Flere og flere virksomhedsledere har allerede valgt at etablere en whistleblowerordning som led i en strategi om at være en ansvarlig virksomhed. I 2021 blev det et lovkrav for virksomheder med flere end 250 ansatte samt offentlige myndigheder med over 50 ansatte. Mindre virksomheder fik længere forberedelsestid, men tiden er nu ved at være inde. Den 17. december 2023 skal alle arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 medarbejdere have oprettet en whistleblowerordning.
Hvad er en whistleblowerordning?
En whistleblowerordning er en intern kommunikationskanal, hvor medarbejdere, praktikanter, frivillige eller tidligere medarbejdere kan indberette viden eller mistanke om alvorlige forhold som f.eks. lovovertrædelser, økonomisk kriminalitet, grov chikane m.v.
Formålet med at etablere en whistleblowerordning er, at medarbejdere og evt. personer med en samarbejdsrelation skal kunne anmelde arbejdspladsen uden frygt for at miste sit arbejde eller sin samarbejdsrelation. Med ordningen sikrer virksomheder, at whistleblowere sikkert og fortroligt kan indberette om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold på arbejdspladsen.
Få hjælp til at etablere og administrere en whistleblowerordning
Få hjælp til etablering af whistleblowerordningArbejdsgivere er ifølge loven alene forpligtet til at sikre en intern whistleblowerordning for arbejdstagere.
Krav om etablering af en whistleblowerordning
EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række offentlige og private arbejdspladser. Direktivet blev gennemført i Danmark med afsæt i en ny lov fra regeringen.
Arbejdsgivere er ifølge loven alene forpligtet til at sikre en intern whistleblowerordning for arbejdstagere. Herudover kan arbejdsgivere frivilligt vælge om whistleblowerordningen ligeledes skal stilles til rådighed for andre personer med en arbejdsrelateret tilknytning til arbejdsgiveren, fx selvstændigt erhvervsdrivende, aktionærer, medlemmer af ledelsen, frivillige, lønnede eller ulønnede praktikanter eller personer, der arbejder under tilsyn og ledelse af leverandører, underleverandører og kontrahenter. Arbejdsgivere kan ligeledes frivilligt vælge at stille ordningen til rådighed for tidligere samt kommende medarbejdere.
Forpligtelser i den nye lov om whistleblowerordning
Den nye lov om whistleblowerordning for virksomheder medfører nye forpligtelser for arbejdsgiveren. Vi gennemgår nogle af de centrale forpligtelser nedenfor.
Etablering af en whistleblowerenhed
I forbindelse med etablering af en intern whistleblowerordning forpligtes arbejdsgiveren til at udpege en eller flere upartiske personer til en whistleblowerenhed. Denne enhed skal stå for at modtage og håndtere indberetninger, der både kan indgives mundtligt eller skriftligt.
Anonymitet og tavshedspligt
Det er ikke nok at opsætte en fysisk postkasse eller oprette en e-mailadresse til indberetninger. Den nye lov om beskyttelse af whistleblowere stiller nemlig særlige krav til håndteringen af kommunikation mellem whistlebloweren og modtageren af indberetningerne. En whistleblower skal være sikret fortrolighed og modtageren skal overholde en særlig tavshedspligt om indberetningernes indhold.
Beskyttelse med repressalier
Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset. Whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage, og derfor har man med den nye lov indført et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere. Et forbud mod repressalier skal medføre, at medarbejdere eller øvrige interessenter ikke holder tilbage med vigtige oplysninger. Det er dog en forudsætning for fuld beskyttelse, at indberetningen er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere, samt at den indberettende whistleblower var i god tro om rigtigheden af de oplysninger, der indberettes.
Passende procedurer
Den enkelte arbejdsgiver forpligtes til at indføre passende procedurer for whistleblowerordningen, der bl.a. skal sikre, at whistlebloweren får en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen, at der omhyggeligt følges op på indberetningen, og at whistlebloweren modtager feedback. Loven fastsætter frister for kommunikationen med whistlebloweren.
Årlig offentliggørelse af indberetninger
Med den nye lov indføres også et krav om, at offentlige myndigheder én gang årligt skal offentliggøre information fra deres whistleblowerordning. Det omfatter oplysninger om bl.a. antallet af indberetninger, temaerne for indberetningerne og status for opfølgningen af dem.
Etablering af whistleblowerordning i Datatilsynet
Med den nye lov er der desuden etableret en ekstern whistleblowerordning, som administreres af Datatilsynet. Ordningen skal bruges som supplement til de interne whistleblowerordninger, hvor whistleblowere også kan henvende sig med indberetninger om mistænkelige forhold. Den eksterne whistleblowerordning skal sikre, at medarbejdere i mindre virksomheder, hvor der ikke er krav om etablering af whistleblowerordning, også får mulighed for at indberette om mistænkelige forhold. Ordningen er dog åben for alle, således at whistleblowere i større virksomheder også kan henvende sig, selvom virksomheden har oprettet sin egen ordning. Det vil især være relevant, hvis en medarbejder ikke har tillid til at indberetninger håndteres af personer med den fornødne habilitet.
Vi kan hjælpe dig med at etablere en whistleblowerordning
0 kommentar