skal boet fordeles efter arveloven. Her udtager din mors mand først den ene halvdel af boet, som tilhører ham, og dernæst arver han den ene halvdel af den halvdel der tilhører din mor. Han udtager dermed 3/4 af det samlede bo, og i 3 børn arver den sidste 1/4 ligeligt, dvs. 1/12 til jer hver. Et testamente kan godt indeholde en bestemmelse om, at ægtefællen skal arve mest muligt, dvs. 15/16, og at førstafdødes børn kun skal have deres tvangsarv på 1/16 tilsammen. Derudover kan det indeholde en bestemmelse om, at når den længstlevende dør skal førstafdødes børn arve den halvdel førstafdøde efterlod sig, eller at begges børn skal arve lige meget. Det er således kun eksempel b) der ikke kan lade sig gøre, idet man ikke kan gøres arveløs. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirsten

Hans advokat siger, at enkepension er fælleseje, som skal medtages i boet med nutidsværdi. En enkepension ophører jo først, når jeg dør, og hvem ved, hvornår det er. Vh Kirsten

Kirsten

I forbindelse med min mands død for et halvt år siden skal jeg skifte med hans særbarn, som får legal arv. Jeg får enkepension efter tjenestemand. Er særbarnet berettiget til en del af min enkepension? Vh Kirsten

Bo Krarup

Min kone og jeg har ingen fællesbørn, men derimod et voksent særbarn hver. Dvs. mit barn er ikke officielt mit, da min daværende kæreste i sin tid opgav barnefader som ukendt - men jeg har fungeret som delefar for barnet. Kan vi oprette et testamente, der stiller vores to særbørn helt ens, også hvad angår boafgift? Skal eller bør testamentet tilføjes en dna-test, der beviser, at jeg er biologisk far til mit særbarn (hvad der iøvrigt ikke vil blive bestridt af nogen)?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bo I kan godt lave et testamente, der stiller de to børn ens i forhold til at arve. Om I kan stille de to børn ens i forhold til boafgift kommer blandt andet an på, om dit barn kan betragtes som et stedbarn, idet stedbørn betaler samme boafgift som børn. Jeg vil anbefale dig at kontakte den advokat, der skal lave testamentet, og så kan vedkommende efter yderligere oplysninger give dig rådgivning om, hvorvidt dit barn kan betragtes som et stedbarn. Den sikre vej til en automatisk arveret og en lavere boafgift er selvfølgelig at få fastslået faderskabet, således at der ikke er nogen tvivl, men det vil kræve en faderskabssag. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Elisabeth Juul

Vi er 5 søskende, hvoraf 3 er min fars børn og 2 er min fars og mors fælles børn. Min far er død for en del år siden, og min mor sidder i uskiftet bo. Nu har hun mulighed for at få solgt deres fælles hus og dermed få så mange midler til rådighed, så hun evt. kan skifte med min fars 3 børn. Hvis man som tænkt eksempel siger, at min mor og far tilsammen ejer/ejede en million, hvordan skal den million så fordeles iflg. arvereglerne? Det ene af min fars børn har boet sammen med de fælles børn, men der har ikke været nogen adoption. Giver det samme arvepart til hende som til de fælles børn, eller hvordan? Venlig hilsen Elisabeth Juul

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Elisabeth Hvis din mor vil skifte det uskiftede bo fordeles det som følger (forudsat at der hverken er oprettet testamente eller ægtepagt om særeje): den ene halvdel af det uskiftede bo tilhører din mor. Hun arver derudover den ene halvdel af den halvdel, der tilhører din far, og udtager dermed 3/4 af det samlede bo. Din fars 5 børn er herefter arvinger til den sidste 1/4, og skal derfor arve 1/20 hver. Din fars børn arver ham lige, medmindre andet er bestemt i et testamente. Når din mor så dør er det hendes børn, der arver hende ligeligt. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirsten

Jeg spørger vedr. en aldersopsparing 350,000 kr,der vil blive udbetalt ved dødsfald. Vi er et ægtepar og har kun særbørn. Skal efterladte ægtefælle dele aldersopsparing med særbørn, altså halvdel til ægtefælle og halvdel til voksne særbørn.? Er det korrekt at efterladte udtage 730.000 kr før der er noget til særbørn.? Venligst

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kirsten Ved dødsfald udbetales aldersopsparingen til den "nærmeste pårørende". Er man gift er ægtefællen den nærmeste pårørende, og beløbet går derfor alene til ægtefællen. Dette forudsætter dog, at I ikke har indsat en anden begunstiget på aldersopsparingen, idet beløbet i så fald tilgår den indsatte begunstigede. Det er korrekt at der er en regel om, at en ægtefælle kan udtage et bo uden egentlig skiftebehandling, hvis summen af hele fællesboet, begge parters eventuelle særejer, og forsikrings- og pensionssummer, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet ikke overstiger 740.000 kr. I så fald arver børnene ikke noget. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Irene Nielsen

Vi er et kæreste par der sidder i Uskiftetbo begge to. Vi har begge haft en del penge med ind i vores forhold og da vi købte vores første hus sammen fik vil lavet det sådan så jeg ejet mest 30/70 da jeg havde flest penge ind i det,vi flyttet så og købte nyt hus og tænkte ikke over at opdelingen ikke virket det nye sted(vi har nu boet her i 3 1/2 år) kan vi få lavet en ny opdeling nu selv om vi har boet her så længe. Og hvad kan vi gøre for at sikre hinanden bedst muligt.vores ex mand og kone døde i 2004 og 2005 . Vi har begge to børn hver og har to fælles børn.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Irene I kan godt få ændret på ejerandelene til jeres ejendom, men det kræver at I kontakter en advokat, og får rådgivning om hvordan det bedst gøres. I forhold til at sikre hinanden og jeres børn bør I også kontakte en advokat, og få en mere specifik rådgivning om, hvad der er bedst i jeres situation. Muligheden for at skifte med jeres særbørn nu, og at I gifter jer bør drøftes med advokaten, ligesom testamente selvfølgelig bør drøftes. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gitte Kruse Knak

Efter min mands død, har jeg en bonussøn, vi havde testamente, men mit spørgsmål er nu når bonussønnen står ribers eller hvad det nu hedder. Hvad sker der så, med det han vil arve efter mig, jeg har ikke selv nogen børn. Han står som ene arving efter mig.

