PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Kender du fordelene ved særeje?

Det er ukendt for mange, hvad særeje i virkeligheden betyder. Kort fortalt kan et særeje sikre dig, hvis du en dag skal skilles, eller hvis du mister din partner.

"Der findes flere forskellige former for særeje, og du bør vælge den form for særeje, der passer bedst til dine ønsker og behov".

Det forklarer advokat Karina Sejersbøl Christiansen fra Advodan i Næstved.

Særeje kræver desuden, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Særeje kan også bestemmes for ens arvinger ved testamente, således at børn ikke skal dele deres arv med deres ægtefælle".

 

Du bør overveje særeje, hvis et af følgende punkter gælder for dig:

  • Du og din partner ønsker ikke at dele lige ved eventuel skilsmisse
  • Du og din partner ønsker ikke, at den, der lever længst, skal dele sin formue med afdødes barn/børn fra tidligere forhold
  • Du og din partner har en større forskel på jeres formuer - måske ejer den ene af jer meget, mens den anden af jer næsten intet ejer.
  • Hvis én af jer har udsigt til arve en større formue
  • Hvis én af jer vil starte eller har en virksomhed - og gerne vil beholde den i tilfælde af skilsmisse

 

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje betyder, at du og din ægtefælle beholder hver jeres formue, hvis I går fra hinanden. Særejet gælder kun ved skilsmisse og bortfalder, når én af jer dør, så den efterladte arver halvdelen af den andens formue.

 

Hvad er fuldstændigt særeje?

Fuldstændigt særeje betyder, at I hver især beholder de aktiver og passiver, som jeres særeje dækker. På den måde skal jeres værdier hverken deles, mens I er gift, ved skilsmisse, eller når en af jer dør. Selvom der er fuldstændig særeje vil I stadig arve hinanden.

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal skilles. Når én af jer dør, bliver afdødes særeje til fælleseje, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Dermed kan I som ægtefæller sikre hinanden bedst muligt.

 

Hvad er særeje?

Særligt hvis du er virksomhedsejer, bør du overveje, om din virksomhed skal være dit særeje. Når du gifter dig, indgår din virksomhed automatisk i jeres fælles formue. Går I fra hinanden, skal formuen og dermed også virksomheden deles mellem dig og din ægtefælle. Med særeje bliver dit firma ført uden om jeres fælles bo, og du sikrer, at det ikke får store økonomiske konsekvenser for din virksomhed. Din ægtefælle kan ligeledes sikre sig mod dine kreditorer ved at gøre sin formue til særeje.

Du kan her læse mere om særeje

Vil du vide mere?

30 kommentarer

Søren

Jeg er single, men vil gerne sikre mig, hvis jeg bliver gift på sigt. Kan jeg allerede nu oprette og tinglyse særeje?

Helle

Min søn på 28 har gennem årene oparbejdet en formue på omkring 800.000 gennem dels gaver, udbytte fra eget holdingselskab og arv efter hans far. Alt er mærket ”Skilsmissesæreje” og står i dag på en separat konto. For et år siden blev han gift, og nu kigger det unge par på hus. Hvordan kan han bruge sit skilsmissesæreje som indskud i en hushandel og så samtidig bevare retten til det, såfremt de på et tidspunkt skal skilles, og huset sælges? Dvs. så han kan få sit skilsmissesæreje ud, inden provenuet fra en hushandel skal deles.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Helle Først og fremmest er din søns formue ikke særeje på nuværende tidspunkt, hvis det blot er indsat på en konto, der er mærket "Skilsmissesæreje". Det kræver en tinglyst ægtepagt for at opnå et gyldigt særeje. Hvis han ønsker at det skal være særeje fremover, og det skal anvendes i en hushandel, så vil jeg anbefale ham at kontakte en advokat, og få oprettet en ægtepagt i forbindelse med hushandlen (og hvis der allerede er en gyldig ægtepagt skal den ændres). Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Malene

Hej Karina. Jeg er i dialog med min gudfar omkring oprettelsen af hans testamente. Han har aldrig haft en samlever eller børn og ønsker at testamentere sin grund og hus til mig og en anden, der også er kommet hos ham i løbet af sin opvækst, med henblik på at vi kan benytte det som sommerhus sammen, eller splitte grunden op og bygge endnu et hus. Der er gæld i huset, boafgiften er høj (da vi ikke er i familie) og hvad end huset skal renoveres eller der skal bygges et nyt, er det sandsynligt at min kæreste (til den tid måske mand) ville skulle bidrage økonomisk. Hvordan ville det fungere hvis huset/grunden blev gjort til særeje i testamentet og min kæreste også skyder egne eller fælles penge i renovering, nybyg eller afbetaling af gæld?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Malene Hvis din kæreste/ægtefælle skyder midler ind i en grund/ejendom, der er dit særeje, bør I kontakte en advokat, og få udfærdiget dokumenter, der beskytter jer begge i tilfælde af samlivsophævelse/skilsmisse. Er I fx gift på det tidspunkt vil I kunne lave en ægtepagt, hvor I aftaler hvor meget af huset, der er jeres respektive særeje. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jan Du har ikke brug for en ægtepagt medmindre I gifter jer. Så længe I blot bor sammen ejer I det, der står i jeres eget navn. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jan dalby

