PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm
DK EN

Gamle testamenter spænder ben for danskernes arvemuligheder

Testamente & arv 17 kommentarer Malene Warming Nissen
En undersøgelse fra Advodan viser, at mange danskeres testamenter er skrevet, før arveloven blev ændret i 2008. Mange risikerer derfor ikke at få den fordeling af formuen, som lovændringerne giver dem mulighed for.

En af de store ændringer ved arveloven i 2008 er, at det er muligt at begrænse børnenes tvangsarv. Når den ene ægtefælle dør, så skal den anden ifølge arveloven dele den afdødes formue med børnene. Men ved at begrænse børnenes arv via et testamente har ægtefæller og samlevende par nu mulighed for at tildele hinanden en større del af afdødes formue ved at begrænse børnenes arv helt ned til 1/8. Den regel er langt fra alle danskere klar over findes, fortæller advokat Malene Warming Nissen fra Advodan Sønderjylland.

 

Nye regler overrasker

”Med ændringen af arveloven i 2008 fik den enkelte mulighed for i større grad at bestemme over fordelingen af sin formue. Selv om det efterhånden er en del år siden, oplever jeg jævnligt, at mine kunder bliver overraskede, når jeg fortæller dem, at de faktisk har mulighed for at sikre hinanden 7/8 af førsteafdødes formue,” siger advokaten.

I samarbejde med Epinion foretog Advodan i efteråret 2013 en undersøgelse om arv og testamenter blandt 999 gifte danskere med børn. Den viser, at 65 procent af danskernes testamenter er oprettet før 2008.

 

Individuel betydning

”Hvor stor betydning det har, at dit testamente er skrevet før lovændringen, afhænger af dine personlige forhold og testamentes ordlyd. Derfor er det en god idé at få det tjekket igennem, så du er sikker på, at det lever op til dine ønsker. På den måde kan dine arvinger heller ikke komme i tvivl om, hvad du har ønsket med dine valg, og den klarhed kan være med til at forebygge arvestridigheder,” siger Malene Warming Nissen.

”Hvis I er gift og har fælles børn, har ændringerne ikke umiddelbart så stor betydning, fordi du fortsat automatisk har ret til at sidde i uskiftet bo, når din ægtefælle dør. Det betyder, at du ikke skal aflevere noget af arven til jeres fælles børn, med mindre du vælger at gifte dig igen eller af andre årsager ønsker at skifte. Hvis boet skiftes, er det naturligvis meget relevant, hvor stor en del af arven, testamentet giver dig ret til, og den detalje overser mange ægtefæller desværre, tilføjer hun.

 

Stor betydning for sammenbragte familier

Den efterlevende ægtefælle kan dog ikke sidde i uskiftet bo, hvis den afdøde har børn fra et tidligere ægteskab, som ønsker deres del af arven udbetalt. Er testamentet skrevet før 2008, har den efterlevende kun ret til 1/3 af afdødes formue, med mindre ordlyden i testamentet er, at den efterlevende skal arve mest muligt efter den til enhver tid gældende lovgivning.

Også for ugifte par kan det have stor betydning, hvornår testamentet er skrevet.

”Ændringen af arveloven har givet samlevende par muligheden arve hinanden som ægtefæller, og for dem er det derfor også relevant, om de arver hinanden efter de nye eller gamle regler,” siger Malene Warming Nissen.

 

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2013 af Epinion for Advodan.
  • Der er spurgt 999 gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner.
  • 84 procent af de adspurgte har ikke testamente. 46 procent mener direkte adspurgt, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24 procent har slet ikke overvejet et testamente.
  • Ud af de 16 procent, som har et testamente, er over halvdelen (65 procent) oprettet før 2008, hvor arveloven senest blev ændret. De bør derfor efterses, så de efterladte får det, som de oprindelig er tiltænkt.
Indsender formularen...

Skal vi hjælpe dig med at ændre dit testamente?

Vil du vide mere?

Malene Warming Nissen

Advokat - Partner
wama@advodan.dk73 92 17 29
Advodan Sønderjylland74 72 10 10
Læs mere om Malene

17 kommentar

0 / 700 tegn

Lea

Hvordan finder man ud af, hvad der er rigtigt i et testamente der er oprettet i 2008, når een siger, at man godt kan tilbagekalde et testamente og en anden siger, at man ikke kan?