Belinda

Vedr. Tidl. Forespurgte d. 17 nov. 2017. Har fundet ud af at det min stedmor mener omhandler ægtefælleudlæg (hvad det så end er). Mvh

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Belinda En ægtefælle har ret til at udtage boet som et ægtefælleudlæg, og dermed få alle boets aktiver udlagt. Det betyder at der ikke finder nogen bobehandling sted, og at din fars børn ikke arver noget. Reglerne er ikke nye, men det forudsætter at ægtefællernes samlede formue inkl. pensioner og forsikringer efter din far ikke overstiger 740.000 kr. Værdien af boets aktiver skal dokumenteres, evt. ved indhentelse af vurderinger. Som udgangspunkt vil din fars børn arve halvdelen af det din stedmor efterlader sig, medmindre hun opretter et testamente med et andet indhold eller gifter sig igen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Belinda

Hej Karina Tak for dit svar. Jeg er dog forundret over at dette slet ikke nævnes i arveloven. Det vil sige at vi børn i realiteten ikke har ret til noget som helst efter vores far, og at vores stedmor igennem sin levetid kan bruge de finansielle midler de har haft sammen og uddele af boet til fx egne børn, og som jeg læser det ligefrem lave et testamente til fordel for egne børn, så vi er gjort arveløse og har ingen rettigheder? Jeg blev helt rystet da jeg læste dit svar. Det troede jeg ikke kunne lade sig gøre. Mvh

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Belinda Det fremgår af arvelovens § 11, stk. 1 at en ægtefælle har denne rettighed. Du har ret i, at din stedmor kan bruge alt det hun udtager gennem sin levetid, give gaver til egne børn, og lave et testamente til fordel for dem. Reglen er lavet som en social beskyttelsesregel overfor ægtefæller. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Belinda

Hej ses der vedtaget nye regler i forhold til arveret for særbørn i 2017? Min far er død og jeg får fornemmelsen af at min stedmor ikke tænker at min bror og jeg som er særbørn skal arve efter vores far. Min far havde ikke fælles børn med min stedmor. Hun nævner nyligt at at der er nogle regler i forhold til at hvis boets aktiver er under 740,000,00 kr så skal boet ikke gøres op. Det forstår jeg ikke, da arveloven oplyser at særbørn skal give samtykke såfremt en stedforælder skal side i uskiftet bo. Kan I mon oplyse mig hvad der er juridisk korrekt? Kan vores stedmor på nogen måde undgå at skulle tage stilling til boet uden os? Mvh

Pernille Hansen

Hej Jeg og min søster blev bedt om at skrive under på en samtykkeerklæring således at min fars kone kunne sidde i uskiftet bo i det tilfælde at min far skulle gå bort først. Jeg og min søster er særbørn. Vi skrev under da vi var myndige, og er nu voksne. Jeg har siden hen fået et belastet forhold til min stedmor og til min far. Kan jeg fortryde eller annullere min samtykkeerklæring, og hvordan bærer jeg mig ad? Og kan min stedmor og far som 'hævn' oprette et testamente som gør mig ejeløs? Udfra hvad jeg har læst, virker det som om at ens rettigheder som særbørn er meget ringe. Hvad har jeg og min søster af muligheder? Tak, Pernille.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Pernille Jeg kender jo ikke ordlyden af den samtykkeerklæring du har underskrevet, men udgangspunktet er at det er bindende og ikke kan fortrydes. Du kan ikke gøres arveløs, men din far og hans kone kan bestemme i et testamente at du alene skal have din tvangsarv, hvilket er 1/4 af den arv du ellers skulle have haft. Jeg vil råde dig til at vise samtykkeerklæringen til en advokat og får en vurdering af om det er bindende med den ordlyd der er i det. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Ke

Hej Skal man spørger sine egen børn om lov til at adoptere sine nye kones børn . Mine egen børn bor ikke hjemme mere .

Mormat

Min kæreste har en datter fra et tidligere forhold. Da han var gift med moderen adopterede han hendes første barn fra tidligere forhold. Hverken min kæreste eller hans datter har kontakt med moderen eller adoptivdatter/halvsøster. Hvordan står han i forhold til arv. Arver adoptivdatter på lige fod med biologisk datter eller kan man oprette testamente, så hun ikke arver noget?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Mormat En adoptivdatter arver på lige fod med et biologisk barn. Hvis din kæreste ønsker at begrænse hendes arv skal han oprette et testamente, hvorefter hun kun får tvangsarven, som er 1/4 af den arv hun ellers skulle modtage. Hvis begge parter er enige kan de også søge om at få adoptionen ophævet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gunhil Nørhave

Min stedfar har testamenteret sin arv til min bror og mig. Han har været en vigtig del af vores liv i 30 år, dog uden at vi har boet sammen med ham og vores mor. Han har ingen børn selv, men var far, bedstefar og oldefar i familien, han døde i april og salg af hus har pågået. Nu tyder det på at vi skal betale en boafgift på både 15% og 25%, hvilket jeg ikke mener er korrekt, eller er det? På forhånd tak for svar. Gunhil

Misse

Min mor er død og efterlader sig to børn og en ægtefælle uden børn. Som udgangspunkt er vi børn af den overbevisning, at det er bedst med et skifte nu. Ægtefællen har nu adspurgt os om, at sidde i uskiftet bo, da et skifte vil give så økonomiske svære vilkår, at et salg af ejendommen vil blive nødvendig. Hvis vi indvilliger i, at ægtefællen sidder i uskiftet bo, vil han da med et testamente kunne gøre min bror og jeg til eneste arvinger den dag han dør. Er det korrekt forstået, at ved uskiftet bo kan ejendommen sælges uden, at der skal skal finde et skifte sted og at indbo og andre effekter kan sælges uden særbørns viden?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Misse Da din mors ægtefælle ikke har nogle børn vil han frit kunne disponere i et testamente, og således også bestemme at I skal arve ham. Sidder han i uskiftet bo kan han sælge alt uden samtykke fra jer, og må også bruge af boets midler. Han må dog ikke misbruge dem, idet I i så fald kan begære boet skiftet, men det kræver en del for at der statueres misbrug. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Robert Teddy Jensen

