PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Nye regler om ægtefællers økonomiske forhold

Den 1. januar 2018 træder den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Det betyder nye regler om blandt andet særeje, gaveægtepagt og deling af formue eller gæld.

Med den nye lov får gifte danskere mere frihed til selv at aftale, hvordan formuen skal deles i tilfælde af skilsmisse. Det fortæller advokat og specialist i familieret Mie Rahbek Thomsen fra Advodan i Slagelse. Her gennemgår hun de vigtigste regler i den nye lov.

 

Delingsformue erstatter fælleseje

I den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold indføres det nye begreb delingsformue. Delingsformue erstatter det tidligere begreb fælleseje.

”Efter de nye regler får et par helt automatisk delingsformue, når de bliver gift. Det betyder, at hvis de skal skilles, skal deres positive nettoformue deles lige over. I de gamle regler kaldte man denne positive nettoformue for fælleseje, men det var egentlig ret misvisende, fordi ægtefæller nemlig ikke automatisk ejer alting sammen, bare fordi de er blevet gift, og de hæfter som udgangspunkt heller ikke for hinandens gæld,” forklarer Mie Rahbek Thomsen.

 

Hvem ejer hvad i ægteskabet?

Fordi ægtefæller ikke automatisk ejer alting sammen, er det ifølge advokaten vigtigt at tage stilling til, hvem der ejer hvad i ægteskabet.

”Gifte par skal fx aftale, hvem der skal stå registreret som ejer af bilen, eller hvem der skal skrive under på lån i banken. Det er vigtigt, at den reelle ejer også fremgår som den officielle ejer, hvis et par ikke vælger at få begge navne på alle aktiver,” siger Mie Rahbek Thomsen og forsætter:

”Hvis to ægtefæller ikke ønsker at skulle dele deres aktiver ved en skilsmisse, kan de som hidtil oprette særeje ved en ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, og det sikreste vil altid være at oprette ægtepagten inden vielsen, da et særeje kun kan laves, hvis man er enige”.

 

Nye muligheder for særeje

Den nye lov giver også mulighed for at aftale særeje i endnu større omfang end tidligere. Der indføres nemlig to nye særejeformer – sumdeling og sumsæreje.

”Med de nye regler kan et ægtepar eksempelvis aftale, at alt skal være særeje bortset fra et specifikt beløb. Dette beløb kaldes for sumdeling. Det kan være en god idé, hvis den ene ægtefælle driver en virksomhed, som man gerne vil beskytte – men uden at stille ægtefællen dårligt ved skilsmisse,” siger Mie Rahbek Thomsen.

Med sumsæreje kan to ægtefæller hver især sikre en del af deres egen formue, så den ikke indgår i delingsformuen, som skal deles lige ved en eventuel skilsmisse. Derudover kan gæld også gøres til særeje, så det bliver holdt uden for bodelingen ved skilsmisse, påpeger advokaten.

”Det kan være relevant at gøre gæld til særeje, hvis én af parterne bringer gæld ind i ægteskabet. Hvis eksempelvis en SU-gæld er gjort til særeje, skal gælden ikke trækkes fra ægtefællens aktiver inden, at resten af delingsformuen skal deles ved skilsmisse”.

 

Krav om gaveægtepagt falder bort

”Fra 1. januar 2018 må ægtefæller gerne give hinanden gaver uden, at det er nødvendigt at oprette og tinglyse en gaveægtepagt. Til gengæld bliver omstødelsesreglerne i konkursloven også ændret. Det betyder, at gaver mellem ægtefæller kan omstødes uden tidsbegrænsning, hvis der er kreditorer, der kræver det,” siger Mie Rahbek Thomsen.

Vil du vide mere?

Mie Rahbek Thomsen

Advokat, partner og direktør
Læs mere om Mie

166 kommentarer

Helle

Min mand og jeg er gift, men skødet på huset står kun i min mands navn. Nu er vi kommet i tvivl om hvor vidt det betyder, at jeg rent faktisk ikke ejer halvdelen af huset. Spørgsmålet kommer op fordi vi har en friværdikonto i banken. Jeg har fuldmagt til kontoen, men banken siger, at den kun ejes af min mand, da kontoen knytter sig til den der har friværdien i huset, nemlig den der står på skødet. Så hvis det betyder, at jeg ikke ejer halvdelen af huset (og halvdelen af de penge der står på friværdikontoen) , ja så må vi have ændret skødet så vi begge står på det. Ser frem til at høre fra jer Venlig hilsen Helle

Dorthe Thomsen

Hej . Hvordan foregår det ved skillesmisse særeje , ægtepagt. Det har min eks. Og jeg lavet for ca. 10 år siden . Og er nu blevet skilt. Her den 25 sep. 2020 . Er i tivivl om det foregår sådan . At det der står er mit . Og ligeså hvad der er hans . Og vi så deler det der ikke står skrevet . Vh Dorthe

Hanne Wortmann

Min ægtefælle og undertegnede ejer nogle udlejninghuse, som kun den ene af os står som ejer af. Hvis den ene af os dør, kan den anden ægtefælle så sælge disse ejendomme som drikke ejer som dødsbo? Mvh Hanne Wortmann

Anja

Hej Hvad betyder det at man er sekundær ejer på en bil i tilfælde af skilsmisse? bh Anja

lisbeth

Hej Jeg har lavet et aps firma med anfordringsgældsbrev mellem firmaet og undertegnede privat i forbindelse med opstart af virksomhed. Det har givet underskud i mange år og nu vil jeg lukke det ned. Kan det have nogle skattemæssige fordele / ulemper. Min revisor siger at der ikke er noget at komme efter så tænker jeg hvorfor dog så lave et sådan gælds brev. Hilsen Lisbeth

Nielsen

Min kæreste og jeg har en virksomhed som ligger i min private bolig. Jeg ejer boligen og virksomheden. Min kæreste og jeg er ikke gift. Endnu. Kan vi sikre vores bolig hvis virksomheden går konkurs. Enten dele ejer forhold op i de to. Så min kæreste kommer til at eje boligen og jeg virksomheden. Jeg får en skattesmæk i fremtiden og vil helst ikke miste min/vores bolig. Idet så mister vi det hele. Kan vi sikre vores hjem på nogen måde? Det er mig der får en skattesmæk. Ikke min kæreste/kommende hustru. Vh

Sarah

Min eksmand spekulerer i, hvordan han undgår at betale til vores fælles boliggæld (230.000kr). Han har tidligere truet banken med betalingsstop. Det er lykkedes mig at få denne opdelt, således vi ikke hæfter solidarisk, men vi krydskautionerer - eneste valg jeg havde, hvis jeg skulle blive i huset, jeg har så skudt 200.000 i den ‘fælles pulje’ arv fra min far for at få dette til at ske. Min eksmand har stillet sin bil som sikkerhed ifa kaution for din del af lånet. Dog, ville den private lånehaj for bilerne ikke opdele lånene, vi hæfter derfor fortsat solidarisk for dem - dvs., han har en bil til en værdi af 124.000kr og jeg en til 155.000kr. Der er ingen sikkerhed ifa pant på bilerne. Min eksmand sprang et afdrag over i marts, hvorefter låneudbyderen straks ringede til mig og ville have jeg skulle betale. Min eksmand, har nu 7 mdr efter skilsmissen sig. Dels (tror jeg), fordi han søger dansk pas, han er polsk statsborger, men også fordi hans nye kone, køber f.eks. ny bil osv., som han får lov til at køre i. Han kan nu derfor med fordel erklære sig insolvent, da ham og konen ikke ejer noget udover bilerne. Mit spørgsmål er derfor følgende, kan man erklære sig insolvent dvs indrette sig ved giftemål, hvorved man jo så kan få konen til at låne osv? Og kan den private lånehaj (bilerne) gøre krav på mit hus? Med Venlig Hilsen Sarah

Mie Rahbek Thomsen

Hej Sarah Desværre kan debitorer langt hen af vejen indrette sig således, at de ikke selv ejer noget af værdi, som kreditorer kan foretage udlæg i. Dermed kan det blive særdeles vanskeligt at kræve betaling fra dem. I dette tilfælde er det til ulempe for dig, da du som medhæftende for billånet risikerer, at den kreditor ønsker udlæg i din ejendom. Hvis der ikke er friværdi i ejendommen, vil det ikke kunne svare sig for kreditoren at kræve huset tvangssolgt, da det giver en masse udgifter. Udlægget kan du dog godt risikere alligevel. Der er desværre ikke noget du kan stille op, for at sikre, at din eksmand selv kommer til at betale sin andel af billånet. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Sarah

Men vil det sige, at man som kreditor ikke kan gøre udlæg i f.eks. hans nye kones bil, en dyr Mercedes? Det er, for mig helt klart, at her er tale om 'spekuleren', da han blev gift med kvinden efter 3 mdr. bekendtskab -måske et proforma ægteskab, da min eksmand jo er polak og søger dansk pas, herved stiller han sig bedre ved at være gift. Men er der virkeligt intet jeg kan gøre? Det er skræmmende, hvordan vores samfund er indrettet, der er jo ingen retfærdighed i, jeg skal betale for hans gæld. Ja, vi skrev under, men det er jo også det man gør som ægtepar gennem 20 år. ligeledes ved huskøb, det at skrive købe bilen som ene-ejer blev ikke engang tilbudt som en option. Det er da de færreste, som køber et hus 'pro rata' altså i eget navn?

Susanne N. Holm

Vi er gift og der er ikke lavet noget særeje på noget. Min mand har et Holding selskab A som ejer 33% af et firma B. Jeg står ikke reg. i hans Holding selskab. Hvordan står jeg stillet i tilfælde af en skilsmisse? Firma B kan i dag sælges for mange penge og jeg ved de 2 partnere har bedt om at min mand får lavet særeje, men det har jeg sagt nej.

Anna

Hej Jeg har skrevet et andet navn da jeg gerne vil være anonym. Står i en situation hvor min ex mand har søgt skilsmisse og jeg efter næsten 6 års ægteskab finder ud af at han uden min viden har tinglyst en fuldstændig særeje ægtepagt. Jeg har aldrig vidst noget om denne og derved ej godkendt dette. Har aldrig underskrevet en ægtepagt, medmindre han har udgivet det for at være noget andet jeg har skullet skrive under på. Da jeg kom til Danmark kunne jeg ikke dansk og derved underskrev jeg sommetider nogle dokumenter, men har aldrig med bevidsthed underskrevet noget i den stil. Vi har aldrig talt om det og jeg er total i chock da vi snart skal lave bodeling. Der er ingen underskrift på ægtepagten der er tinglyst og den er lavet alene af ham og er derved tinglyst uden min viden. Kommer fra udlandet og har haft svært ved sproget. Har indtil i dag ikke vidst der var noget der hedder fuldstændig særeje i Danmark. Har lige fundet ud af der er noget der hedder tinglysning.dk da Familieret huset siger han har udtalt sig om der er en fuldstændig særeje aftale. Er denne gyldig og hvad kan jeg gøre ? Ønsker en naturlig bodeling idet han har beholdt alt hvad vi havde sammen inkl mine personlige og børnenes ejendele. Vi står og skal starte total på en frisk uden økonomiske midler og er derfor godt på den. På forhånd mange tak

Karin

Hej Mie. Jeg skal giftes med en mand, der har gæld i form af et pantebrev på ca 400.000 kr. Jeg ejer en lejlighed med friværdi. Vi er enige om at der skal laves et særeje i forbindelse med ægteskabet, så jeg er sikret friværdien på ca. 500.000 kr i min lejlighed i tilfælde af skilsmisse / dødsfald. Jeg har tre spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe med: Vil min kommende ægtefælle kunne lave særeje på sin gæld, så jeg ikke risikerer at stå økonomisk dårligt i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse? I tilfælde af dødsfald - vil det så stadig være muligt at arve livsforsikringer etc, men ikke gælden? Vi har begge to børn fra tidl. ægteskab. Hvis fx jeg dør, skal hans børn så arve min efterladte formue (livsforsikring, friværdi, pension, opsparing etc) på lige fod med mine egne børn? Tak for en god og oplysende brevkasse, og også på forhånd tak for hjælpen med mine spørgsmål. Bedste hilsner Karin

Morten

Hej. Jeg er førtidspensionist efter nye lov. er gift og har været det i 23 år. min kone er efter corona blevet fritstillet, og må søge kontanthjælp. og der kommer loven så ind om fælles forsørger pligt for gifte, jeg har nemlig købt en bil på afbetaling og lagt en god udbetaling, gælden er kun min, men kommunen kræver den vurderet, vi ved ikke andet end lade os skille, trist for dem som er gift, kontra dem som bare bor sammen, ser du andre muligheder ?? Vh Morten

Marianne

Hej Mie. Min kæreste og jeg er ikke gift og vi har købt et fælles hus. Jeg er kommet med en del penge, som jeg har sat i huset, så huslejen blev noget mindre. Det er jo fint nok. Men - nu kom,er jeg til at tænke på, hvad nu hvis han går hen og dør, skal hans døtre så have nogle af mine penge? Er det det bedste hvis vi gifter os, og er det nok? Eller kan vi selv udfylde nogle parpier, så vi ikke behøver skulle betale en formue igennem en advokat? På forhånd tak for svar. Vh Marianne.

Lotte

Hej. Tilbage i 2007, købte min samlever og jeg en lejlighed. Vi gik fra hinanden i 2012. Efterfølgende til december 2012, får jeg oplyst, at han ikke har betalt til RKDK. Vi havde lavet et skriv, hvoraf det fremgik, at han overtog lejligheden og økonomiske udgifter, således, at jeg var frisat. Der var ikke vidner til dette. I januar 2013 bliver jeg bevidst om, at han har udlejet lejligheden. Dette da udlejerne har konstateret, at regninger ikke er betalt (- el, varme, mv). Jeg overtager således udleje og betaler regninger, lån til RKDK, mv. . Jeg har siden udlejet lejligheden og betaler udgifter. Vi har ligeledes en privat kassekredit, som ikke er delt. Han betaler intet, hverken til RKDK og nægter, at betale til kassekreditten. Jeg har erkendt, at jeg skylder og betaler til RKDK, fællesudgifter, el, mv. af lejeindtægter. Jeg står nu i en situation, hvor jeg betaler alt til lejligheden (- får selvfølgelig lejeindtægter) og har årlig revision på konto. Da jeg ikke har mulighed for at etablere mig andetsteds, grundet manglende indbetaling fra anden side samt fælles gæld, er mit spørgmål følgende: Er der på nogen måde mulighed for, at vi kan få delt gælden 50/50, så jeg igen bliver kreditværdig ? Mvh Lotte

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lotte Mit bedste råd er at få gjort kassekreditten op, så du ikke risikerer, at han trækker yderligere på den konto. I vil ikke kunne få delt gælden, da banken vil skulle godkende det. De er formentlig meget klar over, at han ikke betaler, og derfor er det ikke i deres interesse at splitte gælden op. Hvis lejligheden kan sælges, vil det være din eneste mulighed for at få gjort op med den fælles gæld. Hvis lejligheden sælges med tab, vil I dog fortsat have en gæld, som I hæfter solidarisk for. Hvis lejligheden sælges med overskud, vil du kunne kræve de udgifter, som du selv har afholdt refunderet af salgsprovenuet. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Dennis

Hej Mie, Jeg har før indgåelse af ægteskab stået som eneejer på en lejlighed. Det gør jeg stadig. Det er kun mig der har boet der. Den fungerer idag til udlejning. Ejendommen er steget væsentligt i værdi siden købet. Jeg er selv idag under jobafklaring pga kronisk sygdom. På forløbet må man ikke have indtægt, så jeg frygter min indtægt fra lejlighed måske vil blive fratrukket min ydelse og gøre det urentabel. Mit spørgsmål er; hvis jeg forestår et salg til korrekt pris til min ægtefælle og derved får det skattefrie overskud ud, kan det så gøres med tilbagevirkende kraft i det igangværende år? Pointen er selvfølgelig at undgå at blive trukket i min ydelse hvis det er muligt/lovligt. Ift afklaringsforløb vægtes ægtefælles formue IKKE, som det f. eks. gøres ved kontanthjælp. Jeg håber du kan hjælpe mig igennem en økonomisk ret ulykkelig situation. Mvh. D.

