PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skal pensionen deles ved skilsmisse? Sådan er reglerne

Er du en af de mange, som ikke ved, hvordan pensionen deles, hvis du og din ægtefælle skal skilles? Få styr på reglerne her.

Selvom de nuværende regler har eksisteret siden 2007, er der stadig mange ægtepar, som ikke ved, hvad der sker med pensionen, hvis de bliver skilt. Det viser en undersøgelse, som Epinion lavede for Danske Familieadvokater i februar 2016.

I undersøgelsen er 1.073 gifte danskere blevet spurgt, om de kender reglerne for deling af pension ved skilsmisse. Mere end 20 procent har svaret, at de slet ikke kender reglerne. Og 16 procent har svaret, at de tror, at pensionsordningerne deles ligeligt mellem ægtefællerne lige som den øvrige formue – men det er ikke tilfældet.

”Det er overraskende, at der stadig er stor uvidenhed om reglerne, for det betyder, at mange potentielt kan komme i økonomiske problemer, hvis deres ægteskab går i stykker”, siger advokat Karen Wung-Sung fra Advodan i Holbæk. Hun giver her et overblik over reglerne.

 

Regler om deling af pensioner ved skilsmisse:

  • Hovedreglen er, at I hver især beholder jeres pensionsordninger, hvis de er ”rimelige”. Det gælder både for rate-, kapital- og livrentepension.
  • Som udgangspunkt er en pensionsopsparing, du har hos din arbejdsgiver, ”rimelig”, hvis den svarer til, hvad der er normalt for dit fag og dit uddannelsesniveau. Fx er overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner ”rimelige”. Det er også tilfældet, selvom der er stor forskel på værdien af pensionerne, fordi den ene fx er direktør, og den anden er sygeplejerske.
  • Går jeres pensioner under betegnelsen ”ikke rimelige”, kan pensionen blive delt mellem jer, hvis I bliver skilt. Det kan fx være, hvis I har tegnet en ekstra privat pensionsordning. Det er skifteretten, som vurderer, om en pension er ”rimelig” eller ”ikke rimelig”. Den ene ægtefælle kan have ret til en kompensation fra den anden ægtefælle – fx hvis en af jer har været hjemme i en periode pga. familien og derfor ikke har sparet op til pensionen i samme omfang som den anden.
  • Hvis I opretter en ægtepagt, kan I selv bestemme, hvordan I vil dele jeres pensionsordninger i tilfælde af skilsmisse. Det kan især overvejes, hvis I har sparet skævt op på pensionerne pga. skattemæssige fordele. I kan dog ikke aftale deling af livrenter, som er en særlig type pensionsopsparing. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.

Læs mere om deling af pension ved skilsmisse.

Vil du vide mere?

27 kommentarer

Susanne

Jeg blev skilt i 2007 - lige efter at lovgivningen var blevet lavet om. Jeg erfarer nu, at mine pensionsudbetalinger bliver elendige, idet jeg i modsætning til min mand, der jo ikke har været på barsel fire gange etc, ikke har sparet op til pension i samme omfang som han. Jeg bliver altså virkelig ramt at at være kvinde - og af at være den, der har taget mig af familien (og dens forøgelser :-) Skulle hans pension den gang have været delt - og kan jeg gøre noget nu så mange år efter..? Vi er begge ansat i det offentlige..

jensen

hvordan forstås reglen om rimelig pension i praksis jeg har en ratepension på ca 9 m opsparet, og optjent ved indskud ogkursstigninger, jeg er påbegyndt udbetaling og har 12 år tilbage. min hustru har en tjenestemandspensin på ca 1,8 m ,som hun har optjent da hun var ansat ved det offentlige. samt en ratepension på ca 700.000 som vi har indbetalt på de senere år. til næste år kan begynde på at få tjenestemandspensionen udbetalt. nu vil hun skilles hvis jeg ikke vil give hende halvdelen af min pension., måske vil hun alligevel,så nu er mit spørgsmål skal jeg aflevere noget af min pension til hende jeg håber at du kan give mig et svar . mvh jensen