Hej ADVODAN, jeg har lige læst jeres udmærkede indlæg, der desværre ikke fortæller noget om min situation. Min kone har en datter på 16, hvor den biologiske far er død i 2013. Hun modtager i dag udbetalinger fra Danica Pension som eneste arvtager til ham. Hun har også modtaget en større forsikringssum i forbindelse med hans død. Udbetalingerne (ca. 100.000 om året) løber frem til 2023, idet de skulle udbetales over 10 år. Vil der ske noget med disse udbetalinger, hvis jeg adopterer hende. Danica Pension sagde "umiddelbart nej", men rådede mig til at spørge en advokat. Og I synes at vide alt om adoption. Mvh. Robert Teddy Jensen

H Kurt

Jeg blev gift nov. 2016 - Inden havde jeg oprettet et testamente pga. min kroniske livstruende sygdom som tilgodeså mine kone & mine 3 særbørn. Er nu blevet opmærksom på at mit testamente ikke gælder efter hensigten... Og at det er min ægtefælle overbevisning at hun ikke vil dele med mine børn. Vi var ellers meget enig om at hvis jeg gik bort skulle det deles ligeligt.. Jeg har opsparet en større formue, Jeg har Hus, Bil, Campingvogn, mm. og en større pension, som nu er begunstiget min 3 særbørn. Min ægtefælle har ikke tilført vores forhold noget økonomisk værdi.. Jeg har flg. spørgsmål. Hvis jeg dør hvor meget vil mine 3 børn få og hvornår..?? Hvis min kone dør hvor meget skal jeg af med til hendes to sær børn..?? Kan jeg ved separation nu - genskabe min rådighed over mine egne formuer..?? Holder stadig meget af min hustru og ønsker kun vi kan finde udaf det.. men det er svært med hendes indstilling - Hvad gør man... Det var ikke det jeg troede jeg skulle slås med..

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej H Kurt Jeg kan ikke svare konkret på dine spørgsmål om hvem der arver hvad, da det kræver nærmere oplysninger, herunder at jeg kender indholdet i testamentet. Hvis du ikke længere er enig i testamentets indhold kan du som udgangspunkt ophæve det, dette skal blot meddeles din ægtefælle. Testamentet bortfalder også automatisk ved separation. Jeg vil råde dig til at kontakte en advokat og fremvise testamentet, således at du kan få et mere konkret svar på dine spørgsmål. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Eva Borrit

Jeg er på en anden advokats hjemmeside stødt på den oplysning, at arveafgift på 15% for stedbørn alene gælder såfremt man har samlevet med sin stedforældre i et nærmere bestemt antal år inden man er fyldt 15. I modsat fald er den den højere arveafgift der finder anvendelse. Jeg har ikke kunnet finde yderligere oplysninger om denne kvalificering af begrebet "nærmeste familie". Kan du kaste lys over dette mon? På forhånd tak. Venlig hilsen Eva Borrit

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Eva Der er ikke noget krav om, at afdøde skal have boet sammen med et stedbarn, for at stedbarnet skal betale samme boafgift som biologiske børn. Det kan være det er reglerne om boafgift for plejebørn du har læst, idet der her er nogle regler om hvor længe man skal have boet sammen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lotte

Mine 3 børn er arvinger efter deres far, men han har en datter som han aldrig har set og som ikke har ønsket kontakt til ham. Arver hun på lige fod med vores fælles børn? Skal hun selv gøre krav på dette eller kontaktes hun af skifteretten?

Tom

Betragtes børns samlevere som ligestillet med svigerbørn i forhold til gaver? Der står mange steder at svigerbørn må modtage gaver for 22000 kr per år, men det er ikke defineret nogen steder, om børns samlevere er ligestillede med svigerbørn i gavesammenhæng.

Inger

Hej Karina Tak for en dejlig informativ side. Min mand og jeg har to fællesbørn og ud over det har han en datter. Vi har oprettet testamente før den nye arvelov kom. Det betyder - som jeg husker det - at hvis min mand dør først vil jeg disponere over 7/8 af den fælles formue og børnene vil få 1/8 til deling (halvdelen af fællesejet er mit, den anden halvdel skal fordeles med halvdelen til mig, herudover har vi ved testamente halveret børnenes halvdel). Jeg er bekendt med, at man kan sidde i uskiftet bo, hvis alle børn godkender det. Det er jeg dog umiddelbart ikke interesseret i. Mit spørgsmål går på om jeg ville skulle skifte med mine egne børn, når jeg skifter med hans datter eller om jeg kan forblive i uskiftet bo med mine egne børne?

Louise

Min kæreste og jeg påtænker at gifte os. Vi har et hus, som vi ejer i fællesskab. Derudover har jeg to mindreårige børn fra et tidligere ægteskab. Vi har ingen fællesbørn. Mit spørgsmål er, om vi kan undgå at skulle lave testamente (hvilket egentlig var ideen med at gifte os)? Særligt vil jeg gerne vide, hvordan mine børn er stillet arvemæssigt, hvis jeg dør før min kommende ægtefælle? mvh Louise

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Louise Du har ret i at der er fordele ved at gifte sig i forhold til arveret, idet man som ægtefælle opnår en arveret, som samlevende ikke automatisk har, og en ægtefælle ikke skal betale boafgift af det man arver. Der er imidlertid også fordele ved at oprette et testamente selv om man er gift, idet man her kan bestemme, at ægtefællen skal arve mest muligt, og ikke kun den halvdel ægtefællen ellers arver i henhold til loven. Hvis du dør før din ægtefælle skal han arve den ene halvdel af det du efterlader dig, og dine børn den anden. Med et testamente vil I kunne bestemme, at dine børn også skal arve noget når din ægtefælle dør, idet hans halvdel af boet plus det han har arvet efter dig ellers tilfalder hans familie. Med ven lig hilsen Karina Sejersbøl

Cathrine

Hej, Min mand og jeg købte hus sammen for snart 3 år siden. Min mand har to særbørn og vi har derudover en fælles datter. Vi er enige om at vi på et tidspunkt vil oprette testamente, således at jeg er så godt stillet som muligt, hvis han skulle dø. Vi skylder stadigvæk mange penge i huset, og har derfor talt om, at det ikke er nødvendigt endnu. Hvornår mener I, at det er nødvendigt at oprette testamente? Vil evt. indbo også skulle arves af min mands særbørn, hvis vi ikke opretter testamente? På forhånd tak Cathrine

