PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Opdateret markedsføringslov i 2020: Sådan lyder ændringerne

Fra den 17. januar 2020 træder et nyt lovforslag om markedsføringsloven i kraft. Læs med og bliv opdateret på ændringerne, så du som erhvervsdrivende stadigvæk overholder reglerne, når vi træder ind i det nye år.

Den 26. november vedtog Folketinget et lovforslag om en række ændringer i den gældende markedsføringslov. Ændringerne vedrører tre forskellige emner:

  1. Kravene til indhentning af samtykke
  2. Bestemmelsen om aggressiv handelspraksis
  3. Markedsføringslovens forbrugerbegreb

Advokat Thomas Klæstrup Jørgensen fra Advodan Næstved giver her et overblik over ændringerne, og de forhold, du skal være opmærksom på, når den nye lov træder i kraft.

 

Skærpet krav om samtykke ved e-mails

Som erhvervsdrivende er det sandsynligt, at du nogle gange ønsker at sende markedsføring via e-mail. For at gøre dét skal du have forudgående samtykke fra forbrugeren – og ifølge markedsføringsloven skal det være både specifikt, frivilligt og informeret.

I den nye lovgivning sker der to skærpelser på samtykkeområdet, så det kommer i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

”For det første er det nu et krav, at du fra starten oplyser forbrugeren om muligheden for at tilbagekalde sit samtykke. For det andet tilføjes det i loven, at samtykket skal være utvetydigt. Samtykket skal altså indhentes gennem et letforståeligt sprog tilpasset den, som giver det. Hvis din målgruppe er revisorer, kan du godt bede om samtykke gennem juridiske formuleringer, men beder du om samtykke hos kunderne i din online tøjforretning, skal du holde dig til et sprog, kunderne selv er fortrolige med og ville bruge i hverdagen,” fortæller Thomas Klæstrup Jørgensen.

 

Straf for aggressiv handelspraksis

Ifølge markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke benytte aggressiv handelspraksis til skade for forbrugernes økonomiske interesser.

”Handelspraksis er markedsføringslovens ord for markedsføring eller reklame. Hvis du som erhvervsdrivende bruger en form for ulovlig tvang eller chikane i din markedsføring over for forbrugere, er der tale om aggressiv handelspraksis,” forklarer advokaten og uddyber:

”Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis du gentagne gange sender produkter til en forbruger, som ikke har bestilt dem, eller hvis du gør det uforholdsmæssigt vanskeligt for en forbruger at opsige et abonnement eller returnere en vare. I sådan en situation skal der dog foretages en konkret vurdering om blandt andet tidspunkt, vedholdenhed og truende adfærd for at bestemme, om der er tale om aggressiv handelspraksis.”

I den ændrede markedsføringslov er de forskellige elementer, der skal indgå i vurderingen (herunder tidspunkt og vedholdenhed), flyttet fra lovbemærkningerne op i lovteksten. Mere markant er dog ændringen om aggressiv eller utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende.

”Der er tale om aggressiv handelspraksis mellem erhvervsdrivende, hvis en erhvervsdrivende omtaler en anden erhvervsdrivende på en usaglig og skadelig måde – fx ved at nedgøre den anden erhvervsdrivendes person eller tale nedladende om hans eller hendes private forhold. Udover at risikere et erstatningskrav betyder ændringen af markedsføringsloven, at du kan få bødestraf for at udøve aggressiv og utilbørlig handelspraksis overfor andre erhvervsdrivende,” advarer Thomas Klæstrup Jørgensen.

 

Et opdelt forbrugerbegreb

Ændringen om markedsføringslovens forbrugerbegreb er kun en lovteknisk ændring. Den skal fjerne tvivl om, hvilket direktiv loven har til formål at implementere. Som erhvervsdrivende behøver du altså ikke være særligt opmærksom på selve ændringen, men indholdet i denne del af loven er relevant for mange virksomheder.

I den opdaterede markedsføringslov opdeles forbrugerbegrebet mellem fysiske og juridiske personer, så en forbruger fremover defineres som en fysisk person. Det vigtige er dog, at juridiske personer fortsat er sidestillet med en forbruger, når de primært handler udenfor deres erhverv. Hvis din virksomhed fx udbyder kabel-tv til en andelsboligforening (en forening af forbrugere der udgør en juridisk person), skal du altså være opmærksom på, at foreningen er beskyttet af forbrugerbegrebet, som en almindelig forbruger ville være det.

Indsender formularen...

Vi kan rådgive dig om markedsføringsloven.

Vil du vide mere?

