PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Guide til udlejer: Disse udgifter til drift og forbrug må du opkræve ud over lejen

Må du som udlejer opkræve penge for renovation, trappevask, snerydning eller vandforbrug ud over den aftalte leje? Det er mange i tvivl om, og det kan betyde tabte penge. Her får du svar på, hvordan du som udlejer sikrer dig bedst muligt.

”Vi ser et stigende antal sager, der handler om opkrævning af udgifter ud over den aftalte leje. Tvivlen handler om, hvilke udgifter man må opkræve fra sine lejere, og hvordan man skal dokumentere og opkræve dem. Det er rigtigt ærgerligt, fordi udlejer risikerer at miste en indtægt. Samtidig er det opslidende for både udlejer og lejer, hvis der opstår tvister,” siger advokat Camilla Kisling fra Advodan Helsingør.

Her giver hun en guide til, hvad du som udlejer skal være opmærksom på over for både privatpersoner og virksomheder.

 

1. Skeln mellem erhverv og privatbolig

Først og fremmest skal du vide, at der gælder forskellige regler alt efter, om du udlejer til virksomheder eller til privatpersoner. For erhvervslejemål kan lejer og udlejer frit lave en aftale om betaling af forbrug og drift ud over lejen. Derimod er der en grænse for, hvad udlejer må opkræve af udgifter fra sine private lejere.

 

2. Specifér udgifter over for virksomheder

Udlejer du et erhvervslejemål, kan du ifølge Camilla Kisling kræve betaling for alle drifts- og forbrugsudgifter ud over den fastsatte leje. Du skal dog altid kunne dokumentere udgiften og specificere typen af udgift over for din lejer. Det kan fx være i et bilag til erhvervslejekontrakten.

Du skal samtidig anslå, hvad lejers andel af den samlede udgift udgør. Her skal du holde tungen lige i munden og være så nøjagtig som muligt, da du ellers kan miste retten til at opkræve pengene.

 

3. Forbrug i boliglejemål

Når du udlejer en lejlighed til privat, er reglen, at du må opkræve udgifter til forbrug af varme, vand, el og afkøling. Det kommer dog an på, om du kan måle forbruget for den enkelte lejlighed eller ej.

For eksempel skal lejer betale for varme, selvom forbruget ikke kan måles for den enkelte lejlighed. Udlejer må stadig gerne fordele varmeudgifter efter areal eller rumfang og såkaldte haneandele. Omvendt skal udgifter til vand, el og afkøling kunne gøres op for lejemålet, ellers kan du ikke opkræve udgifterne som en udgift ud over lejen. Du må heller ikke opkræve særskilt betaling for driftsudgifter til fx renovation, trappevask, vinduespolering, snerydning, forsikringer samt PBS- og Netsgebyrer.

 

4. Få udgifter med i lejen

Ifølge Camilla Kisling behøver udlejer dog ikke at stå med regningen selv. Løsningen er, at udgifterne inkluderes i huslejen i stedet for at blive opkrævet særskilt. I småhuse kan lejen blive nedsat hvis det vurderes, at lejen er væsentlig højere end det lejedes værdi. For ejendomme med omkostningsbestemt leje kan de nævnte udgifter medtages i det omkostningsbestemte budget afslutter Camilla Kisling. 

88 kommentar

0 / 700 tegn

Sarah

Hej Camilla, Vi er to i ejendommen, der har boet her før 1.juli 15. Dvs. at vores lejekontrakter, er omfattet af trappeleje. Hvad dækker det beløb egentlig over? Går det til driftudgifter, som allerede er en del af huslejen eller til difference iht. aconto beløb? Udover dette, nu hvor alt stiger inkl. vand og varme, kan en forhøjelse af aconto beløbet ske? Således at det er tidssvarende iht. yderlig udgifter ved årsopgørelsen. Sidste spørgsmål - udlejers pligt iht. vedligeholdelse af bygning og fast interiør. Udlejer, vil ikke betale for VVS eller udbedring af skimmelsvamp. Fugtigheds procenten på 2 lejemål ligger over 70%. Bolius, er god men ikke løsningen på alt. Vh S

Camilla Kisling

Hej Sarah. Trappeleje dækker over at udlejer hvert år kan hæve lejen med det beløb, der står i lejekontrakten og som du slev skriver kan det ikke ske i kontrakter efter 1. juli 2015. Det går ikke til noget specielt, men er blot den leje, der skal betales. Forhøjelse af beløb til forbrug kan ske med 6 ugers varsel – eller blot efter aftale med udlejer. Omkring skimmelsvamp og betaling for VVS vil jeg anbefale dig at søge juridisk rådgivning. Venlig hilsen

Jonas

Hej Camilla. Jeg står i en situation, hvor jeg er fraflyttet en lejlighed. I den forbindelse oplyste udlejer en pris for istandsættelse af lejligheden, hvilket så rimeligt ud. Problemet opstår, da jeg får tilsendt fakturaen. Den oplyste pris fra udlejer var eksklusiv moms, hvilket ændrer en hel del. Desuden er fakturaen meget mangelfuld, idet der ikke er skrevet specifikke priser for de forskellige udbedringer, men kun en samlet pris, der "tilfældigvis" ender med at blive 100% af indskuddet (36.000). Hvordan skal jeg forholde mig? Tænker du, at der er noget at komme efter, hvis jeg forfølger det? Mvh Jonas

Camilla Kisling

Hej Jonas. Det lyder ikke rigtigt – jeg synes du skal indbringe sagen for det lokale huslejenævn, der kan tage stilling til hvad du skal betale for og tjekke, at din udlejer har overholdt formaliteterne med udflytningsrapport eller fremsættelse af krav til tiden mv. Venlig hilsen

Hanne

Hej Hvis der i kontrakten står, at udlejer leverer varme til lejemålet og lejer betaler et a.conto beløb hver måned for varme. Må udlejer flytte opkrævningen af a.conto varme til, at forsyningsværket opkræver direkte hos lejer? Mvh Hanne

Malouca

Hej Camilla. Jeg skriver til dig, da jeg har boet til leje hos en privat udlejer. I forbindelse med opgørelse af vand og varme regnskab, så blev der opkrævet moms, begrundelse er at der også var Erhvervsudlejning, men som intet har med mit lejemål af gøre. Må en udlejer opkræve moms på vand og varme efterfølgende, når det ikke er oplyst i lejekontrakten og skal man som privat lejer betale moms på vand og varme. Med venlig hilsen Malouca

Thomas

Hej Camilla. Jeg har søg nettet tyndt og endte her, for at blive klog på om jeg som udlejer, efter aftale med lejer fx., kan lave en aftale om særskilt leje af en elbils ladestander jeg sætter op til lejer? Og hvad når lejeren en dag flytter, kan jeg så holde fast i det med den nye lejer, at der udover huslejen vil blive opkrævet fx 199,- for ladestander leje? Du vil måske sige at jeg kan ligge det oven i huslejen, men hvis denne allerede er på max. kan jeg jo ende i en klemme med huslejenævnet måske. Det er jo relevant i dag ift. det stigende antal elbiler. Ser frem til at høre dit svar :).

Camilla Kisling

Hej Thomas. Ja – jeg kan ikke se noget til hinder for at det kan lade sig gøre at udleje en elladestander særskilt. Der kan være dog være mange uafklarede konkrete spørgsmål i sagen – f.eks. kan svaret være anderledes hvis din lejer allerede har parkeringspladsen og den fremgå af lejerens lejekontrakt. Venlig hilsen

Cecilie

Hej C Mig og min Kærste er fraflyttet vores gamle lejlighed d 23/12 og flyttede ind d 1/7 udlejer har nu d 6/3 sendt end års opgørelse for vand, varme og el som er udregnet for alle lejlighederne samlet også er forbrugt her efter så delt ud til af lejemålene. Hvor han så mener min Kærste og jeg skal betale 6600kr som han mener vi har brugt mere, selvom vi har betalt aconto direkte til ham være måned, må han godt ligge hele leje komplekset forbrug sammen også dele det ud til os alle sammen? Også når vi ikke har noget regnskab for hvor meget der brugt

Maria

Hej Camilla Jeg fraflyttede en lejelejlighed sidste år og har netop modtaget forbrugsopgørelsen for varme og varmtvandsudgifter fra Techem, hvor der står ”Direkte udgifter – Flytning”: 738,75 kr. I lejekontrakten § 11 står der, at lejer er pligtig til at betale aflæsningsgebyr til udlejers administratorer i forbindelse med aflæsning af forbrugsmålere ved fraflytning. På Techems hjemmeside står der, at flyttegebyret ”dækker de omkostninger, der er i forbindelse med aflæsning af målere og udarbejdelse af flytteopgørelsen. Flyttegebyret vil som hovedregel blive pålagt fraflytter.” Er jeg så ikke kun pligtig til at betale aflæsningsgebyr og altså dermed IKKE udarbejdelsen af flytteopgørelsen?