hej jeg har været skilt i 4 år og bor alene i hus med mine 2 drenge hver anden uge. jeg har lige fået en ny kæreste der flytter ind sammen med hendes datter. jeg har tænkt på at lave total særeje på alt hvad jeg har men hvad råder i til mvh jan

Camilla

Kære Karina Min søster og jeg står i den situation, at vores mor desværre er gået bort. Vores mor var gift med en mand (ikke vores far). Vores mor ejede det hus de boede i (vores barndomshjem) og betalte alle udgifterne til dette. Vores mor og hendes mand havde oprettet en ægtepagt og et testamente. Af ægtepagten fremgår det, at huset samt en andel i et sommerhus som vores mor ejede i fællesskab med sine søskende, begge er hendes fuldstændige særeje. Nu kommer så mit spørgsmål: I huset er optaget et prioritetslån i Nordea på 1.000.000 kr. Ved dødsdagen stod ca. 725.000 kr på vores mors konto (Grundkonto Nordea Prioritet) - disse penge er hovedsageligt penge fra prioritetslånet. Kontoen stod i vores mors navn og kun hun havde adgang til den, vores mor fik sin pension udbetalt til denne konto og alle udgifter til huset blev betalt herfra. Derudover er en del af lånet blevet brugt til køb af en bil. I forbindelse med bodelingen mener bobestyreren, at pengene, (der er fremkommet ved optagelse af lån i særejet), skal indgå i fællesboet, mens alle udgifterne til lånet (som er temmelig høje - renter, gebyrer o.s.v. fordi pengene er trukket ud til en bobestyrerkonto) skal belastes særboet. Hvad er dine tanker omkring dette? Jeg spørger fordi bobestyrer ikke virkede som om, han var helt sikker på, at det var korrekt. Jeg ville tro, at hele lånet skulle tilhøre særboet - altså både pengene og udgifterne. Derudover er bilen vel også at anse for særeje, eftersom den er købt for særejemidler? På forhånd tak for dit svar :-) Med venlig hilsen Camilla

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Camilla Det er faktisk ret kompliceret, og ikke lige til at svare på. Principielt er noget man erhverver for særejemidler også særejemidler. Din mor har imidlertid indsat det på en konto med fællesejemidler, og der er også efterfølgende kommet fællesejemidler ind på kontoen. En sådan sammenblanding af fælleseje- og særejemidler er problematisk, og ikke noget jeg umiddelbart kan give et svar på, da det kræver en nøjere gennemgang. Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat, hvis I er usikre på bobestyrers opfattelse. Mvh. Karina Sejersbøl

Irene Kristensen

Hvis jeg vil gå ind sammen med vores fælles datter og købe en ejendom med personlig hæftelse og min mand ikke vil hæfte personligt med hans pension og vores hus. Kan vi lave særeje på huset hvor der er friværdi så det kun er min mand der ejer det samt særeje på hans pension? Hvis min mand dør før mig skal jeg arve huset fra ham. Vi har været gift i 40 år og har 1 datter der skal arve os begge, der er ikke andre arvinger.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Irene Hvis du køber et halvt hus, og hæfter for gælden på det, så kommer din mand ikke til at hæfte for din gæld. Man hæfter aldrig for andres gæld, medmindre man er kautionist. Hvorvidt det giver mening at lave en ægtepagt synes jeg du skal drøfte med en advokat. Jeg har ikke nok oplysninger til at kunne svare dig. Selv om du og din mand laver ægtepagt med særeje vil du stadig som ægtefælle skulle arve ham, men ægtepagten har betydning for hvor meget du arver. Også dette bør du drøfte mere udførligt med en advokat. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Michael

Hej Min kone og jeg fik udarbejdet en fuldstændig ægtepagt inden vi blev gift i 2009. I 2015 byggede vi hus og fik i den forbindelse udarbejdet en samejeoverenskomst hvor det fremgår, at jeg har betalt 2 mio kr kontant og min kone o kr. Ved skilsmisse, salg eller død vil jeg få mine 2 mio kr plus halvdelen af et evt overskud. Det er noteret i samejeoverenskomsten, at min kone skylder mig 1 mio kr. Skal denne samejeoverenskomst forlænges når der er gået 10 år da det er noteret, at der er en beløb hun skylder mig i huset. Med venlig hilsen Michael

