PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Advokat eller advokatfuldmægtig med interesse for erhvervs- og selskabsret søges

Hos Advodan Lolland-Falster har vi travlt i vores erhvervsteam. Derfor søger vi en advokat eller advokatfuldmægtig med erfaring.

Har du styr på paragrafferne, og brænder du for erhvervsret? Så er du måske vores kommende kollega!

Dine kvalifikationer

Du er ambitiøs, struktureret, selvstændig og har en høj faglighed. Det er vigtigt for os, at du er service- og løsningsorienteret – og brænder for at komme i mål med dine opgaver.

Du er udadvendt, nysgerrig og positiv - og har interesse for klienternes forretningsmæssige overvejelser. Du skal være med til at skabe tillid og forstå klienternes behov.

Vi tilbyder

  • Arbejdsopgaver, der spænder over et bredt felt, dog primært inden for erhvervs- og selskabsret.
  • Mentorordning og rig mulighed for faglig sparring i en indholdsrig hverdag.
  • Samvær med dygtige kolleger, hvor vi bakker hinanden op både i hverdagen og til vores sociale arrangementer - og via Advodan-netværket, hvor du får mulighed for at deltage i fagudvalg, future-netværk med andre Advodan'ere og årsmøder.                                                                                       
  • En spændende og udfordrende stilling, hvor videreuddannelse og udvikling er en selvfølge.
  • Fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.

Du får en arbejdsplads på Lolland-Falster – primært på vores kontor i Maribo. Det vil derfor være et krav, at du er bosat eller bosætter dig i lokalområdet.

Om os

Advodan Lolland-Falster tæller 25 medarbejdere, og vi har kontorer i Nakskov, Maribo samt Nykøbing Falster. Vi er et full-service kontor med sager for private og erhvervsklienter. Vi er en del af Advodan-netværket, der på landsplan har 20 kontorer, med ca. 250 ansatte, heraf ca. 120 jurister. Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone på kontorerne, og vi lægger vægt på, at både klienter og kollegaer mødes med respekt og i øjenhøjde.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse ønskes snarest muligt. Vi vil derfor løbende afholde samtaler.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales ud fra kvalifikationer og efter nærmere forhandling.

For nærmere oplysning kontakt advokat Lars Stuckert, lstu@advodan.dk eller tlf.: 30788744.

Ansøgningen vedlagt CV og andre relevante dokumenter sendes senest d. 3. juni 2022 til Marie-Louise Augustinus-Larsen på mara@advodan.dk.

Læs mere om os her.

Læs mere om job og karriere i Advodan her.

 

Vil du vide mere om stillingen?

Lars Stuckert

Advokat (L), partner 30 78 87 44 Advodan Lolland-Falster

0 kommentar

0 / 700 tegn