Malene Warming Nissen

Kære Lea. Tak for din henvendelse, og jeg skal beklage det sene svar. Du må meget gerne sende mig en kopi af testamentet pr. mail, og så kan jeg fortælle dig én gang for alle, om det kan tilbagekaldes eller ej, herunder også hvordan du evt. skal tilbagekalde det. Alternativt er du velkommen til at kontakte mig telefonisk for en drøftelse af spørgsmålet. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Egon Sørensen

Min hustru og jeg, oprettede i 2006 et testamente, hvor i det var vort ønske at længstlevende kunne sidde i uskiftet bo. Er det nødvendigt at dette testamente, efter de ny ordninger der trådte i kraft i 2008, nu får en opdatering, så det bliver mere dagsaktuelt? Mvh. E. Sørensen

Malene Warming Nissen

Hej Egon. Tak for din henvendelse. Der er ikke ændret på reglerne omkring uskiftet bo, så det burde ikke være nødvendigt at opdatere testamentet. Dog anbefaler jeg, at I med jævne mellemrum læser testamentet igennem for at sikre, at det fortsat svarer til jeres ønsker. Hvis I falder over noget i testamentet, som I ikke forstår, er det vigtigt, at I kontakter en advokat, som kan vurdere på, om noget skal ændres.

Louise

Hej, jeg er lidt i tvivl. Vi har oprettet en ægtepagt hvor vi har givet afkald på at arve hinanden. Vi har særeje. Er det i sig selv nok eller skulle vi have et testamente også? mvh Louise

gunnar jagd-nissen

Jeg er gift for 2.gang. Har ingen børn i mit 2.forhold. Fra mit tidl. ægteskab har jeg 2 børn. Min nuværende ægtefælle havde en datter, der er død. Vi har oprettet testamente i 1997, hvor mine børn skal arve os begge uanset hvem der dør først. Længstlevende skal sidde i uskiftet bo, hvilket mine børn har accepteret ved underskrift. Jeg mener, at dette testamente opfylder de nye arveregler også, eller tager jeg fejl?

Tina Moberg

Kære Jane - jeg ved ikke om det fortsat er muligt at stille spørgsmål, men nu prøver jeg. :-) Vores far, der lige er død, har siddet i uskiftet bo fra 1998 og frem til sin død. Der foreligger testamente, hvor der skal ske ske ens deling til os søskende. Syntes vi har hørt, at man fejlagtigt ved boopgørelserne har glemt at opgøre arven fra den person, der først er faldet fra. Således familierne er berettiget i et skattefrit beløb i forb. m arven efter første. Er det korrekt, at man kan opgøre vores mors efterladte midler først med skattefrihed? venlig hilsen Tina Moberg

Malene Warming Nissen

Hej Tina. Kondolerer! Det uskiftede bo omhandler både din mor og din far - og derfor har boet 2 bundfradrag, altså 2 x 289.000 kr. og først herefter skal I så betale 15 % af den samlede bobeholdning. I skal ikke opgøre det som 2 boet, men som et samlet bo ud fra hvad din far har aktiver og passiver. Hvis jeg har misforstået dit spørgsmål, så giv mig evt. et kald eller send en mail til mig. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen 73921729/wama@advodan.dk

Jane Mortensen

Jeg sidder her med et brev fra en Advokat. Min far er død i September og har sammen med min mor oprettet et testamente i 2007, dvs. før de nye regler i 2008. Ordlyden er at jeg skal arve mindst muligt - intet yderligere. Efter hvilke regler skal jeg arve og hvor meget? Vi er 3 børn, hvoraf 1 er særbarn. Jeg og særbarnet er benævnt med mindst mulig arv og min søster kan som eneste arve med fuld udtagelsesret. Yderligere står der i testamentet at det ønskes at jeg og min søster skal sidde i uskiftet bo, nu ønsker min mor at skifte med mig og særbarnet, kan hun det når der står andet i testamentet? Der står at længst levende kan tilbagekalde nærværende testamente helt eller delvist - gør det så min mors ønske om skifte gyldigt og at jeg så skal arve efter nuværende 2008 regler? Advokat ønsker mit svar inden 22 dec, har i mulighed for svar inden? Skal jeg sige ja og afsige arv og modtage beregnet vederlag 1/24 eller skal jeg gøre indsigelse, evt bede om bodeling? På forhånd tak Jane

