PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Særeje

Når I bliver gift, får I automatisk delingsformue, også kaldet formuefællesskab. Det betyder dog ikke, at I ejer alting i fællesskab. Juridisk set ejer I hver jeres formue, ligesom I hæfter for hver jeres gæld.

Ole Lauritzen
Advokat (L), Partner

Konsekvensen af delingsformue viser sig først, hvis I bliver skilt, eller den ene af jer dør. Så har I nemlig pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden.

Et særeje er særligt relevant, hvis der er stor forskel på de værdier, I hver især bringer ind i forholdet. Populært sagt fastsætter særejet, at 'mit er mit', og 'dit er dit'.

Hvad er særeje?

For mange er særeje et ukendt begreb. Kort fortalt kan et særeje sikre dig, hvis du en dag skal skilles, eller hvis du mister din partner. Særeje betyder nemlig, at du og din partner bliver registrerede ejere af hver jeres formue og værdier. Ønsker I klarhed omkring, hvem der ejer hvad i ægteskabet, kan det derfor være en god idé at oprette særeje.

Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Særeje kan også bestemmes for ens arvinger ved testamente, sådan at børn ikke skal dele deres arv med en eventuel ægtefælle.

 

Du bør overveje særeje, hvis et af følgende punkter gælder for dig:

  • Du og din partner ønsker ikke at dele lige ved eventuel skilsmisse
  • Du og din partner ønsker ikke, at den, der lever længst, skal dele sin formue med afdødes barn/børn fra tidligere forhold
  • Du og din partner har en større forskel på jeres formuer – måske ejer den ene af jer meget, mens den anden af jer ikke ejer noget
  • Hvis en af jer har udsigt til arve en større formue
  • Hvis en af jer vil starte eller har en virksomhed – og gerne vil beholde den i tilfælde af skilsmisse

Er du virksomhedsejer?

Hvis du er virksomhedsejer, bør du overveje, om din virksomhed skal være dit særeje. Når du gifter dig, indgår din virksomhed nemlig automatisk i jeres fælles formue. Går I fra hinanden, skal formuen og dermed også virksomheden som udgangspunkt deles mellem dig og din ægtefælle.

Med særeje bliver dit firma ført uden om jeres fælles bo, og du sikrer, at det ikke får store økonomiske konsekvenser for din virksomhed. Din ægtefælle kan ligeledes sikre sig mod dine kreditorer ved at gøre sin formue til særeje.

Særeje

Har du brug for hjælp til særeje? Så kontakt en af vores advokater og få professionel rådgivning her. 

Særeje

5 særejeformer

Der findes flere forskellige former for særeje. Læs mere om de forskellige former her, så du kan finde den form for særeje, der passer bedst til dig og dine behov.

Er du i tvivl, kan du til enhver tid kontakte os – så hjælper vi med at finde denne rette løsning til din situation. Vi kan også hjælpe med udarbejdelse og tinglysning af ægtepagten. Det kan du læse mere om her.

 

Skilsmissesæreje 

Ønsker I som ægtefæller ikke at dele jeres formue i tilfælde af skilsmisse, kan skilsmissesæreje være det rette for jer. Vælger I indgå en ægtepagt med skilsmissesæreje, skal I være opmærksomme på, at særejet overgår til fælleseje, når en af jer går bort. Det betyder helt konkret, at der ikke længere eksisterer særeje mellem den afdøde og den efterlevende – alle midler er fælles. Konsekvenserne heraf er, at du som den efterladte hæfter for din ægtefælles forpligtelser, hvilket betyder:

  • Du skal udbetale arv af din egen formue til din ægtefælles børn. I tilfælde af at du havde flere midler end din ægtefælle, skal din ægtefælles børn udenfor jeres ægteskab også have del i din formue i form af udbetalt arv.
  • Du hæfter for din ægtefælles gæld. I tilfælde af at din ægtefælle har gæld ved sin død, hæfter du for den. Dette gælder uanset, om du er bekendt med din ægtefælles gæld eller ej.

I tilfælde af at du og din ægtefælle skal skilles, og I har en formue, der ikke er skilsmissesæreje, deles formuen som udgangspunkt ligeligt imellem jer. Går en af jer bort, vil den efterladte arve ¾ af jeres samlede fællesbo, ligesom vedkommende også kan blive siddende i det uskiftede bo.

 

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at I hver især beholder de aktiver og passiver, som jeres særeje omfatter. I skal derfor ikke dele jeres formue ved hverken skilsmisse eller død. På den måde undgår den længstlevende at skulle udbetale arv til børn uden for ægteskabet samt at hæfte for afdødes gæld.

Når en af jer går bort, er det særejet, der skal fordeles i arv. Her vil ægtefællen arve halvdelen, hvis der ikke er lavet et testamente, som siger noget andet.

Vælger I at indgå en ægtepagt med fuldstændigt særeje, skal I være opmærksomme på, at den længstlevende ikke kan blive siddende i uskiftet bo, efter den anden er gået bort. Det skyldes, at boet altid skal skiftes med afdødes børn, hvis I har indgået en ægtepagt med fuldstændigt særeje.

For at illustrere forskellen kommer her et eksempel:

En kvinde ejer to millioner kroner, og hendes mand ejer intet. De har intet testamente og to børn.

  • Ved skilsmissesæreje beholder kvinden sine to millioner kroner, hvis parterne går fra hinanden – dør hun skal manden beholde 1.500.000 kroner, mens børnene får 500.000 kroner.
  • Ved fuldstændigt særeje beholder kvinden sine to millioner kroner, hvis parterne går fra hinanden – dør hun, arver manden 1.000.000 kroner, og børnene arver 1.000.000 kroner.

 

Kombinationssæreje

I kan også kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i et såkaldt kombinationssæreje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal skilles. Når en af jer dør, bliver afdødes særeje til delingsformue, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje. Det vil sige, at I ikke skal dele formuen ved skilsmisse, og at den længstlevende ikke skal dele sin formue i tilfælde af dødsfald.

I bestemmer selv, hvilke værdier og ting der skal være omfattet. Det kan i princippet omfatte alt, hvad I ejer, men kan også begrænses til kun at gælde enkelte aktiver, som fx jeres hus, en virksomhed eller penge.

I kan desuden vælge at tidsbegrænse særejet, sådan at det enten aftrappes år for år i en given periode eller bortfalder helt efter et bestemt antal år.

 

Sumdeling

Ved at oprette en ægtepagt om sumdeling kan I gøre alt til særeje bortset fra et specifikt beløb. Det betyder i praksis, at det beløb, som I vælger at indsætte som sumdeling i ægtepagten, skal deles i tilfælde af skilsmisse. Sumdeling kan for eksempel være en god idé, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, som ægtefællen ønsker at beskytte, men uden at stille sin ægtefælle dårligt ved skilsmisse.

 

Sumsæreje

Tilsvarende kan I også aftale, at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af formuen skal være delingsformue. Det betyder, at I som ægtefæller ikke skal dele dette beløb i tilfælde af, at I bliver skilt.

Indsender formularen...

Kontakt os i dag for at høre mere om jeres muligheder for særeje.