Lore

Hej Mie, Jeg vil gerne vide, om reglerne og rettigheder i mit situation i Danmark. Jeg er Argentinian, men har permanent ophold i Danmark. Mi man har forlade hjemmet for halvanden måned siden og nu vil gerne ansøge til separation i falilierethuset. Vi har begge den samme akademiske baggrund, og begge dele har en virksomhed. Han plejede at bruge mine services, da ham havde et job for to persona, og fakturere det ham. Selvom havde jeg en virsomheder, ham vil ikke lave en faktura til mig og heller ikke betale mig. Han har kontrollerede altid hjemmeøkonomi og betalinger. Alle ting er under sit navn(Alt) ink. banklån. Nu kan jeg se, at jeg ikke har noget i mit navn og heller ikke nok fakturering i mit firma. Selvom er lovligt gift i Danmark siden 2011. Hvordan er min juridiske situation i Danmark efter registreret vi en separation på familierethuset eller muligvis står over for en skilsmisse? Hvorfor vil gerne han registrere separationen sammen med opdelingen af ​​ægteskabelig ejendom? Hvad skal jeg lave? Han forlod og svarer ikke på telefonen, jeg bor langt fra byen og har det svert. Min familie bor i Spanien, men jeg vil ikke rejse fordi jeg er i tvivl om at tage et forkert skridt. Mange på for hånd. Mvh.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lore I Danmark har ægtefæller delingsformue, dvs. at I skal dele alle jeres aktiver, når passiver er trukket fra. Hvis du ikke kan få ham i tale, kan skifteretten hjælpe dig, når I er blevet separeret/skilt. Hvis han har forladt Danmark, kan det imidlertid blive meget svært at få gennemført en bodeling. Hvis han har nogle værdier, som du ønsker at få del i, kan det være en god idé at kontakte en lokal advokat. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Pan

Hej Jeg er nyskilt men er i tvivl om boet. Vi har købt hus efter vi blev gift men kun min mands navn står på skødet. Jeg er flyttet fra ham ,hvordan står jeg økonomisk med huset, skal jeg have noget nu eller hæfter jeg for gæld hvis huset skal sælges ? Han ønsker at blive i huset. pft. Pan

Mie Rahbek Thomsen

Hej Pan Nettoværdien af ejendommen skal indregnes i jeres bodeling, således at evt. friværdi skal deles med dig. Samtidig skal din mand søge gældsovertagelse, så du kan blive frigjort af gælden, hvis du er meddebitor. Kan han ikke godkendes til det, kan du kræve, at huset skal sælges, så du kan blive fri af gælden. Hvis du står som meddebitor på gælden, vil du over for banken hæfte for evt. restgæld efter et salg af ejendommen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Karina

Hejsa, Et lidt utraditionelt og kedeligt spørgsmål som ingen kan svare mig på, prøver jeg lige her Sagen er den, at min mands konti er imidlertid lukket for mistanke om økonomisk svindel, han er ikke dømt for noget endnu men desværre meget syg Såfremt han inden en retssag er gået bort, vil retssagen da falde til jorden og vil jeg så arve hans formue eller vil banken/kreditorer tage hans formue og hans andel i vores hus ? og vil hans kreditorer evt. kunne tage min formue og min andel i huset

Mie Rahbek Thomsen

Hej Karina Afhængig af de konkrete omstændigheder vil en sag/et krav blive fortsat over for dødsboet. Det gælder dog ikke en straffesag, men alene sager om det økonomiske. Trods et evt. dødsfald vil sagen formentlig fortsætte, så der kan tages stilling til de økonomiske konsekvenser. Jeg kan desværre ikke besvare spørgsmålet mere konkret. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jan

Hej, Min kone står som ene ejer af vores hus og da vi blev gift for mange år siden, så lavede vi en ægtepagt på at hun har huset som fuldt særeje ved tilfælde af skilmisse og død. Da vi så for nyligt lagde lån om på huset, så kom jeg med som underskriver på papiret til realkreditinstituttet. Hun har 2 voksne børn fra et tidligere ægteskab. Hvordan er jeg stillet hvis min kone dør før mig?

kenneth jensen

Hej Mie. jeg vil høre hvordan jeg er stillet rent juridisk. Jeg er fornyeligt blevet skilt og skilsmissen er godkendt ved staten. vi havde en fælles bil som Hendes Forældre lånte os penge til. Men der er ikke lavet nogen papire på disse penge de er bare overført til vores konto i sin tid. Bilen står Stadig i mit navn og kun mit navn. Vil det sige at jeg ejer Bilen 100% nu hvor vi er skilt. der er ikke lavet nogen bodeling overenskomst. mvh Kenneth

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kenneth Som udgangspunkt er du ejer af bilen, men din ekskone vil kunne gøre gældende, at hun/hendes forældre reelt har betalt bilen, således at den formelt set tilhører hende. Det er en konkret vurdering, om hun vil kunne få ret i det. Uanset ejerforholdet skal værdien af bilen indgå i en bodeling, medmindre der er en ægtepagt med særeje. Dermed kan spørgsmålet om ejerforholdet måske blive irrelevant. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Mogens Gamst

Vi ejer vores hus med 50% eje til hver. Hvad sker der hvis den ene part dør?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Mogens Den afdødes andel indgår i afdødes bo, og vil blive behandlet efter arvelovens regler eller et eventuelt testamente. Typisk vil den længstlevende kunne overtage andelen, hvis man ønsker at blive boende i ejendommen. Det kan dog betyde, at man vil skulle indbetale et beløb til boet, alt efter de arvemæssige og økonomiske forhold. Alternativt kan man blive enig med boet om at sælge ejendommen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Kirsten D

Vores datter skal desværre skilles. Hvordan stiller det sig med den formue hun gik ind i ægteskabet med og en større pengegave vi gav hende før de blev gift, med boede sammen i deres hus, som der nu ingen gæld er i? Vh Kirsten

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kirsten Hvis ikke de har en ægtepagt om særeje, skal de begge dele deres nettobodele med hinanden, så de går fra hinanden med lige mange værdier. Hvis I har givet en gave, kan den måske fra jeres side være givet som særeje. I så fald vil hun kunne holde beløbet uden for deres bodeling. Er gaven omvendt forbrugt, giver det som udgangspunkt ikke jeres datter nogen fordel. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Charlotte

Hej Jeg har nogle spørgsmål, som relaterer sig til tre emner: 1) Ægteskab og særeje 2) Huskøb og arv 3) Ægteskab, godt eller skidt Min kæreste og jeg bor pt. hver for sig, men er ved at købe hus sammen. Min kæreste har 4 børn fra et tidligere ægteskab (en er over 18 år, en fylder 18 år i år og resten under 18 år) Jeg har ingen børn, men er gravid med vores fælles barn. Vi er ikke gift, men vil gerne bl.a. for vores ufødte barns skyld. Det virker lettere at være gift, inden man får børn sammen ift. at sikre hinanden rettigheder mv. 1) Vi vil gerne giftes inden babyen kommer om et par mdr. Jeg har arvet et fuldstændigt særeje efter min mor, som står i hendes testamente, men jeg er nu i tvivl om, hvorvidt vi bare kan gifte os og så derefter gøre opmærksom på mit særeje, eller skal jeg ordne papirerne og tinglyst dem inden indgåelse af ægteskab, eller om mit særeje altid er sikret automatisk, når det nu fremgår af min mors testamente? 2) Jeg har en andelslejlighed, som jeg skal sælge, plus jeg har lidt penge på kontoen. Det betyder, at det er mig, der kommer til at betale stort set det hele ifm. vores nye hus. Min kæreste bidrager ikke med andet end sin løn, der er højere end min. Vi kommer til at lave en samejeerklæring, hvor der står jeg skal have mine penge ud først ved salg af huset, før vi deler overskuddet. Ifm. huskøb, så vil jeg gerne have at min kærestes børn ikke får mine penge, hvis min kæreste går bort, men at jeg kan få de penge jeg skød i huset og sikre, at hans børn ikke arver halvdelen af vores hus. Jeg vil jo gerne sikre mig selv og vores fælles barn bedst muligt, hvis min kæreste/mand dør først. Hvordan gør jeg det? 3) Er det ligefrem bedst ikke at være gift i vores situation – både taget fælles barn og huskøb taget i betragtning?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Charlotte 1) Som udgangspunkt er det tilstrækkeligt, at din mor i sit testamente har gjort arven til særeje for dig. Det kræver imidlertid, at du har holdt arven adskilt fra din øvrige økonomi. Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg anbefale dig at lave en ægtepagt, så særejet konkretiseres. Fremover vil du skulle passe på ikke at blande formuetyperne sammen. 2) Hvis du skyder egne penge ind i jeres fælles ejendom bør I lave et gældsbrev, hvor din kæreste skylder dig halvdelen af beløbet. Kravet kan være rente- og afdragsfrit og forfalde til betaling ved anfordring, altså når du beder om pengene. Det tilgodehavende skal du gøre til dit særeje i en ægtepagt. Dermed sikrer du, at du får dine penge retur, hvis I går fra hinanden, eller hvis han dør. 3) Ægteskab er en god idé, da I dermed vil blive omfattet af en del beskyttelsesregler, som ikke gælder for ugifte samlevende. Samtidig vil I ikke skulle betale boafgift efter hinanden. Det lyder dog som om I bør lave en ægtepagt, og samtidig bør I overveje et testamente, så I har taget stilling til arvens fordeling efter jer. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Nicholas

Hej jeg blev skilt for et år siden, og vi har indgået aftaler og det er gået fint vi er begge komme videre og det hele. Vi ejede en bil sammen som vi blev enige om hun skulle have. Alt er forløbet som det skulle, men hun overtog ikke lånet som aftalt, altså hun overholde ikke den del af aftalen. Nu er vi så blevet enige om at sælge bilen men, der er kommet uenigheder, i det og hun er begyndt at snakke om at dele boet igen. Kan man dele boet med tilbage virkede kraft når man allerede er blevet skilt?

Lisa

Ved et hussalg fik min ægtefælle og jeg et større beløb til rådighed. En stor del af de penge har min ægtefælle investeret, og investeringen står kun i hans navn. Jeg har ikke mulighed for at se, hvordan den formue vokser. Hvordan er jeg stillet i forhold til den investering?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lisa Hvis I har delingsformue - altså ikke har oprettet en ægtepagt med særeje - skal alle jeres aktiver deles lige ved skilsmisse eller død. Det gælder uanset, at investeringen kun står i din ægtefælles navn. Generelt set bør man dog sikre sig, at fælles aktiver også er registreret ejet af jeg begge. Dette skyldes, at man kun ved bodeling skal dele sin nettobodel, og har din ægtefælle gæld, skal det altså trækkes fra aktiverne før delingen. Dermed kan du gå glip af nogle af de værdier, som principielt også er dine. Jeg vil anbefale dig at bede om at få oplyst, hvorledes investeringen ser ud, og evt. også blive sat på som medejer af porteføljen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jack

Hej, Jeg står overfor køb af fritidshus og har et par spørgsmål. 1. Kan jeg købe rådgivning og hjælp til skøde/tinglysning mv. og dermed bla. sikre advokatforbehold ifm. handlen? 2. Er samlevende på 3 år med fælles helårsbolig. Kan sommerhus købes med solidarisk hæftelse overfor bank/realkredit men ejerforhold fordelt på skøde med f.eks. 80/20%? Dette fordi jeg lægger tilsvarende større udbetaling og afdrager/afvikler tilsvarende mere på betalingen af sommerhus ydelserne.? 3. Såfremt vi vælger at benytte fritidshuset som helårsbolig ifm. min pension, hvordan er min samlever så stillet i tilfælde af min død? Kan hun blive boende, selvom hun ikke er gået på pension?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jack Ved køb af bolig/fritidshus kan man bede mægler om at indføje et advokatforbehold i pkt. 11 i købsaftalen. En advokat kan så kigge alle dokumenterne igennem og undersøge, om alt er som det skal være og yde køberrådgivning. Det vil jeg klart anbefale dig at vælge til. Principielt kan I godt have skævt ejerforhold, men solidarisk hæftelse på gælden. Afhængigt af gældens størrelse i forhold til købesummen, kan det dog blive en uhensigtsmæssig løsning for din kæreste, hvis hun hæfter for mere gæld end sin ejerandel. En anden løsning kunne være, at lave en samejeaftale, hvor der tages højde for dit indskud, så du har ret til at få det tilbage forlods, hvis huset skal sælges eller I går fra hinanden. Resten af provenuet vil derefter blive delt ligeligt. Ejerforholdet kan dermed blive mindre skævt, hvis det kun skal tage højde for en forskel i jeres fremtidige indbetalinger. Hvis ikke din samlever opfylder kravene til at bo i fritidshuset helårligt efter din eventuelle død, så er jeg ikke sikker på, at hun vil kunne fortsætte med at bruge det som bopæl. Formentlig vil hun skulle søge dispensation, men jeg kender ikke kommunens kriterier for en sådan i den situation. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Asmus

Hejsa Jeg står midt i en skilsmisse, og et enkelt spørgsmål har meldt sig på banen: Jeg ejer en andelslejlighed, som om 2 år er betalt ud, da pengene er lånt af min papfar. (ca. 100.000,- resterer) Min ekskone mener at halvdelen af lejligheden er hendes, til trods for at den står i mit navn, og at der aldrig er delt afbetaling på den. Jeg har altid udelukkende afdraget - det har hun ikke. Hendes navn står heller ikke på andelsbeviset. Hvordan skal jeg forholde mig til kravet om de 50%?

Erik

Min kæreste (ikke gift) og jeg har for under 5 år siden købt hus sammen. Hun kom med gæld og jeg kom med formue (udbetaling). Hendes gæld er i dag en del af den samlede gæld i huset. Hvis vi går fra hinanden, har jeg da mulighed for at gøre krav på mit formue (udbetaling) eller deles alt pr definition 50/50 ved et evt. salg af huset. (Der er ikke udarbejdet særejeaftale). Tak for en god side

Mie Rahbek Thomsen

Hej Erik Som udgangspunkt deles salgsprovenuet efter ejerandelen, altså 50/50. Der kan dog være mulighed for, at dit indskud kan blive "refunderet" dig, men det afhænger af de konkrete omstændigheder. Afgørende er, hvad intentionen var, da du lagde pengene ud. Var det mest en gave eller mest et lån? Det kan være lidt svært rent bevismæssigt at komme igennem med sådan et krav, da I ikke har lavet en samejeaftale, men der er noget praksis på området, som vil kunne gavne din sag. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Kim

Min kone og jeg skal skilles heldigvis meget udramatisk vi elsker stadig hinanden meget højt men der er nogle andre omstændigheder der gør at vi forlader hinanden jeg vil gerne sikre hende økonomisk hvis jeg dør når vi er blevet skilt hvordan lader det sig gøre?

Kristina

Hej! Skal man lave en ægtepagt for at man ikke skal dele sin opsparing i tilfælde af skilsmisse? Selvom ens partner er enig I at han ikke ønsker andel i denne, vil den så skulle deles alligevel? Eller kan man blot indbyrdes blive enige om at hans opsparing er hans og omvendt, ved en evt. skilsmisse? Mvh,

karen

Hej Hvem skal betale for renovering af plejebolig ved dødsfald når man er gift ,men har haft særskilt økonomi siden manden kom i plejebolig . Skal der laves en særeje eller kan hustruen nægte at have noget med boet at gøre . Ægtemanden der bor i plejeboligen har ingen penge og boet skal vel så laves som boudlæg ?? Kan hustruen helt undgå at hæfte for mandens bo og udgifter ved dødsfald og renovering af plejebolig ?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Karen En sådan udgift skal afholdes af boet, og vil blive betalt, hvis der er midler i boet. Som ægtefæller har I delingsformue, medmindre I har oprettet en ægtepagt. Det vil sige, at I skal dele al jeres nettoformue - også ved dødsfald. Hvis du har flere værdier end din mand, skal du derfor dele med ham/boet. Dermed kan du indirekte komme til at betale for istandsættelsen af plejeboligen. Bodelingen kan undgås ved at lave en ægtepagt, men begge parter skal være mentalt habile, for at det vil kunne lade sig gøre. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Ulla

Jeg har boet i et hus i 35 år / fandt mig en kæreste for 17 år siden / flyttede ind for 14 år siden / han har kun betalt en form af husleje / vi var fælles om udgifter til mad / har altid haft / hver sin konto / betalt hver sit Vi vil gerne i en lejlighed / og have det godt på vores gamle dage / det nåede vi ikke / da han døde på en Tennis bane / med hjerte stop / vi nåede ikke at lave et testamente / det vil vi gøre når vi kom i lejlighed / vi er pensionister / min kæreste har ikke så meget / at hans børn kan arve Hvordan er jeg stillet ? Får jeg noget fra ham / hvis der er nogen penge tilbage / den ulykkelige pensionist Venlig hilsen Ulla Ulsted

Mie Rahbek Thomsen

Hej Ulla Det er en trist situation. Da I ikke har været gift, og da I ikke har oprettet et testamente, vil du desværre ikke arve noget fra din kæreste. Du kan muligvis være begunstiget på eventuelle pensionsordninger, og i så fald vil du blive kontaktet direkte af pensionskassen. Du kan også være berettiget til et beløb fra ATP, som dog aftrappet ved pensionsalderen og bortfalder, når man har været pensionist i 5 år. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Hans Jacob

