PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Privatøkonomi: Skattesatser, bidrag og fradrag i 2024

Hvor går grænsen for topskat, hvad kan du få i børnebidrag, og hvor stort et beløb må du give skattefrit i gave? Se de nye skattesatser og beløbsgrænser her.

Dit overblik over de nye skattesatser

 

Personfradrag

Skattesatsen for personfradraget for alle danskere over 18 år er steget fra 48.600 kroner i 2023 til 49.700 kroner i 2024. For personer under 18 år er fradraget det samme. 

Personfradraget trækkes fra din løn, inden du skal betale A-skat. Hvis du ikke selv kan udnytte dit personfradrag, kan den uudnyttede del overføres til en eventuel ægtefælle.

 

Topskat

Du må tjene 588.900 kroner i 2024, før du skal betale topskat. Det er 20.000 kroner mere set i forhold til 2023s skattesatser, hvor grænsen var 568.900 kroner.

 

Afgiftsfri gavebeløb

I 2024 har du mulighed for at give dine nærmeste slægtninge en skattefri kontantgave på op til 74.100 kroner. I 2023 var afgiftsgrænsen 71.500 kroner. Giver du mere end 74.100 kroner, skal modtageren betale gaveafgift af det beløb, som overstiger 74.100 kroner.

 

Børne- og ungeydelse

Har du børn, kan du glæde dig over, at børne- og ungeydelsen (også kaldet børnechecken) er blevet lidt større i 2024. 

For børn fra 0 til 2 år får du i år 20.496 kroner. For børn fra 3 til 6 år får du 16.224 kroner. For børn fra 7 til 14 år får du 12.768 kroner, og for børn fra 15 til 17 år får du 4.256 kr. 

 

Nye regler for børne - og ungeydelser. Læs mere her

 

Børnebidrag

Du har ret til børnebidrag, hvis du er skilt fra dine børns anden forælder, og børnene bor hos dig.

Beløbets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indkomst. I 2024 ligger normalbidraget på 1.548 kroner om måneden (grundbeløb + tillæg).

 

Konfirmationsbidrag

Kan I som forældre ikke blive enige om at holde fælles konfirmation for jeres barn og dele udgifterne til konfirmationen, kan Familieretshuset i visse situationer fastsætte konfirmationsbidrag.

I 2024 er konfirmationsbidraget 4.110 kroner.

 

Bundfradrag dødsbo

Alle personer, der dør, udgør hver ét dødsbo. Hvert dødsbo har et bundfradrag, som der ikke skal betales boafgift af. I 2024 er bundfradraget på 333.100 kroner (2023: 321.700 kroner).

16 kommentar

John

Hvis jeg har en indtægt på 3000 kr om måneden så overfører jeg mit uudnyttede personfradrag til min kone og hun har en indtægt på ca 100000 kr pr år. Vi har et lån og diverse pensioner som vi kan leve af. Vi har jo også fradrag til lånet på 19.000 om året,og jeg får udbetalt en arbejdsmarkedspension på 27.600 om året. Hvis jeg har beskrevet det rigtigt kan i så give mig et svar på hvad vi skal betale i skat

Phillipp Quedens

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke besvare dette præcist, da jeg ikke kender din bopæl (kommune) og dermed ikke skattesatserne, ikke ved om du er medlem af et trossamfund (kirkeskat ol) og det af mig anførte er derfor "bedste skøn": Jeg går ud fra, at arbejdsmarkedspensionen er et nettobeløb udbetalt (dvs. at skatten er beregnet og fratrukket). På denne baggrund skønner jeg den samlede skat for jer til ca. kr. 23.000,00 inkl. arbejdsmarkedsbidrag og skat samlet for din hustrus lønindtægt.

Phillipp Quedens

Ifølge renteloven § 9 b kan man beregne sig et rykkergebyr på kr. 100 for hver rykker man sender, dog maksimalt kr. 300. Første rykker må først sendes efter forfaldsdagen, for man må ikke rykke, så længe medlemmet stadig kan nå at betale rettidigt. Renteloven regler om rykkergebyr gælder dog kun i forbrugerforhold, jf. lovens § 9b, stk. 4, 2.pkt., der angiver, at der må beregnes et andet rykkergebyr hvis der ikke er tale om et forbrugerforhold. Et forhold imellem en ejerforening og en lejlighedsejer er ikke et forbrugerforhold jfr. Ejendomsforeningen Danmark. Det er derfor muligt at opkræve et andet rykkergebyrer, såfremt der er en aftale (i vedtægterne )eller sædvane for i branchen og det sidste er antageligt tilfældet. I praksis går denne sædvane ud på, at medlemmer af ejerforeningen kan opkræves samme rykkergebyrer som medlemmer af andelsboligforeninger og lejere, hvor der er fastsat en takst i lejeloven, der er højere end den, der gælder efter renteloven. Hvis der står noget specifikt i vedtægterne, gælder det dog altid forud for alt andet. Dertil er der for nyligt afsagt en dom på området (GD 2018/40 B), hvor en ejer af en ejerlejlighed var i restance med betaling af fællesudgifter, hvorfor administrator fremsendte rykker til ejeren og pålagde ejeren rykkergebyr på kr. 281,00 pr. rykker. Rykkergebyret var fastsat i henhold til LL § 93, stk. 2. Administrator havde hjemmel i administrationsaftalen til at opkræve rykkergebyret. Ejeren mente ikke, at rykkergebyret var i overensstemmelse med renteloven og nægtede at betale rykkergebyret. Boligretten kom frem til at rykkergebyret var gyldigt og bemærkede særligt, at størrelsen på rykkergebyr var fastsat i overensstemmelse med LL § 93, stk. 2. Det nævnte gebyr reguleres årligt og er i 2019 kr. 284,00.