4 kommentarer

Henning

Gælder ovennævnte også ved emails til en virksomhed ? F.eks. vi sælger til mange detailhandelsvirksomheder (butikker) kræver en email til dem om et besøg hos dem en forudgående samtykke ?

Morten

Hej, Vi lever af abonnementer og hver husstand kan kun have et aktivt abonnement. Hvis der sker tekniske ændring som gør at en kunde kan få et bedre abonnement, må vi så tilbyde et abonnementstjek eller henlede kunden på at kunden har fået nye muligheder uden at have samtykke? Jeg tænker det går under reglerne om lignende produkter ift hvad kunden tidligere har købt - den væsentlige forskel er at kunden ikke køber flere produkter, men bliver informeret om muligheden for at opgradere sit nuværende produkt til et bedre produkt?

Mikkel Hansen

Hej Morten Såfremt der er tale om et eksisterende kundeforhold, og du i forbindelse med oprettelse af kundeforholdet har fået dennes elektroniske adresse, er der mulighed for at markedsføre egne tilsvarende produkter. Jeg skal her henvise til markedsføringslovens § 10 stk. 2, 1. pkt. Det er efter min opfattelse endda underordnet, om der er tale om køb af flere produkter eller et bedre produkt, så længe markedsføringen sker af tilsvarende produkter i forhold til kundens nuværende produkt. Bemærk samtidig kravet om, at kunden skal have mulighed for at frabede sig sådanne henvendelser, hvilket fremgår af markedsføringslovens § 10 stk. 2, 2. pkt.

Johannes

Må man sende en nytårs hilsen ud til ens kunder for at fortælle at vi stadig eksistere er der forskel på erhvervskunde med cvr nr eller private kunder Mvh vestdøren ApS Johannes 21450225

Mikkel Hansen

Hej Johannes Ud fra dit spørgsmål kan jeg ikke give dig et konkret svar, men jeg kan oplyse dig følgende. Hvis din nytårshilsen indeholder markedsføring af din virksomhed, og du ikke har fået samtykke fra dine kunder, uanset om det er erhverv eller privat, så vil din nytårshilsen betragtes som værende i strid med markedsføringsloven. Der er dog intet til hinder for, at du henvender dig til kunder med en servicemeddelelse, som konkret vedrører køb af varer hos dig. Du er velkommen til at konkretisere dig spørgsmål.

Kim B. Thorsen

Hej Mikkel “Der er dog intet til hinder for, at du henvender dig til kunder med en servicemeddelelse, som konkret vedrører køb af varer hos dig.” Denne snitflade lyder svære, for hvad er forskellen mellem en servicemeddelelse (som du skriver er en mulighed) og markedsføring. Vi ønsker at orientere vores kunder om et nyt valg, når de køber ydelser hos os - kan vi sende mails til kunderne uden problemer (servicemeddelelse) eller er det markedsføring, som kræver samtykke.

Mikkel Hansen

Hej Kim Forskellen mellem en servicemeddelelse og markedsføring er efter min opfattelse rimelig klar. En servicemeddelelse om en kundes konkrete varekøb kan for eksempel omhandle orientering om afsendelse af bestillingen, ændring eller forsinkelse af levering og så videre. Markedsføring er en meddelelse med henblik på at udbrede og/eller afsætte varer. Hvis du i en meddelelse orienterer kunder om et ”nyt valg”, som du omtaler det, er der efter min opfattelse tale om markedsføring, da henvendelse er rettet med henblik på at afsætte yderligere varer. Dette kræver en forudgående samtykke for kunden, og ved mangel heraf vil det være en overtrædelse af god erhvervsskik.

Birgitte

Hej Advodan Puha hvor er den jura dog besværlig ;-) . Gid det havde været så vel, at regler om markedsføring havde fulgt nogle mere tydelige rammer - som f.eks. den opdeling man finder på danske biblioteker (danmarks bibliotekscenter bestemmer hvordan). Erhvervsministeriet må kunne gøre det bedre, erhvervsstyrelsen kan da, via de numre virksomheden er registreret under, tydeliggøre hvordan der må gås til makronerne i en given sag som markedsføring. Markedsføring er jo et udstillingsvindue og kommer du til Danmark er der visse krav til hvordan et sådant må se ud - også på et "internet vindue". Spørgsmålet er: Hvornår kommer de 4 danske forbehold til deres ret i dansk lovgivning? Hvor stor en omsætning kan vi have under den danske krone og det danske Brutto national produkt? Hvornår er der for lidt ressourcer til at kontrollere ens for alle? Hvor mange fængsler og fodlænker skal vi have stående parat? o.s.v. Hvor er balancen i lovgivningen i forhold til mine rettigheder som dansk statsborger? Venlig hilsen Birgitte