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jensen Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner (eller i mangel heraf, privattegnede ordninger med en opsparet pension som betragtes som passende inden for det pågældende arbejdsområde) betragtes som rimelige, og kan holdes uden for delingen, imens ordninger der har karakter af ekstra opsparing, ikke vil blive betragtet som rimelige. En tommelfingerregel hedder, at pensionsindbetalinger svarende til 18 % af ens løn, kan betragtes som rimelig. Der er visse muligheder for regulering til fordel for den ægtefælle, der har opsparet mindre, end hvad der svarer til en rimelig ordning for vedkommende, og hvis den manglende indbetaling skyldes fravær fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien. Regulering kan ligeledes komme på tale, hvis ægteskabet har været langvarigt, og der er stor forskel på værdien af ægtefællernes pensionsforhold. Som du kan udlede af ovenstående er der sandsynlighed for, at en andel af din pensionsopsparing må betragtes som urimelig, og derfor skal deles i tilfælde af skilsmisse. Er den ikke urimelig, kan der være grundlag for kompensation grundet den store forskel i jeres opsparinger.

Lars

Hej. Jeg har en "rimelig" pension hvor det meste er betalt af arbejdsgiver gennem ca 25 år. Ca 250.000 af min obligatoriske firma pension var optjent under skattefri forhold i 2004-2009. Denne del af min pension er nu udbetalt til mig og konverteret til aktier. I og med det stadig er en del af min "rimelige pension", kan jeg så beholde den i min bodel eller skal den nu deles ? (har læst et sted at udbetalte pensioner ikke skal deles) mvh Lars

Anna Øding Bjerregaard

Kære Lars, Hvorvidt udbetalte pensioner kan holdes uden for delingen, afhænger af hvilken pensionsrettighed der er tale om. Udbetalte rimelige kapitalpensionsrettigheder samt rimelige supplerende engangsydelser, samt surrogater for og indtægter af disse skal som udgangspunkt ikke deles - medmindre de allerede er forbrugt. Det er ikke et krav at beløbene holdes adskilt fra den øvrige formue, men vi vil altid anbefale at man sørger herfor, for at være på den sikre side, idet det kan være svært at redegøre for at beløbene ikke er forbrugt, når de er inkluderet i den øvrige formue som der bruges af. Udbetalte rater fra en ratepension samt ydelser fra en løbende livsbetinget ordning skal derimod deles, uanset om de er forbrugt eller ej. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Susanne

Hej. Min ægtefælle har ansøgt om skilsmisse men jeg har endnu ikke underskreven denne da han ikke vil lade mig hente mine personlige ejendele fra vores bolig. Vi er begge danskere som har indgået ægteskabet i Danmark men har været bosiddende i Sverige. Jeg vil derfor rigtig gerne have en skilsmisse advokat på sagen.

Amanda Ellekilde Jørgensen

Hej Susanne Det lyder som en ærgerlig situation at stå i, og jeg kan godt forstå, du søger juridisk rådgivning. For at komme i kontakt med en skilsmisseadvokat skal du kontakte dit nærmeste ADVODAN-kontor, som du kan finde frem til her på hjemmesiden. Er du i tvivl, kan du kontakte mig på mail eller ringe til sekretariatet på tlf. 46146000. Du ønskes held og lykke med det hele.

