PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skilsmissesæreje og arv

Skilsmissesæreje kan komme på tale i to situationer: Særejet kan bruges til at sikre din egen formue i en ægtepagt, hvis du bliver skilt, eller sikre arven du tildeler din arving i et testamente.

Advokat Rikke Frødstrup fra Advodan Glostrup uddyber herunder betydningen af og forskellene på skilsmissesæreje i et testamente og i en ægtepagt.

 

Du kan sikre din arving i et testamente

Mange har tit et ønske om, at arven skal forblive i familien, og derfor kan du anføre i dit testamente, at din arving skal beholde arven ved skilsmisse.

”Har du oprettet et testamente, hvor du tildeler en del af din arv til dit barn, kan du med skilsmissesærejet sikre, at dit barn har særeje over arven, hvis vedkommende skulle blive skilt. Helt praktisk betyder det, at dit svigerbarn ikke får del i arven, medmindre det skulle ske, at dit barn går bort, inden arven bliver brugt,” siger Rikke Frødstrup.

 

Du kan sikre din formue ved skilsmisse i en ægtepagt

”Det er en anden sag, når det kommer til skilsmissesæreje i en ægtepagt. Her handler det nemlig om at sikre, at din formue forbliver din ved en eventuel skilsmisse,” forklarer advokaten og fortsætter:

”Selvom det ikke er særlig romantisk at snakke skilsmissesæreje, når I skal giftes, kan det alligevel give mening, hvis du og din ægtefælle gerne vil sikre hver jeres formue. Det er særlig aktuelt i situationer, hvor den ene af ægtefællerne kommer med en betydelig større formue end den anden, eller har udsigt til at modtage fx en stor arv. I kan desuden vælge, at særejet kun skal omfatte dele af jeres formue, som fx en arv.”

Skal I have lavet en ægtepagt med skilsmissesæreje, bør det gøres, inden I bliver gift. Du eller din ægtefælle kan godt have et ønske om skilsmissesæreje, efter I er blevet gift, men det kan blive en udfordring at få indført og kan skabe unødvendige konflikter, hvis I ikke er enige.

Rikke Frødstrup opsummerer her, hvad du skal du være opmærksom på ved skilsmissesæreje i ægtepagten:

  • I kan vælge, at det kun skal være dele af formuen fx en arv, som omfattes af særejet.
  • Der skal være gensidig lyst til at lave ægtepagten, og den bør laves inden I bliver gift.
  • Skilsmissesæreje giver mest mening i ægteskaber, hvor I ikke er på niveau med hinanden økonomisk – altså, hvor den ene ægtefælle har en betydelig større formue end den anden.

Du kan læse mere om de forskellige former for særeje her

Indsender formularen...

Skal vi hjælpe med skilsmissesæreje?

Vil du vide mere?

10 kommentar

0 / 700 tegn

Simone

Hej. min veninde har boet med sin mand i et hus i 17 år, været med til at afdrage på lån og betalt til forbedringer. Nu er de skilt og han vil ikke give hende mere end 300.000, selvom huset er 5,7 mio kr værd. Huset har han arvet fra sin pap-far, som har gjort det til særeje. men det har min veninde aldrig vidst. de har ingen ægtepagt. kan det virkelig være juridisk korrekt?

Rikke Frødstrup

Kære Simone Tak for dit spørgsmål. Hvis huset er gjort til særeje via et testamente vil din venindes mand kunne gøre gældende, at værdien af huset ikke skal deles i forbindelse med skilsmissen. Jeg forstår dog at din veninde ved afdrag på gæld har været med til at forbedre værdien af særejet og dermed kan der være et krav hos manden. Om det er kr. 300.000 eller mere kan jeg ikke sige. Det kommer an på hvor meget der er betalt mv. Jeg vil anbefale, at din veninde tager kontakt til en advokat og får undersøgt dette nærmere. Venlig hilsen

Zacharias

Hej Står midt i en skilsmisse, hvor men Eks. Mand og jeg ikke kan finde ud af st dele boet op. Han har for tid tilbage fået udbetalt en erstatning som er/var kreditorbeskyttet (KB). Ved godt jeg de penge er hans, så længe de står i banken, men hvad med de ting, som evt. Bil, er købt for penge som kommer fra KB konto. Når der hvilken er lavet særeje eller det er tinglyst, at det er betalt med KB penge. Vil Vil bilen indgå som aktiv i bodelingen, eller hvad? Hvis ikke, hvorfor. Vh. Zach

Carsten Lyngs

Hej Zacharias Hvis købesummen for bilen udelukkende hidrører fra den nævnte erstatning, kan bilen, på samme måde som en evt. resterende erstatningssum, desværre for dig holdes ude af bodelingen.

