Opdateret markedsføringslov i 2020: Sådan lyder ændringerne

Den 26. november vedtog Folketinget et lovforslag om en række ændringer i den gældende markedsføringslov. Ændringerne vedrører tre forskellige emner:

1. Kravene til indhentning af samtykke
2. Bestemmelsen om aggressiv handelspraksis
3. Markedsføringslovens forbrugerbegreb

Advokat Thomas Klæstrup Jørgensen fra Advodan Næstved giver her et overblik over ændringerne, og de forhold, du skal være opmærksom på, når den nye lov træder i kraft.

Skærpet krav om samtykke ved e-mails

Som erhvervsdrivende er det sandsynligt, at du nogle gange ønsker at sende markedsføring via e-mail. For at gøre dét skal du have forudgående samtykke fra forbrugeren – og ifølge markedsføringsloven skal det være både specifikt, frivilligt og informeret.

I den nye lovgivning sker der to skærpelser på samtykkeområdet, så det kommer i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

”For det første er det nu et krav, at du fra starten oplyser forbrugeren om muligheden for at tilbagekalde sit samtykke. For det andet tilføjes det i loven, at samtykket skal være utvetydigt. Samtykket skal altså indhentes gennem et letforståeligt sprog tilpasset den, som giver det. Hvis din målgruppe er revisorer, kan du godt bede om samtykke gennem juridiske formuleringer, men beder du om samtykke hos kunderne i din online tøjforretning, skal du holde dig til et sprog, kunderne selv er fortrolige med og ville bruge i hverdagen,” fortæller Thomas Klæstrup Jørgensen.

Straf for aggressiv handelspraksis

Ifølge markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke benytte aggressiv handelspraksis til skade for forbrugernes økonomiske interesser.

”Handelspraksis er markedsføringslovens ord for markedsføring eller reklame. Hvis du som erhvervsdrivende bruger en form for ulovlig tvang eller chikane i din markedsføring over for forbrugere, er der tale om aggressiv handelspraksis,” forklarer advokaten og uddyber:

”Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis du gentagne gange sender produkter til en forbruger, som ikke har bestilt dem, eller hvis du gør det uforholdsmæssigt vanskeligt for en forbruger at opsige et abonnement eller returnere en vare. I sådan en situation skal der dog foretages en konkret vurdering om blandt andet tidspunkt, vedholdenhed og truende adfærd for at bestemme, om der er tale om aggressiv handelspraksis.”

I den ændrede markedsføringslov er de forskellige elementer, der skal indgå i vurderingen (herunder tidspunkt og vedholdenhed), flyttet fra lovbemærkningerne op i lovteksten. Mere markant er dog ændringen om aggressiv eller utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende.

”Der er tale om aggressiv handelspraksis mellem erhvervsdrivende, hvis en erhvervsdrivende omtaler en anden erhvervsdrivende på en usaglig og skadelig måde – fx ved at nedgøre den anden erhvervsdrivendes person eller tale nedladende om hans eller hendes private forhold. Udover at risikere et erstatningskrav betyder ændringen af markedsføringsloven, at du kan få bødestraf for at udøve aggressiv og utilbørlig handelspraksis overfor andre erhvervsdrivende,” advarer Thomas Klæstrup Jørgensen.

Et opdelt forbrugerbegreb

Ændringen om markedsføringslovens forbrugerbegreb er kun en lovteknisk ændring. Den skal fjerne tvivl om, hvilket direktiv loven har til formål at implementere. Som erhvervsdrivende behøver du altså ikke være særligt opmærksom på selve ændringen, men indholdet i denne del af loven er relevant for mange virksomheder.

I den opdaterede markedsføringslov opdeles forbrugerbegrebet mellem fysiske og juridiske personer, så en forbruger fremover defineres som en fysisk person. Det vigtige er dog, at juridiske personer fortsat er sidestillet med en forbruger, når de primært handler udenfor deres erhverv. Hvis din virksomhed fx udbyder kabel-tv til en andelsboligforening (en forening af forbrugere der udgør en juridisk person), skal du altså være opmærksom på, at foreningen er beskyttet af forbrugerbegrebet, som en almindelig forbruger ville være det.