Hos Advodan Glostrup København bliver du en del af en ejendomsadministration i stabil vækst. Vi er små nok til, at du hurtigt kommer tæt på både opgaver, kolleger og kunder og store nok til, at du får solid faglig sparring, dygtige kolleger og mulighed for at udvikle dig inden for et spændende område.
Som trainee hos os får du en grundig introduktion til arbejdet med andels- og ejerforeninger. Du kommer til at lære om administration, beboerkontakt, økonomi, generalforsamlinger, overdragelser og samarbejdet mellem administratorer, controllere og advokater.
Lær at skabe den bedste oplevelse for beboere og bestyrelser
Du bliver en del af vores team for ejendomsadministration, hvor du gradvist bliver introduceret til opgaverne. I begyndelsen vil du arbejde tæt sammen med erfarne administratorer, controllere og advokater, så du får en god forståelse for både processerne, systemerne og den rådgivning, vi leverer til foreningerne.
Med tiden vil du få mere selvstændigt ansvar og mulighed for at få dine egne faste opgaver – og på sigt også din egen portefølje.
Dine opgaver vil blandt andet være at hjælpe med:
- daglig kontakt med ejere, andelshavere, bestyrelser og mæglere
- besvarelse af spørgsmål om eksempelvis salg, husordner, økonomi, forsikrings- og vandskader
- håndtering af andelsoverdragelser og mæglerhenvendelser
- udsendelse af opkrævninger og anden beboerkommunikation
- forberedelse, indkaldelse og opfølgning på generalforsamlinger
- samarbejde med controller/økonomifunktion om betalinger, afstemninger og regnskabsmateriale
- opdatering og vedligeholdelse af data i vores administrationssystemer
- forskellige administrative opgaver, der understøtter teamet og foreningerne.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med mennesker, struktur, økonomi og juridisk relevante problemstillinger, men du står ikke alene. Vi sørger for, at du får oplæring, sparring og støtte undervejs.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har lyst til at lære ejendomsadministration fra A-Z og udvikle dig inden for et område, hvor service, struktur og ansvar går hånd i hånd.
Du behøver ikke have erfaring som ejendomsadministrator. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og har lyst til at arbejde med både administration, økonomi og mennesker.
Måske kommer du direkte fra en kontoruddannelse, finansuddannelse, ejendomsmægleruddannelse eller en anden administrativ baggrund.
Vi lægger vægt på, at du:
- har lyst til at lære ejendomsadministration fra bunden
- trives med kontakt til beboere, bestyrelser og samarbejdspartnere (både på mail og telefon)
- er serviceminded og god til at kommunikere i øjenhøjde
- har god talforståelse og lyst til at lære mere om økonomi og regnskaber
- arbejder struktureret og kan holde overblik over flere opgaver ad gangen
- er nysgerrig på IT-systemer og har let ved at lære nye programmer
- har en positiv tilgang og lyst til at bidrage til teamet
- tør stille spørgsmål og tage ansvar i takt med, at du lærer opgaverne at kende.
Har du lyst til at tage EA-uddannelsen eller relevante kurser på sigt, er vi åbne for at tale om det.
Et centralt kontor, hvor vi kommer hinanden ved
Vores ejendomsadministration administrerer andels- og ejerforeninger i Storkøbenhavn, og vi har i flere år oplevet stabil vækst p.t administrerer vi. ca. 6.000 boligenheder fordelt på ca. 130 foreninger, herunder både ejerforeninger, grundejerforeninger og andelsboligforeninger.
Vi er med 5 ansatte administratorer, 2 controllere og 3 fast tilknyttede advokater til afdelingen ikke blandt de største aktører i markedet, men omvendt store nok til at være up to date og have høj faglighed. Du bliver en del af vores ejendomsadministration, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs. Vi holder løbende hinanden opdateret på vores ejendomme og opgaver, blandt andet på ugentlige teammøder, hvor vi også vender idéer til nye arbejdsgange og bedre løsninger.
Vi er store nok til at være fagligt opdaterede og udviklingsorienterede, men stadig små nok til, at vi kender hinanden, har overblik over vores processer og kan tilpasse vores rådgivning til den enkelte forenings behov.
Hos os er der en uformel tone, hjælpsomme kolleger og en hverdag, hvor vi samarbejder og løfter i flok.
Hos os får du mere end et job
Du bliver en del af en hverdag med faglig sparring, fleksibilitet og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på, at du både udvikler dig fagligt og trives i det daglige.
- ERFA-møder og fælles aktiviteter på tværs af Advodan-kæden
- mulighed for relevant efteruddannelse, herunder EA-uddannelsen
- frihed under ansvar og fleksibilitet i hverdagen
- mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen på sigt og efter nærmere aftale
- fælles morgenmad hver anden fredag
- sociale arrangementer cirka én gang i kvartalet
- sommerfest, julefrokost og andre fælles aktiviteter, såsom fælles udlandstur ca. hvert andet år
- fri frugt og små hverdagsgoder
- attraktiv lønpakke, der omfatter konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring, feriefridage m.v.
- base på vores lyse og venlige kontor i Glostrup tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder.
Lidt om Advodan Glostrup København
Advodan Glostrup København er en advokatforretning med kontorer i Glostrup og København. Vi arbejder for private, virksomheder og offentlige myndigheder og er opdelt i specialiserede teams, der har fokus på kvalitet, service og faglighed.
Vi tæller 42 medarbejdere, herunder 19 advokater og 23 sagsbehandlere. Vi servicerer klienter i hele Storkøbenhavn indenfor bl.a. erhvervsrådgivning, boligadministration, fast ejendom, familie- arveret samt strafferet. Du kan læse meget mere på www.advodan.dk
Skal du være en del af holdet?
Vi ser gerne at ansættelsesstart er efter sommerferien, f.eks. 1. september 2026, men vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne dit CV og et par linjer om din motivation hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte drifts- og udviklingschef Cecilie Tange på ceta@advodan.dk eller ring på tlf. 4614 5023.
Vi glæder os til at høre fra dig!