Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Tvungen ferie mellem jul og nytår skal varsles nu

  • Af Pia Eskildsen, ADVODAN
  • 13. nov 2016
  • 22 Spørgsmål & svar

I den danske ferielovgivning skelner man mellem hovedferie og restferie. Det forklarer advokat og specialist i ansættelsesret Steen Marslew fra ADVODAN i Holbæk.

”Dine ansatte har krav på tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september, og den skal varsles mindst tre måneder før ferien begynder – det er hovedferien. Restferien - som udgør op til to uger - skal derimod kun varsles én måned før ferien begynder, ” siger Steen Marslew og fortsætter:

”Hvis virksomheden holder fast ferielukket f.eks. 3 uger om sommeren, og lukningen omfatter alle dine ansatte, kan nyansatte dog godt tvinges til at holde ferie, selv om du ikke kan nå at varsle inden for fristen. Og ansatte, der ikke har optjent ferieret hos dig, kan også tvinges til at holde ferie. ”

Lukket mellem jul og nytår
Der er dog også andre regler end bare varslingsfristen som skal overholdes, hvis du vælger at lukke din virksomhed ned mellem jul og nytår.

”Hvis du vælger at lukke virksomheden mellem jul og nytår, og du har ansatte, som har optjent mere end 15 dages ferie hos dig – dvs. hvis de har været ansat mere end ca. 7 måneder i det forudgående år – skal du huske at sikre, at de ansatte har gemt feriedage nok til at kunne holde ferie mellem jul og nytår. Hvis du ikke sørger for det, må du betale dem løn under ferielukningen. ”

Afstem ferieønsker på forhånd
Steen Marslews bedste råd til arbejdsgivere er at afstemme forventninger med medarbejderne om deres ferieønsker og eventuelle ferielukninger i god tid.

”Ifølge ferieloven skal en arbejdsgiver under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme sine ansattes ønsker om placering af ferie. Hvis det er dit udgangspunkt, vil du sjældent opleve, at julefreden bliver spoleret mellem dig og dine ansatte, ” slutter Steen Marslew.

Vil du vide mere?
Steen Marslew

Steen Marslew

Direktør og advokat | Vis faglig profil
Spørgsmål
René Nørbjerg
17-11-2014 13:49:02

Det gav ros, da jeg fortalte medarbejderne i afdelingen at vi holder lukket fra 22.december - 5. januar.
Jeg gjorde det ved, at fortælle det først, også sende en mail med officielle varsling.

Besvar indlæg
John
14-12-2016 17:41:01

Hvad hvis jeg er startet i firma d. 1.5.2016, og firma varsler lukket mellem jul/Nytår - dvs. jeg har ikke optjent ferie til afholdelse i dette ferieår, men har feriepenge fra tidligere arbejdsgiver. Skal nuværende arbejdsgiver så betale for dage ml. jul/nytår, eller skal jeg selv?

Steen Marslew
15-12-2016 14:21:26

Hej John. Du skal i det tilfælde bruge de feriepenge, som du har med fra tidligere arbejdsgiver.
Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Erik Thomsen
26-12-2016 18:52:32

Min virksomhed har haft lukket 2 uger i sommers, og her mellem jul og nytår.
Der er også lukket i uge 15-2017 hvor påsken falder.
Hvorledes ser det ud med feriepenge, hvis ikke der er flere tilbage at bruge af, og selvfølgelig der er afholdt 5 ugers ferie inden uge 15.
Kan arbejdsgiver tvinge en til at bruge den 6. ferieuge.
Mvh. Erik Thomsen.

Besvar indlæg
Steen Marslew
03-01-2017 11:22:51

Hej Erik.

Ja - din arbejdsgiver kan godt varsle, at du skal holde den 6. ferieuge i uge 15 2017.

Mvh. Steen

Besvar indlæg
Sanne Staudal
31-01-2017 16:16:48

Ansat som trainee 1/9 på en 6 måneders kontrakt, som de så vælger at afbryde 22/12 grundet manglende salg iflg. budget. Fritstiller og sender hjem, men med officiel fyring fra 31/12 løn januar med. De har nu trukket for dagene ml. jul og nytår til frods for hjemsendelse med besked om at man ikke skulle møde op mere og alt var afleveret. Firmaet holdt også lukket, ikke noget der var varslet på skrift. Kan de trække for de dage?

Mvh Sanne

Besvar indlæg
Steen Marslew
01-02-2017 16:11:26

Hej Sanne.

Nej - hvis det ikke er varslet på noget tidspunkt, at der er lukket mellem jul og nytår, kan du ikke trækkes for disse dage.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Sanne Staudal
02-02-2017 11:50:34

Tak, hvor lang tid i forvejen skal det varsles, og kan de trække når de hjemsender og fritstiller uanset om det er varslet eller ej?

Mvh Sanne

Besvar indlæg
Steen Marslew
02-02-2017 11:55:48

Det skal være varslet med en måneds varsel. I en fritstillingssituation skal varslet kunne "rummes" i opsigelsesperioden, og det bliver det ikke her.

Mvh. Steen

Besvar indlæg
Henrik Larsen
05-09-2017 17:26:09

Er ansat i et firma som konsulent hvor vi er afhængige af at kunne få kontakt til virksomhedsledere. Disse kan man næsten ikke få fat i sidste 4 uger af juli og i efterårsferien, samt mellem jul og nytår, hvor de typisk holder ferie med deres børn. Kan firmaet hvor jeg er ansat i holde tvungent ferie
i de uger - vi har intet at lave. mvh Henrik

Besvar indlæg
Steen Marslew
07-09-2017 17:18:41

Hej Henrik.