Camilla Kisling

Hej Maria. Jo – du skal ikke betale for mere end det, der står i lejekontrakten. Praksis er ikke afklaret om opkrævning af aflæsninger/flytninger i forbindelse med fraflytning af et lejemål. Du har mulighed for at klage over varmeregnskabet, hvorefter udlejer skal indbringe sag for huslejenævnet. Du skal klage senest 6 uger fra modtagelsen af regnskabet og specificere på hvilke punkter du ikke kan godkende regnskabet. Venlig hilsen

helle

Hej Camillia , må min privat udlejer bede om 5000kr sort der ikke er registret og samt jeg har betalt 60500kr i desp. han siger at han har betalt tidlejere lejere 5000kr for jeg kunne få nøgler 15.09.23 han sms , mail om de 5000kr det er ikke i husleje konto udtoget de er ingensteder følere mig meget ubehgalig tilmode .

Betina

Hej Camilla. Vi bor i et alment boligselskab. Vi flyttede ind den. 01.08.2022 og har siden indflytning betalt 526 kr. pr. måned til en post der hedder "modernisering af køkken". Denne post ligger uden for det som boligselskabet definerer som "bolig lav", altså huslejen uden ekstra omkostninger som fx vand og varme. De tidligere lejere boede i vores lejlighed i ca. 1 år, men lejeren før. Han blev gammel herog i virkeligheden har der gennem mange år været slitage af det gamle køkken. Jeg har hørt, at boligselskaber ikke må lade lejere betale for at nyt køkken bliver ind. Er det korrekt? Vi har absolut ikke givet samtykke til indsat køkken, der blev sat ind ca. 1 år før vi flyttede ind. Betina

Jacob

Hej Camilla Jeg lejer et erhvervslejemål, hvor udlejer har krævet 4,8 kr pr kWh + moms for 2023. Der er måler på lejemålet som viste 1400 kWh . Jeg har bedt om et regnskab der kan redegøre for den usædvanligt høje elpris, men den afviser han at give. Der står i lejekontrakten fra 2021 at elprisen pr kWh er 2 kr + moms. Hvad gør jeg?

Camilla Kisling

Hej Jacob. Hvis du betaler for el forbrug til udlejer har udlejer pligt til at aflægge forbrugsregnskab overfor dig iht. erhvervslejelovens regler. Aflægger udlejer ikke regnskabet – eller aflægger udlejer regnskabet for sent – har lejer ikke pligt til at efterbetale for forbruget. Jeg synes du skal kontakte din advokat om sagen. Venlig hilsen

Charlotte

Hej Jeg har mistet min lejekontrakt, har spurgt selskabet jeg bor til leje ved, om de vil maile en kopi til mig. De vil have 500kr for en kopi. Er det lovligt? Mvh Charlotte

Tonni

Hej Camilla Jeg har et erhvervslejemål, til motionscenter, hvor der ikke er tilstrækkelig strøm lagt ind. Dvs der skal foretages yderligere installation af el, hvem påhviler det at betale for denne installation, lejer eller udlejer. Eller er det en delt udgift..? Mvh Tonni

Lisa

Hej Camilla Vi bor til leje hos privat udlejer. Vi havde mistanke om væggelus og kontaktede forskellige firma og fortalte om, hvad vi oplevede. Vi fik oplyst, at det kunne være væggelus og at man så er forpligtet til at kontakte udlejer. Det gjorde vi og udlejer sendte en fra er professionelt firma ud for at undersøge sagen. Det viste sig, at der ikke var væggelus. Udlejer vil nu have os til at betale fakturaen for tjekket og vil pålægge omkostningen på næste måneds husleje. Vi mener ikke, at vi skal betale og vi mener heller ikke, at det er lovligt at lægge omkostningen oveni huslejen. Hvad er din mening? Venlig hilsen Lisa

Mijanne

Hej Jeg har boet i et dobbelt hus i mere end 10 år uden huslejestigning. Jeg er for et par mdr. siden blevet varslet, at jeg fra 1.2.24 vil stige med 1000kr i husleje, hvilket er omkring 15%. Må de det? Samtidig har min udlejer også varslet, at jeg fra 2025 skal betale 4000kr om året til kontingent til grundejerforeningen. Jeg har aldrig betalt til dette tidligere og i min lejekontrakt står der, at udlejer står for alt udvendig vedligehold. Er dette lovligt?

Camilla Kisling

Hej Mijanne. Der er tale om et småhus og der kan derfor hvert andet år varsles stigning i lejen til det lejedes værdi, hvis lejen er væsentlig lavere end det lejedes værdi. 15% opfylder kriteriet for væsentlighed. Udlejer kan ikke lovligt opkræve dig kontingent til grundejerforeningen. Venlig hilsen

Katja

Hej Camilla Vi har pr 1/1/24 skulle betale 300 mere for vand Men da boligforeningen i september 2023 varsler 35 kr. mere til boligleje Fra 0kr til 300 pr m2 for vand. Aconto varme samme beløb. Antenneafgift samme beløb. Administration samme beløb. Når man så kontakter boligforeningen så siger de at vand er lagt oven i huslejen. men sådan som jeg læser det er det særskilt ud over huslejen må boligforeningen,, sige det at det er en del af huslejen når det aldrig har været det før nu? Hilsen Katja og Frederik

Camilla Kisling

Hej Katja og Frederik. For at en udlejer kan opkræve forbrug af vand ud over lejen skal der være installeret vandmålere i lejemålet, så forbruget kan måles på lejlighedsniveau. Hvis der bliver installeret vandmålere medens man bor i lejemålet, kan udlejer fratrække det anslåede vandforbrug fra lejen og opkræve beløbet ud over lejen som á-conto forbrug af vand. Uenigheder om betaling for forbrug af vand afgøres af beboerklagenævnet når der er tale om almennyttige boligforeninger, og huslejenævnet hvis det er privat udlejning – i kan finde nærmere oplysninger om nævnene på jeres kommunes hjemmeside. Venlig hilsen

Ronnie

Hej Camilla, jeg flyttet ind i min nuværende bolig for ca. 1½ siden nu i en gangske almindelige boligforening. De første på måneder var der ingenting, men jeg har så lagt mærke til at jeg blevet opkrævet ca. 300kr et par måneder efter indflytning og her i december og januar vil de have 972kr, hvilket jeg simpelthen ikke kan... Alt hvad der er opgivet på min regning er " Afdragsordning boende" - 972kr det svare til ca. 20% af huslejen. Jeg har aldrig hørt noget fra dem om hvorfor, og jeg er også ret sikker på en afdragsordning er en aftale begge partner har godkendt og er indforstået med. Håber du kan hjælpe mig med lidt viden, er ved at stå i en ret presset situation.

Valdemar

Udlejer har hidtil seperat og ugyldigt opkrævet 125 kr. for fælles el i ejendommen. Jeg har fået pengene retur for 3 år tilbage efter at have klaget over denne ulovlige opkrævning. Nu har udlejer så bare ved huslejereguleringen her ved årsskiftet lagt de 125 kr oven i huslejen ssmmen med reguleringen af huslejen med Danmarks statistiks nettoprisindeks på 0,5%. Må han det??