Palle Bundgaard

Hvor lang tid tager det at blive separeret? Bliver et gensidigt testamente slettet herved?

Carsten Lyngs

Hej Palle, Hvis I er enige om skilsmissen, kan I blive skilt uden først at være separeret, medmindre I har fælles børn under 18 år, da der så stilles krav om at I gennemgår en refleksionsperiode på 3 måneder. Såfremt I ikke er enige, kan I normalt først blive skilt, når I har været separeret i 6 måneder. Det afhænger af testamentets indhold og formulering hvorvidt dette automatisk falder bort ved skilsmisse/separation. En del testamenter indeholder en sådan bestemmelse, men jeg vil anbefale dig at undersøge dette, således at du har mulighed for eventuelt at tilbagekalde testamentet, hvis dette ikke automatisk bortfalder.

Grethe

Jeg har hørt, at et testamente skrevet før 2008 ikke er gyldig mere, Testamente angående. Mit barn. 2 fældes børn. Det er skrevet sådan at længstlevende kan blive boende i huset og alle 3 børn arver på lige fod. Er det rigtig. Mvh.

Carsten Lyngs

Hej Grethe, Et testamente, som er oprettet før 2008, hvor den nye arvelov trådte i kraft, er fortsat gyldigt. Det kan dog være en rigtig god ide at få tjekket testamentet igennem, så du er sikker på, at det stemmer med dine ønsker hertil. Hvor stor betydning det har, at dit testamente er skrevet før lovændringen, afhænger af dine personlige forhold og testamentets formulering. Du beskriver, at I har 2 fællesbørn og 1 særbarn. Den længstlevende af du og din ægtefælle har ikke krav på at kunne sidde i uskiftet bo med et særbarn, som ønsker sin del af arven udbetalt, og testamentets formulering har da betydning i relation til, hvorvidt den længstlevende har ret til 1/2 af den afdødes formue (ny arvelov) eller 1/3 (gammel arvelov).

Anita

I har tidligere her på siden hjulpet, og nu står jeg med et spørgsmål igen. Jeg ligger i strid med mine søskende ifm. en arvesag, der omfatter salget af et hus. Huset blev vurderet af to ejendomsmæglere og prissætningen var meget forskellig. Vi fik også et hurtigt tilbud på huset til en mio. under den udbudte pris, før huset kom til salg. Vi valgte at gå videre med den højeste vurdering, og ejendomsmægleren lovede at justere prisen, når husets tilstandsrapport forelå. Det skete bare aldrig, og nu står huset til salg til en alt for høj pris. Vi har indtil nu fået to ret enslydende tilbud, langt under prisen - begge med henvisning til en meget dårlig tilstandsrapport. Jeg har til begge tilbud sagt ja, da jeg mener, at det er den pris, huset kan bære, og også fordi jeg ikke har lyst til at være medejer af et stort, gammelt hus, når jeg ikke mere ses med de andre arvinger. Vi bor alle langt væk fra huset, og jeg frygter vedligeholdelsesomkostninger, hvis det står for længe. Jeg har selv fået huset vurderet af min bank samt en håndværker, der bakker mig op i, at prisen er for høj og nærmere ligger i det leje, som de to tilbud har ligget på. Mine søskende bliver ved med at afslå tilbud, de vil kun sælge til den høje pris. Jeg har forelagt min mening for bobestyrer, der blot har svaret, at det er ejendomsmægleren, der kender ejendomsmarkedet og ikke mig, og at mine søskende er i flertal og derfor bestemmer. Min spørgsmål er nu, hvad kan jeg gøre for at påvirke salget? Jeg tænker her på, om jeg kan skaffe en ny ejendomsmæglervurdering eller hyre min egen advokat? Jeg har hørt lidt om, at jeg kan trække min arv ud af boet, men hvad betyder det? Er det i øvrigt korrekt, at jeg ikke har krav på at vide, hvad mine søskende har svaret på advokatens brev om en mindstepris på huset? Advokaten sender mine svar videre til mine søskende, men jeg får ikke noget den anden vej. På forhånd tak fra en meget træt arving