Malene Warming Nissen

Kære Jane. Tak for din henvendelse - og kondolerer med din far! Som udgangspunkt vil testamentet blive fortolket efter de nye regler - medmindre særlige omstændigheder taler imod dette. Altså at der er holdepunkter for, at de gamle regler skal gælde. Det kan være i de tilfælde, hvor der er benævnt en bestemt brøk eller lignende. Det lyder dog ikke til, at det er tilfældet, og derfor arver du efter den nye arvelov. Uanset at det fremgår af testamentet, at længstlevende kan benytte sig af muligheden foret uskiftet bo, så er din mor ikke bundet af det. Det er frivilligt for hende, og hun kan derfor godt vælge at skifte med dig og særbarnet. Så svaret er, at din mor kan vælge at skifte - uanset at andet fremgår af testamentet, og hvis hun vælger at skifte, så arver du alene 1/24 efter din far i henhold til den nye arvelov. Hvis din mor vælger et uskiftet bo, så kan du omvendt ikke gøre indsigelser imod dette, da du er fællesbarn, og derfor har din mor ret til uskiftet bo. (det gælder ikke for særbarnet, her kræver det evt. samtykke til uskiftet bo fra særbarnet) Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Joan Jørgensen

Hej, Min kæreste og jeg oprettede i 2007 et gensidigt testemente hos jer, da vi flyttede i hus. Vi havde ingen børn, men står nu over for at skulle have et barn, og er i tvivl om der skal laves et nyt testamente for at begunstige hinanden mest muligt, så man ikke risikere at skulle betale sit barn en del af arven og dermed gå fra hus og hjem, mens den anden stadig er live. I testamentet står der, at skulle en af os afgå ved døden, er det vores ønske at længstlevende skal arve mest muligt. Dette gælder også hvis vi efterlader os livsarvinger, idet disse i så fald skal arve tvangsarv i forhold til den enhver tid gældende arvelovgivning. Der står også vi er bekendt med en ny arvelov pr. 1.1.2008 og det er vores ønske at vi efter 1.1.2008 skal arve hinanden og arve som var vi ægtefæller i den nye arvelov. Betyder dette så at vi i følge den "nye" arvelov i 2008 begunstiger hinanden med 7/8 del af arven når der står mest muligt? Eller skal man have papirer på det mere eksakte tal(fordeling). Ser frem til svar. Mvh. Joan

Malene Warming Nissen

Hej Joan. Tak for din henvendelse. Ud fra det du skriver, så vil jeg ikke mene, at der skal oprettes et nyt testamente, idet det lyder som om, at der er taget højde for kommende livsarvinger. Endvidere henvises til de dengang kommende regler om udvidet samlevertestamente. Det kan dog altid være en god idé at få tjekket testamentet, idet der er flere ting i et testamente, som man med fordel kan tage stilling til, når man får børn, herunder særeje på arv, båndlæggelse af arv og evt. børnetestamente. Så under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at få det tjekket igennem. I er velkomne til at kontakte os for yderligere. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

susanne

Hej min eks kæreste og jeg lavede i sin tid et gensidigt testamente. Vi flyttede fra hinanden, og jeg trak min partner tilbage. Vi har hold forbindelse ved lige, og jeg har hjulpet ham i svære tider.vi har været tætte uden at være kærester..Han har ingen pårørende. Er nu afgået ved døden. Er jeg stadig arveberettigede. Men Susanne