Christina

Hej Camillia. Min udlejer overholder ikke den udvendige vedligeholdelse , det er min varme kilde - pillefyr og gulv varme der ikke virker som det skal. Nu er der så koldt her at kondensvand er meget voldsomt her...Hvordan får jeg min udlejer til at ordne tingene , og ikke lade som ingenting?? Er det korrekt at jeg skal kontakte min kommune i mit tilfælde? Vh. Christina Ønsker jer en god jul

Camilla Kisling

Hej Christina. Som lejer har du krav på, at udlejer sørger for at dine varmekilde virker. Jeg vil anbefale dig at bede kommunens huslejenævn om at pålægge udlejeren at få varmekilden repareret, herunder fastsætte en frist for udbedringens gennemførelse og nedsætte lejen hvis ikke fristen overholdes. Når der er tale om varmekilder har du alternativt den mulighed, at bestille reparation på udlejers vegne. I så fald hæfter du for betalingen af regningen – men du kan kræve beløbet refunderet hos udlejer. Som sagt anbefaler jeg den første løsning – at gå til det lokale huslejenævn med sagen. Venlig hilsen

Dorte

Hej Camilla Jeg har erfaret, at jeg uretmæssigt er blevet opkrævet gebyr til service af varmepumpe og afholdt udgift til udskiftning af filter i genvindingsanlæg pr. Mdr150,-kr i 6 år Udlejer fastholder at opkræve dette gebyr. Kan jeg bare stoppe med at betale? Han levere hverken El, varme eller vand!

Camilla Kisling

Hej Dorte. Jeg er altid meget forsigtig med at anbefale modregning i lejen da det er lejeren, der skal bevise at modregningen var berettiget. Jeg vil anbefale dig at forelægge sagen for det lokale huslejenævn i stedet, med påstand om, at udlejer skal tilbagebetale dig gebyret med tilbagevirkende kraft i 3 år. Venlig hilsen

Anne

Hej Camilla Jeg bor i et klyngehus bestående af 56 rækkehuse. I min kontrakt står der husdyr ikke tilladt. Vi er nu 17 lejere der mundtlig har fået tilladelse til at holde en lille hund, hvis vi sendte en mail med billede og beskrivelse! Hvordan er vi stillet, hvis udlejer trækker tilladelsen tilbage, når det ikke er indført i kontrakten? Vh Anne G.

Susanne

Hej Camilla Jeg har fra juli 2023 lejet en 3 vær. lejlighed tidsbegrænset 1 år. Huslejen i kontrakten er angivet til 8.750 kr og internet 250 kr., ialt 9.000 kr. Dvs der fremgår ikke et a´conto beløb til varmen, og jeg ved ikke, hvad det udgør af huslejen. Det er senere afkrydset i kontrakten, at udlejer leverer fjernvarme (varmeregnskabsår begynder 1/4). Endvidere leveres vand (der er ikke individuel forbrugsmåler). Ejendommen er ejerboliger, hvor jeg har lejet en lejlighed. Udlejer har med 3 uger varslet en forhøjelse af varmen med 110 kr/ måned og vedlagt dokumentation fra administrator. Beløbet er lille, men jeg anede ikke, at det kunne forhøjes og ved ikke hvad det udgør. Er det OK?

Leo

Hej Camilla. Jeg bor til leje i et rækkehus med varmepumpe luft til vand som opvarmning og med ventilationsanlæg. Må udlejer kræve betaling for serviceaftale på varmepumpe og ventilationsanlæg som en særskilt post udover huslejen. Det er anført i lejekontraktens pkt. 5. som serviceaftale og tillægges således huslejen. Jeg vil gerne være anonym med navn.

Helle

Hej Camilla. Jeg er fraflyttet et erhvervslejemål og kæmper nu for at få mit depositum tilbage, vi er ikke enige om beløbet, da udlejer har fratrukket et beløb som jeg har solgt noget tøj for ham, dette står ikke i lejekontrakten og vi er meget uenige om beløbets størrelse. Må han fratrække noget fra depositummet et beløb som han selv har fastsat??

Selina

Hej Camilla, Må en udlejer af et erhvervslejemål opgøre el ved at tage det samlede forbrug og fordele ligeligt på alle udlejere, til trods for at alle lejemål er af betydeligt forskellige størrelser med forskelligt forbrug?

David

Hej Camilla Jeg her som privat person lejet et lager plads (boks) fra et firma. Bygningen er blevet solgt og jeg har fået tilbud om og accepteret et andet plads/boks fra samme firma, under samme vilkår. Nu kræver udlejningsfirmaet "nøglepenge" i forbindelse med det nye lagerplads/boks. Er det lovligt?

Line

Mht. Varmepumpe, Vi har opsat en varmepumpe, og der er en serviceaftale på den. Kan vi opkræve udgiften til serviceaftalen hos lejer? Det står i lejekontrakten som opkrævning a/c

Camilla Kisling

Hej Line. I henhold til lejelovens § 72, stk. 4 kan du – foruden udgiften til energiforbruget - medtage udgiften til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlægget hvis udgiften er pålagt udlejer i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Om service er pålagt dig iht. til loven vil jeg foreslå dig at spørge en energikonsulent om. Venlig hilsen

Pernille

Hej Camilla Jeg udlejer et 2 familieshus til mine forældre, hvor de har hver deres lejlighed. Både mine forældre og jeg har altid haft den aftale at den ene betaler for al vandforbrug på ejendommen og den anden betaler for al el forbrug, men er det egentlig lovligt? Mvh. Pernille

Malene

Hej Camilla, jeg har købt min lejlighed som var købt som forældrekøb af min far oprindeligt. Hvor længe skal jeg bo i den før jeg kan sælge den uden at blive beskattet? Det er noget med der er kommet nogen nye regler og jeg kan ikke finde ud af det selv. Vh Malene

Frederik

Hej Camilla. Må min Boligforening lige pludselig opkræve for vand (koldt vand), vi har ikke måler på koldt vand, og de kan ikke se hvad været lejemål bruger på koldt vand. Vi har altid og gør stadig betaler aconto vand og varme før hen og nu er det kun varm. For sådan som Jeg læser det taget ud af kontekst så må de ikke... Citat: skal udgifter til vand, el og afkøling kunne gøres op for lejemålet, ellers kan du ikke opkræve udgifterne som en udgift ud over lejen. Er det det rigtig forstået? Hilsen Frederik

Susanne

Hej Camilla, jeg bor i en lille lejlighed med fælles bad med en anden lejer, og der er varmemålere på det varme vand. Vi betaler a’conto for varme, og vi får opgørelse hvor udgiften er delt ligeligt mellem os. Men er det lovligt, hvis nu den ene bruger meget lange bade og dermed meget varme.? Mvh Susanne

Camilla Kisling

ifølge lejeloven er det tilladt at fordele varmeudgifter efter areal eller rumfang. Lejeloven tager ikke stilling til hvordan man fordeler udgifterne til opvarmning af det varme vand på et delt badeværelse. Jeg ved ikke om der tidligere er taget stilling til spørgsmålet i praksis. Du har mulighed for at gøre specificeret indsigelse mod varmeregnskabet, hvorefter udlejer skal indbringe sag for huslejenævnet. Venlig hilsen

Michael

Hej, Den udgift til online forbrugsdata som man har fået som udlejer.........kan den opkræves lejer gennem varmeregnskabet? Mvh Michael

Lene

Hej Camilla. Jeg bor til leje ved en privat udlejer , I et hus med 3 lejemål og kun 1 el måler. Dette fa dt jeg først ud af efter jeg var flyttet ind i lejligheden. Spørger udlejer hvorfor forsyningsselskabet ikke kan finde min måler, hvortil han svare at der kun er 1 måler , så det el er med I huslejen. Det er fint nok for mig. 3 måneder efter vil han have jeg betaler 300 kr mere ind om måneden og dette har jeg gjort i 10 måneder nu. Men kan det være lovligtnår nu el er med I huslejen? Og forstår desuden også i lejekontrakten at han ikke levere el til lejemålet 🤔 Jeg er meget forvirret.