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Michael Forældelse indtræder for en samejeoverenskomst efter 10 år, medmindre låntager (din kone) forinden har erkendt gælden, eller långiver (du) har foretaget retslige skridt til inddrivelse af gælden. Så svaret er ja, samejeoverenskomsten skal forlænges inden de 10 år er gået. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Birgit

Mine forældre, blev for mange år siden skilt, og min far giftede sig med en anden kvinde kort tid efter. De købte en ejerlejlighed herefter, og for nogle år siden afgik min far ved døden efter tids sygdom, og lige inden dødsfaldet, havde min far's hustru fået lavet særeje, hvilke min søster fik af vide i skifteretten. Hustruen har en datter, fra tidligere ægteskab, så tilfalder arven, fra vores far ,så til hende, når hendes mor ikke er til mere? Min bror og jeg , fik heller ikke besked fra skifteretten, at vores far var afgået ved døden, skal der ikke oplyses omkring dette, det var vores søster, der underettede os. Lige en sidste ting, skal vi have en tvangsarv? Trods dette særeje , fra vores far..... Håber på svar , da dette har stået , som et stor spørgsmål i min bror's og mit hoved , i mange år. Venligst Birgit

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Birgit Når din far dør er det kun det han efterlader sig, der skal skiftes. Hvis ejerlejligheden tilhører hans ægtefælle som særeje indgår den ikke i hans bo, og bliver dermed ikke en del af den arv der skal fordeles efter ham. Den er dermed en del af boet efter hans ægtefælle den dag hun dør, og her vil hendes datter være arving. Hvis I ikke har hørt fra skifteretten tyder det på, at hans bo er udlagt som et boudlæg eller et ægtefælleudlæg, hvor der ikke er arv til børnene, heller ikke tvangsarv. Det kan man gøre ved boer af en vis mindre størrelse. I kan evt. prøve at ringe til skifteretten og høre hvordan boet er sluttet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Michael Christiansen

Hej. Jeg skal giftes til sommer ,jeg ejer et hus og min kæreste har en formue på hendes konto. hvordan er vi stillet hvis vi går fra hinanden, skal vi dele huset og hendes formue ? jeg har 2 børn fra tidligere forhold og vi venter et fælles barn, hvad sker der hvis jeg går bort ,ang huset.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Michael Når I gifter jer - uden at have lavet en ægtepagt med særeje - så opstår der automatisk formuefællesskab. Det betyder at I skal dele alt ved en skilsmisse, dvs. dit hus og hendes formue og alt det andet. Ønsker I det anderledes skal I oprette en ægtepagt med særeje. Hvis I er gift og du dør så har I et samlet bo der skal fordeles, dvs. hus, konti, biler mv. Din ægtefælle ejer den ene halvdel, og arver halvdelen af din halvdel. Det betyder at din ægtefælle udtager 3/4 af jeres samlede bo. Den sidste 1/4 skal fordeles mellem dine tre børn. Din ægtefælle har fortrinsret til at udtage huset, men skal altså udrede en eventuel friværdi til børnene. Ovennævnte kan I ændre på ved et testamente. Jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Helle Routhe

Min mand og jeg blev gift i 2015. Min mand er desværre blevet erklæret terminal. Han har fra tidligere ægteskab, to voksne piger. Jeg har en voksen datter. Vi bor i mit hus, som jeg købte i 2009. Jeg står alene på skødet. Der er ca en friværdi på 100.000 kr i huset. Min mand ejer bil og ca 300.000 kr i kontanter. I tilfælde af min mands død, vil jeg gerne kunne beholde mit hus uden min mands børn skal have andel i det. Hvad skal jeg gøre?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Helle Jeg moder at I har fælleseje, dvs. ikke har lavet en ægtepagt med særeje eller et testamente. Når din mand dør skal jeres fælleseje (dvs. dit hus, hans bil, jeres kontanter mv.) fordeles. Du har som ægtefælle ret til at udtage huset, og som ægtefælle ejer du også den ene halvdel af fællesejet. Den anden halvdel (altså din mands halvdel af fællesejet) skal efter arveloven fordeles med halvdelen til dig og den anden halvdel til hans børn. Du udtager derfor 3/4 af det I tilsammen ejer, og hans børn skal have 1/4 af det. Der kan ændres på dette ved et testamente, således at du kommer til at arve mere, men det kræver at I får lavet et testamente nu. I så fald bør I kontakte en advokat. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Christian Mikkelsen