Hej Min hustru og jeg fik i 2013 oprettet et "gensidigt testamente", hvor i det fremgår, at arven efter os skal går til vores livsarvinger som fuldstændig særeje. Mine 2 sønner er hver især i et ægteskab med fælleseje. Min hustru døde i 2015, jeg sidder idag i uskiftet bo, jeg ønsker at give mine 2 voksne drenge 500.000 kr. hver, med den betingelse, at de bruger pengene til at nedbringe gælden i deres bolig, og ikke til andet formål, og jeg er sikker på at pengene er deres særeje. hvordan gør jeg det bedst og billigst. ? Skal der oprettes ægtepagt ? Skal beløbet tinglyses i sønnernes navn. ? Skal der oprettels et Gavebrev/ gældsbevis, med mulighed for nedbringelse med et årlig gavebeløb. ? mvh. Hans Jacob Hansen

Mie Rahbek Thomsen

Hej Hans Jacob Hvis du vil give en pengegave til dine sønner, kan du give den som deres særeje. Det vil sige at beløbet er særeje for dem, ligesom arven er via testamentet. Det kræver dog rent praktisk, at de holder beløbet adskilt fra deres egen økonomi. Det gøres nemmest ved at oprette en ny konto, som kun bruges til gavebeløbene. Du skal lave et gavebrev, hvori det fremgår, at de på en given dato får kr. X, som gives som deres særeje. Det er tilstrækkelig dokumentation. Du skal være opmærksom på, at hvis du giver et beløb til hver af dine sønner, som er større end kr. 67.100,00 pr. kalenderår, vil det overskydende beløb være at betragte som et arveforskud, som de skal betale 15% i arveafgift af. Hvis du vil give dem kr. 500.000 med det samme, skal du lave et gældbrev, så der rent juridisk er tale om et lån. Du kan dog ikke være sikker på, at dine sønner bruger pengene til nedbringelse af deres gæld, og er der tale om fællesgæld ift. deres ægtefælle, vil gaven blive en fordel for dem også. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Susan

Hej Min veninde vil gerne giftes med sin kæreste, men de frygter lidt det da hun har gæld til gældsstyrrelsen, at han vil kunne komme til at hæfte for det. Skal de lave særeje eller hvordan skal de forholde sig? Jeg mener ikke han kan hæfte for hendes gæld. Mvh Susan

Mie Rahbek Thomsen

Hej Susan Din venindes kæreste vil ikke komme til at hæfte for hendes gæld - heller ikke hvis de gifter sig. Gælden kan dog få betydning for deres bodeling, hvis de skal skilles, idet hendes bodel bliver formindsket grundet gælden. Hvis de gerne vil undgå det, kan de lave en ægtepagt. En ægtepagt kan dog ikke få konsekvenser overfor kreditorer, men kun for de to parter internt, som opretter den. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

ida christensen

min søn har lige fået sin ejendom solgt på tvangsauktion. under meget spektakulære omstændigheder. hans kone har haft kontrollen over alt med konti og e-boks og har styret budgetbetalinger. hun har undladt at betale kreditforenng mm hun har brændt alle breve om advarsel om tvangsauktion og været inde i e-boks og slette alle meddelelser også på min søns e-boks. nu står de uden hjem og med en kæmpe gæld. da huset gik for kun 75000 Kan hun retsforfølges

Mie Rahbek Thomsen

Hej Ida Det rent strafferetlige aspekt kan jeg ikke svare dig på, da jeg ikke har den slags sager. Civilretligt, hvis han ville søge erstatning, vil en dommer nok mene, at han også selv bærer et ansvar for at holde sig orienteret om forhold omkring sin faste ejendom. Derudover bør man aldrig give koder til Nemid og E-boks til nogen, så jeg tror desværre ikke, at han vil kunne opnå noget ved en retssag. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Marie

Hej Mie. Jeg vil høre.. situationen er den, at jeg har været skilt i 6 år. I tilfælde af eks livstruende sygdom hos mig, har jeg aftalt med min x-mand, at vi igen gifter os. Ingen af os har naturligvis nye partnere & er tæt sammen stadig. Dette vil derfor give god mening, ikke mindst for at sikre vores børn bedst muligt & at han er godt stillet for at komme videre & give dem de bedste muligheder i livet. Vi har nu hver vores hus. I tilfælde af jeg dør har jeg “mit” hus med en gæld på 2 mil. hos realkredit & en friværdi på ca. 800.000kr. Jeg/vi ville gerne, at min x-mand så kunne overtage dette & leje det ud, indtil børnene blev gamle nok til at bo i det ( vi har teenagere ). Hans økonomi er god & solid & han har en del aktiver, så umiddelbart ville der ikke være noget i vejen i vores fælles bank for det kunne lade sig gøre. Kan man dette? Blot ved at gifte sig? Vil der så blot ske det at skødet ændres til hans navn v. min død? Og skal vi gøre andet end han blot skal søge om at sidde i uskiftet bo? Samtidig vil der komme 2 mil ca. ud fra mine livsforsikringer. Indgår livsforsikringerne i det uskiftede bo, altså går til ham eller vil de blive fordelt med 50% til ham & 50% til deling ml børnene ( i institut indtil de bliver 18 år ), hvor de skal betale 15% afgift & han slipper for afgift? Vil det gøre nogen forskel, at vi laver særeje på hver vores huse v. indgåelse af nyt ægteskab? Altså i dødsfaldssituationen? Eller har det kun betydning, hvis det er, at vi så ville skilles “igen”, at vi sikrer, at vi så ikke skulle dele igen. ( hvis man nu alligevel klarede den & levede 20 år mere, hvor ingen ved hvad der sker ) På forhånd mange tak for dit svar. Venlig hilsen Marie

Mie Rahbek Thomsen

Hej Marie Hvis din situation er alvorlig, og I vælger at gifte jer igen, vil din eksmand blive begunstiget på alle dine pensioner og forsikringer, og de vil gå uden om boet og direkte til ham. Han vil som ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo, men der skal laves en tinglysningsmæssig overdragelse af ejendommen. Samtidig skal han kunne godkendes til at overtage gælden. Hvis I laver særeje, for at sikre ved skilsmisse, skal I bare være opmærksomme på, at det ikke skal være et fuldstændigt særeje. I så fald vil han ikke kunne sidde i uskiftet bo, da man ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidler. Hvis det bliver aktuelt, bør I drøfte det hele grundigt igennem med en advokat. Held og lykke. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Carsten

Har et spørgsmål til jeres artikel. "NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD" ”Hvem ejer hvad i ægteskabet” (Et par er gift og skal skilles.) Forstår jeg rigtig, at hvis ”manden” står på registerattesten på deres ”fældes” bil og dermed som officielle ejer, så vil denne bil ikke skulle indgå i deres delingsformue? Bilen er ikke behæftet med gæld og dermed vil ”konen” stå til at mindste halvdelen af værdien? Der er ikke indgået nogen form for særeje.

jj

jeg er blevet skilt og min eksmand er ikke enige om bodelingen hvad sker der så. Vi har lavet en bodeling som han ikke vil godkende.Jeg er flyttet.Han er blevet i huset med sin nye kæreste.Vi købte hans forældres hus for 5 år siden hvor jeg også står på skødet han vil ikke skrive under på skødet før bodelingen er iorden . Hvordan står jeg stillet.Hans forældre bor til leje i deres hus.

Mie Rahbek Thomsen

Hej JJ Det kunne tyde på, at du skal kontakte Skifteretten og bede om et vejledningsmøde, så jeres bodeling kan drøftes. Du har ret til at blive frigjort af ejendommen - enten ved at huset sælges, eller ved at han overtager huset. Han skal kunne godkendes i banken til at overtage gælden, og der skal tages stilling til evt. overskud eller underskud. Hvis han ikke vil medvirke, vil du kunne bede om et offentligt skifte, hvor en udpeget advokat gennemfører bodelingen for jer og kan "tvinge" nogle ting igennem. Held og lykke med det. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Bare mig

Hej. Min kæreste og jeg vil gerne giftes. Men han står desværre registreret i rki. Men hvordan er reglerne så? - Kan jeg stadig F.eks købe ny bil osv i mit navn? Nogle steder kan jeg læse at det kan jeg ikke fordi vi vir sammen og der bliver lavet en husstands vurdering, - men købte ny bil for 15 måneder siden uden problemer, men der var vi selvfølgelig heller ikke gift. Hvordan kommer jeg i det hele taget til at stå? - bliver jeg “dårligere” stillet? Og nu købte jeg hus inden vi fandt sammen, har det nogen betydning for noget?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Bare mig Hvis din kæreste er insolvent, hæfter han alene for gælden. Gifter I jer, skal I overveje en ægtepagt. Opretter I ikke en sådan, vil du skulle dele alle dine aktiver med ham ved en skilsmisse eller dødsfald, hvorimod han som insolvent ikke skal dele sine aktiver med dig. Du vil altså kunne føle, at du indirekte hæfter for hans gæld. Du bør dog godt kunne købe en bil eller andet i eget navn, men det forudsætter dog, at du kan godkendes på baggrund af dine egne økonomiske forhold. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Christian

Hej Min kone har ansøgt om separation, og jeg har et spørgsmål om fordeling af fællesomkostninger til fælles ejet bolig. Hun er flyttet pr og har selv udgifterne på sit nye hjem 100% Indtægtsforhold er M60% - K40% Indbetaling til budget på de fællesomkostninger der er så længe vort fælles hus ikke er solgt, er pt M78% - K22%. Jeg har trukket alle forbrugsudgifter ud. Fordeling har altid været meget skæv, og jeg har altid betalt langt mere ind end hende, men så har hun stået for betaling af indkøb til mad, gaver og indretning o.s.v - altsammen noget som jeg ikke har nogen gavn af nu hvor hun er flyttet. Kan jeg kræve at udgifter til fælles omkostninger bliver fordelt lige eller i forhold til indtægts % ? Christian

Mie Rahbek Thomsen

Hej Christian I jeres situation skal I som udgangspunkt indbetale 50% hver til dækning af driftsudgifterne - altså terminer, ejendomsskat og husforsikringen. Derimod skal du, som den der bor i ejendommen, betale en husleje til fællesejet svarende til markedslejen. Helt konkret betyder det, at hvis driftsudgifterne er på 12.000 om måneden, og huset vil kunne lejes ud for 10.000 om måneden, så vil din kone kun skulle betale 1.000 kr. om måneden til driften af ejendommen. Det står jer dog frit for at aftale en anden løsning, hvis I kan blive enige om det. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Peter

Hej Mie, Min kæreste blev skilt fra sin mand i starten af 2019, og hun og eks-manden fik efterfølgende solgt det fælles-ejerede parcelhus med et samlet provenu på kr. 400.000 efter indfrielse af realkreditlån/pantebreve. Beløbet står på en spærret konto i banken. Min kæreste havde gammel studiegæld kr. 100.000 på skæringsdatoen/skilsmissedatoen, mens det viste sig at eks-manden i sit eget navn (han er ene-debitor) havde en hel del mindre lån fra finansieringsselskaber på ialt ca. kr. 300.000 uden hendes (min kæreste) viden. Min kæreste er klar over hun ikke hæfter for hans egen gæld, men at hun indirekte er med til at betale noget af ex-mandens gæld da min kæreste får en positiv boslod (kr. 100.000 som hun skal dele med exmanden), og ex-manden har negativt boslod som ikke deles (kr. -100.000). Min ex-mand kræver nu (åbenbart med support fra hans advokat) at hans gæld på 300.000 skal indfries af provenuet hvorefter de resterende kr. 100.000 skal deles, og "truer" med at gå i Skifteretten. Deres påstand er at eksmanden gæld på skæringsdatoen (kr. 300.000) har været forbrugt i ægteskabet, og som de påstår min kæreste derfor også har draget nytte af. Hun har aldrig kendt til hans låneoptagelser (han styrede økonomien), og de havde generelt ikke noget ekstra-vagant forbrug. Min kæreste mener ikke hun har draget nytte af hans lån, og mener at han ligeså vel kunne have brugt lånene til f.eks. spil/oddset, dyre ure, byture, evt. misbrug mv. De har været på nogen fælles udlandsrejser sammen gennem årene, og havde begge to gode lønninger som ikke burde retfærdiggøre låneoptagelser. Min kæreste og jeg mener der skal ske en helt normal bo-deling med boslod-beregning, således hun ikke skal acceptere at eksmanden gæld på kr. 300.000 først indfries hvorefter de så kan dele de resterende kr. 100.000, hvorved hun står meget dårligere stillet end ved en bodeling efter reglerne. Vi mener jo hun efter boslod-beregningen har ret til kr. 150.000 (halvdelen af provenuet på hus = kr. 200.000 minus 1/2 af sin positive boslod på kr. 100.000 der skal afleveres til exmanden, dvs kr. 50.000 til exmanden). Har min kæreste og jeg misforstået noget ift. ovennævnte? Er der noget lovgivningsmæssigt (eller praksis/afgørelser) der støtter eksmandens påstand om at eksmandens egen gæld kr. 300.000 først skal indfries fordi min kæreste har været med til at nyde godt af hans låneoptagelser (iflg hans påstand). På forhånd tak. Peter

kim Sørensen

Hej Mie min kæreste og jeg skal giftes <3 jeg ejer et hus som er 1.400.000 kr værd med en gæld på 800.000 jeg står på skødet alene. jeg vil gerne sikre mine værdier i tilfælde af skilsmisse indenfor de første år. altså en form for særeje på de 600.000 kr men samtidig har jeg den holdning at min kommende kone ikke skal opleve den forskel resten af vores samliv. derfor ønsker jeg en nedtrapning af særejet evt med 100.000 om året over 6 år. huset er et jeg har købt, og i forbindelse med skilsmisse vil jeg gerne sikre at jeg beholder det. i tilfælde af død tænker jeg ikke noget specielt. Hvad vil du foreslå at vi gør.? Hvilken slags særeje er mulig ? mvh kim

Kristina Asmild

Hej med jer. Min mor ejer et sommerhus sammen med hendes søster (50/50). De har ejet sommerhuset sammen i 22 år uden problemer. Min mor er gift på 50. år med min far og de har ganske almindeligt fælleseje, og der er ikke særeje på sommerhuset. Indgår sommerhuset i deres fælleseje, selvom det kun er min mor og hendes søster der står tinglyste ejere? Hvad sker der med sommerhuset, hvis mor dør? Indgår min mors andel af sommerhuset i boet til min far? Og har min mors søster på nogen måde medbestemmelse omkring min mors andel, hvis min mor dør? Hvis de laver en samejeoverenskomst - kan man så omgås de almindelige arveregler? (f.eks. bestemme i samejeoverenskomsten, at ved dødsfald overgår søsterens andel til den anden søster uden om ægtefæller og børn)

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kristina Sommerhuset indgår i din mors delingsformue, og vil skulle indgå i hendes bo ved dødsfald. Bobeholdningen bliver delt efter arvelovens regler eller et evt. testamente. Da din moster ejer halvdelen af huset, vil hun enten skulle købe den anden halvdel af boet, eller også skal hele sommerhuset sælges. Alternativt kan en arving indtræde i samejet i stedet for din mor. Det kan ikke omgås ved en samejeoverenskomst, men din mor vil evt. kunne testere sommerhuset til sin søster, hvis hun ønsker det, og det ikke strider mod tvangsarvereglerne. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Rikke

Hvis manden, uden konen vidste det, benytter deres fælles kassekredit, på 125.000,- til udbetaling på hans nye bil til sin egen virksomhed, hæfter konen så for dækning af denne gæld? Manden har afskrevet bilen i virksomhedens regnskab, men aldrig afdraget på kassekreditten. I mellemtiden er de blevet skilt og banken vil ikke lade konen slippe for at hæfte for gælden, da manden ikke kan kreditvurderes til 125.000,-

Nanna

Blev enke for knap 2 år siden. Ejer nedslidt hus der er til salg, men det kan nok have lidt lange udsigter. Forventer salg uden overskud. Jeg har endvidere 500.000 i kontant arv efter min mand. Ønsker nu at blive gift med min kæreste der ejer et hus, hvor jeg flytter ind når mit er solgt. Jeg har voksne børn jeg ingen kontakt har med og som jeg ønsker alene får tvangsarv fra mig. Min kæreste har et voksent barn som jeg har et godt forhold til. Min kæreste og jeg vil meget gerne giftes. Jeg vil gerne med-financiere lidt byggeri på hans hus så det bliver mere hensigtsmæssigt til os. Er det for omstændigt at gifte os inden mit hus er solgt? Konkret tænker vi på, hvordan vi sikrer os, min kærestes datter ikke kan smide mig ud af huset i tilfælde af hans død? Hvordan sikrer jeg mit bidrag til ombygning af hus.? ( Vi skal ikke låne til det) Hvordan sikrer vi os at mine børn kun arver mig? Er der andet vi skal være obs på? vh. Nanna

Mie Rahbek Thomsen

Hej Nanna Det er lidt svært at svare kort på alle dine spørgsmål, men nu prøver jeg. Hvis du sælger huset med stort tab, vil det få betydning for en bodeling. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at vente med at gifte sig, til huset er solgt. I kan i et testamente indsætte en bopælsret, så du har ret til at blive boende i huset i eks. 6 måneder fra din kærestes død. Så risikerer du ikke at blive smidt ud med et samme. Du skal lave et gældsbrev, så dit bidrag til ombygningen reelt er et lån ydet til din kæreste. Ellers kan det være meget vanskeligt at få pengene igen. I skal lave et testamente, hvis I gifter jer, så der bliver taget stilling til fordelingen af arven efter jer. I kan med fordel lave fremtidsfuldmagter, så I sikrer at kunne råde på hinandens vegne ved sygdom. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Bente

Hej ! Jeg arvede et beløb som særeje fra min mor 2013. Jeg er gift og har 3 voksne børn og min mand har 2 voksne børn. Vi har ingen fælles børn. Vi har ikke oprettet testamente. Hvis alle børnene skriver under på en kontrakt om at sidde i uskiftet bo....hvad sker der så i tilfælde af at jeg dør ? Vil min særeje så fortsat være i min mands besiddelse ? Eller får mine børn det beløb de skal have fra særejen under alle omstændigheder ? (altså selvom de har underskrevet kontrakt om at sidde i uskiftet bo ) Vh. Bente

Sanne

Vi er gidt og jeg står i den uheldige situation at jeg er i rki og optaget su gæld så nu hvor jeg snart er uddannet burde jeg kunne begynde at få noget gæld ud af verdenen. Mit spørgsmål er selvom vi er gift kan manden så købe hus og have det som særeje imens jeg afvikler på gælden. meningen er jeg med tiden skal med på skødet

Heidi Knudsen Langelund

Hej Jeg har et spørgsmål til særeje, min mand ejer en virksomhed sammen med 2 andre hvori der er lavet særeje, det er lavet før jeg mødte ham, han har børn fra tidligere ægteskab. Vi har lavet et testamente privat hvor vi sikre hinanden, da vi har hver vores børn. Hvis min mand skulle gå bort, hvem ville så arve i forhold til særejet? Vh. Heidi

Christian

Hej Min kone og jeg skal skilles - det er kun mig, der står på skødet, men vi hæfter begge for realkredit-lånet. Hvordan er jeg stillet, hvis konen flytter ud af huset, skal jeg købe hende ud af gælden eller (der er ingen friværdi kun gæld)?

