Hvad er en whistleblowerordning?
En whistleblowerordning er en ordning, hvor medarbejdere har mulighed for at indberette mistænkelige forhold helt anonymt og fortroligt. Det kunne fx være økonomisk kriminalitet, produktsikkerhed eller databrud.
Formålet med whistleblowerordningen er at beskytte de personer, der står frem med information om potentielle lovovertrædelser. Det betyder, at ordningen skal etableres og styres således, at whistleblowerens identitet sikres.
Er whistleblowerordningen et lovkrav?
I 2019 vedtog EU et direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Direktivet blev gennemført i en ny dansk whistleblowerlov, der trådte i kraft i december 2021.
Alle private virksomheder med 250 eller flere ansatte, har siden d. 17. december 2021 skulle have etableret en whistleblowerordning. Kravet om en intern whistleblowerordning gælder desuden alle offentlige myndigheder med mere end 50 ansatte.
Fra d. 17. december 2023 omfatter kravet også private virksomheder med 50 ansatte eller flere ansatte.
Som arbejdsgiver skal du med den nye lov om whistleblowerordningen leve op til en række forpligtelser. Du er bl.a. forpligtet til at udpege en eller flere upartiske personer til en whistleblowerenhed, der skal stå for at modtage og håndtere indberetninger.
I forbindelse med indberetningerne er der desuden krav til håndteringen af kommunikationen mellem whistlebloweren og modtageren af indberetningerne. Ordningen skal derfor styres på en måde, som sikrer fortrolighed om whistleblowerens identitet. Arbejdsgiveren er desuden forpligtet til at bekræfte modtagelsen af indberetningen, følge op på indberetningen samt give feedback til whistlebloweren.
Offentlige myndigheder er desuden forpligtet til én gang årligt at offentliggøre information fra deres whistleblowerordning.
Få hjælp til udarbejdelse og etablering af en whistleblowerordning
Hos Advodan kan vi hjælpe din virksomhed med at udarbejde en whistleblowerordning, der tager højde for de nyeste krav i lovgivningen. Har du allerede udarbejdet en whistleblowerordning, kan vi gennemgå den og vurdere, om den lever op til lovgivningen. Vi sikrer selvfølgelig også, at der bliver etableret en indberetningskanal, herunder at der udformes en procedure for indberetninger og at der udarbejdes en whistleblowerpolitik. Vi står ligeledes for håndteringen af indberetninger, så du kan koncentrere dig om din vigtigste opgave: at drive din virksomhed.
Vi anvender en it-løsning, som lever op til alle tekniske krav, høj it-sikkerhed og compliance i forhold til persondatareglerne.
Omkostninger forbundet med en whistleblowerordning
Kontakt dit lokale Advodan-kontor og hør nærmere om vores produkt og priser.
Allierer du dig med en Advodan-advokat, får du en whistleblowerordning, der overholder lovgivningen og sikrer din virksomhed og dine ansatte de bedst mulige vilkår.
Advodan – personlig rådgivning, lokal indsigt og jura i øjenhøjde
Hos Advodan tilbyder vi personlig, juridisk rådgivning inden for alle dele af erhvervsretten. På vores over 20 kontorer fordelt rundt i landet, arbejder mere end 100 jurister. Det betyder, at din Advodan-erhvervsadvokat både er ekspert i etablering af whistleblowerordninger, har kendskab til dine lokale udfordringer og kan trække på viden og erfaring fra sparringspartnere landet over.
Vi kan hjælpe med at oprette en whistleblowerordning, etablere en indberetningskanal og håndtere indberetninger, hvad end du arbejder i en lille eller mellemstor virksomhed, fond eller forening. Vi ved, at juridiske spørgsmål kan være komplekse i både form og indhold. Derfor er det centralt for os at møde vores kunder i øjenhøjde – både i vores rådgivning og dokumenter.
Når du kontakter en af vores advokater, starter vi i fællesskab med at afdække dit behov og det ønskede resultat for den juridiske bistand. Vi rådgiver dig om potentielle faldgruber og muligheder, du bør være opmærksom på, så du sikrer de bedst mulige vilkår for din virksomhed – og ikke mindst, så du overholder lovgivningen. På den måde kan du koncentrere dig om din vigtigste opgave: at drive din virksomhed.
Få hjælp til etablering af en whistleblowerordning