Hej. Jeg er for et par måneder siden blevet gift med min kæreste gennem 15år. Gennem hele vores forhold har vi altid haft økonomien opdelt således. Min konto, din konto og delt fællesudgifter m.m i betalingsforholdet 50/50 På vores egne kontoer har vi selv administreret de penge som der har været tilovers. Jeg har altid været den opsparende type - hvilket min konto også bære præg af Idag. Alt hvad der bl.a. hedder elektronik i hjemmet har jeg 100 procent betalt for. Der udover har jeg en stor samling af musikinstrumenter som jeg har samlet på i mange år. Min kone derimod har været den lidt mere impulsive køber, og har i årenes løb klattet mange penge væk på tøj, cafe og byture - i mine øjne. Men fair nok, det er den måde hun har valgt at bruge "sine" penge på. Dette bære hendes konto dog præg af Idag. Nu er vi blevet gift og er ved at lukke et huskøb, og banken har snakket om fælles økonomi, hvilket min kone har det fint med - dog er jeg ikke vild med den ide da det er mig som rent faktisk sidder med penge, og allerede selv har måtte lægge ud for hele indskudet til huset. Kort tid efter at vi var blevet gift, kom hun i sjov til mig og sagde "nu hvor vi er gift ejer jeg jo halvdelen af dine instrumenter" hvilket faktisk provokerede mig en del. Derfor ville jeg høre: er det virkeligt så banalt, at bare fordi vi har sagt ja til hinanden i kirken så deles alt automatisk 50/50 hvis vi skulle gå fra hinanden? Jeg er ikke interesseret i at dele/midste mine penge, eller de ting som "jeg" har investeret i hvis vi skulle gå fra hinanden. Alt hvad vi i tiden har købt sammen fælles har jeg det fint med at skulle dele. Det ville selvfølgelig være bøvlet, men fair and square. Hvilke muligheder har jeg for at sikre "mine" ting, Og hvad koster sådan noget? Skulle jeg dø er det sådan set ligemeget. Mvh Christian

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Christian Når man gifter sig får man automatisk formuefællesskab. Man ejer fortsat de ting der står i ens navn, og hæfter for den gæld man selv skriver under på, men ved skilsmisse skal man dele værdierne med hinanden 50/50, forudsat at man er solvent. Hvis du ønsker at have særeje på noget ved skilsmisse, således at du ikke skal dele værdien af det med din ægtefælle, skal du lave en ægtepagt. Det koster typisk omkring 5.000 kr. + et tinglysningsgebyr på 1.660 kr. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Catherina

Hej, Min mand og jeg blev gift i 2001 og havde allerede på daværende tidspunkt stor forskel på vore formuer, hvorfor vi fik tinglyst en samejeoverenskomst og en ægtepagt om delvist kombinationssæreje. Vi har et rækkehus 50/50, men da jeg af min formue i sin tid betalte udbetalingen på huset 150.000kr. tilgår disse mig forlods inden eventuel deling i fremtiden. Min man har oparbejdet en gæld i enmandsvirksomhed igennem snart 16år og har ingen pensionsopsparing til hverken ham selv eller mig som ægtefælle og jeg har en formue og tjenestemandstilling, hvormed han er sikret månedlig ægtefællepension resten af sit liv ved min død. Vi har i alle år haft adskilt økonomi og blot overført til fælles konti. Vi har ej heller adgang til den anden parts konti og det har vi det godt med. Jeg har betalt ekstraordinært ved f.eks. rejser eller andet, så har på den måde ikke millimeterdemokrati, men er hver især selv herre over vores økonomi. Hvordan sikrer vi os retten til hver vores formue/firma ved både skilsmisse og ved død, så vores ret afspejler virkeligheden i praksis med adskilt økonomi? Og så eventuelle kreditorer ikke kan gøre krav mod mig hverken ved skilsmisse eller ved død og jeg ikke arver en gæld? Jeg er som sagt ikke sikret noget ved min mands død, men min mand er sikret ægtefællepension ved min død. Hvordan sikrer vi at vores fælles børn arver mest muligt af min formue ved min død? Har læst os til at man udover fuldt særeje yderligere skal lave testamente, men ønsker at vide lidt nærmere. Hvad er forskellen i øvrigt på fuldstændigt særeje og rent særeje? Tak, hvis vi kan få en hurtig tilbagemelding. Mvh. Catherina