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Cathrine Det er svært at sige præcist hvornår det er nødvendigt at oprette et testamente, men på det tidspunkt hvor der nogle aktiver at arve, og hvor det bliver problematisk at skulle udrede den del til børnene som de skal have, bør man i hvert fald få oprettet testamentet. Man kan jo altid oprette det, og så er det klar når det skal bruges. Du har som ægtefælle fortrinsret til at udtage indbo, også selv om der ikke er oprettet et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Carsten Nyborg

Min kone og jeg har oprettet et testamente, hvor vi bestemmer, at længstlevende skal sidde i uskiftet bo, jeg har ingen børn, min kone har en søn på 39 år med to børn, de står som arvinger når jeg dør. Kræves der særskilt accept fra sønnen for at ønsket om at sidde i uskiftet bo respekteres? Med venlig hilsen Carsten

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Carsten Da din kones søn er hendes særbarn, så kræver det et samtykke fra ham, hvis du skal sidde i uskiftet bo. Det kan han enten give i forbindelse med dødsfaldet, eller på forhånd ved en såkaldt samtykkeerklæring. Jeres bestemmelse i testamentet er således alene et ønske, og hvis I vil være helt sikre på at have muligheden skal han allerede nu underskrive en samtykkeerklæring. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karen Inger Buje

Min mor indgik ægteskab i 1961 og sammen fik de et fællesbarn. Min mor og dennes mand havde fælleseje. Min mors mand døde i juni 2008 og min mor sad herefter i uskiftet bo, indtil sin død i januar 2017. Jeg har forstået det sådan at min mor automatisk ved hensidden i uskiftet bo overtager sin andel af den fælles formue samt arver halvdelen af den fælles formue efter sin mand, således at deres fællesbarn arver den sidste halvdel efter sin far, således at min mor indtil og ved sin død ejer 3/4 af boet, og at jeg som særbarn herefter skal arve halvdelen af dette bo, altså halvdelen af de 3/4 som min mor ejede. Er jeg helt gal i byen?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jens Jeg har ikke skrevet, at hun var berettiget, kun at "Familiemedlemmer til en dansker, der er berettiget til EU-kortet, KAN være berettiget til EU-kortet, hvis de har bopæl i Danmark og har det gule sygesikringsbevis". Det er kommunen der vurderer om de i øvrigt opfylder betingelserne, som jeg ikke har nærmere kendskab til. Hvis du er uenig i kommunens afgørelse må du bede dem om klagevejledning. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jens Munk

Hej Er jeg i familie med min steddatter ? Det drejer som om det blå EU kort som hun kun kan få hvis hun er i familie med en EU borger. Hun er fyldt 18 år, er russisk statsborger, det samme er hendes mor. Jeg er gift med moderen og de har været i Danmark i 5 år. Hun er ikke adopteret af mig. Begge har selvfølgelig opholdstilladelse i Danmark. Mvh Jens Munk

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jens Din steddatter er at betragte som et medlem af din husstand, og dermed et familiemedlem. Familiemedlemmer til en dansker, der er berettiget til EU-kortet, kan være berettiget til EU-kortet, hvis de har bopæl i Danmark og har det gule sygesikringsbevis. De kan ikke bestille EU-kortet digitalt, men skal henvende sig til deres bopælskommune, og få en vurdering af, om de er berettigede til at få EU-kortet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Simone S

Hvordan er situationen, hvis man har en sammenbragt familie, hvoraf kvinden har et særbarn og nu sammen med sin nye ægtefælle har et fællesbarn. Hvordan stiller man, som denne familie sig bedst, hvis ægteparret ønsker at sikre hinanden bedst muligt, men samtidig begge to ønsker at tilgodese begge børn på lige fod rent arvemæssigt, ligegyldigt hvem der falder bort ført? Og dertil også: Hvad sker der med kvindens fuldstændige særeje, hvis hun dør først?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Simone Når den første af ægtefællerne død arver den anden ægtefælle halvdelen af det man efterlader sig, og vedkommendes børn arver den anden halvdel (som skal deles hvis der er flere børn). Hvis ægtefællerne ønsker at stille hinanden bedst muligt, skal de oprette et testamente, hvor de testamenterer mest muligt til hinanden når den første dør, og samtidig bestemmer hvordan arven skal fordeles mellem børnene når den sidste dør. Hvis hustruen dør først skal hendes fuldstændige særeje fordeles efter arveloven eller testamente, hvis det er er oprettet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lars Juul Rasmussen

Vi er gift og har hver sit særbarn men ingen fællesbørn. Der foreligger erklæringer fra begge børn og uskiftet bo, således at skifte først sker efter længstlevende død. Der er oprettet testamente, som sikrer begge særbørn lige arv efter længstlevende død. Betyder det at begge børn kan nøjes med den almindelige bomafgift på 15%, eller vil barnet efter først afdøde blive pålagt tillægsafgift?

Lykke Nielsen

Er et barn arveberettiget efter dennes biologiske far, selvom faderen ikke har forældremyndighed over barnet? Vh. Lykke

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lykke Det er der et kort svar på: JA. Børn arver altid deres biologiske forældre, uanset om de har del i forældremyndigheden eller ej, og uanset om de har kontakt med barnet eller ej. Den biologiske forælder kan dog ved et testamente have begrænset arven til kun at være tvangsarven. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Dorthe Nielsen

Hej Marlene Min kæreste og jeg er ikke gift, men har boet sammen i 6 år i en lejlighed, som jeg ejer. Vi har et fælles barn og han har desuden et barn fra et tidligere forhold. Mit spørgsmål er derfor, hvordan vi står, hvis en af os går bort. Vi vil gerne sikre, at vi hver i sær kan blive boende uden at det koster os noget. Hvis jeg dør, vil vores fælles barn vel arve min og så kan min kæreste bliver boende = sidde i uskiftet bo? Hvis min kæreste dør, vil vores særbarn så arve noget af lejligheden, selvom det er mig, der står som ejer, så jeg skal have penge op af lommen for at kunne blive boende? Mvh. Dorthe

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Dorthe Hvis I ikke har oprettet et testamente til fordel for hinanden, så arver I som samlevende intet efter hinanden. Dør du arver jeres barn alt, og din samlever intet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da han bor i din lejlighed. Man kan ikke sidde i uskiftet bo, medmindre man er gift. Hvis din samlever dør arver hans to børn til lige deling, men lejligheden indgår ikke i hans dødsbo, da den tilhører dig. Jeg synes I skal tale med en advokat os testamente, da I lige nu står i en dårlig situation ved dødsfald. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Dorthe Nielsen