Svend Erik

Jeg arvede en udlejningsejendom af min far for mange år siden. Min kone og jeg underskrev en ægtepagt om at denne ejendom og hvad der træder i stedt for, skulle være skilsmisse særeje. Ejendommen er siden blevet solgt og provenuet sat på en separat konto hos Nordnet. Så det burde være til at identificere beløbet. Problemet opstår fordi jeg gerne vil bruge andre banker, sammen med nordnet og derved bliver beløbet spredt på flere konti i flere banker. Hvordan sikrer jeg bedst at man stadig kan identificere at pengene stammer fra arven og forbliver skilsmisse særeje.

Anja

Hej Advodan I forbindelse med skilsmisse, hvordan forholder man sig så hvis man har en lejlighed som forældrekøb og stadig gerne vil beholde den sammen? Eller skal sælges den i forbindelse med skilmisse?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Anja I kan godt fortsætte med sameje af forældrekøbslejligheden efter en skilsmisse. Alternativt skal I sælge den, hvilket vil udløse beskatning af en eventuel fortjeneste. Hvis jeres barn kan købe den, kan det gøres til +/-15% af den offentlige ejendomsværdi, så I dermed kan forære jeres barn noget friværdi og undgå beskatningen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Erik Jul

Kære Advodan Er det muligt at lave særeje på eksempelvis sommerhus og/eller fast ejendom efter indgået ægteskab. Sommerhus og/eller ejerbolig er ved indgåelse af ægteskab fælleseje. Ser frem til at høre fra jer - tak :)

Freya

Hvis jeg har et testamente hvor jeg har valgt en person der skal arve mig (Jeg har ingen børn) og jeg er udsat for at nogen forsøger at tvinge mig til at ændre det, hvad skal jeg så gøre ved dette? Er det lovligt?

Anders

Ved en ejendom med særeje, hvor der er gæld i ejendommen. Vil gælden i særejet i forbindelse med bodeling ved skilsmisse, blive regnet med i fællesboet, eller regnes gælden i særejet ikke med? På forhånd tak. Mvh. Anders Johansen

Gitte

Hei Mie. Står i en skillsmisse med min mand. Vi eger et hus sammen, jeg bor pt ikke i huset men min folkeregister adresse står der stadig. Men er det lovligt af ham, at skifte låsene ud i hele huset så jeg ikke kan komme ind?? Mvh Gitte

Jeanne

Min mand var ejer af en andelsbolig da vi blev gift , vi har hver sine børn og har ikke særeje, . Kan vi uden problemer få mig føjet til som medejer af andelsboligen , eller vil det være en gave som jeg skal betale for 🤓

jesper bruhn

HEJ mIE jeg blev alene i april da min kone døde af kræft jeg har her efterfølgende mødt en dejlig pige der har været stationeret for US FN i 2 år hun kommer hertil og vil bo her i danmark hun medbringer en pæn formue samt en god pension og et barn på 10 år han er på basen i US vi vil gerne giftes og selvfølgelig leve sammen hvordan skal jeg bære dig af ??

Peter

Hej, Min kæreste blev skilt d. 2. januar 2019. Hun ejede et parcelhus siden 2005 med sin ex-mand, og de havde fælleseje i ægteskabet. Hun fraflyttede parcelhuset i februar 2019 (ex-manden blev boende), men hun fortsatte med at overføre sin andel til budgetkontoen indtil huset blev solgt, så ex-manden kunne betale terminer, ejendomsskatter mv. Huset blev solgt med overtagelse pr. 1. september 2019. Min ex-kæreste skiftede officielt først folkeregisteradresse d. 1. august 2019, men boede de-facto ikke i parcelhuset siden fraflytningen i februar 2019. I forbindelse med deres igangværende bo-deling, kan jeg nu måske forstå at min kæreste formentlig kan gøre krav på 1/2 husleje (og måske også 1/2 af ejendomsskatterne?) fra sin ex-mand i perioden fra skilsmissen d. 2. januar 2019 (eller hendes fraflytning i februar 2019) og så frem til at huset blev overtaget af nye ejere d. 1. september 2019. Parcelhuset ville nok kunne være lejet ud til kr. 16.000-18.000 pr. måned. Min kæreste og hendes ex-mand havde ikke lavet nogen specifik aftale om at han skulle betale for at bo i huset, da hun ikke var klar over hun måske havde denne mulighed for kompensation eller krav. Ex-manden gjorde tværtimod krav om at hun skulle betale mere (mad mv.) fordi ex-manden boede alene med deres fælles søn. Kan min kæreste gøre krav overfor sin ex-mand på 1/2 husleje (og ejendomsskatter)? og i givet fald fra skilsmisse-dagen eller først fra da hun flyttede folkeregisteradresse? Skal hun så også kunne dokumentere at hun selv har haft husleje-udgifter i perioden? På forhånd tak Peter

Mie Rahbek Thomsen

Hej Peter Som udgangspunkt skal eksmanden betale husleje til fællesboet fra skilsmissedagen, og halvdelen af markedslejen skal tilgå din kæreste. Det forudsætter dog, at hun har betalt halvdelen af terminerne, ejendomsskatten og husforsikringen. Det bør ikke have betydning, at hun ikke har haft flyttet sin folkeregisteradresse. Der er ikke krav om, at hun skal have egne husleje-udgifter i samme periode. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Willy Hansen

Hej Jeg er selvstændig og står for at indgå ægteskab i maj. Kan min kommende kone i givet fald gøres ansvarlig for den gæld jeg har (bank og til det offentlige) ved en evt konkurs?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Willy Man hæfter som udgangspunkt ikke for sin ægtefælles gæld. Hvis der er tale om gæld til det offentlige - eks. SKAT, vil en ægtefælle dog hæfte subsidiært for gælden, hvis denne er oparbejdet under ægteskabet, og forudsat at ægteskabet består. Alm. bankgæld vil din ægtefælle dog ikke hæfte for, medmindre hun skriver under på at være meddebitor. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

René

Hej. Min kæreste og hendes ex-mands bodeling slår knuder ift. værdi af en personbil. De havde fælleseje i ægteskabet, men ingen fælles-ejede lån. Personbilen (som min kæreste anvender) er alene registreret i min kærestes navn ligesom det tilhørende billån (samt pant) også alene står i hendes navn. Det er alene hende der har anvendt bilen både til/fra arbejde og i øvrigt (ex-manden har ikke anvendt bilen. Ex-manden mener at bilen er langt mere værd end de vurderinger der fremgår af www.bilpriser.dk og som er lavet hos to autoriserede bilforhandlere. Ex-mandens tanke er givet vis at min kærestes positive bo-lod bliver endnu større så han får en større andel af min kærestes bo-lod (hans egen bo-lod er negativ og indgår således ikke). Da bilen er faldet meget i værdi siden den blev købt, er gælden langt højere end bilens værdi (bilgæld ca. kr. 200.000 mens bilen er ca. kr. 100.000 værd) Min kæreste ønsker naturligvis en lav men realistisk vurdering af bilen som vi har fra ovennævnte forhandlere, så hun kan "slippe" billigst muligt ift. deling af sit positive bo-lod. Det skal nævnes at de månedlige billån-ydelser er betalt fra fælles budgetkonto, men det er kun sket i 12 mdr. fra bilkøbet i jan. 2018 indtil skilsmissen i jan. 2019) 1) Kan ex-manden gøre krav på bilen eller kan han kræve at han køber den ud af "boet" til den lave pris? (ejerforhold, gæld og anvendelse taler jo klart for det er min kærestes formue/aktiv) 2) Hvis han lovmæssigt kan købe den ud til den lave pris fordi han har været med til at betale ydelser i 12 mdr. via budgetkonto, skal gælden/pantet vel følge ham? (bilens værdi kr. 100.000 minus bil/pantegæld kr. 200.000 giver jo en negativ værdi) Med venlig hilsen René

Mie Rahbek Thomsen

Hej René Da bilen tilhører din kæreste, har hendes eksmand ikke ret til at udtage bilen. Hvis han ikke kan acceptere Bilpriser.dk eller den vurdering, som hun selv har indhentet, så vil jeg foreslå, at de bliver enige om en forhandler, som skal vurdere bilen. Så vil han ikke bagefter kunne have indvendinger til vurderingen. Hvis en bil har været fuldt finansieret, vil den typisk ikke udgøre et aktiv, da værdien ofte falder hurtigere end afdrag på restgælden. Hvis din kæreste samlet set skylder sin eksmand et beløb i boslod, vil jeg anbefale at det udbetales, og at hun gør gældende, at de dermed har afsluttet bodelingen endeligt. Så ligger bolden på hans banehalvdel, og så mister han måske motivationen til at forfølge det yderligere. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Pia

Hej :D min mand og jeg har levet sammen i 6 år og gift i 4 år min mand ejede et hus da vi mødtes ,altså står jeg ikke på skødet, han er offentlig ansat med en god pension når han bliver pensionist og jeg førtidspensionist og har desværre ingen pension opsparing ... i tilfælde af skilsmisser, kan jeg så kræve det halve af fri værdien i huset ? der er ikke skrevet noget med særejet nogen steder ... Mvh Pia

Lise

Min mor er for nyligt gået bort, og vi efterladte skal prøve at gøre boet op. Hun efterlader sig en ægtefælle og to særbørn. Inden de blev gift (min mors 2. ægteskab), oprettede de en tinglyst ægtepagt, hvor manden fik fuldstændigt særeje over huset, og min mor et over en obligationsbeholdning, der siden er blevet solgt. Derudover var der i ægtepagten aftalt formuefællesskab. 1) I forbindelse med kontakt til skifteretten opdager vi, at min mor står som medunderskriver på flere lån, der har pant i huset, herunder et realkreditlån, der er optaget i forbindelse med noget omlægning af tidligere lån. Der er også nogle indefrosne ejendomsskatter, hvor der er oprettet skadesløsbreve, hvoraf min mor står som (med)debitor på det ene. Det ser for mig ud som om, at de selv og bank/kreditforeningsselskab/kommune de facto har set bort fra ægtepagten, kan man det? Og hvordan opgør vi gælden? 2) Mht. min mors særeje er vi af skifteretten blevet bedt om at undersøge, hvornår obligationerne er blevet solgt, og hvad beløbet evt. er blevet brugt til. Problemet er bare, at vi ikke har adgang til informationer fra hverken bank eller Skat. Vi ved - igen fra skifteretten - at hun har en konto, hvor indestående nogenlunde matcher værdien af obligationerne, men vi kan ikke godtgøre, at det reelt er tilfældet. Hendes enkemand kan ikke huske noget. Hvad gør vi herfra? Jeg håber, at du kan pege os i den retning, vi bør gå. På forhånd tak, Lise

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lise Jeg kan desværre ikke svare kort på dine spørgsmål, og generelt set vil jeg anbefale dig at kontakte en lokal advokat, som vil kunne hjælpe jer videre. I forhold til ægtepagten kan jeg dog oplyse, at et særeje ikke har retsvirkning overfor andre, eksempelvis kreditorer. Den har kun retsvirkning over for de to parter, som indgår ægtepagten. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Lise

Hej Mie Tak for dit svar. Vi har anmodet Skifteretten om en bobestyrer, for der er flere ting i det her, end vi selv kan klare - og som vi kan blive enige om. Teoretisk tillægsspørgsmål: Med det du skriver om, at et særeje ikke har retsvirkning overfor kreditorer, skal det da forstås sådan, at hvis min mor havde været den længstlevende, så havde hun stået med hele gælden, mens huset, som var mandens særeje, var gået til hans særbørn (undtagen tvangsarven)? Godt, der er noget, der hedder ægtefælleudlæg ;) Efter hvad jeg har set og lært af det her, har jeg besluttet mig for at lave et testamente - jeg vil ikke risikere, at nogen efter min død skal bøvle og tvivle, som vi har gjort. Mvh. Lise

Mie Rahbek Thomsen

Hej Atina Det vil han som udgangspunkt ikke kunne kræve, medmindre han kan dokumentere, at der var tale om et lån. Hvis du samtidig har fået særeje for beløbet, vil du ikke skulle dele det med ham i bodelingen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Atina

Min mand har givet mig 50000kr fra hans konto til mig. Nogle måneder senere opretter vi en ægtepagt og et par måneder siden bliver vi skilt. Nu kræver han at få de 50000kr retur. Kan han det, når ægtepagten er tinglyst nogle måneder efter overførslen?

Riffat

Jeg er selvstændig og har et ApS, som står overfor konkurs. Efter konkursen kommer jeg til at hæfte personlig for bankgælden. Privat boligen er ejet af min kone, boligen er købt efter vi er blevet gift. Kan min kone risikerer boligen? Min kone har været og er stadig er ansat i min virksomhed, virksomheden betaler løn til hende. Hver måned betaler vi begge to til et budget konto, hvorfra betales der alle regninger, også afdrag på huslån.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Riffat Hvis du via konkursen har gæld til det offentlige, eksempelvis SKAT, vil de kunne foretage udlæg i din kones ejendom, hvis I var gift, da du stiftede gælden. Der gælder også nogle omstødelsesregler, så er ejendommen overdraget til din kone på et tidspunkt, hvor du var insolvent, vil overdragelsen kunne omstødes, så alm. kreditorer vil kunne foretage udlæg i din andel af ejendommen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

John

Hej Mie Da jeg blev gift, ejede jeg forinden hus og indbo, som min hustru flyttede ind i, og vi har boet der i 3 år sammen. I den tid har jeg stået som eneejer af huset og også betalt alle udgifter i form af lån, ejendomsskatter mm, samt vedligehold. Dette var en aftale, idet hun ikke tjener nok til at kunne bidrage. Hvordan er jeg stillet i tilfælde af skilsmisse, der er friværdi på ca 1.000.000dk og jeg har andre lån på ca 400.000dk. Min hustru har gæld for ca 150.000dk for studiegæld og forbrugslån

Michael G Olesen

Hej Mie Jeg blive skilt i 2016 har 3 voksne børn har dog ingen kontakt til dem nu da de valgte side, jeg har fået en ny kæreste mit spørgsmål er så hvis vi gifter os skal mine børn så have deres ave andel ? Mvh Michael

Henriette

Hej Min mand ejer huset, dog har jeg betalt 50% af alt, gennem 25 år. Kan jeg bare " smutte" eller hæfter jeg for evt gæld?

