PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Camilla Boss

Advokat

Udvalgte ekspertiseområder

Udvalgte ekspertiseområder

Om Camilla

Jeg er advokat hos Advodan Bornholm og har speciale inden for blandt andet områderne familie-, straffe- og lejeret. Jeg yder både juridisk rådgivning og fører sager i retten. Det vigtigste for mig i behandlingen af din sag er, at vi arbejder for det resultat, du ønsker, og som vi sammen skønner er den bedste løsning.
Du kan i vurderingen og varetagelsen af din sag forvente grundighed, et stort engagement og høj faglighed.

Familieret:
Jeg har fra mit tidligere arbejde som dommerfuldmægtig ved byretten en stor erfaring med alle typer familiesager, der gør min i stand til på kvalificeret vis at rådgive og føre din sag. Jeg har endvidere bistået mange forældrepar i udarbejdelsen af en mindelig løsning og har altid barnets bedste for øje i mit arbejde.

Strafferet:
Hvis du bliver sigtet for at overtræde straffeloven, står du i en alvorlig situation, hvor staten fører sag mod dig. Jeg har erfaring med strafferetten fra mit arbejde i byretten og har på den måde en god indsigt i, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af, om du har gjort noget strafbart. Jeg vil under hele forløbet kunne tilbyde dig kvalificeret hjælp og støtte, mens politiet efterforsker din sag, og sørge for at enhver rimelig begrundet tvivl i sagen kommer dig til gode. Endelig vil mit mål være, såfremt du bliver kendt skyldig, at strafudmålingen bliver så mild som overhovedet muligt.

Lejeret:
Inden for lejeretten repræsenterer jeg både lejere og udlejere. Jeg kan blandt andet hjælpe med at udarbejde og gennemse lejekontrakter, ligesom jeg vil kunne bistå dig i forbindelse med sagens behandling i huslejenævnet eller i boligretten.

Jeg udarbejder derudover testamenter samt fremtidsfuldmagter, hvor jeg lytter til dine ønsker og vejleder dig om, hvad loven på området giver dig af muligheder.