Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Ny lov: Kapitalejerlån nu lovlige i danske selskaber

  • Af Stina Askholm Hansen
  • 12. dec 2016
  • 16 Spørgsmål & svar

”Hvis et selskab har stor likviditet til rådighed, kan der være en økonomisk fordel i at give et lån til fx direktøren og måske få forrentet pengene til en rente, som ikke fås andre steder. Det har hidtil været ulovligt. Nu kan man gøre det lovligt til fordel for både selskab og modtager”, siger advokat Kelvin V. Thelin fra Advodan Holbæk / København og fortsætter:

”Det vejer tungt i Folketinget, at det har givet danske selskaber en konkurrencemæssig ulempe og manglende fleksibilitet i forhold til selskaber i resten af EU. Derfor har Folketinget nu valgt at lovliggøre de såkaldte kapitalejerlån fra 1. januar 2017.”

Kan den nye lov give dit selskab eller dig som kapitalejer fordele? Få et overblik her.

Gælder den nye lov for alle selskaber og ejere?

Ifølge Kelvin V. Thelin er det korte svar ja. Alle typer af selskaber kan fra årsskiftet yde lån til alle typer af kapitalejere – uanset om der er tale om en mindre aktionær eller den administrerende direktør med aktiemajoritet.

Kan selskaber nu frit låne penge ud?

Nej, den nye lov åbner ikke for alle pengesluser.

”For at selskabets kasse så at sige ikke tømmes til ulempe for fx kreditorer og øvrige kapitalejere, kommer der til at gælde en række betingelser for, at man som selskab kan yde kapitalejerlån. Fx må lånets størrelse ikke overstige selskabets frie reserver, og udlånet skal foregå på markedsvilkår,” siger Kelvin V. Thelin.

Bliver eksisterende kapitalejerlån også lovlige?

Selvom det har været ulovligt, har en del selskaber allerede givet lån til deres kapitalejere over de senere år. Kelvin V. Thelin forklarer, at disse eksisterende lån godt kan gøres lovlige.

”Man får så at sige nu én chance for at gøre det ulovlige lovligt. For at undgå ansvar skal man senest på den førstkommende generalforsamling efter 31. december 2016 beslutte at opretholde eksisterende kapitalejerlån. De skal dog selvfølgelig leve op til betingelserne i den nye lov.”

Hvem er den nye lov især en fordel for?

Der er ifølge Kelvin V. Thelin især to parter, som får gavn af den nye lov.

 ”Tidligere skulle kapitalejerlån indfries med det samme, hvis de blev opdaget af Erhvervsstyrelsen. Det er ikke tilfældet i den nye lov, og det er en fordel for kapitalejere, som måske ikke lige nu og her kan betale pengene tilbage. Samtidig har minoritetskapitalejere en fordel, fordi de ikke skal betale skat af lånet.”

Hvordan med skat?

Den nye lov ændrer ikke ved de gældende skatteregler. Det vil sige, at man fortsat skal betale skat af lånet som løn eller udbytte, hvis man ejer mere end halvtreds procent af kapitalen eller stemmerne i selskabet.

”Er man ansat i virksomheden, bliver lånet betragtet som en aflønning, og man bliver beskattet med op til 56,5 procent. Samtidig kan selskabet få fradrag for omkostningen. Omvendt er lånet et udbytte, hvis vedkommende ikke er ansat i selskabet. I det tilfælde beskattes det med 42 procent, og selskabet får ikke fradrag for lånet,” siger Kelvin V. Thelin.

Fakta – kapitalejerlån:

  • Kapitalejerlån er en samlet betegnelse for det, der tidligere blev kaldt for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”.
  • Der er tale om et lån, som virksomheder i selskabsform giver til ejere af fx aktier eller anparter.
  • 1. januar 2017 bliver kapitalejerlån gjort lovlige. Det har Folketinget netop vedtaget.
Vil du vide mere?
Kelvin Valeur Thelin

Kelvin Valeur Thelin

Managing Partner og advokat | Vis faglig profil
Spørgsmål
Henning Oppenheim
13-12-2016 08:20:18

Kapitalejerlån - er der en tilsvarende ordning for enkeltmandsfirmaer, der benytter virksomhedsordningen - med opsparet overskud?
Med venlig hilsen
(H. Oppenheim,) Gammel taxa vognmand, der netop har købt 5 garager.
Hvoraf indtil 4 kan overtages på gunstige vilkår

Besvar indlæg
Kelvin V. Thelin
14-12-2016 10:24:07

Kære Henning

Der er alene foretaget ændringer i Selskabsloven og Årsregnskabsloven. Der er således ikke foretaget ændring vedr. virksomhedsskatteordningen. Til gengæld skal du være opmærksom på, at de skattemæssige regler vedr. kapitalejerlån fortsat er gældende uændrede.

Mvh Kelvin V. Thelin

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Jens Seitzberg
13-12-2016 20:12:37

Betyder det, at selskaber i f.eks C20 aktieindexet kan udlåne penge til deres aktionærer.
Det ville vel betyde at AP Møller eller Novo Nordisk kunne starte en større udlånsforretning. Eller hvordan hænger det lige sammen ??

