PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvad er brugsmodel?

Brugsmodel kaldes også ”det lille patent” og er en beskyttelse, der minder om patent. Det er lettere at opnå brugsmodel end patent, men der er en række forskelle, som er vigtige at kende, inden du beslutter dig for brugsmodel eller patent.

Lars Stuckert
Advokat (L), partner

Brugsmodel – det lille patent eller innovationspatent 

Brugsmodel bruges typisk til at beskytte nye opfindelser og produkter. I modsætning til patent kan brugsmodel ikke bruges til at beskytte produktionsprocesser og fremstillingsmetoder.

En af de største fordele ved at søge om brugsmodel er, at der stilles langt lavere krav til opfindelseshøjden, og selv ganske simple opfindelser kan beskyttes. Det kan ofte tage flere år at opnå patentret, men en brugsmodel kan som udgangspunkt registreres indenfor et par uger.

 

Forskellen på brugsmodel og patent

Forskellen på brugsmodel og patent er grundlæggende:

  • Krav for at opnå brugsmodel er begrænsede. Det afgørende for at opnå brugsmodel er, at opfindelsen er ny, og at den adskiller sig tydeligt fra fx den kendte teknik på området.
  • Beskyttelsestiden for brugsmodel er kortere end ved patent. I Danmark gælder brugsmodel i 10 år, mens patenter gælder i 20 år.
  • Det tager længere tid at få patent end brugsmodel, og patent er dyrere end brugsmodel.
  • Patent giver større beskyttelse end brugsmodel – fx giver brugsmodel ikke ret over produktionsmetoder.
  • Kravet til dokumentation og udgifter til ansøgningen er ofte begrænsede for en ansøgning om brugsmodelbeskyttelse sammenlignet med patentansøgning

Ved brugsmodel er det muligt at kombinere med patentret, hvilket kan være en stor fordel for dig som oprethaver, fordi opfindelsen så kan beskyttes i flere lande.

Få hjælp til ansøgning om brugsmodel

På trods af at brugsmodel er forholdsvis nemt at opnå, så stilles der store krav til papirarbejdet til ansøgning om brugsmodel. Advodan kan hjælpe dig med din ansøgning. Advodan har advokater, der har mange års erfaring med ansøgning af patenter, brugsmodel og varemærker og vi kan hjælpe dig med din ansøgning i en lang række lande verden over. Læs mere her

Indsender formularen...

Tag kontakt til Advodan i dag og få hjælp til ansøgning om brugsmodel, eller få rådgivning om, hvorvidt du skal ansøge om brugsmodel eller patent.