Lis

Kan en ejerforening (ejerlejligheder) eller dennes administrator selv fastsætte rykkergebyr, eller skal den følge reglerne i lov om renter ved forsinket betaling?

Lars

Hej, Hvis 2 sambeskattede ægtefæller bosætter sig i 2 forskellige kommuner uden at have ophævet samlivet, hvilken kommune vil de respektive ægtefæller blive beskattet i? Venlig hilsen Lars

Phillipp Quedens

Tak for din mail. De vil blive beskattet i de respektive bopælskommuner, men er fortsat sambeskattet som ægtefæller (jeg lægger her til grund, at der ikke er tale om separation, men blot at man af arbejdsmæssige grunde ol bor i forskellige kommuner).

C

Hej, Vi købte bolig i 2018 med udgift fra d.1/10, vi giftede os d.17/11 og i hele november og december havde jeg minimum indkomst og absolut ikke udnyttet mit dertil store fradrag jeg havde. Jeg troede at dette nu kunne udbetales efter endt årsopgørelse, men det ser ikke sådan ud i mit resultat på skat. hvor forsvinder det fradrag hen? Kan jeg ikke få det udbetalt nu? Det drejer sig o et ca. fradrag på over 13.000kr. og en indtægt på max. 5000kr. på mdr. i årets sidste 2 måneder af 2018. på forhånd tak

Phillipp Quedens

Tak for dit spørgsmål. Der kan være sket følgende: 1: ved ægteskabet bliver i sambeskattet for skatteåret 2018 og dit "skattemæssige underskud" kan være overført til din ægtefælle, så du må her se på dennes årsopgørelse 2018. Dette er det mest sandsynlige. 2: dit skattemæssige underskud er indregnet i din samlede indtægt for 2018, herunder således de rentefradrag (negativ kapitalindkomst) du har haft for oktober - december 2018 er godskrevet din årsopgørelse 2018. Rentefradraget "forsvinder" således ikke.

Michael Warning

Hvis den ene ægtefælle betaler topskat, kan den der betaler topskat få ægtefællens personfradrag og undgå topskat?

Phillipp N. Quedens

Tak for din mail. Dette er ganske kompliceret. Det korte svar er desværre et nej i relation til topskatten. Jeg har af hensyn til Hjemmesiden valgt at redegøre for reglerne generelt. Det er en betingelse, at ægtefællernme er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og sambeskattet, dvs. samlevende, ved indkomstårets udløb. Ægtefæller kan overføre uudnyttede personfradrag til hinanden. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb Det uudnyttede personfradrag, der kan overføres til ægtefællen, er den del af personfradraget, der ikke er udnyttet hos den anden ægtefælle, efter at den anden ægtefælles indkomst i skattepligtsperioden er omregnet til helårsindkomst (situationen hvor en ægtefælle er flyttet til Danmark fra uslandet). Har den anden ægtefælle ingen indkomst i skattepligtsperioden, er det et fuldt personfradrag, der overføres til ægtefællen. Man har samtidig som ægtefælle mulighed for at overføre et eventuelt underskud til den anden ægtefælle. Også dette bringer ægtefællernes samlede skat ned. Muligheden for at overføre bundfradrag og underskud har naturligvis størst betydning i ægteskaber, hvor den ene ægtefælle har en stor indkomst, mens den anden har en lille eller ingen indkomst. Eksempler på særregler for ægtefæller Hvis eksempelvis en af ægtefællerne ikke har kunnet udnytte hele sit personfradrag, kan den resterende del overføres til den anden ægtefælle ved beregning af skatten. Dette tilgodeser for eksempel familier, hvor den ene er hjemmearbejdende, og derfor ikke har indkomst. Også ved beregning af mellemskatten kan ægtefæller overføre den del af bundfradraget på 279.800 kr., som de ikke har kunnet udnytte. Dette er blandt andet til fordel for familier, hvor den ene har deltidsjob. Ved beregning af topskatten er der imidlertid ikke adgang til, at en ægtefælle kan overføre nogen del af den anden ægtefælles ikke udnyttede bundfradrag.