Tak for svar. Kan dog ikke gennemskue, om et testament kan sikre os så, vi hver i sær kan blive boende UDEN det koster os noget (eller i hvert fald mindst muligt) -eller vil vi så stå bedst -i forhold til tvangsarv og arveafgift, hvis vi OGSÅ gifter os? Hvis jeg dør, vil min samlever med testamente alene jo stadgig skulle aflevere hele tvangsarven på 25% til vores fælles barn, men var vi også gift, så ejer han jo 50% af lejligheden og skal kun aflevere 12.5% af mine 50% til vores fælles barn. Omvendt -hvis vi gifter os og det er min mand, der dør, så skal jeg (modsat nu hvor jeg ikke er gift og står som ene ejer) pludselig betale arveafgift af den del af lejligheden jeg så arver fra ham og skal også købe både fælles- OG særbarn ud.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Dorthe Som samlevende kan I lave et udvidet samlevertestamente om, at I skal arve mest muligt efter hinanden. Hvis I gifter jeg får I også del i jeres fælleseje, og sammen med arven kan man dermed udtage mere. Derudover skal ægtefæller ikke betale boafgift af det de arver fra hinanden, mens samlevere (i mere end 2 år) skal betale 15%. Mit råd er fortsat at I kontakter en advokat og får en mere konkret rådgivning. med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Marlene

Hej.... Jeg har et spørgsmål i forbindelse med stedbørnsadoption og arveret. Min mors mand, vil gerne adoptere mig. Det er vigtigt for ham, at jeg arver på lige fod med mine 3 søskende. Sker dette automatisk i forbindelse med adoption? Eller skal han skrive testamente???? Mvh Marlene.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Marlene Hvis din stedfar adopterer dig (hvilket kræver samtykke fra din biologiske far, hvis han er i live) kommer du til at arve på lige fod med hans øvrige børn. Det sker altså automatisk når du er adopteret, og kræver ikke testamente. Bliver du ikke adopteret er han nødt til at oprette et testamente for at sikre at du arver på lige fod med dine 3 søskende. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jeanette

Hej. Min mand og jeg oprettede et testamente kort tid efter vi blev gift. Min mand har en søn fra et tidligere forhold. Jeg har ingen børn. Vi oprettede et testamente for at tilgodese længstlevende bedst muligt - dvs. at længstlevende arver mest muligt efter første afdøde. Nu er vi ikke vandt til at læse testamenter, men vi det få betydning for mig som mulig længstlevende, at den præcise fordeling af arven ikke er oplyst i testamentet !? Vi kan huske at advokaten meddelte, at min mands søn kun fik 6,25% af arven, men det står ingen steder, KUN at vores ønske er, at længstlevende arver mest muligt efter første afdøde. Med det sagt - hvis arven til særbarn er på 6,25 %, vil det så ikke være en fordel for mig at skifte boet, da jeg har hørt om mange ulemper ved at sidde i uskiftet bo. På forhånd tak :-) Kh. Jeanette

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jeanette Man bruger begrebet "mest muligt" for, at det skal følge den til enhver tid gældende arvelovgivning. Med den nuværende arvelov betyder den formulering, at din mands søn kun skal have sin tvangsarv på 6,25%, og at du udtager resten. Det er derfor en fordel ikke at præcisere arveforholdene nærmere, men at bruge den formulering, da det altid skal fortolkes som mest muligt i forhold til den arvelov, der gælder. Det vil i de fleste tilfælde være en fordel for dig at skifte med din mands søn, og det er netop muliggjort ved at nedbringe hans arv til tvangsarven. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Pia

Hej Min kæreste og jeg har begge børn fra tidligere - ingen fælles børn. Vi overvejer at gifte os, men vil gerne sikre, at vore stedbørn ikke arver efter os, således vi "favoriserer" egne børn. (forskel i formue) Hvordan stiller det sig, hvis man forestiller sig at vi begge dør samtidig (fx bilulykke)? Indgår min arv efter min kæreste så i mit bo - og omvendt? For i så fald vil børn jo arve. Kan man testementere sig ud af dette? Og kan man give længstlevende lov til at sidde i uskiftet bo via testamente også selvom nogle af børnene er myndige. Fx til alle børn er myndige? På forhånd tak :-) Pia

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Pia Hvis I gifter jer, så vil den længstlevende - når førstafdøde dør - først udtage halvdelen af fællesboet som en boslod, og dernæst arve halvdelen af den afdødes boslod. Efterlevende får derfor 3/4 af fællesboet, mens førstafdødes børn arver 1/4 af fællesboet. Når længstlevende dør arver længestlevendes børn det længstlevende efterlader sig. I bør derfor lave et testamente, hvis I ønsker at det skal være anderledes. Hvis I er gift og dør samtidig, så arver jeres respektive børn hver en halvdel af det fælles bo, men også det kan I ændre i et testamente. Uskiftet bo kræver samtykke fra den andens børn, og de skal være myndige. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, hvis I vælger at gifte jer. Et testamente vil dog højst sandsynligt også være en god ide, når I er samlevende, da I ellers intet arver fra hinanden. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Bente

Hej Min svigerfar døde sidste år og hans kone var ikke mor til min mand og hans søstre. Deres mor døde for mange år siden og min svigerfar og hans kone nåede at være gift i 34 år. Min "svigermor" sidder i ægtefælleskifte, da der ikke er formue i boet, men kun en tjenestemands pension efter min svigerfar og et almindeligt hjem. Skal min søde svigermor skrive testamente, da hendes eneste familie er en nevø og hun vil jo gerne sikre, at vi arver hende, da alle børnebørn og oldebørn kun har kendt hende som deres "farmor/mormor". Hvis hun ikke skriver testamente, arver hendes nevø så automatisk ? På forhånd tak for hjælpen.