Kirsten Andersen

Hej Jeg ejer et hus på landet sammen med min mand. Desuden er jeg eneejer af nabohuset, som også ligger på landet. Jeg har derudover erhvervet et byhus. Min mand har ikke lyst til at blive bybo endnu, men da der er bopælspligt i byen, skal jeg flytte ind i byhuset. Jeg kan søge flexbolig på mit hus på landet og således bruge det som sommerhus, men hvad gør jeg ift. huset, jeg deler med min mand? Jeg har hørt, at han skal flytte med mig, når vi er gift. Passer det?

Simon

Hej Jeg har med stor interesse læst spørgemål og svar her på siden. Dog har jeg ikke fundet svar der dækker lige netop mit hovedbrud. Situationen er den, at min kone og jeg er blevet skilt. Vi har i fællesskab (50%/50%) ejet et hus, som jeg overtager og bliver boende i. For at dette kan lade sig gøre økonomisk for mig, har vi delt friværdien på ca. 2 mill. op i 4 dele. Vi har nedskrevet i et gældsbrev, at min ekskone modtager 1/4 nu og 1/4 i forbindelse med et fremtidigt salg (om senest 10 år). Det leder mig frem til to spørgsmål: 1. Er det gældsbrev vi selv har forfattet juridisk gyldigt? 2. Hvordan forholder SKAT sig til, at min kone ad to omgange med års mellemrum får indsat 500.000 kr på sin konto fra sin eksmand? Vi hun blive afkrævet beskatning af beløbene, eller går det ind under almindelig fortjeneste ved boligsalg? Glæder mig til at høre fra jer, mvh. Simon

Mie Rahbek Thomsen

Hej Simon Hvis I har lavet gældsbrevet korrekt og angivet hovedstolen, afdrag/rente, forfaldsmuligheder mm., så er et "hjemmelavet" gældsbrev juridisk bindende. Et gældsbrev forældes efter 10 år, så inden udløbet af den frist skal du have genbekræftet, at du vedkender dig gælden. Så udskydes forældelsen. I forhold til udbetalingen er der jo tale om et boslod, som dog udbetales i to store rater. Så længe hun kan dokumentere, at det er et boslod, vil beløbene være skattefri. I skal derfor sørge for at have skrevet det ned i en aftale, så hun kan dokumentere hvor beløbene stammer fra. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

John

Hej Mie. Vi er et gift par, vi har hver især 2 særbørn. Vi har lavet ægtepagt hvor der står - alt, hvad vi hver især ejer ved ægteskabets indgåelse samt alt, hvad hver især erhverver i fremtiden skal tilhøre den pågældende som fuldstændigt særeje, og derfor ikke deles hverken i tilfælde af skilsmisse eller død. jeg er pensionist, og min kone bliver pensionist om 5 år, vi har kendt hinanden i 14 år. Jeg John ejer vores villa i som vi bor i, og den var gældfri allerede da jeg mødte min kone, derudover ejer jeg et rækkehus, som udlejes med 3 lejemål. Der skyldes 700.000,-kr. i rækkehuset. Vi har også et testamente, hvor vi giver afkald på enhver arv efter hinanden. Så alt hvad vi har på bankkonti, pensioner er noteret til vores respektive børn hver især. På den måde er min kone slet ikke sikret på nogen måder, bortset fra at jeg til stadighed jævnligt sætte penge på hendes konto ca. 200.000,- til at komme videre i livet hvis jeg dør først. Jeg vil gerne hjælpe min kone, men jeg ønsker ikke senere i livet, når hun også dør at hendes børn skal have del i mine penge, som så stammer fra mig. Nu kommer spørgsmålet: jeg er ved at optage et flexlive realkredit lån, med afdragsfrihed i 30 år. på 2,3 mill. kr. som bliver optaget i min ejendom (vores bolig) Da vi er gift, vil banken have at min kone også skriver under på lånet, min kone ved at hun derved hæfter også for gælden. Lånet skal kun bruges til investering i værdipapirer, så vi har fri midler, hvis vi senere i livet får brug for det. Vores tanke var nu at lave en § mere i vores testamente, kun omkring dette lån. Her vil vi få vores børn, til at skrive under på at. Uanset hvem der dør først, eller vi skulle blive skilt, så kommer min kone eller hendes arvinger aldrig til at hæfte helt eller delvist for gælden. Men samtidig er formuen fra lånet heller ikke en del af hendes formue, eller noget hendes arvinger får en del af. Så den til enhver tid værende restgæld, tilbagebetaling samt evt. værdier, formue eller kontanter som kan henføres til lånet, er min kone og hendes arvinger uvedkommende. Således at både lånet, med restgæld og evt. formue/værdier skal indgå i boet efter mig. Hvorfor vi vil have børnene til at skrive under inde i testamente i en §, er fordi så alle er klar over meningen med dette, og misforståelser evt. kan rettes i tide. Det er sikkert noget specielt, men vil det kunne lade sig gøre???. Man kan vel aftale hvad man vil, hvis det ikke strider mod regler, og hvis det er forståeligt, hvad meningen er. Vores testamente og ægtepagt er oprindelig oprettet hos en advokat. Men vi har selv lavet et nyt et par gange undervejs, og fået tilbagekaldt det forrige, og hver gang været hos notaren med det. Vores ægtepagt hat ikke været ændret undervejs. Med venlig hilsen John

Mie Rahbek Thomsen

Hej John Jeg mener ikke, at I vil kunne lave en løsning som den skitserede, som vil sikre jer det ønskede resultat. Hæftelsen over for banken binder jer, og kan ikke ændres af jer internt. Til gengæld er jeg ikke sikker på, at bankens intention med at få din kones underskrift er, at hun skal være debitor på gælden. Som ægtefælle skal man eksempelvis også skrive under på salg af boligen, selv hvis ægtefællen ikke er medejer. Du bør derfor undersøge, om der er tale om reel medhæftelse, eller om det blot er en underskrift som skal dokumentere, at hun er bekendt med låneomlægningen i boligen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Maria

Hej Mie Min mand og jeg har besluttet os for at blive skilt, men vi vil gerne købe en andelslejlighed sammen, som jeg og vores datter så kan blive boende i - og han kan finde sig noget andet. Kan vi købe en andel, hvor vi begge er lånetagere og står på andelsbeviset, og så lave en aftale om, at jeg ikke skal dele halvdelen af andelens værdi med ham? Det er noget, vi er enige om, men jeg kan bare ikke finde svar på, om man kan oprette særeje på noget, man begge har købt. Dbh. Maria

John

Jeg har et hypotetisk spørgsmål. Hvis manden fra Danmark gifter sig med en kvinde fra et andet land og de flytter sammen i Danmark. Derefter bliver de skilt, hvilke regler gælder hvis manden ikke har særeje på noget. Men konen ikke har haft arbejde eller bidraget til økonomien(de har ikke fælles økonomi) på nogen måde. Hvad sker der så ved skilsmisse. Manden har to børn fra andet ægteskab Har læst mig frem til alt skal deles, vil det sige kvinden kan gøre krav på at få huset som hun intet økonomisk har med at gøre. Og evt. smide manden og børnene ud? Har kvinden ret til et månedligt beløb? og hvilke betingelser indgår i dette. Altså hvis manden er arbejdsløs eller på offentligt forøgelse. Hvordan forgår det hvis det samlede fælles bo er f.eks. 1 mio kr. værd, men det primært huset der er udgør den størstedelen af den 1 mio. Selve indholdet i huset, møbler, bestik hvidevarer, udgør ikke den fornødne halv millionen kvinden har ret til. Hvad sker der så i sådan tilfælde. altså hvordan skal man så gøre det op? Skal siges at manden er ejer af alt, og kvinden ikke har bidraget med noget til husstanden, og været hjemmegående.

Mie Rahbek Thomsen

Hej John Hvis du gifter dig uden at lave en ægtepagt om særeje, vil alle dine nettoværdier skulle deles ved en skilsmisse, eller ved dødsfald. Det er uden betydning, at den ene part ikke har bidraget til det økonomiske fællesskab. Hvis ægteskabet har været mere end 5 år, og hvis en ægtefælle har behov for økonomisk støtte ifm. en skilsmisse, kan der blive tale om ægtefællebidrag, som betales månedligt. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Maja

Hej. Jeg spørger på vegne af en veninde. Hendes mor døde november 2018. Moderen ejede et hus. Hun biede med en samlever. Samlever ig moderen optog lån sammen, men samlever står ikke på skødet. Nu er huset solgt og banken siger at overskuddet ved salget er delebarn mellem min veninde, som er enebarn, og moderens ugifte samlever. Er det korrekt når min veninde er enearving. Banken siger at hun skal dele overskuddet fra hussalg mm med moderens samlever, da de havde fælles gæld.

Liselotte

Hej. Min søster skal skilles. Hendes mand har arvet Ca. 350.000 fra sin far da han gik bort. Min søster havde lidt gæld fra tidligere firma. De solgt mens de var gift, hans lejlighed med et underskud. Pengene han har arvet lukkede hullet på det gamle firma, lejligheden og noget af banklånet i det nye hus de købte sammen. Han har arvet med særeje. Nu skal de så skilles, hvordan står min søster? Skal hun betale ham penge inden de deler resten Pga. Særeje?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Liselotte Din svoger kan som sådan have et kompensationskrav afhængigt af de konkrete omstændigheder. Omvendt kan din søster anføre, at pengene er forbrugt, og at de har været anvendt som en del af den gensidige forsørgelsespligt, som gælder i et ægteskab. Uden at kende de konkrete omstændigheder, kan jeg desværre ikke besvare dit spørgsmål anderledes. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Peter

Hej Jeg kan læse mig ud af indlæg her på siden og nettet, at man ved skilsmisse selv kan afgøre hvor stort et beløb den ene skal betale den anden part, og at denne aftale ikke ville kunne ændres af diverse retsinstanser så længe den er indgået frivilligt. Kan man lave en sådan aftale samtidigt med at man laver ægtepagten? Dvs. inden bryllup? Jeg tænker det kan blive svært at lave en sådan aftale når man skal skilles.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Peter I forbindelse med ægteskab eller under ægteskab kan man kun aftale forhold ved skilsmisse ved at oprette og tinglyse en ægtepagt. I en sådan ægtepagt kan man ikke direkte aftale det endelige beløb, som en ægtefælle skal have ved skilsmisse. Der kan dog aftales særeje i forskellige afskygninger. Aftaler om den praktiske bodeling skal foretages i forbindelse med skilsmissen, og her er det for nogle ganske rigtigt svært at blive enige om en deling eller skævdeling. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Charlotte

Hej. Jeg har mødt en fyr som har en skattegæld meget stor. + lidt andet lån her og der. Hvis vi gifter os, vil jeg så blive registeret på alt hans gæld ? Og vil de stille mig i ‘dårlig’ lys !? Mvh Charlotte.

Maja Juhl Sørensen

Kære Charlotte, Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt er der særhæften i et ægteskab, hvilket betyder at du ikke hæfter for din kommende mands gæld. Der gælder dog særregler i forhold til skattegæld, og du skal derfor være opmærksom på, at SKAT i visse situationer kan være berettiget til at opkræve gælden hos en evt. ægtefælle. Reglen gælder kun skattegæld, som er opstået i samme kalenderår som I bliver gift. Du kan derfor ikke komme til subsidiært at hæfte for gæld til SKAT, der er stiftet længere tid tilbage. Samtidig er der en række betingelser, som skal være opfyldte, før end SKAT kan forsøge at inddrive gælden hos en ægtefælle. Bl.a. skal SKAT forgæves have forsøgt at inddrive gælden hos skyldnerægtefællen. Det er endvidere et krav, at ægtefællerne var gift og samlevende på tidspunktet, hvor man forgæves har forsøgt at foretage udlæg hos skyldnerægtefællen. Venlig hilsen Maja Juhl Sørensen, advokatfuldmægtig

T

Hej Advodan. Min kone og jeg er gift på ottende år og har haft fælles økonomi, som indeholder bolig, udlejningsbolig (der er gæld i begge boliger), aktiebeholdning og fællesudgifter. I den senere tid er vi begyndt at have adskilt økonomi omkring forbrug og vi er nysgerrig på om det er muligt at få delt bolig og aktiebeholdning op, så det også er adskilt? Mvh.

Maja Juhl Sørensen

Kære T, Nu kender jeg ikke baggrunden for jeres ønske om at dele formuen op, så derfor er det svært for mig helt konkret at vejlede jer. Det er helt op til jer, hvordan I vælger at indrette jer rent økonomisk i jeres ægteskab. Derfor kan I som udgangspunkt sagtens dele formuen helt op. I kan med fordel oprette en ægtepagt, hvori det bestemmes, at hver jeres andel af formuen skal være særeje. I en skilsmissesituation vil det medføre, at I hver især medtager jeres egen del af formuen. Det kan her være en fordel, at formuen er meget opdelt, da I så minimerer eventuelle tvivlsspørgsmål. Hvis I ikke laver en ægtepagt, vil reglerne om delingsformue medføre, at I ved skilsmisse eller dødsfald skal dele jeres positive nettobodele med hinanden. Ved denne opgørelse er det ret afgørende, hvem der står som ejer af diverse aktiver. Hvis den ene ægtefælle ejer aktiver af en større værdi end den anden, vil dette medføre en utilsigtet skævdeling mellem jer, da denne ægtefælle så vil skulle betale et større boslod til den anden. Hvis I vil undgå denne retsstilling, skal I lave en ægtepagt med særeje på hver jeres andel af aktiverne. For at kunne svare lidt mere konkret på jeres situation vil det kræve nogle flere oplysninger. Venlig hilsen Maja Juhl Sørensen, advokatfuldmægtig

Pter

Hej Mie Tak for en stribe grundigt besvarede spørgsmål! Min kæreste og jeg skal giftes, og vi opretter en ægtepagt og særeje. Jeg er god til at spare op - Det er hun ikke. Hvad sker der ved en eventuel skilsmisse med de penge jeg har tjent og sparet op af min egen løn mens vi er gift? Hvis vi bliver skilt, og har så meget ægtepagt det nu kan lade sig gøre, hvad kan jeg så miste ved skilsmissen? Da jeg tjener mere end hende, kan jeg så blive pålagt at betale hustrubidrag og i så fald hvor mange procent og hvor længe? Tak for hjælpen! Mvh Peter

Maja Juhl Sørensen

Kære Peter, Tak for dit spørgsmål. Advokat Mie Rahbek Thomsen er pt. på ferie, hvorfor jeg tillader mig at besvare dit spørgsmål. Helt konkret afhænger mit svar af, hvad I har truffet bestemmelse om i jeres ægtepagt. Derfor er mit svar med forbehold for, at jeg ikke kender til det konkrete indhold. Hvis I har lavet særeje på hver jeres formue i ægteskabet, vil du som udgangspunkt tage din egen del af formuen med dig ved en evt. skilsmisse - dvs. også det du måtte have oparbejdet af opsparing på skilsmissetidspunktet. Du skal dog være opmærksom på, at der i loven findes regler om kompensation. For mig at se, er det her en evt. risiko for dig ligger. Kompensationsreglerne afhænger dog altid af en konkret vurdering, men reglerne kan f.eks. finde anvendelse, hvis din kone stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis hun har skudt penge ind i aktiver, som er dit særeje etc. I forhold til hustrubidrag er det svært at svare på, da det vil afhænge af situationen på et evt. skilsmissetidspunkt. Det vil bl.a. afhænge af ægteskabets varighed, jeres alder og økonomiske forhold på skilsmissetidspunktet. Hvis I begge er i den erhvervsaktive alder, har fast arbejde og i øvrigt har gode muligheder for beskæftigelse i fremtiden, skal der dog relativt meget til, før du vil kunne blive pålagt at betale ægtefællebidrag. Den omstændighed, at du tjener mere end din hustru, kan ikke alene berettige din hustru til bidrag, hvis hun i øvrigt selv har en fornuftig indtægt, og der ikke er andre forhold, der taler for bidragspligt. Generelt oplever vi færre og færre tilfælde af ægtefællebidrag, og der skal efterhånden ret meget til før man pålægges at betale ægtefællebidrag. Venlig hilsen Maja Juhl Sørensen, advokatfuldmægtig

Peter

Hej Maja Tak for et super svar! Mit spørgsmål omkring hvorvidt hun kan få del i hvad jeg har sparet op igennem ægteskabet går ikke på hvorvidt hun har skudt noget ind - Der vil være 100% tætte skodder imellem "mit" og "hendes" ting hele vejen igennem, så har jeg købt noget er det for mine egne penge. Jeg tænker blot på, hvis jeg sparer 10.000 op hver måned, af min egen løn, kan hun få del i disse penge, da ægtepagten vel kun gælder de ting og beløb jeg havde på det tidspunkt vi indgik ægtepagten? Hvis jeg arver - eller på anden måde erhverver mig ting, feks. gaver - indenfor ægteskabets periode, vil hun så kunne få del i denne arv eller kan man ved ægtepagtens tilblivelse skrive at alt man erhverver sig i fremtiden også vil indgå i den? Igen - Tak for gode svar!