David Johnson

Jeg er p.t. udlandsdansker men forventer at vende hjem omkring 1. december i år og umiddelbart herefter blive tilmeldt folkeregistret. Da jeg formentlig først kommer i job i starten af 2019 er mit spm. om jeg 1) er berettiget til personfradrag for 2018, og 2) om jeg kan overføre dette helt eller delvist til 2019. På forhånd tak og med venlig hilsen David

Phillipp Quedens

Ja, du er berettiget til fuldt personfradrag for 2018 med kr. 46.000,00 (til modregning i løn efter AM-bidrag 8 %). Nej, det kan ikke overføres, helt eller delvist, til skatteåret 2019. Hvis du som angivet ikke har en lønindtægt i skatteåret 2018 er fradraget tabt.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Susanne Sambeskatningen ophører som udgangspunkt ved udgangen af det kalenderår, hvor samlivet ophører. I jeres tilfælde består samlivet trods forskellige adresser, og sambeskatningen bør derfor kunne fastholdes. Jeg vil anbefale jer at kontakte SKAT herom, da de ikke kender jeres konkrete omstændigheder. Derfor kan sambeskatningen godt bortfalde automatisk pga. forskellene i folkeregisteradresserne. Med venlig hilsen Mie Rahbek Thomsen

Susanne Voll

Hej Ægtefæller kan overføre uudnyttede personfradrag til hinanden. Men er det en betingelse for overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb? Vi er gift, men da vi ejer både lejlighed og hus, har vi 2 forskellige adresser. Skal vi bo sammen, så at sige, for at det overføres? Og sker det i så fald automatisk?

Marian Alber

Hvis det er at min mand og jeg beslutter at melde ham ud af jobcentersystemet (han har lidt over 3 år tilbage til folkepension) er det så mulig at jeg kan få hans personsfradrag fordi vi er gift og har forsørgerpligt)))

Malene Warming Nissen

Hej Torben. Ja fradraget er 46.000 kr., og man kan ikke overføre det til næste indkomstår. Det kan overføres til en evt. ægtefælle i samme indkomstår. Så det kan desværre ikke fremføres. Mvh Malene Warming Nissen

Torben

Hvis man i 2018 kun har indtægt på 20.000, er fradraget så 46.000? Så betaler man ikke skat dette år. Kan resten overføres til næste indkomstår? Hvis det kan fremføres, hvor mange år kan det + f.eks. samme situation i 2019 fremføres? Tak for svar. Venlig hilsen Torben

Merete

Hvad er "nærmeste slægtninge" i forhold til gaver? Klart nok børn og ægtefælle, men hvad med svigerbørn, søskende og nevøer/niecer?

Malene Warming Nissen

Hej Merete. Tak for din henvendelse. Når følgende personer modtager en gave, skal de betale afgift af den del af gavens værdi, der overstiger bundbeløbet: • Børn, stedbørn og deres afkom • Barns eller stedbarns ægtefælle • Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle • Forældre • Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig •Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15. år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet •Stedforældre og bedsteforældre. Alle andre, herunder søskende, nevøer og niecer, der modtager en gave, skal indkomstbeskattes af hele gaven. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Marianne Andersen

Hvordan kan det være at et ungt menneske skal betale skat af uddannelsesbidrag fra faderen. Normalt må forældre jo gerne give deres børn penge. Faderen kan jo ikke trække uddannelsesbidrag fra i skat. Det vil sige man skal betale skat 2 gange af de samme penge.

Lars Emde Poulsen

Som udgangspunkt er alle indtægter skattepligtige (eller afgiftspligtige), medmindre der i lovgivningen er undtagelser fra dette. Forældres gaver til sine børn er som udgangspunkt også skattepligtige, men der er enkelte undtagelser til dette, bl.a. ovennævnte regler omkring skatte- og afgiftsfrie gaver. Det er et politisk spørgsmål hvor mange undtagelser der skal være til hovedreglen.

anne merete

kan jeg som værge for min fader modtage en pengegave af de penge der står i forvaltningen ud over de 64300 i arveforskud og betale skat af de extra penge

Lars Emde Poulsen

De 64.300 kr. nævnt i artiklen er ikke ment som arveforskud, men en gave. Om du som værge kan give store gaver til dig selv fra den forvaltede formue bliver en konkret vurdering, hvor forholdet skal undersøges nærmere, før der kan svares mere konkret.

Lars-Erik Nielsen

Først tak for nogle gode nyhedsbreve. Med hensyn til grænsen for topskat, burde det så fremgå, at det var efter AM-bidrag? God dag til jer.

Lars Emde Poulsen

Det er korrekt. Grænsen for betaling af topskat hæves til 498.900 kr. efter AM-bidrag