PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

8 situationer hvor du bør opdatere dit testamente

Skilsmisse, gæld eller nye børnebørn. Der findes mange begivenheder i livet, som har betydning for, om et eksisterende testamente fordeler arven på den måde, som det var tiltænkt fra starten. Derfor er det en rigtig god idé at opdatere sit testamente med jævne mellemrum.

Når du opretter et testamente, vil det altid tage udgangspunkt i de forhold, som er gældende for dig og din familie på det givne tidspunkt. Men de forhold kan sagtens ændre sig, som årene går – og i værste tilfælde kan testamentet ende med at virke modsat af de intentioner og ønsker, man havde ved oprettelsen.

Det fortæller advokat og specialist i arveret Lissen Bengtsen fra Advodan i Helsingør. Hun giver her sit bud på otte situationer, hvor man bør opdatere et eksisterende testamente.

 

1. Hvis du skal giftes:

Når du bliver gift, bliver din ægtefælle automatisk tvangsarving, og det er derfor vigtigt at tage stilling til, hvordan I skal arve hinanden. Hvis du eller din ægtefælle har børn fra tidligere forhold, skal I beslutte, hvordan arven skal fordeles mellem børnene og den ægtefælle, der lever længst.

 

2. Hvis du er i et samlivsforhold:

Du og din samlever arver ikke automatisk hinanden, uanset hvor mange år I bor sammen. Hvis I ønsker at sikre hinanden, er det nødvendigt at ændre testamentet. I kan også overveje at blive gift, så I undgår at betale boafgifter (også kaldet arveafgifter). Samlevende med et testamente betaler 15 procent i boafgift til staten, hvis de har boet sammen i mere end to år eller har et fælles barn – ellers er boafgiften 36,25 procent. Ægtefæller betaler 0 procent i boafgift.

 

3. Hvis du skal skilles:

Arveretten mellem ægtefæller falder bort ved skilsmisse og separation. Der kan dog godt opstå tvivl om, hvorvidt testamentet også er helt eller delvis bortfaldet. Derfor bør du altid tilbagekalde et gammelt testamente, medmindre det direkte er anført, at det bortfalder ved skilsmisse. I øvrigt kan der være et behov for at træffe beslutning om den fremtidige arvefordeling efter skilsmissen – fx til tidligere stedbørn eller lign.


4. Hvis dine formueforhold ændrer sig væsentligt:

Hvis du har arvet eller på anden måde forøget din formue, bør du overveje, om det giver anledning til en ændret arvefordeling. Måske er der nogle børnebørn eller andre, som der nu er plads til at betænke med et beløb. Er formuen derimod blevet væsentlig mindre, bør arvefordeling også gennemtænkes, så antallet af arvinger måske skal begrænses.

 

5. Hvis dine arvinger får gæld og bliver insolvente:

Hvis du ikke ændrer dit testamente i denne situation, er der en stor risiko for, at arven havner i kreditorenes lommer. Derfor bør du overveje at begrænse arven og måske i stedet tildele arvingerne en bolig- eller rentenydelsesret. Hvis det er dine tvangsarvinger – børn eller ægtefælle – som har økonomiske problemer, kan det også være en fordel at kombinere en testamenteændring med et arveafkald, hvor de gældsplagede arvinger frasiger sig arven.

 

6. Hvis der sker forandringer i kredsen af arvinger:

Der er måske kommet nye børnebørn, som der ikke er taget højde for i testamentet, eller der er arvinger, som ikke opfører sig på en sådan måde, at de fortjener en arv. En forestående skilsmisse hos en arving kan også være en rigtig god grund til at ændre testamentet. Hvis der ikke i forvejen er truffet beslutning om særeje for arvingerne i testamentet, bør der foretages en ændring, så det sikres, at arvingen ikke skal dele arven med sin ægtefælle.


7. Hvis du har et gammelt testamente:

Bestemmelser om særeje, som indgår i testamenter, der er oprettet før den 1. oktober 1990, bør formentlig opdateres. Sådanne bestemmelser vil nemlig som udgangspunkt blive fortolket som rent skilsmissesæreje, hvilket ikke er den optimale særejeform ud fra gældende lovgivning. Derudover er det en god idé at få tjekket dit testamente, hvis det er oprettet før den 1. januar 2008, hvor den seneste arvelov trådte i kraft.