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Catherina Jeg har desværre ikke kunne svare før på grund af ferie. Hvis du vil undgå at skulle dele noget med din ægtefælle både ved skilsmisse og død skal I lave et ægtepagt med fuldstændigt særeje på det I hver især ejer. Rent særeje er det samme som fuldstændigt særeje. Du kan ikke arve din ægtefælles gæld, da man altid kun hæfter for egen gæld, men da hans bo givet fald er insolvent kan du komme til at aflevere noget til hans kreditorer, medmindre I har fuldstændigt særeje. Det din ægtefælle skal arve fra dig kan også komme til at gå til hans kreditorer. Det vil derfor være nødvendigt med et testamente og et arveafkald fra din ægtefælle, da han er tvangsarving i dit dødsbo. Jeg vil råde jer til at kontakte det Advodan kontor, der ligger tættest på jeres bopæl. De vil kunne give en mere konkret rådgivning, samt oplyse jer en pris. Et testamente vil dog typisk koste omkring 5.000 kr. at få lavet, og en ændring af en ægtepagt det halve, men det afhænger af hvad I mere præcist skal have lavet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

thinh quang Nguyen

jeg har selv købte hus ,låner og betaler alt alene i 2 1/2 år,og nu vil lave særeje for mig selv ,kan det lade sig gøre ?når min kone ikke betaler sammen med mig

Niels Burgos

Min registrerede partner og jeg fik for seks år siden oprettet særeje hos en advokat. Det gælder fortsat. Siden da solgte jeg min daværende lejlighed og købte en anden. Banken satte begges navne på det nye skøde - men det er udelukkende mig, der betaler til lejligheden. Den tidligere lejlighed er nævnt specifikt i ægtepagten, da en lille procentdel af den blev gjort til fælleseje. Er der brug for en ændring af de specifikke bestemmelser i særejet, da de jo gælder den gamle lejlighed - eller gælder de overordnede bestemmelser i særejet fortsat - altså også for den nye lejlighed? Mvh Niels Burgos

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Niels Principielt er det du erstatter dit særeje med også særeje. Når du så erstatter det med noget, som I begge ejer, vil jeg råde dig til at kontakte en advokat, og få lavet et tillæg (ændring) til ægtepagten. Det kan nemlig ikke udelukkes, at der på nuværende tidspunkt er opstået en uklarhed om, hvad der rent faktisk er særeje. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jannie

Min mand og jeg har været gift i 7 år. Han har en datter fra tidligere forhold. Da vi blev gift fik vi lavet særeje og testamente på hhv det hus han ejer og den lejlighed jeg ejer. Dels for ikke at skulle dele vores boliger ved en skilsmisse, men især for at sikre mig mest muligt, hvis han dør først. Nu er det så vi overvejer at sælge hans hus og købe et andet sammen Hvad sker der så med særejet/friværdi fra hans hus? Bliver det automatisk overført til vores fælleshus eller skal vi lave nyt særeje for den friværdi han sætter i det nye hus?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Jannie Det lyder som fornuftige ting I har gjort med testamente og særeje. Friværdien fra hans hus, der er særeje, vil fortsat være særeje. Når det indskydes i et hus, der også anvendes fællesejemidler på, så kan det give problemer med afgrænsning af fælleseje/særeje. Jeg vil derfor råde jer til at kontakte en advokat hvis I køber et nyt hus, og eventuelt få lavet et tillæg til ægtepagten, der præciserer hvad der fremadrettet er særeje. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Dorte Arends

Hvad er prisen for at oprette et testamente? Det handler om kun at tilgodese min søn (særeje) ved min død. Med venlig hilsen Dorte

XX

Hej, Jeg mener at gæld optaget i et Aps og som jeg ikke hæfter personligt for, er begrænset til Aps'et. Kreditorer kan altså ikke kommme efter mig personligt. Men hvis jeg stifter et Aps, hvor i jeg optager et lån som jeg hæfter personligt for, og jeg gerne vil sikre min ægtefælle og vores fælles bolig ifbm en evt. konkurs i Aps'et mod kreditorer/tvangsauktion, hvordan gøres dette bedst? ægtepagt/særeje? Jeg ønsker ikke at min ægtefælle kommer til at eje hele huset, eller at jeg kommer til at stå markant ringere ifbm eks. skilsmisse/død ?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Du har ret i, at du kun kommer til at hæfte personligt for gæld stiftet af et ApS, hvis du personligt har påtaget dig en kautionsforpligtelse. Du hæfter kun for din egen gæld, og kun med de aktiver du ejer. Din ægtefælle hæfter derfor ikke for din gæld, og dine kreditorer kan ikke røre hendes aktiver. Ægtepagt beskytter dig og din ægtefælle ved skilsmisse, og har som sådan ikke nogen betydning i forhold til kreditorer. Jeg vil råde dig til at kontakte en advokat og få en mere konkret rådgivning, om hvordan I bedst beskytter jer selv og hinanden. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Julie