Malene Warming Nissen

Hej Susanne. Tak for din henvendelse, og kondolerer! Det er svært at give et konkret og sikkert svar på. Det kan selvfølgelig blive en diskussion om testamentet fortsat er gældende. Du skal i hvert fald kunne sandsynliggøre med konkrete beviser, at det fortsat har været afdødes ønske, at du skal arve, selvom I ikke længere er i et forhold. Jeg vil sige, at der som udgangspunkt er bristede forudsætning, når I ikke længere er samlevende, men det kan sagtens være, at du kan føre bevis for det modsatte. Jeg vil opfordre dig til at kontakte dit lokale ADVODAN kontor og få en vurdering af din sag, og du er også velkommen til at ringe til mig for en nærmere drøftelse på 7392 1729. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Mette

Hvis et ægtepar ikke har fællesbørn, men førstafdøde har et særbarn, kan den længstlevende så få boet udleveret som ægtefælleudlæg (hvis ikke der er så mange værdier under grænsen f.eks. 500.000) og der er oprettet testamente hvor ægtefællerne skal arve mest muligt efter hinanden - uden at særbarnet så skal have sin tvangsarv? Hvis ja, hvad sker der så ved længstlevendes død ? skal særbarnet så have tvangsarven ved længstlevendes død, eller siger man så, at der er skiftet efter førstafdøde ??

Malene Warming Nissen

Hej Mette. Tak for din henvendelse. Ja, et ægtefælleudlæg kan udelukke, at der skal betales en tvangsarv til førsteafdødes særbarn. Medmindre den længstlevende foretager sig andet, så vil arven ved længstlevendes død blive opdelt i 2 og herefter fordelt til henholdsvis førsteafdødes slægt (og dermed særbarnet) og længstlevendes slægt. Den længstlevende ægtefælle kan dog råde frit over hele boet, herunder også oprette testamente, således at arven til særbarnet derved helt udelukkes. Længstlevende kan herefter frit bestemme, hvem der skal arve, da længstlevende ikke har livsarvinger. Hvis det giver anledning til yderligere, er du velkommen til at rette henvendelse til mig. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Malene Warming Nissen
Advokat - Partner 73 92 17 29 wama@advodan.dk

mette

1. Så et ægtefælleskifte betragtes ikke som et reelt skifte af boet (men bare en udsættelse af skiftet)? 2. Og man kan udelukke særbarnet, så det ikke senere skal have sin tvangsarv ved at efterlevende ægtefælle opretter nyt testamente hvor der rådes over det hele?

Malene Warming Nissen

Hej igen. 1) Ja, sådan kan man godt sige. 2) Korrekt - tvangsarven til førsteafdødes særbarn kan afskæres i et testamente, som længstlevende opretter. Jeg indsætter lige lovteksten her fra Arvelovens § 16. § 16. Dør den længstlevende ægtefælle efter at have benyttet sig af sin ret efter § 11, stk. 2, deles boet efter stk. 2-6, medmindre den længstlevende ægtefælle 1) har indgået nyt ægteskab, 2) efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af § 87, eller 3) efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af § 87. Stk. 2. Er der livsarvinger efter begge ægtefæller, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver disse alene. Stk. 3. Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger alene. Stk. 4. Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Stk. 5. Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter stk. 2-4, medmindre andet må anses for at følge af testamentet. Stk. 6. Arv efter § 1, som en særlivsarving har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, fradrages i arv, som særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle i medfør af stk. 2 og 3. Arvens værdi ved modtagelsen lægges til grund ved fradraget. § 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Stk. 2-6 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.

mette

har nemlig fundet dette her, som nærmest siger det modsatte.. "Ved ægtefælleudlæg skal man være opmærksom på, at når den længstlevende dør, skal boet fordeles mellem dennes livsarvinger. Det vil sige, at børn efter den, som døde først, ingenting arver, med mindre den længstlevende betænker dem i et testamente. Dette får ingen betydning, hvis alle børn i ægteskabet var fællesbørn"

Jytte Christensen

Vi lavet et testamente for 20 år siden og der satte vi at min mand søster dreng skulle ave os. Men så gifte vi os for 17 år siden og fik hvors datter, mit spørsmål er nu om Min mands søster skal ave os????? Med venlig hilsen Jytte