 

8. Hvis du planlægger et generationsskifte i din virksomhed:

Hvis du ejer en virksomhed, som skal overdrages til en eller flere arvinger, er det ofte påkrævet, at der er taget højde for dette i dit testamente. Uanset virksomhedsformen er det nødvendigt, at du i god tid taler med din revisor og advokat for at få planlagt et fornuftigt generationsskifte.

Du kan her læse mere om testamente

Vil du vide mere?

22 kommentarer

Gitte

Hej Min mand og jeg oprettede testamente, da vi i sin tid flyttede sammen uden at være gift, men til sammen havde 6 børn. Så blev vi gift nogle år senere. Har vi brug for at få vores testamente ændret?

Bent

Hej Mine søskende har uden mit vidne fået lavet testeme for vores mor, dog siger den ene af mine brødre, at det er efter vores mors eget ønske, at han skal stå for det, jeg er først informeret efter testamente er lavet, men hvorfor ønsker min bror pludselig at få mit fulde person nummer? Hvad skal det bruges til i et testamentet? Jeg er meget overrasket, jeg taler tit med vores mor, hun har aldrig givet udtryk for, at hun vil lave et testamente. Med venlig hilsen. Bent

Lissen Bengtsen

Kære Bent Det er ikke nødvendigt at oplyse en arvings personnummer i et testamente. Det er praktisk at have oplysningen, når man skal finde arvingen, men det er bestemt ikke nødvendigt. I øvrigt er oprettelse at et testamente et helt personligt gøremål, som andre ikke bør blande sig i. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen

Bjørn Pedersen

hej jeg har sidste efterår haft kontakt og besøg af min halvbror fra sverige . Jeg er gift og har 3 børn,hvordan er arvereglerne når vi ikke er her mere. jeg ønsker ikke at min halvbror aver noget. hilsen B. Pedersen

Lissen Bengtsen

Kære Bjørn Den arvebeholdning som du efterlader dig, vil tilfalde din ægtefælle med halvdelen, og den anden halvdel vil blive delt mellem dine børn. Hvis der i ægteskabet er fælleseje, skal din ægtefælle, foruden arven, modtage halvdelen af fællejet (boslod). Hele fællejet vil derfor blive delt således: Ægtefællen modtager: 1/2(boslod) + 1/2 (arvebeholdning) x 1/2(arvelod) = 3/4 Hvert barn modtager: 1/2(arvebeholdning)x 1/2(arvelod) x 1/3 (antal børn) = 1/12 Hvis du overlever din ægtefælle vil arvebeholdning blive delt mellem dine børn med 1/3 til hver. Kun i den situation, hvor du dør uden at efterlade dig ægtefælle, børn/deres afkom eller forældre, vil din svenske halvbror blive arving. Du kan ved oprettelse af et testamente ændre arvefordelingen. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen

Anne Hansen

Hej. Min samlever og jeg er ikke gift. Vi ejer et hus sammen og har to børn. Da barn nummer et var to år (og vi købte hus) fik vi oprettet et 'almindeligt' testamente i stedet for at blive gift. Sidenhen er barn nummer to kommet til - skal dette barn så skrives ind i testamentet eller sker det automatisk?

Lissen Bengtsen

Kære Anne Svaret afhænger af testamentes ordlyd. Hvis det fremgår, at livsarvingernes arv er begrænset, vil jeres andet barn automatisk være omfattet af testamentet. Det er imidlertid nødvendigt, at jeg ser testamentet, før jeg kan give dig et korrekt svar. Dersom du fremsender testamentet, vil jeg kontakte dig med et svar. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen Lissen A. Bengtsen

Elsebeth

Min samlever og jeg, har boet sammen i mange år. I 1990 købte vi hus sammen, 1992 fik vi et barn sammen, vi lavede i 2008 et udvidet samlever testamente, for at sikre hinanden. I Maj 2015, lavede vi et forældre køb til vores datter, jeg står som ejer for 40 o/o af begge dele. Nu er min samlever Mor død og har efter ladt et testamente, der siger, al arv efter mig skal være mine arvingers fuldstændige særeje. Kan det have indflydelse på min økonomi, så jeg mister min del af vores eje. M. V. H. Elsebeth