Ditte

Hej. Min far er gift og har været det i 20 år. Hans kone har 2 børn og min far har min bror og jeg. Det er kun min far der står på skødet af huset de bor i. De har ikke fælles økonomi og han har særeje. (Som frafalder når han går bort, har han fortalt) min fars ønsker er, at halvdelen af huset skal arves af hans kone og den anden halvdel skal min bror og jeg arve. Og rede penge og værdi skal udelukket gå til min bror og jeg. Og ingen ting til hendes børn. Min fra spørgsmål er, om det også er det der vil ske automatisk når han er gået bort, eller kræver det et testamente? Pft

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ditte Hvis din far har særeje på alt han ejer (inkl. huset), så skal hans særeje skiftes den dag han dør. Har han ikke oprettet et testamente, så fordeles det efter arveloven, dvs. hans ægtefælle arver halvdelen af alt det han efterlader sig, og hans to børn arver den anden halvdel til deling. Hvis han ønsker det anderledes skal han oprette et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jensen

Hej. Hvis længst levede i et ægteskab har et fællesbarn og to særbørn, hvordan fordeles arves så hvis længst levende sidder i uskiftet bo? Og hvordan fordeles arven senere ved længst levendes død?

Bo håkon Jørgensen

Jeg er gift. Vi har 1 fællesbarn. Konen har 2 børn fra tidligere ægteskab. Min søster og jeg har fået forskud på min mors arv, til køb at en lejlighed. Hvordan sikre jeg mig mod hvis min kone dør og mine papbørn ikke skal have andel af arven af lejligheden ?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Hvis I har formuefællesskab, dvs. ikke har oprettet en ægtepagt, indgår lejligheden ved din kones død i jeres fællesbo, og dermed også i hendes halvdel af boet, som hendes børn skal arve en del af. Hvis du vil holde lejligheden udenfor ved din kones død, skal I lave en ægtepagt, hvorefter du får særeje på lejligheden ved hendes død. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gitte

Hej Min mand har en datter fra et tidligere forhold, på 14 år. Hun vil rigtig gerne have hans (vores) efternavn, som hun også er døbt, men som hendes mor ændrede senere, da hun havde fuld forældremyndighed. De har nu fælles forældremyndighed igen og datteren ønsker som sagt at ændre sit efternavn. Hendes mor har fundet en ny kæreste, som har skrevet testamente, hvor i hun ingår, som arving (indtil hun er 18 år). De siger nu at hun ikke kan skifte efternavn inden da, uden at de skal ind og rette i testamentet, hvilket vil koste dem penge og det er de ikke interesseret i. Kan det passe? er det ikke cpr.nr. der er afgørende her? Mange hilsner Gitte

Mia

Kære Karina Min kæreste har en søn fra tidligere forhold der i dag er 14 år. Min kæreste og jeg skal giftes og venter vores første fælles barn. Vi har købt en ny lejlighed vi flytter ind i til sommer, og har derfor snakket om at få lavet et testamente og at sidde i uskiftet bo. Min kærestes eks har fuld forældremyndighed over deres søn. Jeg kan læse mig frem til, at sønnen skal give skriftligt samtykke til at min kommende mand og jeg kan sidde i uskiftet bo, men fordi han er under 18 år, så er det min kærestes eks der skal give det samtykke. Det er jeg 100% sikker på hun ikke vil give. Hvad kan man så gøre? Hvis min kæreste dør først, så vil jeg og vores fælles barn ikke kunne sidde i vores kommende lejlighed. Mange hilsner Mia

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Mia Hvis din kærestes søn (eller hans værge) ikke vil give samtykke til uskiftet bo, så skal I skifte med ham. I bør lave et testamente, hvor I i første omgang betænker hinanden mest muligt, således at han og jeres fællesbørn kun skal have deres tvangsarv. Når den længstlevende så dør kan de få resten af arven. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, og få lavet et testamente. I kan sagtens lave et nu, der også gælder når I bliver gift og får et barn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Brandi Holbek

Min søster døde i 2016. I hendes første ægteskab, havde manden 3 børn. Da han døde i 1972 blev der skiftet med de 3 børn. Hun blev senere gift igen, og i dette ægteskab var der fælles testamente. I dette tinglyste testamente står der anført, at testamentet fra hendes første ægteskab er bortfaldet efter offentlig skifte med sin tidligere ægtefælles livsarvinger i henh. til Københavns skifteafdeling , dom afsagt af Københavns byret i dec. 1979. Mit spørgsmål er: er de 3 børn fra første ægteskab arveberettiget efter min afdøde søster. Med venlig hilsen Btandi Holbek

Lis Petersen

Min mand og jeg er gift. Jeg har et særbarn. Hvordan bliver arven efter min mand fordelt uden testamente. Og hvordan vil den blive fordelt hvis jeg dør først. Hvis min mand ønsker at testamentere noget til hans søskende (2) hvor meget kan han så råde over ?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lis Arven efter din mand bliver uden testamente fordelt således, at du arver det hele. Hvis du er død går arven uden et testamente til hans forældre, og hvis de er døde til fordeling blandt hans to søskende, subsidiært deres børn. Du er som ægtefælle tvangsarving til at arve din mand, men han kan ved et testamente frit disponere over sin friarv, som er 3/4 af det han efterlader sig. I jeres situation vi jeg klart anbefale jer at få oprettet et testamente. Hilsen Karina Sejersbøl

Rasmus

Hej Karina. Jeg har et par spørgsmål vedr. uskiftet bo. Min far er gået bort og han har været gift i omkring 15 år med min stedmor. Min far og stedmor har et fællesbarn sammen og i tillæg har min stedmor et særbarn fra tidligere forhold ligesom min far har mig fra tidligere forhold. Jeg vil meget gerne vide om de fremtidige pensions udbetalinger, forsikringssummer og evt. hus prisstigninger der vedrører min stedmor som længstlevende også tilfalder boet som jeg får tilgang til? Med andre ord, kommer førnævnte økonomiske forhold også mig til gode eller udelukkende min stedmors børn ved uskiftet bo. Med venlig hilsen, Rasmus

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Rasmus Når det uskiftede bo til sin tid skal gøres op, er det alt det der er i boet på det tidspunkt der skal fordeles. Det betyder at både værdiforringelser og værdistigninger kommer boet til skade/gavn. Pensioner og forsikringer, som din stedmor modtager nu, er således på det tidspunkt indgået i boet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

palle frederiksen

vi har oprettet gensidigt testamente i 2013 , med uskiftet bo som formål. mit spørgsmål : kan længstlevende sælge huset for at flytte i noget mindre evt lejlighed uden stadig at skulle skifte med arvingerne pft. palle frederiksen