Hej Karina, Min kæreste og jeg skal giftes til maj og jeg er meget i tvivl omkring ægtepagt/særeje. Jeg har et hus, som udelukkende er mit og min kæreste igennem 6 år har aldrig betalt til det. Så jeg overvejer meget at gøre det til et særeje. Jeg vil gerne være fælles med ham omkring alt andet økonomisk fremover. Jeg har bare en ret stor friværdi i mit hus og synes, det vil være ærgerligt, hvis jeg inden for kort tid, kun står med halvdelen af værdien. Hvad vil du anbefale og hvad vil det koste mig at lave sådan et særeje? Mvh. Julie

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Julie Det lyder som en rigtig relevant at få lavet en ægtepagt inden ægteskabet, som sikrer dig hele husets friværdi ved skilsmisse. Hvis din kommende mand så senere i ægteskabet har været med til at bidrage til yderligere friværdi kan ægtepagten ændres. Jeg vil råde dig til at kontakte det nærmeste Advodan-kontor. Her på kontoret koster det 5.000 kr. inkl. moms at få lavet en ægtepagt. Dertil kommer et tinglysningsgebyr på 1.660 kr. Hilsen Karina Sejersbøl

Julie

Hej Karina, Jeg har læst bl.a. på familieadvokaten.dk, at man også selv kan købe en formular, som man kan udfylde og derefter tinglyse dokumentet. Der er jo nogle penge at spare, men vil det svare til det samme, som hvis man f.eks., får jer til at gøre det? Mvh. Julie

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Julie Hvis du gør det rigtigt vil det svare til det samme, men du modtager så ingen rådgivning om hvad der er det bedste i jeres situation, og det kan også være ret svært at tinglyse selv. Ved at have en advokat til at udføre arbejdet bliver du også dækket af advokatens ansvarsforsikring, hvis der laves fejl. Da det formentlig er et noget større beløb du vil beskytte, synes jeg du skal overveje grundigt, om det er værd at spare de penge. Hilsen Karina Sejersbøl

Øjnåbneren

Hvordan sikre jeg mig selv? Min mand og jeg har været gift i 12 år og har to børn. Jeg har hele tiden haft fuldtidsstilling. Han har været uden job i længere perioder og været på su. Jeg har betalt hans gæld mm. Nu har han de sidste par år opbygget en stor virksomhed og ønsker nu en ægtepagt. Det ønsker jeg ikke, da jeg ved, at jeg har hjulpet ham til, hvor han er i dag. De er flere ejere i virksomheden. Jeg vil ikke ødelægge hans virksomhed, men heller ikke bare lukke øjnene og hoppe. Jeg har ingen opsparing, da jeg har givet alt overskud til ham og opbyggelsen af virksomheden. Har jeg nogle muligheder, for at få del i virksomheden ved skilsmisse og stadig skrive under på en ægtepagt?

Karina Sejersbøl Christiansen

Det er en meget klassisk problemstilling du er havnet i. Skriver du under på, at din ægtefælle har særeje på virksomheden får du ikke del i den ved en skilsmisse. En forhåndsaftale om, at du så i stedet får et beløb vil endvidere blive kendt ugyldig. Du har brug for en mere konkret rådgivning om hvad du kan gøre, og jeg vil derfor anbefale dig at kontakte det Advodan-kontor der ligger tættest på din bopæl. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gry

Hej Vi er et ægtepar oppe i årene, hvor manden har 2 særbørn og hustruen ingen. Vi overvejer at ændre vort testamente, da vi i dag har et testamente, hvor formueordningen i vores ægteskab er skilsmissesæreje. Ved siden af har vi en ægtepagt hvor hustruen ejer 2/3 af huset og manden 1/3 del, med det for øje at hustruen skal arve mest muligt.Vi kan læse om frem til, det vil være bedst med kombinationssæreje. Gælder vores ægtepagt stadig? Overvejer om vi skal ændre den også, så huset udelukkende står i hustruens navn, så hun er sikret så godt som muligt i tilfælde af manden dør først. Arver børnene 1/16 del af indbo, køretøjer eller lign. når der er kombinationssæreje. På forhånd tak.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Gry ! Hvis I ønsker at begunstige ægtefællen mest muligt bør I lave et kombinationssæreje, således at den længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje ved død, og dermed ikke skal indgå i boet. Jeres nuværende ægtepagt gælder så længe I er gift, medmindre I ændrer eller tilbagekalder den. Hvis manden før først er det kun fællesboet der skal skiftes, mens hustruen kan holde sit særeje udenfor. Børnene skal arve 1/16 af det der er i fællesboet. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat med henblik på at ændre jeres ægtepagt. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Dennis Møller Irmer