Peter

Hej Maja Jeg nærlæste lige dit indlæg - Hvordan kan min kone stilles pensionsmæssigt urimeligt? Hvad betyder det? Det handler vel om mere end at jeg har en pension og har betalt til denne, og at hun måske ikke har en pensionsordning? Tak :-)

Maja Juhl Sørensen

Hej Peter, Hvis jeres formue er fuldstændig opdelt, og der laves særeje på hver jeres andel af formuen, vil du som udgangspunkt beholde din andel af formuen ved en evt. skilsmisse. Man kan godt ved ægtepagt bestemme, at også fremtidige erhvervelser skal være særeje. Det er vigtigt, at man holder sin formue fuldstændig adskilt, da der ellers kan opstå tvivl om, hvorvidt særejet er i behold. Der er nogle kompensationsregler i lovgivningen, som du bør være opmærksom på. Selvom der er særeje i et ægteskab, kan den ene ægtefælle i visse tilfælde have krav på kompensation f.eks. hvis denne stilles urimeligt økonomisk. I vurderingen af om der er krav på kompensation indgår bl.a. ægteskabets varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og pensionsforhold og omstændighederne i øvrigt. Samtidig kan der i forhold til pensioner - som nævnt i mit tidligere svar - i visse tilfælde tillige være et kompensationskrav. Hvorvidt en ægtefælle har krav på kompensation i pensionsmæssigt henseende beror på en konkret vurdering, men det kan f.eks. være aktuelt, hvis ægteskabet har været længerevarende og den ene ægtefælle har en væsentlig større pensionsopsparing end den anden, således at der er en betydelig forskel på pensionsopsparingerne. Der gælder dog en bagatelgrænse samt en øvre grænse for, hvad en ægtefælle maksimalt kan tilkendes i pensionskompensation. Det er svært at svare mere konkret, da kompensationskrav altid afhænger af den konkrete situation. Venlig hilsen Maja Juhl Sørensen, advokatfuldmægtig

Peter

Hej Maja Tak for svaret! Min kommende kone kommer fra Asien, så hun vil slet ikke have en pensionsordning, mens jeg jo har indbetalt til min hele livet. Som jeg læser det, så er det længden på vores ægteskab der vil være medvirkende til afgørelsen for om hun skal have del i min pension. Det lyder ikke så rart at kunne miste sin pension... Tak, Peter

Poul

Hej Mie :-) Min ægtefælle og jeg skal ikke skilles. Vi vil dog gerne lave en aftale om hun forlods udtager 1 mio. kr., før resterende formue fordeles 50/50. Det uanset formuens størrelse på skilsmissetidspunktet. Kan det lade sig gøre? Vi vil aftale at værdien af pensionsordninger altid deles 50/50. Kan vi det? Det er en blanding af ratepensioner og livrenter. Mvh :-)

Maja Juhl Sørensen

Kære Poul, Tak for dit spørgsmål. I har mulighed for at oprette en ægtepagt, hvori det bestemmes, at den første million kroner skal være din hustrus særeje samt at den resterende del af formuen herefter er delingsformue, som ved evt. skilsmisse skal deles mellem jer ifølge gældende regler herom. I kan også i ægtepagten træffe bestemmelse omkring deling af pensioner. Her skal I dog være opmærksomme på, at man ikke gyldigt kan træffe bestemmelse om deling af livrentepensioner. Derfor er I nødt til at være meget opmærksomme på, hvordan jeres pensionsordninger er sat sammen, sådan at der ikke potentielt opstår en utilsigtet skævdeling mellem jer, hvis i opretter en ægtepagt om deling af de resterende pensionsordninger. Venlig hilsen Maja Juhl Sørensen, advokatfuldmægtig

jesper

Hej Mie Min skilsmisse er nu hos bobehandler. Det viser sig at min kone har et hemmeligt særeje I form af et arveforskud, som dokumenteres I form af tre dokumenter fra 2017, 2018 og 2019. Da vi var I skifteretten kunne min modpart ikke fremvise dokumentation for 2019, da retsassoren bad om dette, men kunne kun fremvise dokumenterne for 2017 og 2018. Sagen er gået videre til bobehandler og nu 7 måneder efter ophørsdagen er der nu fremlagt et dokument for 2019, som ikke beskriver hvilket beløb særejet dækker. Endvidere er det udateret. Dokumentet er fordelt på 2 unummererede sider, og side 1 og 2 er udskrevet med to forskellige skriftstørrelser. Dvs at det ser ud som om at de to sider ikke hører sammen og er produceret langt efter ophørsdagen. Jeg mener derfor at dokumentet ikke opfylder normale formalia og derfor er ugyldigt? Er der ikke nogen minimale formelle krav for at et dokument kan accepteres som dokumentation for et evt. særeje. Eller er det et skøn som bobehandler anlægger? Mvh Jesper

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jesper Hvis din ekskone skal kunne holde et arveforskud uden for jeres bodeling, skal hun kunne dokumentere, at det er givet som særeje. Dokumentationen skal være dateret, og særejet skal fremgå på udbetalingstidspunktet. Den dokumentation du beskriver, mener jeg ikke kan lægges til grund af bobehandler. Konsekvensen vil være, at et arveforskud fra 2019 skal inddrages i din ekskones bodel og indgå i bodelingen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

kirsten

Vi har fælleseje og har været gift i 25 år. Min mand har 2 voksne drenge. Vi har ingen fællesbørn. Vi har oprettet testamente, hvor der står, at drengene tvangsarv skal være mindst muligt. Vi har fælleshus, Et hus der står i mit navn og et hus der står i min mands navn. Min mand har været pensionist i 15 år og jeg har haft godt betalt arbejde. Vi vil gerne gøre det jeg har stående på bankkonti i mit navn, aktier og pension, samt huset i mit navn til mit særeje, som ikke skal deles med min mands børn, hvis han går væk før mig. Skal vi have en advokat på eller kan vi selv skrive her.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kirsten Din mands særbørn arver ikke dig, hvis din mand dør før dig. Hvis din mand imidlertid dør først, vil halvdelen af jeres samlede nettomidler skulle fordeles som arv, hvoraf hans særbørn skal modtage tvangsarv (1/8) til deling. Du vil arve 7/8 og selvfølgelig beholde din egen halvdel af den fælles nettoformue. Hvis tvangsarven skal være mindst mulig, kan I principielt godt lave en ægtepagt, hvor længstlevendes aktiver er særeje, men førstafdødes midler er delingsformue. På den måde vil du som længstlevende ikke skulle afgive noget til dødsboet, men din mands midler skal deles med dit. Den formue tvangsarven til særbørnene skal beregnes af, bliver derfor noget mindre. Ulempen ved en sådan løsning er dog, at særejet også gælder ved skilsmisse. Det er derfor en farlig løsning kun at lade én af jer få særeje, hvis I pludselig skal skilles. Et kompromis kunne være, at I begge fik særeje, men hvis I ejer nogen lunde lige meget, vil særejet ikke hjælpe jer i forhold til arvens størrelse til særbørnene. Jeg vil anbefale jer at drøfte det grundigt med en advokat, før end I opretter en ægtepagt. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Lone

Hejsa For 15 år side indgav jeg papir på en seperation.. Det blev dog aldrig til skilsmisse.. med mindre den automatisk træder i kraft.. Vi har ikke “boet” sammen i al den tid men han har været en meget stor del i hverdagen i al den tid.. han har ydet mig økonomisk hjælp fra start og betalt forskellige “store” regninger for mig når jeg ikke har kunnet betale. Og det har han altid gjort.. Vi blev gift i 1997..Vi har været “sammen” i 32 år Nu er det sådan at han har fundet en anden og vil så skilles. Jeg har ønsket at få hustrubidrag da jeg har brug for at vores økonomiske “arrangement” fortsætter... Jeg har vores 4 drenge hos mig... (21 år med depri. Diagnose, 19 år. Og 18 år med Asbergers Diagnose og sidst en på 14 år) Ægtefællen bor og arbejder i Norge på 5’te år.. hans årlige indtægt er på 420.000,-kr.. Jeg er førtidspensionist pga Diagnosen Bipolar..Tror du der er en mulighed for hustrubidrag. Med venlig hilsen Lone

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lone Da I blev separeret blev der taget stilling til, om der skulle betales ægtefællebidrag, og om vilkåret også er gældende ved en skilsmisse. Hvis I ikke har haft genoptaget jeres samliv siden separationen, vil den stå ved magt. På nuværende tidspunkt vil du derfor ikke kunne ændre et vilkår om ingen ægtefællebidrag, hvis der er taget stilling til det dengang. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Annika

Min mand og jeg gennem 15 år er enige om skilsmisse. Vi har en tinglyst ægtepagt med rent fuldstændigt særeje. Ved ægteskabets indgåelse havde jeg en lejlighed, som jeg siden solgte med en nettooverskud på 1 mio. Dette beløb blev brugt til udbetaling på et fælles hus. Forskellige omstændigheder gjorde at vi senere valgte at sælge huset for en mio under købsprisen. Herefter købte vi en ny fælles ejendom uden udbetaling. Vi ejer fortsat ejendommen og tilhørende gæld i fællesskab, og har begge løbende betalt til afdrag/vedligehold gennem årene. Vi er enige om sælge vores hus grundet skilsmissen. Kan jeg gøre krav på den tidligere "tabte" 1 mio som mit særeje?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Annika Som jeg forstår din redegørelse, så har du egentlig mistet den indskudte million, da I sælger ejendommen med tab. Værdien findes dermed ikke længere. Samtidig har I formentlig ikke aftalt, at din mand skal skylde dig halvdelen af dit indskud. På den baggrund mener jeg desværre ikke, at du vil kunne gøre krav på halvdelen af den indskudte million. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Trine

Min mand har en virksomhed sammen med en anden persen. De har en samlet gæld på 2 mio. som de personligt hæfter for, og de kautionere for hinanden. Min mand står til at arve 1 mio. kr, ikke nu men ud i fremtiden. Ved konkurs: Vil kreditorerne kunne tage hele milionen, min mand arver, eller indgår hans arv i vores fælleseje, så halvdelen i realiteten er min. Min mands kompagnon ejer intet, så den milion min mand arver er med til at nedbringe den samlede gæld for vores kompagnon. Er det ikke en fordel at min mand frasiger sig sin arv, og i givet fald, er det så vores fælles børn der arver det hele,eller arver jeg som hustru halvdelen. eller hvis han ikke frasiger sig arven, går halvdelen så ind under fælleseje, så jeg som hustru får halvdelen af milionen, selvom vi ikke skal skilles, eller dør. så det kun er halvdelen kreditorerne får. Der skrives heltiden om ved skilsmisse og dødsfald, men her snakker vi altså om, at vi ikke skal hver til sit, men bare gerne vil beskytte hans arv, ved en evt. konkurs, så noget af arven kan blive hos mig/os. vi er begge klar over, at hvis vi så bliver skilt så har han fraskrevet sig sin arv, som kunne ha nedbragt halvdelen af hans fælles gæld, men når arven ikke kan nedbringe det hele, så er han jo lige vidt, samtidig er han egentlig ikke interesseret i at nedbringe gæld for hans kompagnon. Venlig hilsen Trine

Mie Rahbek Thomsen

Hej Trine Hvis din mand personligt giver afkald på arv, vil arven i stedet tilfalde hans børn. Et arveafkald på forventet arv - altså inden dødsfaldet - kan ikke omstødes af kreditorerne. Det vil dog betyde, at han ikke kan søge gældssanering. Hvis arveafkaldet gives efter dødsfaldet, kan det omstødes af kreditorerne. Selvom I er gift, vil arven være "placeret" i hans bodel, og kreditorer vil kunne kræve sig betalt af hele arven. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Robert

Min hustru og jeg overvejer at oprette en ægtepagt hvor jeg vil få særeje på vores ene ejerlejlighed og hun på vores anden ejerlejlighed. Samtidig ønsker vi at sikre vores fælles søn arver begge lejligheder uanset hvad. Dvs. selv hvis vi skulle blive skilt og finde nye partnere ønsker vi at begge lejligheder skal tilfalde ham i tilfælde af vores død. Er det muligt at oprette et sådant testamente? Vores øvrige værdier ønsker vi fordelt efter de almindelige regler.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Robert I kan godt eje en ejerlejlighed hver især, og derefter gøre dem til særeje ved at oprette en ægtepagt. Det kræver dog, at du er eneejer af den ene lejlighed og din kone eneejer af den anden, da man kun kan få særeje på aktiver, som man selv ejer. I kan også godt lave et testamente, hvor jeres søn begunstiges, men jeg kan ikke anbefale på forhånd at skrive ind, at det også skal gælde, hvis I bliver skilt og får nye partnere. I ved aldrig hvad fremtiden vil bringe. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Charlotte Jørgensen

Mine forældre bor i Spanien og har sommerhus i Danmark. Inden min fars død lavede mine forældre en ægtepagt hvor min mor afgav sin del af sommerhuset, underskrevet af begge og 4 vitterlighedsvidner. Min mor vil efter min fars død have denne aftale annulleret da hun ikke ønsker min søster og jeg arver sommerhuset. Hvordan skal vi som børn forholde os til det? Min far ønskede vi arvede sommerhuset ved hans død. Der forefinder et testamente i Spanien, hvor sommerhuset ikke er nævnt da det blev købt efter testamentet blev lavet.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Charlotte Hvis dine forældre i en ægtepagt har bestemt, at sommerhuset er din fars særeje, så kan det ikke ændres efter hans død. Testamentet kan heller ikke ændres for så vidt angår din fars arv, men det havde været bedst, at testamentet i Spanien var blevet opdateret. Skiftet vil vel finde sted i Spanien, men det er ikke sikkert, at de vil inddrage sommerhuset i Danmark. I så fald kan det skiftes i Danmark, hvor det danske testamente i hvert fald er opdateret. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Sophia Hansen

Jeg er skilt siden 2015 og fik samme år min gæld sanering, som jeg bliver færdig med at betale i 2022 nu har jeg fået kæreste og vi vil gerne flytte sammen og senere gifte os. Hvad vil det betyde for min gældsanering? mister jeg det og skal til at betale hele beløbet?

Julie

Jeg indgår ægteskab med min forlovede d. 10 aug. 2019. Jeg har aktier og obligationer med ind i ægteskabet og min forlovede har gæld SU- og boliggæld. Vil du råde os til at lave særeje på disse?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Julie Hvis I ikke laver en ægtepagt, vil formuefællesskabet medføre, at I ved skilsmisse eller dødsfald skal dele jeres positive nettobodel med jeres ægtefælle. Hvis din mands samlede bodel er negativ, skal han ikke dele de aktiver, han måtte have. Du hæfter dog heller ikke for hans gæld. Hvis din samlede nettobodel er positiv, skal du dog dele med ham, desuagtet at han ikke skal betale noget til dig. Hvis du vil undgå denne retsstilling, skal I lave en ægtepagt og beskytte dine aktiver. Jeg håber, I får en dejlig bryllupsdag i morgen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jeppe

Hej, Min kone og jeg vil gerne modtage en pengesum fra min kones forældre (canadiske statsborgere) som et rentefrit anfordringslån. Kan dette lade sig gøre selvom både min kone og hendes svigerforældre er canadiske statsborgere? Mvh Jeppe

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jeppe I kan modtage et beløb fra dine svigerforældre som et lån, og hvis dine svigerforældre hvert år ønsker at give jer en pengegave, hvorved lånet kan nedbringes, undløser det hverken skat eller afgift for dig eller din kone. At dine svigerforældre er Canadiske statsborgere ændrer altså ikke på de regler, som sædvanligvis gælder omkring afgiftsfrie pengegaver. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Charlotte

Hej Mie, Jeg står overfor en skilsmisse og vil gerne have svar på følgende : Min mand købte et sommerhus 3 år inden at vi blev gift og huset står i hans navn. Vi ejer en andelslejlighed sammen, hvor vi begge står som ejere. Ingen af os har lavet særeje Ifm indgåelse af ægteskab. Hvorledes står jeg mht bodelingen ? Mvh Charlotte

Hanne

Hej Mie Er det muligt at kræve en ulige fordeling af et salgsprovenu - altså i juridisk forstand at gøre krav på et provenu ifm. ved hussalg, når den økonomiske deling igennem en periode har været ensidigt til stor fordel for den ene part i et papirløst korterevarende samliv? Der har ikke været skriftlige aftaler - blot naivitet (fra min side), men kontoudtog og formuesvind vil vise, at det har været en endog meget dyr fornøjelse for mig, at have et kortvarig bofællesskab med den pågældende samlever. Mvh. Hanne