Jette

Min ægtefælle døde i 2009. Vi havde fælleseje, og der forelå et fælles testamente. Ifølge dette testamente skulle et arveberettiget barn efter min mand, som var født uden for ægteskab kun have udbetalt tvangsarv og jeg som efterlevende ægtefælle have udbetalt mest muligt. Ifølge dette testamente skulle vore tre døtre (den ene datter er min mands særbarn og de øvrige to er mine særbørn (vi har ingen fælles børn) dele arven efter min død i lige dele. Ved opgørelsen efter min mands død fik det førstnævnte arveberettigede barn udbetalt sin tvangsarv, og jeg valgte efter min advokats råd også at udbetale et tilsvarende beløb til min mands særdatter. Dette beløb vil selvfølgelig i opgørelsen efter min død blive fratrukket i det arvebeløb, som hun derefter vil få udbetalt. Men jeg kan ikke se i papirerne, at der er nævnt noget bofradrag, og de beløb, som blev udbetalt i 2009, overstiger da heller ikke samlet det da gældende bofradrag. Betyder det, at der i opgørelsen efter min død vil kunne fratrækkes to gange bofradrag, dvs. 2 x 295.300 kr. = kr. 590.600 her i 2019?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jette, Idet du ikke sidder i uskiftet bo med fællesbørn, er boet efter din mand skiftet - og heri har bundfradraget indgået. Ligesom der efter din død vil indgå et bundfradrag. Såfremt hans børns tvangsarv har været lavere end bundfradraget, kan det være at bobestyreren, har skrevet at der ikke beregnes afgift fordi børnenes tvangsarv er lavere end bundfradraget. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Mette

Jeg er ved at blive skilt og i den forbindelse vil jeg gerne hæve mine penge i Lønmodtagernes Dyrtidsfond., så jeg kan etablere mig på ny. Vi har været gift i 2 år. Har min eksmand krav på halvdelen hvis jeg får dem udbetalt? Skilsmissen er ikke gået igennem endnu. Mvh Mette

Clara

Hej Bliver efterløn (opsparing/indestående hos a-kasse) betragtet som pension ved skilsmisse? VH Clara

Charlotte

Hej, Min mand og jeg er flyttet fra hinanden. Jeg har ikke søgt om skilsmisse endnu, da der er et par ting, jeg gerne vil have styr på inden. Vi har været gift i næsten ti år (5/9-09) og min mand er tjenestemand i forsvaret. Jeg er blevet fortalt at jeg skal undersøge hvordan det er med hans tjenestemandspension, om jeg har ret til noget af den, kan I hjælpe med det? :-) Mvh Charlotte

Anna Øding Bjerregaard

Kære Charlotte, Det kan vi godt. Men der skal være store forskelle på værdierne af jeres pensionsopsparinger. En forskel på pensionsordningernes løbende udbetalinger på kr. 50.000 anses fx ikke for stor, din mands skal have indbetalt ekstrapension, imens du skal have oparbejdet en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for din situation og dit erhverv. Hernæst er der en risiko for, at ikke hele hans pension kan tages med i betragtning, idet mange tjenestemandspensioner indeholder livsbetingede rentepensioner, som ikke kan deles, hvorfor det alene vil være den andel af tjenestemandspensionen som rent faktisk kan deles, der vil blive tager udgangspunkt i ift. sammenligningen af jeres pensioner. Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, har du ret til et kompensationsbeløb der bringer dig op på et rimeligt niveau henset til din situation og erhverv. Der gælder dog et maksimum pensionsniveau på kr. 135.000 årligt. Er dit årlige pensionsniveau på kr. 135.000 årligt, har du således ikke krav på kompensation. Kompensationsbeløbet vil som udgangspunkt max kunne udgøre 25 % af forskellen på jeres pensionsopsparinger. Som du kan udlede af ovenstående, har jeg brug for en del informationer førend jeg kan vejlede dig konkret, og give dig svar på hvorvidt du vil være berettiget til et kompensationsbeløb. Vurderes det at du har krav på en kompensationsbeløb, skal I imidlertid være enige herom, førend du kan få beløbet udbetalt. Er I ikke enige, er du nødsaget til at anlægge en retssag, som kan være meget omkostningsfuld. Der skal således være tale om meget store forskelle førend det i praksis kan betale sig at indlede en sådan sag. Vi kigger gerne nærmere på sagen for dig. Du kan kontakte mig på abje@advodan.dk. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Caroline Andersen

Efter 9 års sammenliv skal min børns far og jeg gå fra hinanden. Min mand er direktør og har altid tjent godt. Jeg har været på 2 barsler og jeg har i perioder arbejdet på nedsat tid. Jeg har en lille pensionsopsparing, mens han har en meget stor. Er det kun hvis man er gift den anden part får del i modpartens pensionen hvis man går fra hinanden? Mvh.