Malene Warming Nissen

Hej Jytte. Tak for din henvendelse. Jeg vil anbefale at I for god ordens skyld tilbagekalder/ændrer testamentet, så der ikke opstår tvivl af nogen art om, hvad der har været jeres hensigt. Det er svært når man ikke har læst testamentet, men når I er gift og har et barn, kan man nok med rette måske tale om bristede forudsætninger. MEN som nævnt så ville jeg tilbagekalde testamentet, så der ikke opstår tvivl om det. Hvis du har yderligere spm, er du velkommen til at ringe til mig på 73921729, og alternativt kan du kontakte dit lokale ADVODAN kontor. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

solveig

min mand og jeg har oprettet et testamente. Nu er min mand død og jeg sidder i uskiftet bo, men vil ændre i testamentet således at vore fælles børn skal arve efter mig når jeg dør. Det er kun den ene søn der er gift og jeg ønsker ikke at hans ægtefælle skal arve noget. Jeg ønsker at ændre testamentet således at mine to børn skal have arven uden indblanding fra deres ægtefæller og samlevere. Jeg kan ikke finde kopien af det testamente som vi oprettede da min mand levede og jeg ønsker at tilbagekalde det. Hvem henvender man sig til når advokaten der oprettede testamentet også er død?

Malene Warming Nissen

Hej Solveig. Tak for din henvendelse. Du kan prøve at kontakte Skifteretten - de kan formentlig finde testamentet under dit cpr.nr. og hvis du skal have tilsendt en kopi, koster det et gebyr på 175 kr. Den advokat, som hjælper dig med at oprette et nyt testemente, kan sikkert også være dig behjælpelig med at kontakte Skifteretten. Vær opmærksom på, at du er begrænset i din testationskompetence, idet du hensidder i uskiftet bo. Du kan alene råde over halvdelen af formuen. Der kan også være begrænsninger angivet i jeres fælles testamente. Jeg vil anbefale dig at kontakte dit lokale ADVODAN kontor. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte mig på 7392 1729. MVH Malene Warming Nissen

Nissen

Min mand har et hus, han købte før vi blev gift, og som han er eneejer af. Jeg har et særbarn, jeg ønsker skal arve mindst muligt, dvs. 1/32. Spørgsmål 1: Vil værdien af min mands hus i indgå i den værdi, arven til mit særbarn skal udredes af, hvis jeg dør før min mand? Spørgsmål 2: Er det nødvendigt at oprette ægtepagt i forhold til kombinationssæreje, eller er det tilstrækkeligt at flette det ind i et fællestestamente.

Malene Warming Nissen

Tak for din henvendelse. Ad1) Hvis I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, vil værdien af ejendommen indgå, når boet skal gøres op. Derved vil dit særbarn få glæde af din mands formue også. Ad2) Ja, det er nødvendigt med en ægtepagt, og den skal tinglyses for at være gyldig. En aftale om særeje i et ægteskab, kan desværre ikke flettes ind i et testamente. Så i jeres tilfælde, skal der både oprettes en ægtepagt og et testamente.

Kirsten H

Kære Advodan, Jeg er fraskilt og har 2 voksne børn. Hvis jeg ved et evt. nyt ægteskab ønsker at mine 2 børn fortsat skal være de eneste begunstigede for min personlige formue, kan det så lade sig gøre med en ægtepagt. Jeg har været alle spørgsmålene igennem, og synes kun der bliver fokuseret på at begrænse arv til børn, og ikke i forhold til ægtefælle. Hvis jeg indgår et ægteskab vil det være med relation til begunstigelse i forhold til livsvarig pension, som ikke går i videre til voksne børn, men udelukkende til en evt. ægtefælle. På forhånd tak for hjælpen.

Malene Warming Nissen

Hej Kirsten. Tak for dit spørgsmål. Du skal inden ægteskabets indgåelse oprette en ægtepagt om fuldstændigt særeje på alt, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet - og samtidig oprette et testamente, hvor arven til ægtefællen begrænses mest muligt, således at han alene modtager sin tvangsarv. Jeg har af og til dog oprettet et testamente, hvor ægtefællerne gensidigt giver arveafkald efter hinanden, således at deres respektive børn arver alt hvad de efterlader sig. Det kræver dog enighed mellem jer. Håber det besvarer dit spørgsmål, ellers er du altid velkommen til at kontakte dit lokale ADVODAN kontor. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Pia

Hej Malene Min mand og jeg er gift, har to fælles børn under 18 år. Han har desuden to særbørn under 18 år. Vores lejlighed er 600.000 kr. værd. Vi ønsker at sikre, at længstlevende kan blive boende i lejligheden. Samtidig ønsker vi, at min formue på 150.000 kr skal arves af udelukkende vores fælles børn. Hvordan sikrer vi det bedst?