Susanne

Hej, jeg bor på en nedlagt landejendom , hvor udlejer får sat en mobilmast op på marken lige bagved stalden, hvordan er jeg som lejer beskyttet her?? Udlejer har kun informeret mig mundtligt

Martin

Hej Camilla Jeg bor til leje i en privat udlejet lejlighed (udlejers eneste) og har i 5 år har betalt for følgende poster som jeg nu kan forstå sandsynligvis ikke er retmæssigt opkrævet af udlejer - er du enig i dette og hvor langt tilbage vil man normalt kunne kræve godtgørelse for sådanne? 1) Særskilt betaling af renovation og vicevært (ud over almindelig husleje) 2) Betaling for vand der ikke kan opgøres ved individuelmøller 3) Afgift til en beboerrepræsentation som ikke har eksisteret og som jeg forstår ikke kan etableres for et enkelt lejemål. På forhånd mange tak. Mvh Martin

Morten

Hej Camilla. Vi på til leje på et nedlagt landbrug. Vi har altid haft egen vandboring og derfor kun betalt afledning afgift og strøm for at drive vandværk. Kan udlejer kræve at vi kommer på kommune vand og vi så skal betale for forbruget, når der står i vores lejekontrakt at vi skal betale aflednings afgiften. Men ellers har fri vand Mvh Morten

Camilla Kisling

Hej Morten. Hvis jeres udlejer bliver pålagt at overgå til kommunalt vand kan udlejer efter min opfattelse fremover forlange, at I skal betale for det kommunale vand, inklusive vandafledning. Jeg forudsætter herved, at man af lejekontrakten kan udlede, at I skal betale for vand, idet I hidtil har betalt for strømforbruget til vandværket. Venlig hilsen

Christian

Hej Camilla Jeg har et spørgsmål vedr. varmeregnskab i en lejebolig. Må en udlejer godt opkræve drifts-relateret opkrævninger og andre forbrugsbeløber som ikke har noget med den enkelte lejlighed at gøre i forbrugsregnskabet? Dvs. beløber til benyttelse af fællesfaciliteter hvor der er vand og varme og andre vedligeholdelse aspekter af fx vand og varme, som i bund og grund er alt andet end selve forbruget af de enkelte lejligheder?

Laura

Hej Camilla, Jeg lejer førstesalen af et hus. Jeg er netop blevet varslet stigning i leje på grund af regulering i skatter og afgifter. Jeg har fået at vide, at ejer kan påligge lejen forhøjelsen af ejendomsskatterne og forbrugsafgifterne med tilbagevirkende kraft. Jeg skal derfor betale for forskellen i grundskyld mellem 2022 og 2023 i huslejen. Derudover er jeg blevet pålagt at betale for renovation og rottebekæmpelse. Jeg skal i sep. betale den merudgift der har været mellem 1/1 og 31/8, og fremadrettet efter september er der en mindre stigning hver måned som følge af højere afgifter. Må man gøre dette med tilbagevirkende kraft? Og må de kræve at jeg betaler for rotter og renovation?

Camilla Kisling

Udlejer kan varsle stigning i skatter og afgifter – det omfatter også stigninger i udgifter til rottebekæmpelse og renovation – med 3 måneder. Sker varslingen inden udgangen af maj måned kan udlejer opkræve stigningen med tilbagevirkende kraft til 1. januar. Du bør få kontrolleret, at udlejer har overholdt de formelle regler i forbindelse med varslingen da den ellers vil være ugyldig. Bl.a. skal varslingen indeholde en beregning og en meddelelse om, at du har ret til at gøre indsigelse mod varslingen. Venlig hilsen

Berit

Hej Camilla Jeg er lejer i et lejlighedskompleks med flere lejemål - jeg har lige opdaget at eludgift til vandcirkulationsvandpumper kører på min måler - dvs. udg. 10-20.000 ekstra årligt - fik elektriker til at kigge på min måler, da jeg ikke forstod mit store forbrug i denne lejlighed, og jeg har spurgt udlejer om strømmen her siden jeg flyttede ind, fordi jeg ikke forstod min 3-doblede forbrug - der står intet i min lejekontrakt om fællesudg. eller lign. - kan det været rigtigt at jeg skal betale dette for alle lejere på min elregning ?

Erika

Hej Camilla Vi er udlejere og skal skifte alle varmemålere, da de andre er ved at være for gammel. Kan denne omkostning opkræves af lejerne, da det er er forbedring? Hvis ja, hvordan gør man det bedst?

Sussie

Jeg har en udlejningsejendom med 8 erhvervslejemål og en lejlighed hvor jeg selv bor. Der bliver årligt lavet varmeregnskab af ISTA. Jeg har nu fået repareret fyret for i alt kr. 40.000 ex. moms. Kan jeg fordele denne omkostning ud på lejerne (inkl.. mig selv) i varmeregnskabet? På én gang eller over en årrække? Jeg fordeler ikke andre udgifter på lejerne (kan se at du i et andet spørgsmål svarer at jeg kan fordele udgift til bygningsforsikring) hvilket jeg ikke gør. Heller ikke udgifter til renovation. På forhånd mange tak. Hilsen Sussie

Camilla Kisling

Kære Sussie. F.s.v.a erhvervslejemål kan udlejer medtage andre udgifter i varmeregnskabet en udgiften til varme – men kun hvis det fremgår af lejekontrakterne. Umiddelbart lyder det ikke som om reparationen af dit fyr er en forbedring, men hvis det er kan der varsles en forbedringsforhøjelse overfor lejerne. Med venlig hilsen

Lene

Hej Camilla Jeg har set på et lejemål til erhverv. Det viser sig, vi er to parter, der er interesserede. Den, der kan overtage tidligst, ville få lejemålet, men da vi begge kan overtage hurtigst muligt, skal hver part nu komme med et bud på huslejen - dvs. hvor meget vi vil give. Er dette standard procedure? På forhånd tusind tak. Mvh Line

Sanne

Hej Camilla, Jeg har boet til leje i 5 år med betaling af aconto til forbrug, men jeg har aldrig modtaget et eneste regnskab, så jeg ved ikke, om jeg har betalt for meget. Kan jeg undlade at betale aconto til forbrug, indtil jeg modtager et regnskab?

Camilla Kisling

Hej Sanne. Du får hermed samme svar som lige er sendt til en anden spørger, som følger: Du har krav på at udlejer aflægger forbrugsregnskab i henhold til lejeloven. Hvis udlejer ikke aflægger forbrugsregnskab til tiden – normalt 3 måneder efter udlejers modtagelse af slutopgørelse – kan udlejer ikke opkræve eventuel efterbetaling. Hvis udlejer ikke aflægger forbrugsregnskab inden to måneder efter fristen for aflæggelsen kan du stoppe dine á-conto betalinger indtil forbrugsregnskabet er aflagt. Se herom i lejelovens § 79. Hvis du mener du betalt mere i á-conto forbrug end du tror du har brugt, kan du indbringe sag herom for det lokale huslejenævn. Med venlig hilsen

Christian

Hej Camilla, hvordan forholder udlejer sig til lejers misvedligeholdelse af trappevask. Der står i lejekontrakterne af lejer skal renholde trappeopgangen herunder trappevask....MEN lejerne gør ikke dette. - Hvad kan udlejer gøre i det tilfælde?

Pia

Hej Camilla. Jeg overtog en lejlighed d. 01.07.2020. Jeg betaler aconto 600 kr. pr. md. i varme og 150 pr. md. i vand. Jeg har skrevet til udlejer at jeg skal ha et regnskab/opgørelse på varme og vand. Der er en bi-måler i min lejlighed. Jeg bruger stort set ikke varme. Men han trækker ud, hvad gør jeg? Der er 3 andre lejemål her men de har alt. incl det er kun mig der betaler aconto hvilket jeg selv bad om og det står i min lejekontrakt. Håber du kan hjælpe mig. Med venlig hilsen Pia.

Camilla Kisling

Hej Pia. Du har krav på at udlejer aflægger forbrugsregnskab i henhold til lejeloven. Hvis udlejer ikke aflægger forbrugsregnskab til tiden – normalt 3 måneder efter udlejers modtagelse af slutopgørelse – kan udlejer ikke opkræve eventuel efterbetaling. Hvis udlejer ikke aflægger forbrugsregnskab inden to måneder efter fristen for aflæggelsen kan du stoppe dine á-conto betalinger indtil forbrugsregnskabet er aflagt. Se herom i lejelovens § 79. Hvis du mener du betalt mere i á-conto forbrug end du tror du har brugt, kan du indbringe sag herom for det lokale huslejenævn. Med venlig hilsen

Sophie

Hej Camilla Jeg håber du kunne være behjælpelig med at opklare om min udlejer må/ kan opkræve betaling af større skraldespand for 2022 og 2023 (300 kr pr år) I en mail for sig? (Holstebro kommune)

V

Jeg bor til leje i en lejlighed (social living), hvor der kun er et tekøkken installeret i lejligheden - altså en vask og køleskab og emhætte (intet komfur eller kogeplade). Hertil er der fælleskøkkener. Nu er de fælleskøkkener færdige (efter 3 mdr. forsinkelse) og vi er blevet informeret at, for at kunne anvende fælleskøkkener koster det 75kr pr. time. Denne information er aldrig givet tidligere og mange er flyttet ind (med ekstrem høj husleje for kvadratmeter) fordi man blev lovet fællesarealer til frit brug, og intet om ekstra omkostninger. Er den opkrævning lovlig?