Gitte

Jeg blev i maj 2009 skilt fra min mand igennem 16 år og på det tidspunkt boede vi i Tyskland, hvorfor vi blev skilt i Tyskland. Da min mand havde særeje på det mest vi havde, var det meget meget lidt jeg fik med ud af ægteskabet. Min eks-mand havde en stor formue, ejede hus, biler, pensioner o.s.v. Har jeg i dag nogen som helst mulighed for at bede om en pensions ordning fra hans side, eller er det for sent at komme 10 år senere? Da vi boede i Tyskland i 16 år, ved jeg at jeg mister retten til fuld folkepension når jeg om 13 år skal pensioneres og jeg selv havde i vores ægteskab ingen pensions-opsparing. Det skal i parantes bemærkes at min eks-mand både den gang og nu var/er meget formuende. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Gitte

Anna Øding Bjerregaard

Kære Gitte, Det er svært at vurdere hvorvidt du har krav på pensionskompensation, uden at have indsigt i jeres pensionsopsparinger, og om I i forbindelse med bodelingen indgik en bodelingsaftale ifølge hvilken hele fællesboet betragtedes som delt - herunder om hele eller alene dele af jeres formue var særeje. Såfremt I havde fuldstændig særeje, kan du ikke kræve andel i din eksmands pensioner - men var der alene etableret særeje på nogle specifikke aktiver, kan det godt være at du kan have krav på pensionskompensation. Det er dog ikke sådan uden videre nemt at få tildelt pensionkompensation. Kompensation afhænger af den måde som I havde indrettet jer på i ægtskabet - hvorfor sparede du ikke mere op? Gik du hjemme/arbejdede du deltid af hensyn til børnene - var I blevet enige herom, eller var det blot bekvemt? Kunne din eksmand arbejde mere fordi du arbejdede mindre? Der er flere forhold der skal medtages i betragtningen. Det skal vurderes hvad du ville have kunnet opspare hvis du ikke havde arbejdet på deltid af hensyn til familien. Det skal vurderes hvad forskellen var på jeres pensionsopsparinger på tidspunktet for skilsmissen (et kompensationsbeløb vil højst kunne udgøre halvdelen af differencen), pensionstabet må ikke være mindre end, hvad der svarer til omkring to års pensionsudbetalinger for en fuldtidsbeskæftiget, og du må ikke have lavet anden form for opsparing ved siden af. Som du kan udlede af ovenstående, har jeg brug for en del informationer førend jeg kan vejlede dig konkret, og give dig svar på hvorvidt du vil være berettiget til et kompensationsbeløb. Vurderes det at du har krav på en kompensationsbeløb, skal I imidlertid være enige herom, førend du kan få beløbet udbetalt. Er I ikke enige, er du nødsaget til at anlægge en retssag, som kan være meget omkostningsfuld. Der skal således være tale om meget store forskelle førend det i praksis kan betale sig at indlede en sådan sag. Vi kigger gerne nærmere på sagen for dig. Du kan kontakte mig på abje@advodan.dk. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Svend Erik Jens olsen

Er spe. Efter 40 års samliv jeg har betalt på en pension siden 1972 er blevet lavet om efter de gældende skatteregler, har de sidste 15 år været en ratepension det kun mig der har betalt selv.om min x hustru har en større indkomst.har opfordret hente ti at spare hun vil bruge penge her og nu i øvrigt har hun en tjenestepension.på 130000 om året er folkepensionist. Hendes advokat kræver at jeg skal betale 350000 af min ratepension Hvilket jeg syntes er urimeligt jeg kan oplyse at jeg er førtidspensionist min x hustru er nu folkepensionist. Er det bedste at jeg føre en.retsag.for at få afgjort udlåning eller kontakt. Har talt med mit pensionsselskab de vil.ikke tage stilling før.der ligger en afgørelse. Hvis jeg skal trække et beløb ud før 63år skal jeg så betale 60% i skat. Håber du kan give et svar da jeg vil gerne havde det overstået. Mange hilsen.fra Svend Erik Olsen

