Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Drømmer du om fælles forældremyndighed (igen)?

  • Af Mette Rasmussen
  • 07. apr 2010
  • 6 Spørgsmål & svar

Advokat Malene Warming Nissen, ADVODAN Tønder/Toftlund har haft mange forældremyndighedssager, men hun undrer sig over, at hun ikke har fået flere henvendelser fra forældre, som har mistet den fælles forældremyndighed i en tidligere retssag, og som nu igen ønsker at få del i forældremyndigheden.

Den eneste logiske forklaring er, at de forældre ganske simpelt ikke er klar over, at de nu har en stor mulighed for igen at få del i forældremyndigheden, siger advokat Malene Warming Nissen.

Forældreansvarsloven
Fokus i forældreansvarsloven er barnets ret til begge forældre, og ikke forældrenes ret til barnet.

Før lovens ikrafttræden anvendte mange fraskilte forældre børnene som skyts i deres egne kampe, og i alt for mange tilfælde har forældre anlagt sag ved retten om ophævelse af den fælles forældremyndighed - uden at der var en egentlig begrundelse for det.

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er nu fælles forældremyndighed. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, eller undlade at dømme til fælles forældremyndighed, hvis tungtvejende grunde taler for det.

Det kan fx være:

  1. svære og uovervindelige samarbejdsproblemer mellem forældrene af varig karakter
  2. den ene af forældrene har været voldelig eller krænket barnet seksuelt
  3. man er uegnet som forælder

Få del i forældremyndigheden
Sagsgangen er meget enkel. Man skal blot fremsende en ansøgning om fælles forældremyndighed til den lokale statsforvaltning, hvorefter forældrene vil blive indkaldt til et vejledningsmøde.

Hvis parterne opnår enighed om forældremyndigheden på mødet, afsluttes sagen i statsforvaltningen. Hvis parterne ikke kan blive enige, vil statsforvaltningen sende sagen i retten.

Retten vil - som nævnt - som udgangspunkt træffe afgørelse om fælles forældremyndighed, medmindre tungtvejende hensyn taler for, at der ikke skal være fælles forældremyndighed.

Fri proces
Hvis en forælder opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, betaler staten sagsomkostningerne i en sag om forældremyndighed, uanset om sagen tabes eller vindes.

I 2010 må en ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 275.000 kr. De anførte beløb forhøjes med 48.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

Kontakt derfor en advokat og medbring din årsopgørelse for 2008. Så kan ønsket om fælles forældremyndighed med overvejende sandsynlighed gå i opfyldelse, lyder rådet fra advokat Malene Warming Nissen, ADVODAN Tønder/Toftlund.

Du kan her læse mere om forældremyndighed

Vil du vide mere?
Malene Warming Nissen

Malene Warming Nissen

Advokat | Vis faglig profil
Spørgsmål
jan rasmussen
10-01-2013 19:05:01

hej vil lige høre nu har jeg ikke fælles forældre myndighed til min søn
fordi han's mor ikke vil have det hvad kan jeg gøre nu når jeg rigtig gerne vil have fælles forældre myndighed igen

Malene Warming Nissen
11-01-2013 09:19:47

Hej Jan.
Du skal kontakte Statsforvaltningen, hvor din søn har bopæl.
Her skal du ansøge om fælles forældremyndighed. Du kan finde nærmere oplysninger på hjemmesiden www.statsforvaltning.dk
Statsforvaltningen vil herefter indkalde dig og barnets mor til et møde, hvor dette punkt drøftes.
Hvis der ikke opnås enighed på mødet, vil Statsforvaltningen afslutte sagen, og sende den videre i retten.
Her får du brug for en advokat, som kan varetage dine interesser i sagen, og afhængig af din indtægt, kan du få fri proces.

Du er altid meget velkommen til at kontakte dit lokale ADVODAN kontor for en nærmere drøftelse.

Held og lykke med din sag.

Venlig hilsen
Malene Warming Nissen, advokat.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Mikael Larsen
02-08-2014 03:56:12

Hej Malene. Jeg har frivilligt givet mine børns mor fuld forældre myndighed. Efter en lang hård sag hun slog mine piger så de boede hos mig et år. Mine piger forvalte mig idag at de ikke har det godt og vil bo hos mig igen. Er det i stats forvaltningen. Jeg søger. Så jeg har mulighed for at hjælpe mine piger som bliver mishandlet igen ?. Mvh. Mikael Larsen.

Malene
04-08-2014 13:07:59

Hej Mikael.
Du skal sende en ansøgning til Statsforvaltningen og ansøge om enten fælles forældremyndighed eller at forældremyndigheden overføres til dig alene. Herefter indkaldes I til et møde i Statsforvaltningen, og hvis I ikke kan blive enige, vil Statsforvaltningen sende sagen videre i Retten.
Hvis du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte dit lokale ADVODAN kontor.
Held og lykke med sagen!.
Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen, advokat.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Lise Koch
09-08-2014 20:08:57

Hej
Sidste år i marts vandt min eksmand i landsretten og fik den fulde forældremyndighed over vores 2 børn.
Det sidste halve år har jeg virkelig prøvet at få stablet et bedre samarbejde på benene og kommunikationen er blevet bedre. Hvor længe skal der gå før jeg kan søge delt forældremyndighed igen? Jeg er så bekymret for især min store pige som har nogle særlige behov der skal tænkes på og det opfylder min eksmand ikke.
Hilsen Lise

Malene Warming Nissen
14-08-2014 08:58:53

Hej Lise.
Beklager det sene svar.
Der er indsat en ny bestemmelse i Forældreansvarslovens § 39, hvorefter Statsforvaltningen kan afvise at behandle en sag om forældremyndighed og samvær, hvis der ikke er sket væsentligt forandrede forhold. Jeg kan ikke på det foreliggende vurdere, om der er sket så stor en fremgang i jeres evne til at kunne samarbejde, at du kan få sagen prøvet igen. Du skal ihvertfald kunne dokumentere, at samarbejdet er så godt, som du beskriver. Mit umiddelbare bud er, at der nok skal gå lidt længere tid.

Hvis du vil have en konkret vurdering, skal jeg opfordre dig til at kontakte dit lokale ADVODAN kontor, som kan give dig råd og vejledning.

Hilsen Malene Warming Nissen, advokat.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Skilsmisse Skilsmisse

Se også videoguides, infografikker, statistikker om skilsmisse og separation samt links til de vigtigste skilsmissepapirer.

Læs mere her
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.