Stine

Hej Camilla, I et erhvervslejemål; kan udlejer tage penge for ejendomsforsikring som del af ejendomsregnskab?

Lars

Hej Camilla Jeg har for at modvirke min udlejers termostatopsætning og styring af fjernvarmen via installeret termostatopsætning efter indflytning, uden besked overfor lejeren, udlejer ind på værelset og opsat. Udlejer justerer derfor alene varmen på et minimum så værelset er koldt stort set døgnet rundt, og fugtigt. Jeg har ifølge loven ret til centralvarme og andet rumvarmeudstyr (radiatorer mv.) og det er udlejer tilsyneladende uenig i / ligeglad med. Huslejen er på 2700 kroner enkeltværelse i hans villa, udlejer leverer dermed kun El og vand og varmen har han skrinlagt. Der er ikke varmt vand. Hvad kan jeg stille op over for udlejerens forskellige tiltag, krav samt brug af varme (radiator)?

Susanne

Hej Camilla Jeg har lejet et erhvervslokale, og udlejer vil gerne have at jeg forsikre vinduerne. 1) Hvem har erstatningspligten ud/lejer for vinduer hvis en smider en sten igennem vinduet. 2) i kontrakten står der at udlejer har udvendig vedligeholdelses pligt. 3) kan udlejer kræve at jeg tegner forsikring.

Camilla Kisling

Hej Susanne Det kommer an på hvad der står i kontrakten. Hvis du har ansvaret for vinduer/ruder er det dit ansvar – og det kan der godt gøre selv om udlejer har den udvendige vedligeholdelse. Ja – udlejer kan godt kræve, at du tegner forsikring – hvis du har ansvaret for vinduer/ruder. Med venlig hilsen

Jeannette

Hej Camilla Jeg bor til leje i et hus, som deler adresse med min udlejers virksomhed. Jeg har en bimåler i mit hus. På lejekontrakten er jeg sat til at skulle betale 2,10kr pr kilowatt, den har udlejer mundtligt nedsat til 1,95kr men nu er udlejer kommet med en opgørelse fra hendes landbrugsforening og fortæller at de ikke 1,95kr ikke har været nok hele år 2022 og at jeg skal betale hende 22800kr i manglende strømforbrug og at jeg fremadrette skal betale hende 6,55kr pr kilowatt. Burde jeg ikke have været varslet om at de 1,95 ikke rakte? Og varslet om stigningen fremadrettet? Mvh Jeannette

Camilla Kisling

Hej Jeannette. Eftersom dit elforbrug kan måles i det lejede kan udlejer opkræve til forbrug af el. Udlejer skal i så fald hvert år aflægge et elregnskab overfor dig med oplysning om dit forbrug og med fradrag for dine á-contobetalinger. Regnskabet skal aflægges senest 3 måneder efter udlejers modtagelse af årsafregningen. Hvis udlejer ikke aflægger gyldigt forbrugsregnskab vedrørende dit forbrug af el kan udlejer ikke foretage efteropkrævning. I regnskabet kan udlejer alene medtage de faktiske udgifter til el. Med venlig hilsen

Jette

Hej Camilla Jeg har boet til leje i et hus, ham udlejeren, vil ikke komme med et regnskab på vores forbrug af vand. Men skal jeg betale for afgifter? Skal jeg ikke bare betale for det brugte vand

John

Hej Camilla Vi bor til leje i et rækkehus og betaler selv for lys og varme og vand til vandværk. Vi betaler også for spildevand efter en opgørelse fra samm spildevand. Vores tvist er at vi alle får en regning på stikledningsbidrag og det har vi ikke betalt før. Kan der opkræves betaling for det for stikledningen tilhører ejendommen? På forhånd tak for svar. Hilsen John

Camilla Kisling

Hej John. Jeg har ikke kunnet finde nogen afgørelser, der omtaler om lejer skal betale stikledningsbidrag. Hvis bidraget er en afledet del af den aftale du har med vandværket om betaling for vand er du muligvis forpligtet til at betale – men sikker er jeg ikke. Jeg kan anbefale dig at kontakte det lokale huslejenævn mhp. at få en afklaring. Med venlig hilsen

Jakob

Hej Camilla Min kæreste og jeg bor i et lejemål på en landejendom hvor vores lejlighed er særskilt fra vores udlejeres stuehus. Vi har boet der i 2 år med en fast husleje der er inkluderet forbrug til 4200 Kr. nu vil vores udlejer gerne sætte huslejen op med 1500-2000 kr. (han har ikke bestemt sig endnu). Pga. af prisstigningerne på el og varme. der er kun en hovedmåler så han har ikke overblik over særskilt hvem der bruger hvor meget strøm og lign. Må han godt det, og hvordan skal vi forholde os til en sådan ændring? Mvh. Jakob

Camilla Kisling

Hej Jakob. Da der er tale om et småhus kan udlejer hvert andet år varsle lejeforhøjelse til det lejedes værdi. Det skal ske med et varsel på 3 måneder. Udlejer kan også vælge at nedsætte lejen med jeres forventede varmeforbrug og bede jer betale á-conto varme i stedet, hvorefter udlejer skal aflægge varmeregnskab overfor jer 1 gang årligt. Det fremgår af lejeloven, at varme ikke kan være inkluderet i lejen og at udlejer kan få sine udgifter til opvarmning dækket af lejer.

Malene

Hej Camilla Jeg bor i et lejemål med en el hovedmåler med bimåler til et andet lejemål.. Har flere gange, for år tilbage dog, forsøgt at få udlejer til at fjerne bimåleren, da jeg ikke mener den hører til i en verden hvor elpris og transport afhænger af, på hvilket tidspunkt af døgnet man bruger strøm. Nu er afgift og transport pr oktober steget til 99 kr. mellem kl. 17-20, hvilket en bimåler ikke kan måle. Og fra januar 2023 koster afgift/transport 185kr mellem kl. 17 og 21. Kan det virkelig være rigtigt at jeg også skal hæfte for den anden udlejer? Hendes måler én af de forældede brune. Hendes reelle udgift kan jo slet ikke beregnes så jeg får tilbage betalt hendes andel.. Vh Malene

Camilla Kisling

Hej Malene. Grundlæggende skal du ikke betale for mere strøm end du bruger og udlejer skal kunne måle strømforbruget på lejlighedsniveau, således at udlejer kan aflægge elregnskab overfor dig og den anden lejer 1 gang årligt. Det er ikke ulovligt at måle den anden lejers strømforbrug på en bimåler. Der skal i el-regnskabet være mulighed for at gøre indsigelse mod el-regnskabet og hvis du gør det skal udlejer indbringe sag for huslejenævnet, der så kan tage stilling til om regnskabet er gyldigt aflagt. Med venlig hilsen

Kamille

Hej Camilla Jeg har nu boet til leje i 2 år. Jeg betaler hver måned 1000 kr. i aconto. 500 i strøm hvor der er bi måler opsat, 250 i varme og 250 i vand, hvor der ikke er separat måler. Hvad jeg kan forstå, må han ikke bede om aconto for vand, når der ikke er separat måler? Derudover har jeg i alt den tid jeg har boet her, aldrig fået en opgørelse, på trods af jeg har efterspurgt det flere gange. Hvor længe efter må han opkræve eventuelle efterregninger? Og hvad gør jeg med de knap 6000, jeg har betalt i a/c for vand som han ikke måtte opkræve? Derudover har han taget en del af min lejlighed (mod min vilje) men ikke ændret km2 på kontrakten, som varmen jo regnes efter.