Hej, Jeg har en virksomhed (Aps) samt tænkt på og lave nogle fremtidige investeringer i nogle ejendomme. Jeg er samtidig også gift og ønsker ikke og miste firma samt disse investeringer, som jeg har kæmpet hårdt for, hvis det en dag skal ende i skilsmisse. Hvordan sikre jeg mig bedst muligt, og virker særeje kun i forhold til firmaet eller kan man også sikre en privat konto, så hun ikke kan røre de penge som er sparet op på denne. Hvad er løsningen til dette og hvad koster det. Mvh Dennis

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej ! Det lyder bestemt som om det kunne være relevant for dig med en ægtepagt. Den kan både beskytte dit firma og en konto, men kræver at din ægtefælle er indforstået med det, da I har fælleseje på nuværende tidspunkt. Det koster typisk 4.-5.000 kr. at få lavet en ægtepagt hos en advokat og tinglyst den. Dertil kommer en tinglysningsafgift på 1.660 kr. Jeg vil anbefale dig at få en snak med en advokat om, hvad der kan lade sig gøre. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Gsl.

Hej. Vi er et par der er blevet gift i 2013. Han har hus biler motorcykler og 3 børn. Hun har rigtig mange penge bil og motorcykel og ingen børn. Vi ønsker og sikre hinanden så hans børn arver mindst muligt. Og de skal under ingen omstændigheder havde del i hendes penge/aktiver .Vi har ingen lån hver især eller sammen. Reelt er hun ligeglad med huset hvis hun er sidst tilbage. Vi kan ikke blive enige om hvad den bedste løsning ville være for os, så børnene arver mindst muligt. Og vi hver især får mest muligt ved den andens død. Håber i har en løsning på det. På forhånd tak.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej ! Det I kan gøre er at lave et fælles testamente, hvor I bestemmer at den længstlevende i første omgang skal arve mest muligt. Hvis det bliver manden skal han arve det hele, og hvis det bliver hustruen skal hans særbørn have en tvangsarv på 1/16 af det samlede fællesbo, mens hun kan udtage resten. Herefter kan man bestemme hvordan arven skal fordeles efter længstlevendes død, fx at halvdelen skal gå til mandens arvinger, dvs. hans børn, og den anden halvdel til hustruens arvinger, som kan være hendes familie. Håber I fik svar på jeres spørgsmål. Ellers er I velkomne til at vende tilbage. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Kirsten Jensen

Hej. Min mand og jeg har været gift i 20 år. Før vi blev gift ejede min mand et hus. Efter giftemålet har vi optaget lån i huset og lånene overstiger nu husets værdi. For 7 år siden købte vi et andet hus, som vi bor i og begge to står som ejere af. Det første hus ejer min mand stadig, da vi har ikke haft held med at sælge det og ikke har udsigt til at sælge det til en fornuftig pris. Spørgsmålet er, om jeg - i tilfælde af at min mand dør først - arver det hele? Kan vi på nogen måde lave det sådan, at jeg ikke kommer til at arve det hus, min mand havde, inden vi blev gift, og som han stadig står som eneejer af? Kan min mand lave en form for særeje af huset? Jeg er ikke interesseret i at arve et hus, hvor gælden er større end husets værdi, hvis jeg på nogen måde kan slippe for det. Vi har to fællesbørn og min mand har to børn af første ægteskab. De venligste hilsener Kirsten Jensen

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kirsten ! Du arver kun noget fra din mand, hvis hans del af er jeres fællesbo er solvent. Er den insolvent arver du ikke noget, og du hæfter ikke for hans gæld. Man kan godt lave en ægtepagt, hvorefter hans hus er særeje. Et særeje skal imidlertid også skiftes ved død. Jeg vil råde dig til at kontakte en advokat, der kan give dig nærmere rådgivning om hvad der er bedst i jeres situation. Du er velkommen til at kontakte mig på telefon 55758500. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl Christiansen

Christine Jensen

Hej. Jeg skal giftes næste år. Jeg ønsker desværre ikke at dele noget 😊 vi ønsker at købe hus. Men det mig som har pengene. Han har gæld fra tidligere 'liv' og jeg har penge. Jeg ønsker faktisk at han kun kan arve hvis jeg går bort. Hvordan skal jeg sikre mig bedst? Håber du/I kan give mig et svar. 😊

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Christine ! Det lyder som en meget relevant overvejelse at oprette en ægtepagt ved ægteskabets indgåelse. Det er typisk noget man anbefaler at gøre, hvis man ikke indbringer det samme i ægteskabet, og/eller den ene har gæld. En anden situation er jo så dødsfald, hvor man bør overveje at oprette et testamente for at sikre hinanden. Man skal imidlertid kende jeres situation mere præcist for at kunne give den rigtige rådgivning. Jeg vil derfor anbefale jer at kontakte en advokat inden I bliver gift og køber hus. Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information. Hilsen Karina Sejersbøl Christiansen