Besvar indlæg
Kelvin V. Thelin
14-12-2016 10:20:07

Kære Jens

Det er nok ikke videre sandsynligt. Herudover skal du huske på, at deres aktiviteter skal være i overensstemmelse med selskabernes formålsbestemmelser, som formentlig i givet fald vil skulle ændres...

Mvh Kelvin V. Thelin

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Michael
16-12-2016 09:07:02

Såfremt jeg har forstået ovenstående korrekt, så kan man fra 1/1-2017 lovligt låne af sit eget selskab (f.eks. 500.000) jeg ejer præcist 50% af min virksomhed - vil de 500.000 derefter blive indkomstbeskattet - for så giver det da ingen fornuftig mening, eller hvordan hænger det sammen?

Besvar indlæg
Kelvin V. Thelin
19-12-2016 21:08:18

Kære Michael

De skatteretlige regler er ikke blevet ændret som følge af ændringen i selskabsloven.

Udgangspunktet er derfor fortsat, at låner en person penge af et selskab, hvorover personen udøver en bestemmende indflydelse, behandles det skattemæssigt, som var det løn eller udbytte.

En person har bestemmende indflydelse i et selskab, når personen direkte eller indirekte ejer mere en 50 % af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne i selskabet.

Umiddelbart lyder det til, at du ikke har en bestemmende indflydelse som beskrevet i den relevante lovgivning.

Kontrol kan dog foreligge i anden forstand end via ejerandele. Hvis du påtænker at låne af dit selskab, vil jeg derfor anbefale dig at kontakte en rådgiver herom, herunder vedrørende vurdering af muligheder og risici samt sikkerhed for at et lån i øvrigt opfylder lovens krav samt eventuelt egentlig bistand til udarbejdelse relevante dokumenter.

Mvh Kelvin V. Thelin

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Kjeld Pedersen
19-12-2016 17:13:50

? Jeg har svært ved at se fordelen ved at tage et lån frem for at tage udbytte eller hæve lønd. Kan i lave et simpel regnestykke, som viser fordelene ?

Besvar indlæg
Kelvin V. Thelin
19-12-2016 21:17:40

Kære Kjeld

Det kan eksempelvis give mening, hvor man kan låne i overensstemmelse med selskabslovgivningen og hvor man ikke samtidig bliver ramt på skatten - eksempelvis for ikke majoritetskapitalejere.

I disse situationer kan et lån evt. med fordel etableres uden lån via bank. Selskabet får forrentet en del af sin fri kapital/likviditet og låntager får adgang til et lån - enten kort eller længerevarende. Ønsker man samtidig ikke eller er der ikke mulighed for udbetaling af udbytte, kan det være en fordel med lån.

Det vil dog selvfølgelig altid afhænge af de konkrete forhold i selskab og hos ejer mv.

Mvh Kelvin V. Thelin

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Svend
1/23/2019 9:33:37 PM

jeg er pensionist.må jeg udlåne feks.125.000,00 fra mit holdings selskab til bekendt (ikke familie) og kan det påvirke at pengene bliver betragtet som mit eget udlodning så det vil modregne min pension...tænker på at udskrive et standard låne dokument og udfylde det med lånets løbetid afdrag og rentesats feks 3 % p.a kan der opstå problemer for mig ell låntager ell skal jeg hellere udlåne fra min privat konto vh sb.

Kelvin V. Thelin
1/25/2019 1:50:32 PM

Hej Svend

Selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere og ledelse omfatter også "personer ... som på anden måde står den pågældende særlig nær". Denne del af bestemmelsen tager særligt sigte på samlevere, men også eksempelvis søskende kan være omfattet. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, herunder om transaktionen alene gennemføres på grund af det nære forhold, eller om selskabet gennemfører tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Husk at også omgåelse kan blive 'fanget' af reglerne.

Husk at kapitalejerlån udover potentielt at være i strid med selskabsloven tillige kan være skattepligtigt, hvor der udover betaling af skat for det modtagne beløb tillige skal ske tilbagebetaling af det modtagne beløb... Du skal derfor være forsigtig. Har du brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail.

Jeg kan desværre kun svare dig på de selskabsretlige forhold. Folkepension og indflydelsen herpå er uden for mit område. Har du brug for yderligere hjælp, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig pr. e-mail, så vil jeg sætte dig i kontakt med relevant kollega.

Med venlig hilsen

Kelvin V. Thelin

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Kasper
3/21/2019 8:56:41 PM

Hej Kelvin

Tak for godt indlæg.
Betyder ovenstående således, at det ikke kan lade sig gøre at oprette et lånedokument med en given procentsats i rente og månedlige afdrag fra Holding selskab (ApS) til ejeren af selskabet, som så bruger lånet til bil feks. uden at lånet bliver betragtet som skattepligtig løn / udbytte privat?