Camilla Kisling

Hej Kamille. Da vand ikke kan måles kan udlejer ikke opkræve særskilt til vand og du kan kræve dine betalinger refunderet 3 år tilbage. Udlejer skal aflægge forbrugsregnskaber 3 måneder efter udlejers modtagelse af slutregning fra forsyningsselskabet (i visse tilfælde 4 måneder). Har udlejer ikke aflagt forbrugsregnskab til tiden kan udlejer ikke efteropkræve for forbrug. Du skal kun betale varme for det areal du anvender. Du kan indbringe sag for huslejenævnet omkring dine forbrugsudgifter. Med venlig hilsen

Linda

Hej Camilla. Jeg har lejet et pool sommerhus privat med kontrakt, hvor der står hvad jeg skal give i strømforbrug. Ca. 2,5 kr/kWh. Nu en uge før jeg skal i sommerhuset, får jeg at vide at det er steget. Hvordan skal/kan jeg forholde mig til det? Hvis jeg for et år siden, da jeg bestilte sommerhuset, vidste prisen på strøm som den er nu, havde jeg måske ikke valgt at leje sommerhuset, eller jeg havde da mulighed for at spare op til det? Kan han forlange mere i strøm? Vh Linda

Camilla Kisling

Hej Linda. Sommerhuse er ikke længere omfattet af lejeloven. Aftalen om betaling for strøm skal derfor afgøres efter almindelig aftalefortolkning. Hvis der i kontrakten står ”ca.” 2,5 kr./kWh vil jeg umiddelbart mene, at udlejer godt kan forlange mere. Med venlig hilsen

Heidi

Hej Camilla Jeg bor til leje i et hus, og har boet her i 4 år. Udover husleje betaler jeg acontobeløb vand. El og varme skal jeg selv betale udover. Jeg undrer mig over, at min husleje er steget cirka 20-30 kr. hvert år. Jeg skrev til udlejer hvordan det kunne være. Hans svar var, at det er afgifter, men kom ikke nærmere ind på hvilke afgifter der steg hvert år. Er det noget han må, og er der ingen loft på det? Jeg tænker, at huslejen bliver voldsom dyr med tiden.

Camilla Kisling

Hej Heidi. En udlejer har mulighed for at varsle stigninger i skatter og afgifter, men det skal ske skriftligt og med et varsel på 3 måneder til den 1. i en måned. Udlejer kan ikke blot lade lejen stige uden varsel – uanset at en lejestigning på 20 til 30 kr. ikke forekommer særlig stor. Med venlig hilsen

Erika

Hej Camilla, Vi har købt en ejendom med 4 "ejerlejligheder", som vi udlejer. De var udmatrikuleret i 2015 til ejerlejligheder og kan så sælges enkeltvis hvis vi ønsker det i fremtiden. Da vi overtog ejendommen, kan jeg se at der er 2 gamle kontrakter, hvor der står kun "lejlighed" på kontrakten. Jeg har tre spørgsmål. 1) Skal der laves nye kontrakter til dem, hvor der står ejerlejlighed? 2) Hvad er reglerne vedr. husleje og hvad den må være, er er forskel nu at de er udstykket til ejerlejligheder? 3) Skal de gamle kontrakter opdateres uanset hvad pga. ændringer i lejeloven i 2015?

Camilla Kisling

Hej Erika. Nej – der skal ikke laves nye kontrakter, hverken på dem, hvor der står ejerlejlighed eller på dem, hvor der står lejlighed. Jeg forudsætter herved at to lejeaftaler er efter udstykning og 2 lejeaftaler er tidligere end udstykning. En ejendom med 4 beboelseslejligheder er et småhus, hvor lejen fastsættes til det lejedes værdi. Der kan hvert 2. år varsles lejeforhøjelse til det lejedes værdi. Det lejedes værdi er den leje andre lejere betaler for tilsvarende lejemål i storejendomme med omkostningsbestemt leje. Nej – der skal heller ikke ændres i lejevilkår pga. ændringer i 2015. Bemærk, at der er helt ny lejelov fra 1. juli 2022 og at I næste gang, der skal genudlejes skal tjekke om I skal bruge Typeformular A 9. udgave eller 10. udgave. Med venlig hilsen

Benedikte

Hej Camilla Håber du kan svare på mit spørgsmål. Når en virksomhed lejer et stort hus der tidligere indgik i driften af landbrug, og nu udlejes til forplejning af udenlandsk arbejdskraft uden adresse i Danmark, er det så lovligt at der skrives erhvervslejekontrakt med virksomheden, når ingen har adresse i huset, og udlejer indretter huset til forplejning af sine midlertidige ansatte, der alle bor i et andet land? Der er 9 værelser, 3 badeværelser, fælles opholdsrum, 2 køkkener med alrum, ekstra vaskerum og depotrum? Skal kommunen godkende anvendelsen. Har tidligere været udlejet i mange år til bofællesskab/kollektiv, hvor 1 lejer fremlejer til andre.

Anne

Hej Camilla, Vores virksomhed er sidste sommer fraflyttet et erhvervslejemål, hvor der for få dage siden er sendt varmeregnskab fra. Lejemålet var et lager i en erhvervspark, hvor flere virksomheder holdt til. Pga manglende isolering (og deraf manglende varme) valgte udlejer at installere en varmepumpe i administrationen (hvor hans kone arbejder) - og vi andre kunne komme og spise frokost. (Men sjældent gjorde) Renovation og snerydning er blandt fællesudg., vi betalte, MEN nu er vi 10 måneder efter fraflytning og 16 måneder efter installation af varmepumpen blevet opkrævet betaling herfor! Kan det være rigtigt at vi skal betale for en ekstra installation af varmepumpe uden varsel/info

Camilla Kisling

Kære Anne Udlejer kan jo godt aflægge et varmeregnskab efter I er fraflyttet. Det er umuligt for mig på det foreliggende grundlag at svare på om I skal betale opkrævningen til varmepumpe. Det kommer an på formuleringen af jeres lejekontrakt. Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat om sagen.

Tove

Hej Camilla Jeg bor i en privat ejendom med ca 75 lejligheder. Må udlejer opkræve 40 kr. pr. mdr. til en beboerforening, til afholdelses af fester. ? Det er ikke alle der vil med til de fester. PÅ forhånd tak for svar :-)

Leif

Hej Camilla Må udlejer selv sætte prisen per kWh som campingpladser gør det til dækning af drift og vedligehold. Det er erhverv, hvor udlejer leverer varmen fra eget jordvarmeanlæg. Mvh

Camilla Kisling

Hej Efter min opfattelse skal udlejer kunne dokumentere de udgifter udlejer medtager over varmeregnskabet, medmindre der står noget andet i kontrakten. Jeg mener ikke, at udlejer blot kan medtage en pris pr. kWh. Jeg vil anbefale dig at læse i lejekontrakten, hvordan udlejer aflægger varmeregnskab og hvilke udgifter udlejer må medtage.

Sara

Hej Camilla Min virksomhed lejer sig ind i et erhvervslejemål sammen med 4 andre virksomheder. Vi har indtil nu haft en lejekontrakt hvori forbrug: vand, varme og el har været inkluderet i lejen. Udlejer har nu opsagt alle fordi han ønsker at lave en anden kontrakt hvor der betales den samme leje som tidligere, plus et aconto beløb for vand, varme og el oveni. Er han i sin gode ret til at lave en ret stor huslejestigning på denne måde? Lokalet er en del af en større hus, der er en bimåler for varme i lokalet, men vand og el har han lavet et skøn på baggrund af lokalets størrelse, kan vi kræve at få opsat bimålere for en korrekt afmåling af forbruget eller er det okay hans ca. skøn?

Camilla Kisling

Kære Sara Udlejer kan ikke opsige jeres lejeaftaler med den begrundelse, at udlejer ønsker at indgå nye lejeaftaler. En udlejer kan kun opsige jeres lejeaftaler, hvis der er en opsigelsesgrund i henhold til loven. Opsigelsesgrunde er hovedsageligt eget brug, nedrivning eller misligholdelse fra lejers side. Udlejer skal efter min opfattelse nedsætte lejen med jeres skønnede forbrug, hvis udlejer vil overgå til at afregne forbrug efter målere. Jeg vil klart anbefale jer, at kontakte en advokat mhp. at få rådgivning i sagen.

