Værgemål

Reglerne om værgemål er til for at beskytte de personer, der ikke er i stand til at varetage deres egne interesser fx på grund af sygdom, demens eller handicap. Men der er mange former for værgemål og mange regler at navigere i. Vidste du fx:

at et værgemål kan begrænses til kun at gælde økonomi eller personlige forhold?
at den person, der sættes under værgemål, som udgangspunkt beholder sin handleevne og ret til at stemme?
at det er Familieretshuset, der behandler ansøgninger om værgemål?
at en fremtidsfuldmagt i mange tilfælde kan erstatte behovet for et værgemål?

Hos Advodan kan vi rådgive dig om, hvilken form for værgemål der er relevant i din konkrete situation.

Hvad er værgemål?

Et værgemål er relevant, når en person ikke er i stand til at tage sig af sine personlige eller økonomiske forhold. Det kan fx skyldes demens, psykisk sygdom, handicap eller anden nedsat funktionsevne. Retten udpeger en værge, ofte et familiemedlem, der skal handle i den pågældendes interesse.

Værgemålsloven

Reglerne om værgemål er fastsat i værgemålsloven, som regulerer, hvornår et værgemål kan oprettes, hvem der kan udpeges som værge, og hvilke opgaver en værge skal have. Loven stiller krav om, at et værgemål kun må gribe ind i det omfang, det er nødvendigt, og at hensynet til den pågældendes selvbestemmelse altid skal veje højt.

Økonomisk værge

Den mest udbredte form for værgemål er det økonomiske værgemål, hvor en værge udpeges til at håndtere den pågældendes økonomi fx betale regninger, administrere opsparing eller varetage interesser over for banker og myndigheder. Det personlige råderum bevares som udgangspunkt, og den, der er sat under værgemål, kan stadig indgå i hverdagens beslutninger.