Malene Warming Nissen

Hej... Tak for dit spørgsmål. Det tyder på, at der både skal oprettes en ægtepagt om særeje og et testamente. Der er ret mange ting i det, og mange forklaringer, så tror næsten det blir for langt og kringlet at skrive her - desværre. Jeg kan opfordre dig til at kontakte dit lokale ADVODAN kontor for en nærmere gennemgang. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Lena Madsen

Vi er et ægtepar, der her hver vores særbarn. Vi bor til leje og ejer kun hver vores bil. Min mand har en opsparing på 300.000. Jeg ejer et hus, der pt. er lejet ud, ejendomsværdien er 1.300.000 (kreditforeningslån 800.000). Vi har ikke testamente. Jeg vil godt testamentere mit hus til mit særbarn. Det er der vel ingen problemer i, hvis jeg dør først - så arver mit barn vel bare huset? Men hvad sker der, hvis min mand dør først? Gælder testamentet så stadig? Og i givet fald - skal mit særbarn så arve med det samme ,eller først når jeg dør?

Malene Warming Nissen

Hej Lena. Tak for dit spørgsmål. I mit svar forudsætter jeg, at I ikke har oprettet en ægtepagt om særeje og dermed har fælleseje. Hvis jeres værdier samlet set inkl. udbetaling fra pensioner, mv. i forbindelse med førsteafdødes død ikke overstiger 710.000 kr. (pristalsreguleres) modtager længstlevende alle værdier som et ægtefælleudlæg, og her arver jeres særbarn ikke. Men hvis beløbet overstiger, skal arves fordeles, og hvis der ikke oprettes et testamente, får længstlevende først halvdelen i boslod (fordi I har fælleseje) og herefter fordeles arven med 50/50 mellem særbarn og ægtefælle. Så hvis huset skal gå til dit særbarn, vil jeg anbefale jer at oprette et testamente og evt. endda kombinere det med en ægtepagt om særeje. Hvis du bliver længstlevende gælder testamentet også, for i et testamente beskriver man, hvordan arven skal fordeles hvis man afgår ved før sin ægtefælle, og hvis man bliver længstlevende. Da I hver især har særbørn kan I ikke automatisk benytte jer af muligheden for uskiftet bo, idet det i givet fald kræver samtykke. Hvis uskiftet bo ikke er aktuelt, skal dit barn arve dig, når du afgår ved døden og skal således ikke afvente med at få sin arv til længstlevende dør. Jeg forstår din henvendelse sådan, at jeres børn egentlig blot skal arve jer og at I således ikke ønsker at arve hinanden. Hvis det er korrekt opfattet, kan I lave en ægtepagt (for at sikre at værdierne ikke skal deles ved en evt. sep./skilsmisse) og et testamente, hvor I gensidigt giver et arveafkald overfor hinanden. Men jeg vil anbefale jer, at I drøfter det helt konkret med en lokal ADVODAN advokat. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Vivi Pedersen

Hej Vi er en gift ægtepar (gift i 77) - vi har 2 fællesbørn (77 og 81) og min mand har et særbarn (72) Vi har en villa værdi omkring 3 mill. pt gæld på 430.000 kr.vi står begge på skødet. Derudover har jeg købt et sommerhus for 410.000 kr. (ejendomsværdi 850.000) kun jeg står på skødet. Vi har oprettet et notar tvangsarvstestamente således at særbarnet skal arve mindst muligt og vores fællesbørn mest muligt. Hvordan står jeg i en situation hvor min mand dør før mig ? Er det muligt, at lave papir på, at både villaen og sommerhuset er mit særeje ? hvordan med vores opsparing - den står på min konto (700.000) vil denne opsparing kunne skrives som mit særeje. Eller er der en bedre måde at undgå, at særbarnet arver mindst muligt (vi har ingen kontakt med hende) vh Vivi