Emil

Hej Camilla, Jeg er i forbindelse med min flytning blevet opkrævet over 1000 kr for et TV abonnoment som tidligere lejer har igangsat under hans ophold. På intet tidspunkt har jeg aktivt givet tilladelse til at dette abonnoment skulle overføres til mig, men efter en nærlæsning af min lejekontrakt kan jeg se, at Boligselskabet har skrevet følgende: Paragraf 10: særlig vilkår Det kan forekomme opkrævning af Tv på huslejen, da der evt. Kan være oprettet en tv-pakke til lejemålet. Hvis anden eller ingen tv-pakke ønskes, skal du rette henvendelse til GB@GB.dk Er dette tilladt? Jeg finder det meget besynderligt at aktivt skulle afmelde noget, som tidligere lejer har igangsat?

Erika

Hej Camilla. Jeg er en udlejer og skal lave en huslejestigning pga. forhøjede skatter og udgifter. Vi ejer en ejendom med 4 lejemål til private. Jeg har styr på grundskyld, rottebekæmpelse, affald og el. Men er der andre udgifter som skal medtages i denne beregning? Jeg kan se at den tidligere ejer har opkrævet mere for udgifterne, udover el, men kan ikke se hvad de har inkluderet i denne post. Hvad med trappevask og den udgift vi betaler til gårdlauget? Andre vi skal være opmærksom på? Vi har ikke lavet renovationer eller forbedringer sidste år, men overvejer at skifte alle vand- og varmefordelingsmålere ud i år, hvilket er en stor post. Skal den med? Tusind tak for hjælpen!

Camilla Kisling

Hej Erika Det lyder for mig som om du er ved at udarbejde en slags driftsregnskab (svarende til et driftsbudget i storejendomme), der ikke kun omfatter skatter og afgifter. Da din ejendom er et småhus skal du ikke udarbejde driftsbudget. Du kan varsle stigninger i skatter og afgifter, der normalt omfatter grundskyld, skorstensfejning, renovation og rottebekæmpelse. Øvrige udgifter er en del af lejen. Du kan hvert andet år varsle lejeforhøjelse til det lejedes værdi.

Mette

Hej Camilla Jeg bor til leje i et en families hus ved privat udlejer med flere udlejningsejendomme. Udlejer sendte sidste år forbrugsopgørelse for vand, skorstensfejning og service af gasfyr. Denne gjorde jeg indsigelser til, da der ikke havde været eftersyn af gasfyr. Jeg hørte ikke yderligere. I påsken i år modtog jeg opgørelse på samme punkter, inkl. Sidste års opgørelse, med krav om betaling inden 14 dage. Der fremgår ikke i punkt 11, hvor skorstensfejning er indskreve, at jeg skal betale service af gasfyr. Renovation og skorstensfejeren er indsat specifikt. Skal jeg betale?

Ole

Hej Camilla Sidder i en trefamile ejendom (er defineret som tofamilieejendom). Udlejer bebor selv den ene lejlighed. Betaler varme og vand efter aconto men uden målere. Kan jeg forlange at få en vandmåler sat op så jeg kun betaler efter forbrug. Udlejer overholder regnskabsbog datoer. Udlejer påstår det ikke er nødvendigt i en så lille udlejningsejendom.

Jeanette

Hej Camilla Bor til leje i et privatudlejet hus vi betaler via husleje et a conto beløb på vand og varme.Vi har aldrig fået regnskab for vores forbrug hvert år, beløbet været det samme i a conto betaling. Han er kommet hvert år og tjekket måleren og derefter intet hørt om vi har brugt for lidt eller for meget de år han aflæsere for.Kan han så komme i marts 2022 og kræve betaling for de tilbage vende år hvor det viser sig vores forbrug været væsenligt Højer . Ifølge ham skylder vi 20.000 i vand de sidste 3 år men ikke fremsendt regnskab de pågældende år . Varme kræver han 11.000 der har han heller ikke fremsendt regnskab hvert år.Har han ikk mistet retten til vi betaler dette

Lis

Hej Camilla Sidder til leje hvor der er blevet renset fliser på terrassaer. Hvis udgift er det ? Blev blot spurgt få dage før det blev ordnet om vi var interesseret når de skulle igang hos nogle af lejemålene. Mener det hører med til vedligehold sidestillet med smørring af hegn. Vh. Lis

Heidi

Hej Camilla. Jeg har boet i til leje i en privatudlejet lejlighed i 8 år. I følge min lejekontrakt leverer udlejer varme og varmt vand. Dette står både under paragraf 5 og 11. Huslejen har derfor hele tiden været inklusiv vand og varme. Nu skriver min udlejer til mig at oliefyret er gammelt og skal udskiftes. Da der ikke må opsættes nyt oliefyr, vil der blive installeret en el-varmepumpe i min lejlighed sidst i maj, med tilslutning 1 juni. Min lejekontrakt bliver ændret til at jeg skal betale 500 kr mindre i husleje, men til gengæld skal jeg selv betale for opvarmning af lejligheden. Er min udlejer i sin fulde ret til at ændre min kontrakt på den måde? Vh Heidi

Camilla Kisling

Hej Heidi Ja – det kan din udlejer godt. Det beløb lejen nedsætte med skal svare til det, der var indeholdt i lejen. Hvis det ikke er muligt at vide hvilket beløb, der var indeholdt i lejen må det blive et skønsmæssigt beløb, der modsvarer forbruget af el til opvarmning af dit lejemål.

Carina

Hej Camilla Jeg bor til leje i et privat hus. Vi har boet her siden april 2021 og har fået afvide vi selv står for direkte afregning med el-vand og varmeforbrug til forsyningerne. I december betaler jeg girokortet til byens vandværk og tænker alt er fint mht vand - da vi ikke betaler aconto eller andet. Nu har udlejer så pludselig sendt et billed med vandafledningsafgift og renovation som han vil have vi skal betale, men kan han godt forlange det - når der i vores kontrakt står under paragraf 5: Udlejer leverer vand til lejemålet? - JA Hvis ja, udgiften til bandeordenes på grundlag af individuelle forbrugsmålere - NEJ Mvh Carina

Camilla Kisling

Hej Carina Hvis der står i din lejekontrakt, at udlejer ikke leverer vand til lejemålet og udlejer overfor forsyningsselskabet har en forpligtelse til at betale afledningsafgiften mener jeg, at udlejer kan kræve udgifterne til afledningsafgiften refunderet af dig. Derimod kan udlejer ikke kræve, at du betaler for renovation. Udgifter til renovation er indeholdt i lejen.

Yrsa

Hej Camilla... Jeg har meget svært ved at finde den korrekte definition på "... samtlige udgifter vedrørende forsyning..." i LL's § 37, stk. 5 - og helt konkret drejer det sig om den "faste afgift" til et vandværk. Den opkræves kvartalsvis foruden / sammen med vandforbrug og vandafgift (iht. aflæsning). Lejemålet er en villa (kun et enkelt lejemål), men spørgsmålet er, om den faste afgift hører til i vandregnskabet eller om den skal tages med i beregning af huslejen, som f.eks. forsikring og renovation...? På visse sider på nettet tales der om "vandforbrug, herunder vandafledningsafgift...", men en fast afgift er jo en slags abonnement og dermed ikke forbrugsrelateret. På forhånd mange tak.

anne

hej camilla. jeg bor til leje i en opgang med fire lejemål. jeg betaler varme til varmeselvskabet kvartalsvis. nu er der kommet en extraregning for en hovedmåler, skriver udlejer, som er fordelt på de fire lejemål. er det korrekt at lejerne skal betale? varmerørene er fritlagt i selve opgangen og derfor fiser meget varme jo ud dér.... vh anne

Nina

Hej. Jeg skriver da jeg skal opgøre varmeregnskabet for 2021 vedr. vores lejebolig. Vi (ejere) betaler årligt for hhv. BBR Boligareal samt målerleje. Må man opkræve disse udgifter af lejer eller hvordan forholder det sig? Tak.

Charlotte

Hej. Jeg har netop afsluttet trappeleje (§5.2), betyder dette kapitel at udlejer kan lave nye stigninger: Såfremt den aftalte leje og de efterfølgende reguleringer heraf måtte blive anfægtet af lejeren med nedsættelse heraf til følge, er udlejeren berettiget til – med virkning fra nedsættelsestidspunktet – at gennemføre de ovenfor anførte reguleringer af lejen med de aftalte nominelle stigninger, tillagt den nedsatte leje eller vælge en anden fremtidig beregning. Hvis der intet står i min kontrakt om skatter og afgifter og denne sætning ikke betyder han kan, har han så nogen mulighed for at regulerer ud over ved forbedring?