Lissen Bengtsen

Kære Elsebeth Den omstændighed at din samlevers Mor har valgt, at arven efter hende skal være særeje, har ingen betydning for dig på nuværende tidspunkt. Særejet får først betydning, hvis I bliver gift og der efterfølgende skal skiftets ved død eller skilsmisse. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen

Elsebeth

Tak for svar. Men jeg tænker også fremover, ved død eller “skilsmisse”. Da vil vores datter være arving? Hvis nu noget af arven bliver brugt til udbetaling af huslån, vil det ændre noget i vores fordeling af fælleseje? M. V. H

Lissen Bengtsen

Kære Elsebeth Hvis I bliver gift, skal arven ikke deles ved en skilsmisse. Dersom arven har været anvendt til indfrielse af lån i ejendommen vil din mand muligvis kunne kræve, at der fra delingsformuen overføret et beløb til særejet. Ved dødsfald arver du også af særejet. Arvefordelingen fremgår af jeres testamente, som jeg ikke kender. Uden testamente vil du være berettiget til en arv på halvdelen særejet. Jeg skal tilråde, at I grundigt drøfter sagen med en advokat inden I gifter jer. Det er nemlig også vigtigt, at I gifter jer med den formueordning, som er gunstigst for jer. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen

Helle

Hvor kan man finde ud af, om der er lavet testamente på en person, hvis personen ikke selv kan svare på det??

Ann-Louise Fjeldborg

Kære Helle, Det helt korte svar er, at det kan du ikke. Hvis et testamente er oprettet for en notar (notartestamente) er det registreret i Det Centrale Testamentsregister (CTR). Det er dog alene skifteretterne og notarerne der har adgang til dette register, og de må kun udlevere oplysninger til den person som har oprettet testamentet. Det skyldes, at et testamente bliver betragtet som nok det mest personlige dokument du kan oprette. Derfor er det kun opretteren der har ret til at blive bekendt med indholdet - i hvert fald indtil testamentet træder i kraft ved opretterens død. Men hvis testamentet er oprettet sammen med en anden, f.eks. en ægtefælle eller samlever, har man som f.eks. barn ikke krav på at blive bekendt med hele indholdet i testamentet, men kun den del der vedrører den person der er død. Hvis testamentet er oprettet som et vidnetestamente, er det ikke registreret nogen steder, og det vil således kun være opretteren og evt. den/de person(er) som opretteren har fortalt om testamentet, der ved at det er oprettet, og hvor det er. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg

Kurt Nielsen

Jeg har 3 børn, hvor den ældste er død. Han har 2 børn (børnebørnene). Dem ser jeg aldrig, så jeg ønsker de kun skal have tvangsarv. Men jeg ved ikke hvornår de er født og hvornår de har fødselsdag. Kan jeg bare skrive deres navne i testamentet. Mvh. Kurt

Lissen Bengtsen

Kære Kurt Det er ikke nødvendigt at oplyse børnebørnenes navne. Det er tilstrækkeligt hvis det fremgår, at sønnens livsarvinger alene skal arve deres tvangsarv. Denne betegnelse omfatter nemlig alle sønnens børn og deres afkom. Derudover bør du overveje om dine børn skal arve med særeje, således at de ikke skal dele arven med deres respektive ægtefæller i tilfælde af skilsmisse. Du bør vælge den særejetype, som passer bedst til familien, og valget tilrådet jeg, at du drøfter med en advokat. Med venlig hilsen Lissen A. Bengtsen

Anette Christensen

Kære Birthe, Kan man indskrive et barn i sit testamente før fødslen? Dvs. før man har et CPR.NR. Jeg er gravid og skal snart føde barn nr. 2. Barn nr. 1vil arve alt i tilfælde, at jeg dør under fødslen, da han i mit nuværende testamente står som enearving. Jeg ønsker, at børnene arver ligeligt, og jeg er i tvivl om man kan skrive det ufødte barn ind i testamentet uden CPR.NR. Mvh Anette