Carsten Lyngs

Hej Anita Det var en forholdsvis lang mail fra dig. Du oplyser, at bobestyreren videresender dine indlæg til dine søskende, medens du ikke får oplysning om, hvad dine søskende svarer, og dette er klart ikke tilfredsstillende eller rimeligt. Jeg foreslår, at du snarest skriftligt påtaler dette overfor bobestyreren, og hvis du ikke får noget acceptabelt svar herpå, bør du overveje at kontakte skifteretten herom. Samtidig bør du bede bobestyreren om at indhente en redegørelse fra ejendomsmægleren om, hvad status er vedr. ejendommen, herunder om der efter mæglerens opfattelse på nuværende tidspunkt evt. bør ske en prisnedsættelse. Hvis du ikke får noget acceptabelt svar herpå, bør du overveje også herom at kontakte skifteretten.

Carsten Lyngs

Hej Ole Ud fra dine supplerende oplysninger er det min vurdering, at du ikke hæfter for nogen del af det beløb, som din kommende eks kone har betalt forlods ved jeres køb af ejendommen, når det ikke kan dækkes i forbindelse med jeres salg af ejendommen. Derfor kan det naturligvis godt være, at din kommende ekskone vil anlægge en retssag om spørgsmålet, men her vil du efter min vurdering have en god mulighed for at blive frifundet.

Ole

Hej Carsten og tak for hurtig respons. Ordlyden er præcis sådan her og er kopieret direkte fra "skødet; xxx har forlods ved køb af ejendommen indbetalt xxxx 000 mere end xxxx(Mig) og skal således ved salg af ejendommen have udlagt tilsvarende beløb uden rente og skal tillige betragtes som skilsmissesæreje. Så hæfter jeg forhåbenlig ikke for de penge personlig da jeg formoder de følger hushandlen. Og tak for tidligere svar

Ole

Vi står som så mange i den situation at vi skal skilles. Min kommende eks kone og jeg står begge på skødet som ejer 50/50 .Vi hæfter begge 50/50 på kreditlån og boliglån. Min kone har skilsmissesæreje i huset med teksten" xxx har forlods ved køb af ejendommen indbetalt xxxx 000 mere end xxxx(Mig) og skal således ved salg af ejendommen have udlagt tilsvarende beløb uden rente og skal betragtes som skilsmissesæreje. Spørgsmål: Ejendommens sælges til det beløb vi skylder inkl. boliglån.Skal kreidtor så have pengene inden hun skal have sit skilsmissesæreje?.Hæfter jeg for de xxx000 kr. hvis huset bliver solgt med underskud , eller er det kun ved evt. overskud hun kan få pengene? Mvh.

Carsten Lyngs

Hej Ole Inden din kommende eks kone skal have udbetalt noget som helst beløb i forbindelse med jeres salg af ejendommen, skal den pantsikrede gæld i ejendommen betales, Hvis ejendommen ender med at blive solgt med underskud, får din kommende eks kone dermed ikke noget beløb forlods i forbindelse med selve handlen, og om du så efterfølgende kan afkræves noget beløb af din ekskone afhænger helt af, hvordan jeres aftale præcist er formuleret.

Mette Hansen

Hej. Jeg er ugift uden børn, der bor alene. Jeg sidder i en ejerlejlighed, der er gældfri om 3 år, der kan sælges netto på 1.300.000,00 efter ejendomsalæret. Jeg har også en opsparing på 450.000,00 kr. Jeg vil gerne notartestamentere 80% af min samlede arv som særeje til min lille bror, der bor i udlandet, og 20% til en velgørende organisations rent arbejde. Er der en bestem procentdel, hvor jeg skal donere til en velgørende organisation? Mvh. Mette hansen