Mie Rahbek Thomsen

Hej Hanne Som ugifte har I jo ikke en gensidig forsørgelsespligt, men hvis du alligevel har påtaget dig en sådan, kan du ikke kræve en skævdeling af provenuet, med mindre du kan sandsynliggøre, at der var tale om et lån. Det vil sandsynligvis kræve en aftale mellem jer at få skævdelt provenuet. Hvis du har skudt et stort beløb ind ved køb af ejendommen, vil du dog have nemmere ved at kunne opnå skævdeling, end hvis det har været løbende indbetalinger, hvor du har betalt mere end din samlever gjorde. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jens

Hej Mie, Jeg er bobestyrer i boet efter min mor, som har oprettet testamente, hvoraf fremgår, at min niece skal arve en fast sum, som skal være fuldstændigt særeje for min niece. Hvem er ansvarlig for registreringen af det fuldstændige særeje? I fald det måtte være bobestyrerens ansvar, hvorledes griber jeg det så an? Venlig hilsen Jens

Tina

hej igen kan man lave ægtepagte selvom man er gift hvis min mand er med på at jeg ejer huset? VH Tina

tina

Hej Hvis man ejer et hus før man blev gift og man kun står som ejer på Tinglyset og man vælger at blive skilt. Skal jeg så dele huset med min mand? VH Tina

Leif

Inden jeg blev gift købte jeg et hus med kun mit navn på skødet og lån til kreditforening. Hvis jeg vil skilles efter 15 år, skal min kone så have halvdelingen af friværdien eller den offentlige vurdering. Hun har aldrig bidraget økonomisk til vor fælles hus føring, kun modtaget SU i ca 3 år. Ligeledes har jeg en bil købt med egne midler efter vi blev gift. Skal hun have noget vedrørende bilen Ligeledes kan jeg beholde min kones skattefradrag hvis hun flytter til Thailand og vi stadigvæk er gift og jeg bor i Danmark

Mie Rahbek Thomsen

Hej Leif Da I giftede jer fik I automatisk delingsformue, idet I ikke har oprettet en ægtepagt. Det vil sige, at dine samlede nettoaktiver skal deles med din kone og hun skal dele sine samlede nettoaktiver med dig. Det er altså friværdien i ejendommen, som du skal dele og ligeledes friværdien i din bil. Hvis I kan blive enige om en anden bodeling, må I gerne det, men din kone har ret til bodeling som ovenfor anført. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Benjamin

Hvad betyder ?Aftaleindgåelse mange tak

Tommy

Min søster og hendes samlever har været sammen i 24 år. Altså ikke gift. De har en datter og et hus sammen. Han har nu fået en stor arbejdsskadeerstatning 3 mill. og har valgt at smutte og bosætte sig et andet sted. Han betaler stadig på deres fælles hus, som er til salg. Har hun ikke ret til en del af erstatningen og hvad skal hun gøre.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Tommy Som ugift samlevende skal man ikke bodele, hvis man går fra hinanden. Typisk vil en personskadeerstatning også kunne holdes uden for en bodeling, selv hvis de havde været gift. De skal have fundet ud af, hvad der skal ske med huset. Skal din søster overtage det, eller skal det sælges. Eventuelle andre fælles ting skal også deles op, men derudover skal der ikke gøres mere i forhold til økonomi. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Thomas

Hej Mie. Min kone og jeg er blevet enige om at blive skilt. Jeg har lige overtaget et rækkehus, som jeg har har lagt udbetaling til og det er mig som har kreditforeningslånet og mig som står på skødet til rækkehuset. Udbetalingen til rækkehuset stammer fra overskuet af salget af min gamle lejlighed som jeg også ejede. Lejligheden havde jeg særeje på, men vi har ikke nået at få lavet særeje på det nye. Jeg er også registreret som ejer på bilen, som jeg har købt og betalt. Alle udgifter til rækkehus og bil det vil sige, afbetaling af lån af bil og lejlighed og faste udgifter er noget jeg har stået for, hvor min kone “bare” har haft adresse hos mig. Kan hun kræve noget af mig i forbindelse med skilsmisse, udover de ting hun selv har købt til husstanden? Eller skal jeg få lavet et ægtepart(særeje på hus og bil) inden vi bliver skilt? Mvh Thomas

Mie Rahbek Thomsen

Hej Thomas De aktiver og passiver, som ikke er særeje, skal indgå i hver jeres bodel. Hvis jeres bodel samlet set er positiv, skal I dele det beløb med hinanden. Da du har haft særeje i lejligheden, vil det salgsprovenue også være beskyttet, selvom pengene flyttes over i en anden bolig. Afhængig af de konkrete omstændigheder burde du derfor kunne holde rækkehuset uden for bodelingen. Hvis bilen er købt med særejemidler, gælder der det samme for den. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jesper

Hej Mie Min kone har søgt skilsmisse og det viser sig at hun har en hemmelig konto med arveforskud, hvor der er indsat penge på i 2017, 2018 og 2019. Der er måske særeje. Jeg er aldrig blevet oplyst om disse midler i mit ægteskab og ville selvfølgelig have disponeret min økonomi helt anderledes, hvis jeg havde været vidende om dette særeje og gjort krav på at udtage et tilsvarende del af vores formue som særeje. Min kone har kørt et dobbeltliv i denne periode med utroskab i denne periode. I samme periode har jeg investeret og brugt mange penge på i standsættlese af en lejlighed, hvor min kone nu gør krav på den værdiforøgelse der er kommet gennem min arbejdsindsats. Jeg mener at min kone både har bedraget mig økomisk og ægteskabeligt. Jeg ville selvfølgelig straks have søgt skilsmisse straks hvis jeg havde kendt til hendes utroskab og ikke have skabt omtalte værdiforøgelse. Jeg mener at min kone har beriget sig på mine. Kan jeg få kompensation for dette bedrageri ved vores skilsmisse?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jesper Rent juridisk spiller din kones utroskab ikke nogen rolle i jeres økonomiske mellemværende. I forhold til de skjulte konti skal du have dokumentation, hvis hun mener der er tale om særeje. I så fald vil hun kunne holde kontiene uden for jeres bodeling uanset om du har kendt til dem eller ej. Hvis du har investeret noget af din formue i en lejlighed, får det ikke nogen betydning i bodelingen. Om formuen er penge på en konto eller friværdi i en lejlighed gør ingen forskel. Din bodel vil have den samme værdi. Hvis du har lagt en masse fysisk arbejde i lejligheden, kan der eventuelt komme kompensation på tale, hvis det har resulteret i en reel værdistigning. Dette bør du få undersøgt mere grundigt ud fra de konkrete forudsætninger. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Tore Ingvard Nygaard Nielsen

Hej Min mor er afgået ved døden, og havde en negativ formue på ca. 113.000 kr. efter bisættelsen. Hendes man har en positiv formue på 115.000 kr. Hvordan er hendes man stillet i denne situation? Det skal siges at de ikke har boet sammen de senere år pga. min mors dødlige sygdom. Bobestyreren siger at halvdelen af hans formue skal direkte i boet efter min mor, hvorimod jeg andre steder har læst at det er fælles formuen, skal gøres op og deles. Så i dette tilfælde er der altså en difference på godt 55.000 kr. alt efter hvordan det opgøres. 115000/2=57.500 & (115000-113000)/2=1000. Hvad er rigtigt i denne situation? Der er igen ægtepagt, særeje osv.

Sofia

Hej. Jeg har en veninde, der skal skilles fra sin mand. Han vil gerne blive boende i det hus, de begge har skrevet under på. Hun mener, at han kan lave en gældsovertagelse af hendes gæld i huset inden selv skilsmissen. Er det korrekt? mvh Sofia Sørensen

Jette P.

Kære Mie Jeg har et spørgsmål vedr. Særeje. Min man har sammen med sin ex kone en gæld på en mil. Som hun ikke betaler på, han gør. Kan jeg komme til at hæfte for denne gæld hvis jeg ikke har særeje. Kan vi oprette særeje efterfølgende(efter ægteskab) så jeg ikke på nogen måde hæfter for hans gæld ved skilsmisse eller død. Jeg er desuden ved at købe et hus som kun skal stå i mit navn, er det klogt at få særeje inden dette køb.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jette Du kommer ikke til at hæfte for gælden som sådan. Til gengæld vil der kunne være en konsekvens, hvis I skal skilles, eller hvis én af jer dør. I så fald skal I nemlig dele jeres nettobodele, hvilket er jeres samlede aktiver fratrukket jeres gæld. Din bodel vil du skulle dele med ham, men hvis han er insolvent pga. gælden, vil han ikke skulle dele noget med dig. Det kan undgås, hvis du får særeje på dine aktiver helt eller delvist. En ægtepagt kan sagtens laves efter ægteskabet er indgået, men I skal være enige. Din mand vil blive stillet dårligere, men er I enige, kan en ægtepagt sagtens laves, så dine aktiver er beskyttet. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Lene Mathiasen

Vi er et gift par som hver ejer halvdelen af huset. Min mand er 10 år ældre end mig og har 2 børn fra en tidligere ægteskab. Vi har været gift i 27 år, og har 2 børn sammen, hans børn fra første ægteskab, har vi aldrig haft noget med at gør, og derfor syntes min mand at vi skal sætte huset i mit navn, så der ikke bliver noget, hvis han dør før mig. Vi har snakket om, man bare kan få huset tinglyset, så den kun står i mit navn eller hvad.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Lene Hvis I har alm. formuefællesskab vil det ikke påvirke størrelsen af arven til din mands særbørn, at I flytter ejendommen over i dit navn. Hvis din mand dør, vil det fortsat være halvdelen af den fælles nettoformue, som falder i arv. Hvis friværdien i ejendommen skal holdes væk fra hans særbørn, skal ejendommen føres over i dit navn, og I vil samtidig skulle lave en ægtepagt, hvor ejendommen gøres til dit særeje. Det vil dog betyde, at han heller ikke selv får del i ejendommen, hvis I skal skilles. Det kan jeg derfor ikke anbefale. I stedet bør I lave et testamente, hvor arven til hans særbørn begrænses til tvangsarv. Så får de kun hver 1/64 af jeres fælles nettoaktiver, altså når gæld og boomkostninger er trukket fra. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jesper

Hej Mie Jeg blev syg for nogle år siden og min kone foreslog at jeg skulle flytte indtil jeg fik det bedre. I den forbindelse købte vi en lejlighed, hvor jeg betalte de meste af udbetalingen. Jeg har lavet lejligheden i stand og brugt ca. 700.000 kr gennem et års tid hvor vi ikke har boet sammen. Min kone har ikke villet bidrage arbejdsmæssigt eller økonomisk til i standsættelsen, selvom hun ligger inde med et stort kontant beløb og har begrundet det med at pengene står på en højrentekonto og hun vil miste sine renteindtægter. Nu skal vi skilles og min kone gør krav på den værdistigning i lejligheden der er fremkommet ved hårdt arbejde og min investering. I den forbindelse viser det sig at hun har særeje på hendes formue og at den er meget større end hun tidligere har meddelt. Særejet fremkommer ved at en del af formuen er et arveforskud fra hendes forældre. Kan det være rigtigt at hun kan få del i det overskud som jeg har skabt ved mit arbejde og udlæg og samtidig kræve sit særeje. Efter vores bodeling kommer jeg til at stå i en meget dårlig økonomisk situation da jeg skal dele alle vores aktiver og dermed ikke kan blive boende i den lejlighed, som jeg har sat i stand mens min kone sidder tilbage med vores fælles lejlejlighed og halvdelen af vores formue plus sit særeje. Er der ikke nogen mulighed for at jeg kan blive kompenseret for mit udlæg eller på anden vis få kompensation fra hendes særeje?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jesper Som udgangspunkt skal al formue, som er delingsformue, deles ligeligt ved skilsmisse. Opgørelsen skal forestages på baggrund af de aktiver og passiver, som er til stede ved ansøgningen om separation eller skilsmisse. Efter loven har din kone derfor ret til halvdelen af dine nettoaktiver, inkl. værdistigningen i lejligheden. Hun skal selvfølgelig også dele sine aktiver, som ikke er særeje. Hvis hendes særeje er større end du var klar over, kan det være, at hun har forøget særejet med delingsformuemidler. Det bør i hvert fald undersøges. I må gerne aftale en anden deling, men det lyder ikke som om din kone vil være villig til det. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Knudsen

Jeg står midt i en separation og bodeling. Vi har været gift i over 25 år, min kone blev syg med stress for 5 år siden og er begyndt at arbejde på deltid ca. 25 timer pr uge, tjener ca. 16000 kr. mdr. før skat, jeg selv har ca. 50000 pr mdr. vil jeg blive pålagt at betale bidrag og evt hvor længe? min kone er bedre uddannet end jeg er og kan få en lige så høj løn som jeg har hvis hun vælger at bruge den på fuld tid. Har en pension på 1,2 mill. som er indbetalt via arbejdspension, kan konen kræve del i denne da hun ikke har noget opsparet? Vi har to biler som er indreg. i mit navn, kan jeg kræve at beholde begge biler når vi har delt værdien af dem? som info har vi kun aktiver ingen passiver

Mie Rahbek Thomsen

Hej Knudsen I forhold til bidrag skal forholdene som udgangspunkt vurderes ud fra, at den bidragssøgende udnytter din fulde arbejdsevne. Hvis det ikke er muligt, kan der henset til jeres lange ægteskab evt. blive tale om et bidrag i en overgangsperiode. Praksis på området er meget blandet, så det er vanskeligt at besvare dit spørgsmål mere konkret. Som udgangspunkt vil du kunne udtage din pension uden deling. Dog kan din kone forsøge at kræve et kompensationsbeløb, som dog skal have hjemmel i gældende lovgivning. Når bilerne er indregistreret i dit navn, kan du som udgangspunkt udtage bilerne, som som du nævner skal værdien af dem medregnes i jeres bodeling. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Bjamin nejajboushehri

kan du Redegør for retsstillingen for ægtefællernes rådighed og hæftelse.

Christina

Hej, Min mand og jeg skal efter 5 års ægteskab skilles. Han er ikke dansk eller europæisk statsborger og har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af familiesammenføring. Jeg købte min andelslejlighed for 7 år siden, men vi fik for et par år siden omlagt lånet, så vi begge nu står på det. Min mand ønsker ikke længere at være en del af lånet eller dele værdien af lejligheden, da han ikke ønsker at blive boende i Danmark. Vi vil begge have at jeg bliver boende, overtager hele lånet og også selv beholder et evt overskud ved salg Nu hvor vi skal skilles og min mand faktisk allerede er rejst til sit hjemland, vil jeg høre, om det er muligt at ændre vores lån eller hvad det nu end kræver, således at jeg har særeje over boligen? Er det lovligt, at jeg får lavet lånet om med banken, så det kun er mig som hæfter og jeg dermed ikke skylder min mand noget? (min mand er 100% enig i ovenstående og ønsker at komme videre med sit liv i sit hjemland) Han er som sagt ikke dansk statsborger og ønsker ikke at bo i Danmark og er allerede rejst hjem. Vi har endnu ikke ansøgt om skilsmisse, da vi vil vide, hvad vores muligheder er mht til bolig og lånet inden. Vi ejer som sådan ikke andre ting (udover møbler m.m) og har heller ikke bil eller andet. Er der et eller andet dokument, som vi kan skrive/udfylde, som gør at han frasiger sig retten til bodeling m.m her i Danmark? På forhånd tak for hjælpen.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Christina Hvis din mand skal frigøres af gælden i ejendommen, skal banken/kreditforeningen godkende det. Det kan man ikke selv bestemme, da banken hellere vil have to debitorer end én debitor. Du skal derfor søge om gældsovertagelse, og skal drøfte det med din bankrådgiver. For så vidt angår værdien af ejendommen mm. kan I lave en bodelingsaftale, hvor din mand skriver under på, at I beholder hver jeres aktiver og passiver, og at I ikke skal dele noget. Så risikerer du ikke senere at blive mødt at et krav om deling af friværdi. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Christina