Birthe Brinch Helgertz

Jeg er dansk statsborger, enke uden børn og har boet i Sverige siden 1971. Jeg havde to brødre som begge er døde. De har i alt tre børn og diverse børnebørn som jeg ikke har kontakt med. Derfor ønsker jeg ikke at de skal arve mig. Har skrevet testamente til fordel for venner samt et legat til min gamle skole. Det er skrevet på svensk og bevidnet af to svenske venner som ikke skal arve mig. Mit spørgsmål er nu om ovenstående slægtninge kan gøre indsigelse mod et sådant testamente? Desuden vil jeg gerne have oplyst om det burde forfattes på dansk og noteres hos Notarius Publicus eller om det duer som beskrevet ovenfor. Med venlig hilsen Birthe

Ann-Louise Fjeldborg

Kære Birthe, Da du er bosiddende i Sverige, og har såkaldt "domicil" i Sverige, er det de svenske arveregler der gælder, herunder også reglerne for oprettelse af testamente. Du behøver således ikke få det oversat til dansk. Jeg ved, at det er muligt at oprette et vidnetestamente i Sverige, ligesom man kan i Danmark. Jeg er dog ikke klar over, om betingelserne for at testamentet er gyldigt svarer til de regler der gælder i Danmark. Man kan ikke få registreret et testamente i Sverige som herhjemme (det centrale testamentsregister, forkortet CTR), men der er flere firmaer der tilbyder at opbevare testamentet for dig, og sikrer at det kommer frem når du er gået bort. I Danmark skal vidnerne nemlig være til stede når testamentet bliver underskrevet, de skal straks efter testators underskrift skrive deres navne på testamentet, ligesom vidnerne skal være til stede efter testators ønske og have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente de bevidner. Herudover skal vidnerne være fyldt 18 år, være ved deres fornufts fulde fem, og endelig bør de afgive erklæring om en række andre forhold. I Danmark er det endvidere således, at det er arvingerne i henhold til vidnetestamentet der skal godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet og i overensstemmelse med testators ønsker. Det kan således være relativt nemt at anfægte et vidnetestamente i modsætning til et notartestamente. Du bliver således nødt til at kontakte en svensk advokat for at høre, om det testamente du har oprettet er gyldigt efter de svenske regler, og om du kan gøre noget for at sikre, at det ikke kan anfægtes af dine nevøer/niecer eller deres børn. Hvis du flytter til Danmark er det de danske regler der gælder, og du bør i så tilfælde kontakte en advokat som kan rådgive dig om de nærmere konsekvenser af dit svenske testamente. Med venlig hilsen, Advokat Ann-Louise Fjeldborg

Pia Sørensen

Kære Lissen Jeg er flyttet sammen med min kæreste, men har bibeholdt min gamle adresse for at min datter fortsat kan bo der. Min kæreste har 2 umyndige børn fra tidligere forhold. Officielt er vi altså ikke flyttet sammen, men jeg har medbragt mange ting af stor affaktionsværdi for mig. Vi har pt. skrevet et dokument hvori vi attestere at effekter vist på vedhæftede billeder - der alle er underskrevet af min kæreste - tilhører mig personligt og at alle ting købt efter en bestemt dato tilhører os begge med mindre andet er angivet på kvitteringen, som er gemt i mappe X. Ting købt i fælleskab skal uden indtægt for boet overgå til den længstlevende af os. Dokumentet er underskrevet af os begge under overværelse af to vitterlighedsvidner. Har vi herved sikret os at jeg har adgang til huset umiddelbart efter hans død og kan medtage mine medbragte effekter ved fraflytning fra huset? Har vi også sikret os, at længstlevende kan beholde fælleskøbte effekter eller skal/kan der laves et testamente der sikre os - nok især mig. På forhånd mange tak for svar. Venlig hilsen Pia

Ann-Louise Fjeldborg

Kære Pia For så vidt angår de ting som du har medbragt er der ingen tvivl om, at du kan afhente de effekter i huset. For så vidt angår de fælles indkøbte effekter, afhænger det for det første dels af om disse kan betragtes som "sædvanligt, almindeligt indbo" således at jeres dokument kan anses for at være et indbotestamente. Hvis dette er tilfældet, vil du kunne beholde de fælles effekter. For det andet afhænger det dels af, om man kan anse jer for værende samlevende, således at du har en ret til at udtage tidligere fælles indbo. Normalt kræver dette at man har haft fælles folkeregisteradresse, hvilket I jo ikke har. Der er enkelte konkrete domme, som har accepteret personer som samlevende, selvom de ikke havde fælles folkeregisteradresse. Hvis I vil være helt sikre, vil jeg anbefale jer at kontakte en advokat, som også kan se det dokument I har lavet. I øvrigt er der også afgiftsmæssige forskelle på, om I bliver betragtet som samlevende eller ej.