Carsten Lyngs

Hej Mette Når man som du ikke har livsarvinger er det meget benyttet, at man som arving til typisk 30 % af formuen indsætter en velgørende organisation, og således at de resterende 70 % tilfalder en anden, som her din lillebroder. Den velgørende organisation betaler ikke boafgift, hvorimod din lillebroder skal betale både alm. boafgift på 15 % samt tillægsboafgift på 25 %, og i den forbindelse bestemmes det normalt i testamentet, at den velgørende organisation skal betale den boafgift, som din lillebroder ellers selv skulle have betalt. Herved opnås, at din lillebroder arver netto 70 % af formuen, hvilket er bedre for din lillebroder, end hvis han havde arvet hele din formue. Hvis du i stedet ønsker, at din lillebroder skal arve 80 % og den velgørende organisation kun 20 %, er jeg bange for, at regnestykket ikke kan hænge sammen for den velgørende organisation, hvorfor jeg vil foreslå, at du max. lader din lillebroder arve f.eks. 73 %, og den velgørende organisation de resterende 27 %. Jeg vil naturligvis foreslå, at du lader en advokat om at udarbejde dit kommende testamente.

Jens Rasmussen

Hej Kan samboende a) og b) oprette en kreditorbeskyttet konto hvor man f.eks. kan indsætte det maksimale skattefrie gavebeløb (ca.65ts x år) . Hvis a) er giver, og beløbet indsættes på b's) kto. og i øvrigt holdes separeret fra den daglige økonomi. Vil beløbet da være kreditorbeskyttet Takker for svar

Carsten Lyngs

Hej Jens Samboende er ikke omfattet af den kreds af personer, der kan give hinanden større afgiftsfri gaver. I 2019 må beløbet som maksimum være kr. 65.700. Samboende, der modtager sådanne gaver af hinanden, vil skulle betale alm. indkomstskat af en sådan gave. Den foreslåede konstruktion kan derfor ikke anbefales.

Jens Rasmussen

Hej og takker for svar. Er der ikke en regel om at man skal være samlevende i mindst to år, hvorefter man kan give gavebløb uden at det udløser indkomstskat? Takker for svar mvh/Jens

Carsten Lyngs

Hej igen Jens Jeg har nok lidt for kategorisk i mit første svar, idet personer, der har boet sammen i mindst de sidste 2 år (samlevere, søskende) har mulighed for at give afgiftsfri gaver. Vedr. evt. kreditorbeskyttelse fremgår det af Retsplejeloven § 514, stk. 1, at udlæg ikke kan foretages i gaver, hvis giveren, da gaven blev givet, har bestemt, at udlæg ikke kan foretages. Udlæg kan heller ikke foretages i uhævede renter eller udbytte af en sådan gave indtil 6 måneder efter forfaldsdagen. Af Retsplejeloven § 514, stk. 3 fremgår dog, at udlæg kan foretages, hvis modtageren har haft fri rådighed over gaven, eller hvis der ikke er truffet rimelige foranstaltninger til at hindre modtagerens råden herover.

Jens Rasmussen

Takker for svar. Må jeg forstå at såfremt der gives en gave på f.ex. det maximale skattefrie beløb, og at gavegiver i sit "brev" bestemmer at der ikke kan gøres udlæg i gaven, er dette endeligt. Skal der derudover være en klausul som indskrænker gavemodtagers ret til at råde over gaven?. Mao. skal jeg som gavegiver spørges hver gang der hæves på kontoen? Eller i givet fald mine arvinger?? Takker for svar mvh/JensR

Carsten Lyngs

Hej igen Jens Når gaven består i kontanter skal der efter min opfattelse ikke meget til, at der i medfør af Retsplejelovens § 514, stk. 3 alligevel kan gøres udlæg i gavebeløbet, men jeg tør på det foreliggende grundlag ikke komme med noget eksakt bud på, hvad der skal til for at være på "sikker grund".

Jens Rasmussen

Takker for svar. Men lidt trist at der er retsusikkerhed på området. Kan man sikre sig på anden vis.? Takker for svar mvh/JensR

Carsten Lyngs

Hej Jens. Jeg har desværre ikke noget bud på en sikker løsning. Det klogeste vil nok være, at der i stedet gives mindre gaver, der løbende udnyttes af modtageren.

Jens Rasmussen

Hej og takker for svar. Det lyder som en god og brugelig ide. mvh/Jens