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Palle Når man sidder i uskiftet bo må man disponere på helt normal vis, fx købe og sælge ejendom. Dette bevirker ikke, at man skal skifte med de øvrige arvinger. Det er kun hvis man misbruger det uskiftede bo, at man kan blive tvunget til at skifte med de øvrige arvinger, men der skal en hel del til. Hilsen Karina Sejersbøl

Ulla Wolderslund

Hej. Mine børn har mistet deres far i foråret 2017 pga. kræft. Han blev 59 år. De har skrevet under på at hans kone gennem 21 -22 år bor i uskiftet bo, hvilket jeg syntes er rigtig fint. Nu melder der sig så nogle spørgsmål, som min yngste datter på 32 år, kom med i weekenden. Hun havde spurgt papmor om hvad der skulle ske med far`s stationære computer, hvor hun fik at vide, at det måtte lige vente. Efter et stykke tid erfarer hun så, at papsøster og kæreste har fået den stationære computer uden hendes viden. Kan papmor gi hendes egne børn materielle ting fra boet uden at spørge de biologiske børn om det er ok????? Med venlig hilsen En bekymret mor. Ulla Wolderslund

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ulla Børnenes stedmor kan som udgangspunkt forvalte tingene i det uskiftede bo som hun ønsker det. Det vil sige at hun kan sælge, bruge og forære ting væk. Der må dog ikke være tale om et misbrug af det uskiftede bo, idet børnene så kan begære boet skiftet. Der skal meget til for at der statueres misbrug. Det konkrete tilfælde ligger i hvert fald inden for det børnenes stedmor kan gøre. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kamilla

Hej Gitte Min mand og jeg har været gift i nogle år nu, og kendt hinanden i 5 år. Vi har nu erhvervet os et hus, og vi ligger rigtigt meget arbejde i det. Min man er 12 år ældre end jeg, og da vi fandt sammen blev vi enige i, at vi ikke ville have nogen børn, i det han havde to små med fra andet forhold. Så han har to børn, og vi har ingen fælles børn og skal heller ikke have det, da vi har det rigtigt godt som vi har det nu, og de er lige så meget mine børn i mit hjerte. Nu går jeg så og tænker at lave testamente. Vi er lidt ude i nemlig, at hvis min mand går bort før mig, så skal jeg kunne blive siddende i huset, uden at børene kan få del i det. Man ved jo aldrig hvad der sker når ens ægtefælde går bort, og hvordan man reagere. Hvordan kan vi bedst sikre hinanden ved et testamente. Det skal jo gå begge veje, at min mand arver efter mig og jeg efter ham, så vi har sikret hinanden for vi ikke står uden tag over hovedet. Håber du kan hjælpe.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kamilla Det vil være rigtig relevant for jer at få lavet et testamente. Uden et testamente skal din mands børn arve 1/4 af jeres fælles bo. Med et testamente kan dette begrænses til tvangsarven, og dermed 1/16 af jeres fælles bo. Laver I samtidig en ægtepagt kan arvebrøken til børnene nedsættes til 1/32 af jeres fælles bo. I kan samtidig bestemme i testamentet, at børnene skal arve alt efter længstlevende, og på den måde få dem stillet som om de var jeres fællesbørn. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat for at få nærmere rådgivning. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

gitte stendorf

Min far har to børn (min søster og jeg) fra tidligere ægteskab. Han er gift med en kvinde, som ligeledes har to børn fra tidligere ægteskab. Min fader og hans nuværende ægtefælle har oprettet gensidigt testamente, hvor længstlevende skal arve mest muligt, ligesom alle 4 særbørn har underskrevet samtykke til udskiftet bo for længstlevende. De har desuden bestemt, at udbetalte pensioner skal tilfalde længstlevende som fuldstændigt særeje. De har desuden et ønske om, at alle 4 særbørn skal arve lige efter længstlevende dør. Mit spørgsmål er, om pensionsordningen fra førstafdøde, som tilfalder længstlevende som fuldstændigt særeje ikke falder uden for fællesejet og således falder i arv til længstlevendes særbørn? Dette forhindre jo lige arv til alle særbørn! Bør pensionsudbetalingen ikke tilfalde længstlevende som fælleseje og så lave ligedelingstestamente som supplement til nuværende testamente?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Gitte Når den første af ægtefællerne dør skal førstafdødes arvinger alene have deres tvangsarv, og den beregnes kun ud af fællesboet (dvs. uden pensionerne, som bliver særeje). Vælger den efterlevende at sidde i uskiftet bo sker der selvfølgelig ikke noget skifte her. Når længstlevende dør er det både det tilbageværende fælleseje og længstlevendes særeje, der skal fordeles i henhold til testamentet. Hvis der i testamentet står at I alle 4 skal arve lige kommer I således også til det, uanset at pensionerne er særeje. Det forudsætter selvfølgelig at der i testamentet er bestemt, at I alle 4 skal arve lige. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gitte Waters

Hej vi er et ægtepar med fælleseje af en ejendom. Min mand har 2 børn. Hvis jeg bliver ene ejer af huset, hvordan står jeg så ift. arv til hans børn hvis han dør før mig. Har de ret til en andel af husets værdi eller er det kun det vi har fælleseje af? Håber mit spørgsmål er forståeligt nok og I kan hjælpe.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Gitte Da I har fælleseje gør det ikke nogen forskel om du ejer huset helt eller halvt. Værdien af huset indgår i dødsboet, men som ægtefælle har du ret til at udtage det hus I bor i til vurderingsprisen. Selv om du står som eneejer af det vil det stadig værdimæssigt indgå i hans dødsbo, da I har fælleseje. Det I kan overveje er, om huset skal være dit særeje, og i så fald skal der oprettes en ægtepagt. I bør også overveje om I skal have et testamente, der begunstiger dig, hvis han dør først. Jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat, og får rådgivning om ægtepagt og testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Helle