Lise k Nielsen

Hej! Min broder døde for 6 år siden. Jeg har lige erfaret, at hans 2 børn af første ægteskab, ikke har fået at vide, at dette var sket. Børnene havde ingen kontakt til deres far grundet den nye kone og deres 2 børn. Det hele var lidt tys tys. Jeg troede, at Skifteretten orienterede alle legitime børn, uanset om der var kontakt eller ej. Muligt, at der ikke var noget at arve, men det er vel ikke årsagen. Kan hans kone have valgt, et privat skifte, og derved ikke ville orientere de 2 tidligere børn???? Kan ikke forstå, at dette er lovligt, ikke at orientere om dødsfaldet til levende børn. Min broder ville have ønsket børnene skulle vide, hvad der var sket, og at deres far var interesseret i dem og de børnebørn der var. Alle børn er voksne Hilsen Lise

Lissen Bengtsen

Kære Lise Ved dødsfald får skifteretten meddelelse via dødsanmeldelsen. I denne står anført hvem skifteretten kan kontakte vedr. oplysninger om arve- og formueforhold. Det er normalt ægtefællen eller afdødes børn. Skifteretten indkalder herefter den pågældende til et møde - evt. telefonmøde - med det formål, at få sagen oplyst. Hvis afdøde ikke havde efterladt sig aktiver over kr. 38.000,-( 2010/pristalsreguleres) efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, kan boet være udleveret til ægtefællen som boudlæg. Der er i givet fald ikke gennemført en bobehandling og ingen arvinger har modtaget arv eller orientering. Jeg vil tilråde, at du retter en forespørgsel til skifteretten, som kan oplyse, hvad der helt præcist er sket.

Anja irbo

Kære Lissen Jeg har lige skrevet til dig ovenstående men tænker at det måske vil være lettere for dig at gennemskue, hvis du så testamentet. I forbindelse med, at min mormor ville skrive testamentet havde vi et møde med en advokat på det lokale bibliotek hvor vi fik vejledning i hvordan vi skulle skrive det og derfor håber vi selvfølgelig at det er gældende. Hvis det stod til min mormor skulle der stå at de intet måtte arve men vi blev vejledt til at skrive tvangsarv og håber dermed ikke at de alle fire skal arve ligeligt. Efterfølgende var vi i retten hvor min mormor betalte og fik et stempel og underskrift på originalen. ______________ Jeg (Min mormors navn) er i en skrivende stund, rask og ved mine fulde fem. Ved min død ønsker jeg, at min søn (navn og cpr). Som bor (adresse) arver mindst muligt af mig, således kun tvangsarven. Ligeledes ønsker jeg at min afdøde søn s eneste datter (navn og cpr) arver mindst muligt, ligeledes kun tvangsarven. Ydermere havde hendes Far, (navn og cpr) en gæld til os på 30.358 kr. Se vedlagte bilag. Denne regning ønsker jeg skal trækkes fra (hendes navn) arv. Jeg ønsker at mine to døtre (min mor og min moster) deler arven ligeligt imellem sig. Inkl. Det kongelige porcelæn. Jeg erklærer herved, at dette er mine sidste ønsker. Underskrevet af min mormor.

Lissen Bengtsen

Kære Anja Tak for mailen. Den rådgivning du fik af advokaten er korrekt. Man kan ikke gøre sine børn arveløse, men kun begrænse dem til tvangsarven. Denne er 1/4 af den legale arvelod dvs. 1/16 til hver, medmindre din mormor sad i uskiftet bo. Imidlertid skal testamenter opfylde arvelovens regler for at være gyldige. Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere om din mormors testamente er gyldigt. Du er derfor velkommen til at sende en kopi af testamentet, og meget gerne også skrivelsen fra skifteretten, hvorefter du kan få et mere konkret svar.