Tak for svar. Jeg har et spørgsmål mere. Hvis vi ikke kan blive enige om en bodelingsaftale, kan min kommende eksmand så tvinge mig til at sælge andelslejligheden? Som det er nu står vi begge på lånet og skylder knap 530.000 kr. Da jeg i sin tid købte lejligheden alene, er det kun mig så står på andelsbeviset og pantebrevet. Min eks er altså kun med på lånet. Den seneste valuarvurdering lød på 915.000 kr (hvilket den nok også vil kunne blive solgt til). Hvordan vil en deling af aktiver og gæld se ud i vores tilfælde? Hvis jeg ønsker at blive boende i lejligheden. Skal jeg så købe ham ud?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Christina Hvis din mand ønsker en almindelig bodeling, hvor man deler sine værdier, vil han have ret til halvdelen af dine værdier, og dermed også andelsboligens friværdi. Hvis ikke du kan låne pengene, kan du principielt blive nødsaget til at sælge den. Hans eventuelle værdier skal naturligvis også deles. Det gælder også de værdier, som han måtte have i udlandet. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

benjamin nejaj-boushehri

tAK FOR SVARET .Mie Rahbek Thomsen

benjamin nejaj-boushehri

Hej Jeg vil spørge dig om, forskellen mellem de forskellige testamentsformer. Hvad betydder at hvilke hensyn ligger bag formkravene?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Benjamin Et notartestamente skal underskrives for notaren, som er ansat ved domstolene. Man skal fremvise gyldig billedlegitimation, og notaren påser, at testator er testamentshabil. Testamentet bliver uploadet i Centralregistret for testamenter, og vil ligge digitalt på testators cpr.nr. Det giver en sikkerhed for, at testamentet automatisk kommer frem til skifteretten ved dødsfaldet. Et vidnetestamente skal underskrives i påsyn af to testamentsvidner, som skal bevidne, at testator underskriver et testamente. Der vil nemmere kunne opstå habilitetindsigelser ved et vidnetestamente. Derudover ligger testamentet kun hos testator selv, hvilket medfører risiko for, at testamentet bliver væk. Et nødtestamente kan laves formløst, hvis man eksempelvis pludselig skal opereres. Testator kan sige sine ønsker højt eller skrive dem på en serviet eller andet. Overlever testator operationen, skal testamentet dog laves som et notar- eller vidnetestamente inden for 3 måneder, idet et nødtestamente mister gyldigheden efter 3 måneder. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Ann-Britt

Hej Min mand og jeg blev skilt d. 17 november 2018. Min mand arbejder i Tyskland og jeg har derfor altid fået hans skattefradrag i DK. Jeg har netop fået et skattesmæk på 38.000 kr. da skat kigger på årets afslutning hvor vi ikke er gift. Er det korrekt at jeg ikke kan få noget af hans fradrag for alle de andre måneder hvor vi var gift og havde fælles økonomi? og såfremt jeg ikke får noget fradrag overhovedet hæfter han så også for skattesmækket? På forhånd tak, Mvh. Ann

Mie Rahbek Thomsen

Hej Ann-Britt Det er korrekt, at sambeskatningskonsekvenserne forsvinder i hele det kalenderår, hvor man bliver separeret eller skilt. Til gengæld vil overskydende skat/restskat skulle tages med i jeres bodeling, således at du kan fratrække restskatten i din bodel, før deling med din ægtefælle. Han hæfter dog ikke for restgælden over for SKAT. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Lone

Min og jeg har ikke boet sammen det sidste år. Vi har ikke haft fælles økonomi i fem år. Min mand forlod det fælles hjem og ønskede ikke at få andet end hans biler, som han selv har betalt. Jeg synes vi bør skilles( vores børn er alle over 25 år). Mit spørgsmål: hvis jeg arver eller vilnder i lotto😄, skal jeg så dele arv/ gevinst med min fraflttede mand. Ps min mand ønsker ikke slilsmisse, da han i tilfælde af min død, vil få min pension Mvh Lone

Kay

Hej jeg spørger for min Søn, der er i skillesmisse De blev gift 11.12.2013. kl. 14,15 Søn havde et hus som han harhaft længe, og hun havde et hus, som hun solgte, og fik nogle penge tilovers. dem brugte di til at forbedre hans hus med, det var 70.000,00 kr. der blev ikke skrevet noget eller tinglyst, huset står stadig i hans navn, og han står på alene for gælden i huset. huset er belånt til 85% De køber efterfølgende en gård, og laver det total 100% ombygning, og de hæfter begge lige meget på gården, 50/50 Hun havde nogle penge i banken og brugte dem i gården. Gården er sat til salg, og derforventes at det giver et overskud på ca. 500.000,00 kr. Hun kom ind i ægteskabet med 2 heste, hvoraf den ene er ca. 100.000,00 og den anden er ca. 30.000,00 kr. Han er selvstændig,og tjæren gode penge for tiden. men er ved at oprette et ApS sammen med sin broder, der ejer de ½ hver og han vil derfor lukke det privat ejede, hun har lånt 50.000,00 kr. af sine forældre, som er brugt i gården. SPØRGSMÅLET ER. Hun forlanger at de 147.000,00 kr. hun havde med og brugte i husene, og de 50.000,00 fra forældrene, skal fratrækkes først i et overskud, af gården, inden at resten skal deles. Min opfattelse, er, at de skal dele alt der er kommet ind i ægteskabet af positive ting, også hundes heste m.m. samt den formue hun havde med, således, eventuel overskud gården 500.000,00 + heste 130.000,00 bil indbo fra begge sider, skal lægges i fældes pulje, hans positive bodeling er: huset salgsværdi 1.100.000,00-der er en gæld på 945.000,00 kr. derudover har han en bil og værktøj på tilsammen 20.000,00 Hvad siger loven, og hvordan skal det gøres op, de 50.000,00 fra hindes forældre, kan være arve forskud. ? Jeg mener at bodeling pluds er følgende 500.000 + 130.000 + indbo fældes m.m. 30.000 + søn 155.000 + 20.000 =835.000 der deles ½ = 417.500,00 til hver. er det rigtigt, hvilket vil betyde, at sønden ville kunne gå derfra med sit hus, og 417.500,00 kr. Håber at du vil kunne svare på dette.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kay Jeg kan ikke bekræfte bodelingen som anført af dig, uden at kende mere til deres økonomiske forhold. Som udgangspunkt skal bodelingen dog gennemføres ved at opgøre hver parts nettobodel. Alle nuværende aktiver/passiver skal medregnes uanset om de er bragt med ind i ægteskabet. Hvis hun har indskudt større summer i en fælles bolig, kan der være tale om et reguleringskrav. Igen kan jeg ikke svare konkret på din søns situation. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Bjamin nejajboushehri

Kirsten på 52 år bor alene, men har en kæreste, Kim. Den 3. marts 2015 skriver hun på et stykke papir med overskriften ”gave”: ”Min kæreste Kim skal ved min død have mine fire malerier af Anker Buch til en samlet værdi af 400.000 kr. Endvidere skal Kim have 25.000 kr.” Kirsten skriver datoen og underskriver med sit navn. Dagen efter dør hun ved en trafikulykke, hvor en fuld bilist kører ind i hende i en fodgængerovergang. Ud over de fire malerier efterlader Kirsten sig indbo for 50.000 kr. Hendes eneste arving er nevøen Nils. Kim kræver at få de fire malerier og 25.000 kr. Nils protesterer. . Hvilke regler i arveloven kan drøftes til løsning af denne tvist? Vil Kim eller Nils få ret?

Hanne Jacobsen

Hej jeg har et spørgsmål fra en ældre dame, hendes mand har ikk så længe tilbage, det hus de bor i, står hun på skødet, hva sker da når han går bort, de har børn fra tidligere ægteskaber, ingen fælles børn, kan hans børn gøre noget, så hun står som ejer af huset?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Hanne Som ægtefæller vil de arve hinanden, men har de ikke et testamente, skal børn efter førstafdøde arve 1/4 af deres samlede nettoaktiver til deling. Hvis manden er testamentshabil, bør de overveje at lave testamente, så hun evt. kan blive sikret mere optimalt. Hvis hun har råd til at beholde huset, kan hun sagtens det, hvis hun allerede står som ejer af det. Står de begge som ejere, skal hun overtage hans halvdel af ejendommen, hvilket vil udløse nogle udgifter. Det skal undersøges mere konkret. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Kasper

Hej. Vi står i den situation, at vi er ved at købe et hus til lidt over 4 mil. og i den hensende vil jeg lægge 500.000 kr. mere i udbetaling end min samlever. Vi har et fællesbarn, og endnu en på vej. Vi er ikke gift. Hvordan bør vi stille os rent økonomisk og juredisk? og er der nogle fordele og ulemper rent skattemæssigt?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Kasper Det er svært at svare kort på, men for så vidt angår huset, bør I lave en samejeoverenskomst, hvor der tages højde for dit indskud. Det kan gøres ved, at din kæreste skylder dig halvdelen af beløbet, altså ca. 250.000,00, som kan forfalde, hvis I går fra hinanden. Da I ikke er gift, arver I ikke hinanden. Det bør I kraftigt overveje at lave om på, ved at oprette et testamente. Ellers vil jeres børn arve jer. Ved testamente kan I komme til at arve hinanden, som hvis I var gift. I kan også overveje at gifte jer, hvilket får forskellige konsekvenser. I skal dele jeres formue ved skilsmisse/død, I bliver sambeskattet, længstlevende kan sidde i uskiftet bo mm. Samtidig skal der ikke betales boafgift ved dødsfald, når I er gift. Ægteskab og testamente vil være en god idé i jeres tilfælde. Hvis I gifter jer, skal der dog også laves en ægtepagt for at sikre dit indskud i ejendommen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Ulrik Andersen

kan jeg sige at mine opsparing går til mine børn før hende når vi er gift eller har du et forslag

Hanne Nielsen

Hej Mie Mit spørgsmål går på hvorledes vi arver efter min mor. Hun var gift, med ny mand. Huset står i hans navn. VH/Hanne

Mie Rahbek Thomsen

Hej Hanne Det afhænger af, om din mor og hendes ægtefælle har indgået en ægtepagt, eller om de har delingsformue. Hvis de har delingsformue, vil halvdelen af deres samlede nettoaktiver falde i arv, hvis din mor dør. Her vil en eventuel friværdi af ejendommen være inkluderet. Hvis ægtefællen har særeje på ejendommen, indgår friværdien imidlertid ikke. Børn arver efter arveloven halvdelen af den formue, som falder i arv. Den anden halvdel arver ægtefællen. Din mor kan eventuelt have lavet et testamente, hvor børns arv eller ægtefællens arv begrænses. Som minimum skal børn/ægtefælle dog modtage deres tvangsarv, som er 25% af det, som de skulle arve efter arveloven. Det svarer til 1/8 af boets aktiver, som du og eventuelle søskende så skal dele. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Camilla

Hej Mie Min søster og jeg står i den situation, at vores mor er gået bort. Vores mor var gift med en mand (ikke vores far). Vores mor ejede det hus de boede i (vores barndomshjem) og betalte alle udgifterne til dette. Vores mor og hendes mand havde oprettet en ægtepagt og et testamente. Af ægtepagten fremgår det, at huset samt en andel i et sommerhus som vores mor ejede i fællesskab med sine søskende, begge er hendes fuldstændige særeje. Nu kommer så mit spørgsmål: I huset er optaget et prioritetslån på 1.000.000 kr. Ved dødsdagen stod 725.000 kr på vores mors konto - disse penge er hovedsageligt penge fra prioritetslånet. I forbindelse med bodelingen mener bobestyreren, at pengene, (der er fremkommet ved optagelse af lån i særejet), skal indgå i fællesboet, mens alle udgifterne til lånet (som er temmelig høje - renter, gebyrer o.s.v.) skal belastes særboet. Hvad er dine tanker omkring dette? Jeg spørger fordi bobestyrer ikke virkede som om, han var helt sikker på, at det var korrekt. Jeg ville tro, at hele lånet skulle tilhøre særboet - altså både pengene og udgifterne. Med venlig hilsen Camilla

Mie Rahbek Thomsen

Hej Camilla Som udgangspunkt vil indtægter og surrogater af et særeje være særeje, medmindre man i ægtepagten bestemmer noget andet. Hvis der er optaget lån i ejendommen, og låneprovenuet stadig består i sin væsentlighed, vil jeg mene, at det kontantbeløb er et surrogat af særejet, da pengene træder i stedet for friværdien i ejendommen, som er særejebeskyttet. Det vil dog kræve, at man kan dokumentere, at pengene kommer direkte fra prioritetslånet, samt at beløbet har været holdt adskilt, så der ikke gennem tiden er indbetalt eksempelvis løn eller pension på kontoen, så særeje og delingsformue er blevet blandet sammen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

maiken

jeg har et spørgsmål angående sikring af hus. Min mand og jeg har fælles eje på vores hus, hvilket vi gerne vil sikre, da min mand har firma. Vi er klar over at vi ikke bare kan overføre det til mig, med "konefinten" som det bliver kaldt efter de nye regler 1/1/2018. Men Vi har fået vurderet vores hus af en ejendomsmægler, og ud fra denne salgs vurdering har vi en friværdi på omkring 800000kr Hvis vi flytter lånet over i mit navn, hvor friværdien gøres op, ejer min mand halvdelen af den friværdi altså 400000 kr Er der nogen mulighed for at sikre min mands friværdi i huset? Hvis ikke, kan en evt kreditor så komme og gøre krav på de 400000 kr der var i friværdi i huset ved overflytning af huset til mig og derved forlange vi sælger huset, for at pengene kan falde, ved en evt. konkurs. Derudover vil jeg gerne vide om alt det der afdrages på huset efter det er gjort op og overflyttes til mit navn så er sikret, hvis terminerne til huset bliver betalt med min løn, han kan jo så betale mig husleje for at bo i huset, hvilket mange familier som ikke har fælles økonomi gør. Som jeg forstår det vil alt den friværdi der er kommet efter lånet er overført til mig så være mit, Er det ikke korrekt forstået?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Maiken Det vil ikke hjælpe noget at flytte gælden over i dit navn, hvis I stadig ejer ejendommen i fællesskab. Det er ejerforholdet, der er afgørende for, hvad kreditorerne kan søge sig fyldestgjort i/foretage udlæg i. Hvis du overtager gælden, vil de være større friværdi på din mands andel af ejendommen. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

maiken

Jeg mener selvfølgelig at vi laver nyt skøde på huset, så det bliver mit hus, og ikke min mands hus. Så vil hans friværdi på de 400000kr været gjort op, og som jeg forstår det kan kreditorer tage dem, men alt det der afdrages på huset efter det er blevet mit, kan de ikke tage, er det korrekt forstået

Mie Rahbek Thomsen

Hej Maiken Det er korrekt forstået, at hvis du reelt køber din mands ideelle andel af ejendommen, så han får udbetalt sin halvdel af det nuværende provenue, så vil ejendommen fremadrettet være din. Har din mand gæld til banken, kan de foretage udlæg i det kontante beløb fra salget til dig, men de kan ikke foretage udlæg i ejendommen. Hvis din mand får gæld til det offentlige, herunder SKAT, kan disse kreditorer dog foretage udlæg i dine aktiver som ægtefælle, hvis de ikke kan få tilstrækkelig sikkerhed i din mands egne aktiver. Det gælder dog kun for den offentlige gæld, som oparbejdes under ægteskabet. Huset vil derfor ikke blive sikret ved salg til dig, hvis der senere stiftes gæld til SKAT. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Jacob

Jeg står overfor en skilsmisse. Vi kan formentlig godt blive enige om selve bodelingen, men vi har også et hus... Mit ønske er at min kone og børnene kan blive boende, og at jeg enten optager lån til at indfri halvdelen af gælden i huset og overdrager huset til min kone. Alternativt et ægtefællebidrag svarende til de udgifter der er forbundet med huset. Jeg tjener en hel del mere end min kone, og hun kan på ingen måde give boende i huset uden enten mindre gæld eller bidrag fra mig... Hvilken løsning er umiddelbart den bedste?

Mie Rahbek Thomsen

Hej Jacob Hvis I aftaler et ægtefællebidrag vil du kunne trække det fra i SKAT, men til gengæld til din kone blive beskattet af indtægten. Det vil derfor ikke være nogen særlig god løsning i jeres situation. Det vil være en bedre løsning at nedbringe gælden til et niveau, hvor hun selv vil have råd til at sidde i huset. Du skal være opmærksom på, at hvis du en gang for alle har overdraget ejendommen til hende, vil du ikke senere få andel i friværdien, hvis hun sælger ejendommen. Derfor skal du overveje løsningsmodellen en ekstra gang. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

Dorte

Jeg vil skilles pga min mands utroskab. Han vil nægte mig skilsmisse. Han vil tage et forbrugslån for at købe en motorcykel. Jeg beder ham lade være da det forøger gælden for os. Er det korrekt at jeg kan risikere at få mindre ud af bodelingen hvis han optager dette lån selv. Og er det derved bedst for mig at søge skilsmisse snarest for at nulstille vores formue før han stifter mere gæld.

Mie Rahbek Thomsen

Hej Dorte Når Statsforvaltningen modtager din ansøgning om separation eller skilsmisse, dannes der en skæringsdato for jeres bodeling. Hvis han har optaget nyt lån inden skæringsdagen, vil det skulle medtages i jeres bodeling. Til gengæld vil værdien af motorcyklen også skulle regnes med, så det vil ikke gøre nogen forskel. Det kunne dog tyde på, at det kunne være en fordel for dig at få etableret en skæringsdag, så du ikke risikerer, at han prøver at gemme penge væk eller får tømt sine konti. Mvh. Mie Rahbek Thomsen

lars

hej ....jeg er ved at risikere en skattegæld fra 2009, jeg blev gift i 2018 og vi har ikke særeje, hæfter min kone også for den eventuelle gæld ?