Fuld eller fælles forældremyndighed?
Når I går fra hinanden, har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed over jeres barn/børn. Det betyder, at I skal være enige om fælles beslutninger om barnets personlige forhold, og sørge for at barnets behov bliver dækket. I skal beskytte barnet og sørge for mad, tøj, bolig og lignende.
I nogle tilfælde kan en forælder dog have fuld forældremyndighed over barnet. Det kaldes også for eneforældremyndighed, og kan forekomme hvis:
- I selv har aftalt og anmeldt, at én af jer skal have eneforældremyndighed.
- I har været i Familieretshuset og lavet en aftale om, at én af jer skal have eneforældremyndighed.
- I har været i retten, hvor det er blevet besluttet, at én af jer skal have eneforældremyndighed
- Faren (eller med-moren) ikke har registeret sig som forældremyndig ved barnets fødsel. I følge lovgivningen har moren forældremyndigheden alene, hvis ikke andet bliver registeret.
Det kan være nødvendigt at søge om fuld forældremyndighed, hvis du står I en situation, hvor samarbejdet med den anden forælder er så vanskeligt, at det går ud over jeres fælles børn. Hvis du står i denne situation, kan vores familieretsadvokat Malene Waming Nissen hjælpe dig med ansøgningen. Du kan læse mere om forældremyndighed i vores tema om skilsmisse og separation.
Hvem skal barnet bo hos?
Hvis I har fælles forældremyndighed og kan blive enige om, hvem barnet skal bo hos, kan I dermed selv bestemme hvem der skal være bopælsforælder og hvem der skal være samværsforældre. Bopælsforælderen er den forælder, som barnet bor hos, mens samværsforælderen er den anden forælder, som har ret til samvær med barnet.
Med fælles forældremyndighed har I også mulighed for at aftale, at I skal have delt bopæl. Med delt bopæl er i begge bopælsforældre, og I skal derfor være enige om både væsentlige forhold i barnets liv.
Er I uenige om barnets bopæl?
Selvom I har fælles forældremyndighed, er det ikke sikkert, at I kan blive enige om, hvem der skal have bopælsretten. I den situation kan I starte en sag om bopæl i Familieretshuset. Til den proces kan det være en god hjælp at have en advokat til at støtte jer gennem hele forløbet. Hos Advodan Sønderjylland kan vi hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn.
Personlig rådgivning af specialiseret familieretsadvokat
Vores familieretsadvokat Malene Warming Nissen kan hjælpe dig, hvis I ikke kan blive enige om forældremyndigheden over jeres børn, eller hvis du og din tidligere partner ikke kan nå til enighed om, hvor jeres børn skal bo.
Du får blandt andet rådgivning om:
- dine rettigheder og muligheder i forhold til forældremyndighed og børnenes bopæl
- relaterede spørgsmål vedrørende bl.a. forældremyndighed og samvær
- uenighed om forældremyndigheden
- overførsel af forældremyndigheden fra den ene forældre til den anden
- overgå fra eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed
- møder i Familieretshuset
- retssagen (hvis der ikke opnås en løsning i Familieretshuset)
Der er ofte mange følelser involveret i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Malene sørger altid for at lytte godt til dig, og med afsæt i juraen sikrer hun, at forløbet bliver så løsningsorienteret og konstruktivt som muligt.
Lokalt advokatkontor
Advodan Sønderjylland er et lokalt forankret advokatkontor. For os er det vigtigt at være en integreret del af vores lokalområde. Når du bliver budt indenfor i et af vores kontorer, vil du opleve, at vi sætter dig og din situation i fokus. Vi ønsker at yde det højeste niveau af professionel service gennem nærværende rådgivning, der gør dig klogere på din juridiske situation.
Læs mere om Malene Warming Nissen


Malene Warming Nissen
Advokat - Partner 73 92 17 29 29 72 32 53 wama@advodan.dk Advodan SønderjyllandBook et gratis møde med Malene Warming Nissen