Malene Warming Nissen

Hej Vivi. Tak for din mail. I jeres tilfælde, vil jeg anbefale jer, at der oprettes en ægtepagt, således at du som længstlevende kan udtage dine aktiver uden at skulle dele med særbarnet, og således at førsteafdødes aktiver bliver fælleseje ved død. I kan evt. forinden oprettelsen af en ægtepagt overdrage hele ejendommen til dig, således at du får særeje over hele ejendommen. Det stiller din mand dårligt i tilfælde en af separation/skilsmisse, idet særejet også gælder der så. Men det kan I jo overveje. Kontakt endelig en lokal ADVODAN advokat, som kan hjælpe jer videre. Jeg vurderer ihvertfald, der er behov for en ægtepagt udover testamentet i jeres tilfælde. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

georg elleholm

Hej Vi har 1 fællesbarn og 2 særbørn, har fælleseje og har oprettet testamente. Fællesformue kr.2.300.000 Den tænkte situation er: Ægtefællen med særbørn (2) dør først Bodeling: efterlevende: 1.150.000 + 575.000 ialt 1.750.000 Arvemasse herefter. 575.000 Med den maksimale begrænsning til særbørn(2), til 1/16, hvilket beløb skal der udredes til dem? Er det 1/16 af 575.000 eller af det totale fælleseje? I håb om et klart svar på forhånd tak hilsen Hanne & Georg Elleholm Ps. Jeg er ikke klar over om det er den rigtige måde eller om jeg skal sende som mail.?

Malene Warming Nissen

Hej Hanne og Georg. Tak for jeres spørgsmål. Hvis der er fælles eje og hvis I har oprettet et testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt i henhold til den til enhver tid gældende arvelovgivning, vil fordelingen være således ud fra en fælles formue på kr. 2.300.000: Længstlevende modtager halvdelen af formuen i boslod, kr. 1.150.000 (fordi I har fælleseje) Herefter skal 1.150.000 kr. fordeles i henhold til testamentet. Heraf fremgår det, at længstlevende skal arve mest muligt. Det er 3/4 % af 1.150.000 = 862.500 kr. til ægtefællen i friarv. Så er der 287.500 tilbage i tvangsarv. Heraf arver ægtefællen 1/2 = 143.750 kr. Herefter er der 143.750 kr. tilbage til de 2 sørbørn og fællesbarnet til ligedeling. Det vil sige, at de hver arver 47.917. Hvis længstlevende vælger uskiftet bo med fællesbarnet, skal længstlevende alene betale arven til de 2 særbørn, dvs. samlet 95.833,34 kr. Jeg har i ovenstående ikke taget højde for boafgift. Jeg har taget udgangspunkt i en nettoformue på 2.300.000, hvor det er fratrukket. Hvis man ønsker at nedbringe arven til særbørnene mest muligt, kan man kombinere et testamente med en ægtepagt, således at længstlevendes formue bliver særeje og førsteafdødes formue bliver fælleseje. Det bliver et længere svar, hvis jeg skal forklare virkningen heraf, men hvis det er jeres ønske, kan jeg anbefale jer at kontakte en lokal ADVODAN advokat, som kan rådgive jer om, hvorvidt det er aktuelt i jeres konkrete tilfælde. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen
Advokat - Partner 73 92 17 29 wama@advodan.dk

georg elleholm

Tusind tak for et fyldestgørende og forståeligt svar, der skaber ro i familien. Hilsen Georg Elleholm

georg elleholm

Da svaret er så godt, har forsøgt at udskrive det, men det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre. Er der nogen mulighed for få svaret på anden måde. Hilsen Georg

Lea Laursen Pasgaard

Hej Georg. Vi har valgt, at kommentarerne ikke kommer med, når man printer artikler ud fra advodan.dk, fordi det i flere tilfælde vil betyde, at man skal udskrive mange sider. Jeg har sendt advokat Malene Warming Nissens svar til dig på din mailadresse, så du kan printe den ud der i stedet. Med venlig hilsen Lea Laursen Pasgaard, kommunikationsmedarbejder ved ADVODAN