Helle

Hej. Jeg har siden april 2020 boet til leje i en lejlighed på 98 m2, sammen med 2 roomies. Jeg har dd. fået en opgørelse over varme fra 1.4.20-31.3.21. Her er det samlede varmeforbrug opgjort for hele ejendommens 800m2 og den samlede udgift er derefter fordelt ud over lejemålene efter antal m2. Er det lovligt? Vi har derved fået en merudgift på 3000kr, hvilken er det dobbelte af det vi betaler a conto pr.år. Dertil skal siges, at vi ved indflytningsgennemgangen fik skrevet utætte vinduer og døre på listen over udbedringer. Dette er endnu ikke sket. What to do?

Anita

Hej. Jeg bor til leje ved en privat og udlejer, dog er der et CVR nummer. Skal jeg som lejer betale for målerleje og service af oliefyr? Endvidere bliver mit koldt vandforbrug udregnet på hovedmåler, minus nr 2 lejlighed's forbrug på koldt vandsmåleren hos ham. Så jeg betaler faktisk også det vand, lejlighed nr 2 bruger til radiator og varmt vand. Hovedmåleren sidder før rørfordeling ud til fyr, radiator og koldt vand. Vh Anita

Joakim

Hej Jeg bor til leje i en gammel udlejningsejendom, hvor jeg betaler ekstra for kælderrum. Kan udlejer godt opkræve dette ved siden af huslejen, når der i bygningen er kælderrum til alle? Mvh Joakim

Camilla Kisling

Kære Joakim Det kommer an på hvad der står i din lejekontrakt. Hvis der medfølger brugsret til kælderrum i lejemålet kan udlejer ikke kræve sig betalt ud over lejen. Det samme gælder hvis du kan dokumentere, at du har brugt kælderrummet i længere tid uden at betale for det.

Tea

Hejsa. Jeg bor til leje på et nedlagt landbrug, hvor stuehuset er delt op i to lejemål. Der er et fyr, der dækker begge lejemål og jeg har nu fundet ud af, at jeg betaler for el til fyret igennem mit elselskab som jeg selv afregner direkte med. Det er en ret stor udgift på 2000 - 3000 kr. om året (jeg har snart boet her i syv år) og jeg synes ikke det er rimeligt, at jeg hverken er blevet oplyst eller kompenseret for udgiften. Jeg har sagt det til udlejer, som nu sætter bimåler på el til fyret, men kan jeg gøre noget, i forhold til de penge jeg har betalt? Udlejer vil ikke betale bagud.

Tommy

Hej Camilla jeg lejer et hus ud som jeg har købt med lejer, altså overtaget deres tidligere aftale, jeg har ikke krævet vand af dem tidligere, men kan se deres forbrug er stigende, må jeg begynde at opkræve dem for vand ? der er seperat måler på ejendommen.

Henrik

Jeg er ved at købe en erhvervsejerlejlighed med henblik på udlejning. Udover de fællesudgifter der er, så er der også to lån på kælder og tagrenovering som jeg overtager. Mit spørgsmål er om jeg må tage låneafdragene med i driftsregnskabet?

Helle

Hvis man bor til leje i et hus med to lejemål, hvor der ikke er seperat el og vand måler, må udlejer så her efter et år komme og kræve at vi skal betale for vandafledning ?

Vibeke

Hej jeg er meget i tvivl. Snakkede med en bekendt der bor til leje ved en privat udlejer. Komfuret stod af i julen, udlejer forlangte, at vedkommende selv skulle købe et nyt komfur. Dog på den betingelse, at komfuret skulle blive stående ved fraflytning. I min verden er et komfur = fast inventar, og skal betales af udlejer. Nu vil jeg mene, at lejer har ret til at tage det nye komfur med sig ved fraflytning, da det er betalt af egen lomme.

mikael

hvem skal betale for det årlige oliefyrseftersyn, når lejer skal betale alt forbrug selv. og skal det være særskilt omtalt i lejekontrakt

tom nielsen

hej jeg har et hus jeg lejer ud til lalandia.. kan jeg trække mine udgifter fra der også dem der gælder driften af huset..??? mvh Tom Nielsen

Camilla Kisling

Kære Tom Tak for din mail. Der er en nogle nuancer i de skatteretlige regler for udlejning af sommerhuse, som jeg vil forslå dig at søge bistand til en afklaring af, så du får et korrekt svar. Spørgsmålet ligger for langt væk fra det lejeretlige til at jeg kan svare dig. Med venlig hilsen Camilla Kisling

Mette Hansen

Boet til leje , lejekontrakten lød på lejebeløb, og a conto : el, vand og varme. Da jeg flyttede ind, fik nøgle af udlejer, bad jeg om fælles aflæsning .udlejer sagde der ikke kunne aflæses. Og jeg fik ikke svar på hvorfor andet end at der kun var hovedmålere. Udlejer har restaurant i den største del af huset og der var ud over mig , en lejer på 1. Sal. Nu er jeg flyttet og har bedt udlejer om slut regnskab / opgørelse på el, vand, varme, men udlejer reagerer ikke herpå. Jeg har regnet på det og kan se , efter standard normer, varmeværkets tal , talt med en energikonsulent , osv, at jeg har betalt for meget vedr forbrug - ikke mindst da der i sommermåneder var lukket for varme , og jeg har været en del væk fra lejemålet, og dermed haft et minimalt forbrug. Har jeg ikke krav på en opgørelse - der står i kontrakten , at varmeregnskabet, vandregnskabet, el - begynder pr indflytterdato, og må jo så slutte pr udflytterdato. Hvad gør jeg hvis jeg ikke får en opgørelse - får returneret beløb ? Mvh Mette Hansen

Ilse Engstrøm

jeg ejer en ejendom, som jeg selv har beboet i mange år. Efter min mands dødsfald har jeg set mig nødsaget til at udleje til 31.12.2017, idet jeg netop havde omlagt til 3-årig rentetilpasning, da min mand døde i 2015. Jeg har tænkt mig at sælge ved udløb af lånet 31.12.2017. Bliver jeg beskattet ved salg af ejendommen?

Finn Petersen

Hvis du har beboet lejligheden/huset en del af den tid du har ejet den, skal du ikke betale skat ved salg. Hvis du derimod kun har haft lejet ud, men aldrig boet der selv, så falder hammeren.

Camilla Kisling

Kære Ilse Det er min umiddelbare opfattelse, at du, som ægtegælle til ejeren og bosiddende i huset i mange år, IKKE skal betale skat af avancen ved et salg. Loven siger, at fritagelsen for skat af avance omfatter ejendomme, der har tjent som bolig for "ejeren eller dennes hustand". Til "husstand" hører bl.a. ægtefælle. Jeg forudsætter i svaret, at husets grund er under 1400 m2 eller, hvis grunden er over 1400 m2, at der ikke kan udstykkes fra grunden. Det er selvfølgelig vigtigt for dig at kende det helt rigtige svar inden du sætter huset til salg og derfor vil jeg anbefale dig at undersøge spørgsmålet om skat af avancen konkret for dit hus. Med venlig hilsen Camilla Kisling

Andrea Engel-Christensen

Jeg bor i en lejlighed på 63 m2 hvor køkkenet er fra 60-70'erne. Det stinker og både låger og skuffe sektion er ved at skille ad og falde ned. Udlejer mener, at det er mig der skal betale for at der skal sættes nyt køkken op. Så han mener at min husleje skal stige med 275 kr pr måned. Der står intet om istandsættelse i min kontrakt og han har ej heller varslet huslejestigning. Hvordan skal jeg forholde mig ? På forhånd tak

Camilla Kisling

Kære Andrea Tak for din mail. Hvis udlejer udskifter dit køkken til et nyt kan det godt være en forbedring. Foreligger der ikke en aftale mellem jer om forhøjelsen skal udlejer varsle forbedringsforhøjelsen med 3 måneder. Udlejer skal også varsle adgang til din lejlighed med mindst 6 uger. Du kan gøre indsigelse mod forhøjelsen, der så af udlejer skal indbringes for Huslejenævnet til afgørelse. Med venlig hilsen Camilla Kisling