Kelvin V. Thelin
3/22/2019 4:04:16 AM

Hej Kasper

Mange tak.

Det korte svar er ’lad være med at låne penge ud til dig selv fra dit selskab'. Det kan være tilladt, men det kan have ubehagelige konsekvenser.

Den relevante bestemmelse i selskabsloven blev i sin tid ændret, således at udgangspunktet er, at selskabet kan låne penge ud til bl.a. kapitalejere, men reelt set skal bestemmelsen fortsat læses som et forbud, blot formuleret modsat.

Der kan lånes ud til kapitalejer m.v, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver (altså tidligere overskud m.v. som lovligt kan udloddes som udbytte) og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår (dvs. at bl.a. rente, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse og ikke mindst låneafvikling skal svare til de vilkår, som kapitalejeren m.v. vil kunne opnå i en bank).
2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Herudover kan et selskab, uanset at man ikke opfylder ovenstående, foretage udlån til kapitalejer m.v., hvis det sker ’som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition’. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter, og det tænker jeg ikke, at dit holdingselskab har.

Umiddelbart tænker jeg ikke, at dit selskab kan overholde ovenstående betingelser.

MEN uanset dette ændrer bestemmelsen i selskabsloven ikke på, at kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse som hovedregel beskattes som løn eller udbytte i medfør af ligningsloven § 16E. Muligheden for at yde lån m.v. under iagttagelse af ovenstående tre betingelser er derfor i praksis alene relevant i forhold til fysiske kapitalejere, som ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

Så konklusionen er desværre fortsat – efter de mange mellemregninger – lad være og hold dig til at trække penge ud af dit selskab via udbytte, løn eller tilsvarende.

Håber det besvarer dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Kelvin V. Thelin.

Med venlig hilsen
Kelvin Valeur Thelin
Kelvin Valeur Thelin Managing Partner og advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Martin Rasmussen
8/28/2019 8:45:15 AM

Hej Kelvin

Såfremt der er frie reserver, må mit Holding selskab, så låne (til en markedsrente, som jo pt. er tæt på 0-1%) til en ven?
Må jeg senere/samtidigt indgå i selskabskonstruktion med denne ven, eller vil det blive betragtet som nærtstående?
Hvis dette selskab købes af tredjemand - således at låntager ikke har "interesse" i at låne penge af Holding, for at sælge selskab billigt.

Jeg tænker, at der i dag skal betales skat af indestående i banker - hvorfor det økonomisk er fordelagtigt at få bare 1% i rente.

Besvar indlæg
Anne Fredholm
9/5/2019 5:30:13 PM

Hej Martin,

Når du spørger til udlån til en ven, skal der altid foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en nærtstående til dig, da selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere og ledelse også omfatter "personer ... som på anden måde står den pågældende særlig nær".

Hvis han senere bliver kapitalejer, skal I tillige være opmærksom på, at selskabet alene må foretage udlån til kapitalejer m.v., hvis det sker ’som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition’. Det vil formentlig ikke være tilfældet for dit holdingselskab.

Med venlig hilsen
Anne Fredholm

Med venlig hilsen
Anne Fredholm
Anne Fredholm Advokatfuldmægtig | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Søren Wolsgård
1/31/2020 9:40:22 PM

I forbindelse med salg af ejerandel i et privat selskab får jeg i nærmeste fremtid en sum penge ind på mit holdingselskabs ApS-konto.
Jeg er formand i en frivillig og ulønnet selvejende institution med eget CVR-nr., der driver udlejning af en FDF-hytte. Hverken jeg eller andre bestyrelsesmedlemmer hæfter på nogen måde privat for institutionens resultat. Der er en sund økonomi. I forbindelse med en planlagt større ombygning har vi fået bevilget en kassekreditramme på 500.000,-. Endvidere påtænker jeg at yde institutionen et rentefrit lån på op til samme beløb på ubestemt tid, indtil udlejningen har kunnet betale lånet tilbage, formentlig over ca. 10 år. Kan jeg uden videre gøre dette, og hvad indebærer det i forhold til Skat? Hvilken dokumentation skal foreligge? På forhånd tak.

Besvar indlæg
Anne Fredholm
2/4/2020 4:59:57 PM

Hej Søren

Tak for dit spørgsmål.

Som udgangspunkt skal der betales skat af den gave, som ligger i rentefriheden. Afhængig af foreningens forhold er der dog mulighed for, at denne kan modtage skattefrie gaver. Derudover kan dit formandskab i foreningen have betydning for, hvorvidt der lovligt kan ydes et lån. Det kan altså have en betydning, hvilken indflydelse du som formand kan yde på foreningen. Du er meget velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du vil høre mere om dette.

Du skal også være opmærksom på, at der kan være en udfordring i, at lånevirksomhed formentlig falder uden for dit holdingselskabs formål.

Der bør under alle omstændigheder udstedes et gældsbrev, når der gives et lån.

Med venlig hilsen
Anne Fredholm

Med venlig hilsen
Anne Fredholm
Anne Fredholm Advokatfuldmægtig | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.