Hej. Jeg har læst helt tråden og tror at jeg har nogenlunde fanget det, men spørger alligevel for at være helt sikker. Mine forældre er gift og sammen har de mig. Min mor har 2 børn fra tidligere forhold. Min far har ligeledes 2 børn fra tidligere forhold. Vi er alle voksne og ingen af mine halvsøskende er adopterede eller lignende. Hvis en af dem dør, fx. min far, så ville min mor arve halvdelen, herefter skulle mine halvsøskende og jeg arve den anden halvdel med 1/3 til hver, ikke? Eller ville min mor kunne tage deres fælleseje og dele det i 2 og herefter er det den anden halvdel, som hun skulle have 1/2 af og vi andre 1/3 af den anden halvdel? Eller skulle min mor også have noget heraf, altså sådan at vi hver fik 1/4? De har mig bekendt ikke skrevet testamente. Hvis nu de gjorde det, fordi de har meget lidt samvær med mine fars børn. Hvor lav kan tvangsarven blive? Skal mine halvsøskende give tilladelse til at min mor sidder i uskiftet bo, eller kan min far gøre det nu i form af et testamente? Når arven opgøres hvor meget skal så inkluderes ift. løsøre i hjemmet fx? Ville min mor på forhold kunne fjerne op til xxkr i værdi fra deres "fælleseje" eller skal alt inkluderes for at udregne hvad arven efter min far udgør? Tak, mvh Helle

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Helle Når den første af dine forældre dør vil alt der er tilbage efter dem begge være et fælleseje. Halvdelen af dette fælleseje er din mors bodel. Den anden halvdel er din fars bodel, og dør han først er det den halvdel, der skal fordeles mellem hans arvinger. Uden testamente arver din mor den ene halvdel af din fars halvdel, da hun er ægtefælle. Hans tre børn skal dele den anden halvdel. Din mor udtager altså 3/4 af det samlede fællesbo. Ved et testamente kan din fars særbørns arv begrænses til tvangsarven, som er 1/4 af det de ellers skulle have haft. Det er altså 1/48 af det samlede fællesbo de hver skal have. Det kan ligeledes bestemmes, at din mor skal arve mest muligt, og børnene mindst muligt. Når din mor så dør kan du få den arv du blev "snydt" for i første omgang. Særbørn skal give tilladelse til uskiftet bo. Det kan gøres på forhånd med en samtykkeerklæring, der evt. kan laves sammen med et testamente, hvor de så kan se hvor meget de efterfølgende skal arve. Al indbo skal med i opgørelsen af fællesboet. Din mor har imidlertid som ægtefælle førsteret til at udtage disse genstande. Håber hermed at have besvaret dine spørgsmål, og ellers vender du bare tilbage. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Merethe ! Hvis din far har siddet i uskiftet bo efter jeres mor skal arven efter dem begge fordeles nu. Hvis der ikke er oprettet et testamente, så bliver det efter arvelovens regler. Det betyder, at det resterende bo skal deles i to dele. Den ene del skal fordeles mellem din mors arvinger (tre døtre), og den anden halvdel skal fordeles mellem din fars arvinger (to døtre). Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Merethe

Tak for svar. Jeg har endnu et spørgsmål. Den arv der angiveligt var efter min mor, er en kolonihave som begge mine forældre skulle have ejet sammen. Situationen er den, at det kun er min far der står på som ejer på andels beviset. Ændrer der ved arvesituationen mht. arven fra min mors side? MVH Merethe

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Merethe Det kommer an på, om dine forældre havde lavet en ægtepagt om særeje. Har de ikke oprettet en ægtepagt har de formuefællesskab, hvilket betyder at uanset hvem der ejer tingene, så indgår de i boet med halvdelen af værdien til hver. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig, så det vil I nemt kunne få afklaret ved at kontakte skifteretten. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Merethe

Hej, Vi er 3 søstre der står i en situation hvor vi skal fordele en arv efter min far. Min mor døde i 2012, og havde min ene søster med en anden mand. Min far sad i uskiftet bo, da min ene søster ikke er hans datter. Mit spørgsmål er, hvordan skal arven deles? Har min stedsøster krav på at boet bliver delt i 3 lige store dele, eller har hun kun krav på 1/3-del af arven efter min mor? Der er intet testamente.

Esben Bjørn

Min mor er gift med en ny mand som snart skal herfra. Han har 2 børn med tidligere ægtefælle og min mor har ligeledes min bror og jeg fra tidligere forhold. De har været gift i 8 år og samboende i ca. 25 år. Han har siden de mødtes ejet et sommerhus der står i hans navn, men som de sammen har finanseret i alle årene. Nu er spørgsmålet: Er sommerhuset hans særeje eller indgår det som fælleseje når han går bort? Jeg ved de har lavet et testamente som efter mit kendskab ikke indeholder noget omkring sommerhuset. VH Bjørn

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Bjørn ! Din mors mand har kun særeje på sommerhuset, hvis de har oprettet en ægtepagt, som er tinglyst. Har de ikke det, så indgår sommerhuset i deres fællesbo. Den dag han dør skal det indgå i fællesboet, som hun først skal udtage halvdelen af som ægtefælle, og dernæst er hun arving til den anden halvdel sammen med hans børn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Elisabeth L. Jensen

Jeg burde måske have spurgt mere præcist... Mit spørgsmål er: Vi er gift, min mand har to særbørn, vi har et fællesbarn. Hvordan fordeles arven efter os (fælleseje) mellem de 3 børn, hvis min mand lever længst. .. På forhånd tak Vh Elisabeth

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Elisabeth ! Hvis du dør først og I ikke har bestemt andet i testamentet, så arver din ægtefælle halvdelen af det du efterlader sig, og jeres fællesbarn den anden halvdel. Hvis din ægtefælle så dør sidst arver de tre børn 1/3 hver, medmindre han har lavet et testamente, der fordeler arven anderledes. Hvis I ønsker arven fordelt anderledes skal det fremgå af testamentet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Elisabeth L. Jensen

Min mand har to særbørn, vi har et fællesbarn (alle voksne) Vi har skrevet testamente, således at jeg evt. kan sidde i uskiftet bo. Som jeg læser artiklen, arver min mands særbørn ikke efter mig, ligegyldigt hvem af os, der dør først. Er det korrekt? Vh Elisabeth (Det ene særbarn har vi ingen kontakt med)

Ole P. Olsen

Jeg er en 71-årig mand, som er fraskilt. Min fraskilte kones datter er vokset op hos mig fra hun var 6 år gammel (1977). Min kone og jeg blev skilt i 2007, og jeg har ingen kontalt til hende. Den eneste kontakt, jeg har, er til min (sted)datter og hendes børn, så derfor vil jeg gerne have, at hun og børnebørnene arver mig, når jeg engang er død. Bliver et stedbarn ligestillet med livsarvingbarn, hvis hun er vokset op hos mig, eller hvilke regler gælder der? Jeg har fået forskellige svar, så nu prøver jeg en advokat. Tak for hjælpen!