Reglerne har til formål at reducere partikelforurening – særligt fra ældre fyringsanlæg – og kan samtidig medføre konkrete forpligtelser. For mange betyder det, at særligt ældre brændeovne i de kommende år skal udskiftes eller nedlægges.
Men hvornår gælder reglerne, og hvad betyder de konkret for dig? Det giver advokat Mads Dyrting fra Advodan Aalborg & Brønderslev dig et overblik over her.
Regler ved ejerskifte – brændeovne før 2003
Siden 1. august 2021 har der været nationale regler, som gælder ved ejerskifte af fast ejendom.
Hvis en brændeovn eller pejseindsats er produceret før 1. januar 2003, skal den som udgangspunkt udskiftes eller nedlægges inden 12 måneder efter overtagelse.
Ved udskiftning eller nedlæggelse, eller hvis du har en nyere brændeovnen, skal dette dokumenteres over for Miljøstyrelsen inden for et år efter ejerskiftet.
For mange betyder det, at særligt ældre brændeovne i de kommende år skal udskiftes eller nedlægges
Manglende overholdelse kan føre til bøde
Reglerne gælder kun ved ejerskifte – men det er vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret ligger hos køber.
Der findes en række undtagelser som fx:
- Antikke brændeovne
- Fredede bygninger
- Særlige typer af overdragelser.
Du kan læse mere om reglerne for gamle brændeovne der er undtaget fra ejerskifteordningen her Nye regler for brændeovne og pejseindsatser | Advodan.
Nye kommunale regler – brændeovne før 2008
Fra den 1. juli 2023 har kommunerne fået mulighed for at indføre skærpede regler for brændeovne.
Det betyder, at kommuner kan kræve, at også brændeovne fra før den 1. juni 2008 skal udskiftes eller nedlægges.
Den store og helt afgørende nuance i det regelsæt er, at det også gælder uden salg eller andre former for ejerskifte. Reglerne gælder dermed også for boligejere, der har haft deres bolig i mange år.
Kommuner med skærpede regler
Flere af landets større kommuner har allerede indført reglerne, herunder:
- København
- Aarhus
- Aalborg.
Frister for udskiftning af brændeovne
Fristerne varierer fra kommune til kommune.
I Aalborg Kommune er fristen fx fastsat til oktober 2026, og nærmer sig derfor hastigt.
Overholder du ikke de fastsatte datoer, kan det medføre en bøde fra kommunerne, som i stigende grad fører kontrol.
Er din brændeovn omfattet af reglerne?
Det er ikke altid lige til at afgøre, om en brændeovn er omfattet af de gældende regler, da det ofte afhænger af flere forhold, herunder:
- Produktionsår (før januar 2003 eller juni 2008)
- Om der er sket ejerskifte
- Den enkelte kommunes regler
- Eventuelle undtagelser.
Derfor kræver det ofte en konkret vurdering af den specifikke situation.
Få afklaret din situation
Hvis du er i tvivl om reglerne for din brændeovn, kan det være en god idé at få rådgivning af en advokat. Det gælder særligt hvis du:
- står over for et boligkøb
- bor i en kommune med skærpede regler
- er usikker på, om din brændeovn er lovlig.
Kontakt os
Er du i tvivl om reglerne for din brændeovn, eller hvilke krav der gælder i din situation, kan vi hjælpe dig med at få et klart overblik. Hos Advodan rådgiver vi om brændeovne, ejerskifte og de juridiske konsekvenser, så du kan træffe de rigtige beslutninger i tide.
0 kommentar