Uffe Gervig

Hej! Jeg har nu i henholdsvis 10 og fem år ikke haft kontakt med mine to børn og har derfor efter meget omtanke besluttet at de skal arve mig så lidt det er muligt. Jeg er gift og er 67 år. Min kone har 3 børn fra tidligere ægteskab, som jeg har "arvet" og har rigtig god kontakt med og de må gerne arve mig. Skal min kone og jeg få lavet særeje, således at min kone ejer det hele eller hvordan gør jeg mine børn arveløs. Kan tvangsarv undgås eller hvad? Vh Uffe Gervig

Christine Hulthin Efland

Hej Uffe, Du kan ikke gøre dine børn helt arveløse, da de er tvangsarvinger efter dig, men du kan minimerer deres tvangsarv til et minimum ved at oprette et testamente. Ved oprettelse af et gensidigt testamente, kan du og din kone begunstige hinanden og samtidig sikre, at hendes børn arver mest muligt, mens dine egne børn alene skal have deres tvangsarv uanset hvem af jer, der måtte blive længstlevende. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere information.

John Borggreen

Min søn og hans kæreste venter barn om en måneds tid. I den forbindelse overvejer de at indgå ægteskab. Min søn ejer en ejerlejlighed, hvor gælden overstiger den aktuelle værdi (teknisk insolvent). Hvorledes kan de sikre sig, at hans kæreste ikke skal overtage lejligheden/gælden i forbindelse med eventuel skilsmisse/dødsfald?

Rikke Frødstrup

Kære John Borggreen, Reglerne er opbygget således, at hvis din søn og dennes kæreste ikke gifter sig, men forbliver ugifte samlevende, vil din søns kæreste slet ikke arve ham, medmindre de laver et testamente, hvoraf det fremgår. Denne problemstilling vil jeg vende tilbage til. Hvis din søn og dennes kæreste gifter sig, vil de arve hinanden som ægtefæller. Det betyder, at længstlevende af dem arver 50% efter førstafdøde, og barnet arver 50%. Hvis boet efter førstafdøde er insolvent, har arvingerne ret til at sige nej tak til at arve. Dermed undgår man som arving at overtage gæld efter afdøde, og din søns kæreste kan altså ikke blive forpligtet til at overtage lejligheden efter din søn, hvis boet i øvrigt er negativt. Din søn og dennes kæreste bør overveje at kontakte en advokat og få undersøgt om de har behov for oprettelse af testamente. Hvis ikke de gifter sig, bør de under alle omstændigheder overveje et testamente, da barnet i modsat fald vil arve alt efter førstafdøde, hvilket sjældent er hensigtsmæssigt.

Carina Nielsen

Hej. Min kæreste og jeg skal giftes til august 2014, og vi er enige om, vi gerne vil oprette et særeje, derfor har jeg følgende spørgsmål: Hvor god tid før brylluppet kan man oprette særeje? Hvad vil prisen ca være? Hilsen Carina Nielsen

Henriette Houmann-Hammer

Hej Carina Jeg vil anbefale at I kontakter en advokat et par måneder før brylluppet med henblik på at få oprettet en ægtepagt. Denne koster typisk kr. 4-5.000,- inkl. moms. Dertil kommer tinglysningsgebyr på kr. 1660,-

Anne-Marie Gross

Hej. Jeg er interesseret i at lave en ægtepagt, da der er stor forskel på min mands pension og min pension, og ved eventuel skilsmisse vil jeg stå rigtigt dårligt. Jeg er 48 og min Mand er 49. Vi har 2 børn sammen og jeg har være den der gik på barsel og forlænget barsel med børnene, og var på nedsat tid i en årrække, så derfor er min pension ikke så stor. hvad koster det at få lavet en ægtepagt hos Advodan. Hilsen Anne-Marie Gross

Henriette Houmann-Hammer

Hos ADVODAN Næstved koster en ægtepagt kr. 4.375,00 inkl. moms. dertil kommer tinglysningsafgift på kr. 1.400,-. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker at høre nærmere.

dorthe bengtsen

Hvad koster det at lave et særeje til vores børn så de ikke skal dele med evt. ægtefælder.

Henriette Houmann-Hammer

Kære Dorthe Hvis der skal oprettes særeje for børnene skal dette ske ved, at du opretter et testamente, hvor du bestemmer særeje for dine børn. Et testamente koster ca. kr. 4-6.000,00 inkl. moms samt kr. 300,00 til notaren.