Ja - det kan godt besluttes. Læs artiklen ovenfor.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Nathalie
11-12-2017 10:31:24

Jeg er har lige fået job. Med fast måneds løn. Vi har tvunget ferie mellem jul og nytår. Får jeg så stadig min faste løn?

Besvar indlæg
Steen Marslew
11-12-2017 11:36:08

Hej Nathalie.

Nej - hvis der er fast lukket mellem jul og nytår, vil du formentlig blive trukket i løn, når du er nyansat. Du skal i stedet bruge evt. feriepenge fra et tidligere job.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Mette
11-10-2017 22:41:22

Hej.
Vi er mange i min afd. Jeg har dog alligevel fået vagt alle juledagene samt nytårs aften og d. 1 januar.
Herefter har min chef givet mig ferie d. 23 samt nytår og d. 1. Dvs. Jeg har uretfærdigvis fået både jul og nytår (hvilket aldrig ellers sker) og bagefter disponerer hun over 3 feriedage. Er det ok? Vi er blevet varslet idag så den er i orden.
Mvh. Mette

Steen Marslew
13-10-2017 10:19:55

Hej Mette.

Når det er varslet rettidigt, og I ikke har særlige regler om fordeling af vagter i forbindelse med jul og nytår, så kan du desværre ikke gøre så meget ved det.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Marc borgen
19-12-2017 14:58:16

Hej Steen
Vi bliver alle i firmaet tvunget på ferie pga. “Manglende arbejde” dvs. Cheferne går på ferie og vil ikke skaffe arbejde ind. Vi er ikke blevet varslet det officielt men kun fået det afvide hist og her de sidste par dage. Vi har alle en SH opsparing og de vil have os til at bruge dem alle dagene fra torsdag d. 21 dec til 2 jan. Må de det?
Mvh marc

Besvar indlæg
Steen Marslew
19-12-2017 15:08:42

Hej Marc.

Der er forskel på ferie og søgnehelligdage. Hvis der ikke er varslet ferie efter reglerne, kan de ansatte ikke pålægges at holde ferie - men den optjente SH opsparing vil skulle bruges på de egentlige helligdage, dvs. 25/12, 26/12 og 1/1.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Thomas Bisgaard Sørensen
3/5/2018 7:02:14 PM

Hej Steen

Jeg har lige fået af vide af min chef. At jeg ikke kan få ferie i de 14 dage jeg godt vil have, fordi der er en med børn der er kommet, bagefter hvor jeg har ønsket ferie og har ønsket ferie i de sammen uger. Jeg ved godt han skal for fordeles fordi de har børn der går i skole.

Men kan min Chef nu sætte mig på tvunget ferie sammen om der er mulighed for at jeg kan vælge andre uger. Men jeg kan ikke svar ham fordi at jeg skal have styr på en masse med nogle venner først. Før jeg kan give ham nyt ferie ønske ?

Besvar indlæg
Steen Marslew
3/6/2018 3:04:45 PM

Hej Thomas.

Hvis der ikke var indgået en endelig aftale om de 14 dages ferie, kan din arbejdsgiver godt med en måneds varsel meddele dig, hvornår ferien skal holdes i stedet. Men enig - det er da bedst, hvis I kan aftale det, og det er faktisk også ferielovens udgangspunkt.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Asbjørn
3/19/2018 9:09:12 AM

Hej

Jeg blev ansat 1/9-17. Jeg er ansat som funktionær i en produktion som service tekniker. Produktionen blev mellem jul og nytår holdt oppe af operatører mens service teknikere skulle holde ferie. Eftersom at jeg var studerende indtil sommeren 17 har jeg ikke optjent ferie til afholdelse i 2017/2018. Først har jeg fået ferie med løn mellem jul og nytår, hvor at de så nu kommer og vil modregne dette da de mener det er en fejl. Hvordan er jeg stillet i denne situation?

Besvar indlæg
Steen Marslew
3/19/2018 2:34:31 PM

Hej Asbjørn.

Hvis det ikke var korrekt varslet, at du skulle holde ferie mellem jul og nytår, skal du have løn for disse dage.

Hvis det var korrekt varslet, kan det diskuteres om du har været i "god eller ond tro". Hvis du var fuldt ud klar over, at der var tale om en fejl, kan fejlen godt rettes senere.

Mvh. Steen Marslew

Besvar indlæg
Asbjørn
3/19/2018 11:17:17 PM

Hej Steen

Tak for svar. Det er også en gråzone om det var korrekt varslet så. Firmaet meldte tidligt ud at der generelt var lukket, efter det meldte min chef ud til tekniker teamet om at sørge for at vi kunne lave support, hvilket jeg sagde det kunne jeg godt dog ville jeg have noget for at være support hjemmefra hvilket var ok, derefter meldte min chef ud at jeg ikke kunne få noget for at være support.

Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS
Vi forbeholder os retten til at slette indlæg og kommentarer, som bryder med gængse uformelle regler for god tone og debat.
Ansættelse og medarbejdere Ansættelse og medarbejdere

Som arbejdsgiver har du en lang række forpligtelser over for dine medarbejdere.

Læs mere her

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.558 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.558 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder og gode råd om jura. Vi sender ud to gange hver måned.

* Din tilmelding afgives til ADVODAN A/S
– CVR nr.: 2979 5185