Bodil

Hej Anja er min niece og den mormor hun nævner er min mor. Min mor har et kolonihavehus som hun intet skylder i. Da hun ikke må bo i det, havde hun adressen hos mig og har haft det siden min far døde for 6 år siden. Mit spørgsmål er så om hun sad i uskiftet bo??? Ville også spørge om min bror (som døde for 10 år siden) har en voksen datter. Skal hun arve efter min mor???? Hilsen Bodil

Lissen Bengtsen

Kære Bodil Skifteretten kan besvare dit spørgsmål om, hvorvidt din mor sad i uskiftet bo. Din niece er tvangsarving efter begge dine forældre, og hun skal derfor minimum arve 1/4 af den legale arvelod. Den samlede arvelod afhænger af hvorvidt din mor sad i uskiftet bo, og om din mors testamente er gyldigt. Der er således fire forskellige resultater afhængig af den konkrete situation. Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat, som kan undersøge sagen nærmere.

ole nielsen

Hej. Jeg skal i forbindelse med min mors død arve hende, men da jeg har gæld ønsker jeg ikke at arve, men istedet lade arven gå videre til den ene af mine børn. Sagen er, at der er to børn, men den anden ønsker heller ikke at arve. Kan jeg lade den ene arve, ved at jeg og det andet barn begge giver arveafkald? Min mor er lige afgået ved døden, så sagen er aktuel - boet er udlagt som privat skifte (forenklet)

Ann-Louise Fjeldborg

Tak for dit spørgsmål, Ole. Det er rigtigt, at man kan give afkald på såkaldt "falden arv". Man kan give et såkaldt "blankt" arveafkald, hvorved man giver afkald på arven både på sine egne vegne, men også på vegne af sine efterkommere, dvs. børn, børnebørn m.v. Giver man i stedet personligt arveafkald, giver man kun afkaldet på egne vegne. Når man har børn, som i dit tilfælde, går arven ved et personligt afkald på arv til børnene i stedet. I dit tilfælde, hvor det ene barn ikke ønsker at arve, er det fuldstændig rigtigt, som du skriver, at det barn som ikke ønsker at arve, også skal give arveafkald. Dette afkald kan også være både "blankt" og personligt. Din oplysning om, at årsagen til, at du ønsker at give arveafkald er på grund af gæld, giver mig anledning til at gøre opmærksom på, at når man giver arveafkald begrundet i insolvens, så kan arveafkaldet omstødes, hvis dine kreditorer inden to år efter afkaldet erklærer dig konkurs. Af den årsag anbefaler jeg altid, at arveafkald begrundet i insolvens gives på ventende arv, dvs. når personen man skal arve, stadig er i live. Husk, at arveafkaldet også bør omfatte summer der kommer til udbetaling uden om dødsboet, f.eks. livsforsikringssummer. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat for bistand, således at arveafkaldet bliver formuleret rigtigt.

Dorthe Jakobsen

Jeg blev bortadopteret ved fødslen i '62, har derefter fundet min biologiske mor. Hun og hendes mand har ingen børn sammen, min mor har en søn. De lavede et testamente, hvor længstlevende sidder i uskiftet bo. Nu dør min mor. Hendes mand og min halvbror, taler ikke sammen mere. Nu vil hendes mand gerne lave testamente om selvom det er "uigenkaldeligt". Kan han det? Han vil gerne have mig som sin arving? Hvad gør vi? Vi ved godt der skal skiftes min min halvbror(som er yngre end jeg). Mvh Dorthe

Lene Dahl

Tak for mailen. Da du er bortadopteret, er arven fra din biologiske mor bortfaldet. Det oprettede fællestestamente kan som udgangspunkt ændres, således at din halvbror alene får sin tvangsarv samt halvdelen af den friarv, som han var blevet tiltænkt i testamentet. Såfremt det af testamentet fremgår, at din halvbror skal arve hele formuen, vil arvefordelingen kunne ændres således, at han alene modtager 5/8, og du modtager 3/8. Dette er dog ikke tilfældet, dersom testamentet indeholder en bestemmelse om, at det ikke kan ændres. For at opnå det korrekte svar, er det derfor nødvendigt at søge advokatbistand, således at testamentet kan blive fortolket korrekt.

Vita kragh Nielsen

Hvis du er alene og din arving er din søster som har to børn, hvoraf du ikke ønsker at det ene barn nogensinde skal have del i arven efter dig - hvordan skal man da lave sit testamente.