Anna Øding Bjerregaard

Kære Svend Erik, Udgangspunktet er, at rimelige pensioner udtages forlods, imens ekstra pensioner skal deles. Såfremt din ratepension er en ekstra pensionsopsparing ved siden af din almindelige arbejdsmarkedspension, skal den som udgangspunkt deles. Vi bliver imidlertid nødt til at sætte os nærmere ind i dine og din hustrus pensionsopsparinger, for at kunne give dig en klar udmelding. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Christina T

Hej Hvor længe efter skilsmisse kan man søge om kompensation (deling af pension). Jeg har været skilt i 1 års tid. Inden da gift i 14år. Min mand var direktør og har en stor pensionsopsparing og jeg arbejde deltid (15 timer) og gik inden da hjemme i 5 år og passede børn hvorfor min pensionsopsparing er meget lille. Den ene dreng på nu 16 fik diabetes som 6 årig hvilket krævede at jeg ofte var med i skolen og på ture og den anden fik kort efter angst hvilket også krævede min tilstedeværelse og fast afhentningstidspunkter. Ser frem til at høre fra dig. Mvh Christina

Anna Øding Bjerregaard

Kære Christina, Det er svært at vurdere hvorvidt du har krav på pensionskompensation, uden at have indsigt i jeres pensionsopsparinger. Udgangspunktet er, at alle rimelige pensioner udtages forlods, imens ekstra pensionsopsparinger skal deles. Pensionskompensation afhænger af den måde som I har haft indrettet jer på i ægtskabet - har du gået hjemme fordi det har været nødvendigt, fordi I sammen er blevet enige herom eller fordi det har været bekvemt med børnene? Der er flere forhold der skal medtages i betragtningen. Det skal vurderes hvad du ville have kunnet opspare hvis du ikke havde arbejdet på deltid af hensyn til familien. Det skal vurderes hvad forskellen er på jeres pensionsopsparinger (et kompensationsbeløb vil højst kunne udgøre halvdelen af differencen), pensionstabet må ikke være mindre end, hvad der svarer til omkring to års pensionsudbetalinger for en fuldtidsbeskæftiget, og du må ikke have lavet anden form for opsparing ved siden af. Som du kan udlede af ovenstående, har jeg brug for en del informationer førend jeg kan vejlede dig konkret, og give dig svar på hvorvidt du vil være berettiget til et kompensationsbeløb. Vurderes det at du har krav på en kompensationsbeløb, skal I imidlertid være enige herom, førend du kan få beløbet udbetalt. Er I ikke enige, er du nødsaget til at anlægge en retssag, som kan være meget omkostningsfuld. Der skal således være tale om meget store forskelle førend det i praksis kan betale sig at indlede en sådan sag. Vi kigger gerne nærmere på sagen for dig. Du kan kontakte mig på abje@advodan.dk. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Kirsten Pedersen

Min mand og jeg skal skilles efter 30 års ægteskab. Jeg gar haft orlov flere gange, og arbejdet på nedsat tid, for at passe børnene, mens han rejste med sit job. Vi er enige om at skal give mig halvdelen af det beløb, han har mere i pension end mig. Spørgsmålet er: skal vi blot dele beløbet 50/50, eller skal vi trække Skatten fra, før vi deler beløbet?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Kirsten, Det afhænger af hvordan I vælger at dele pensionerne. Såfremt pensionerne skal deles og efterfølgende fungere som to særskilte pensionsopsparinger for jer, og således ikke kommer til udbetaling ifm. skilsmissen, vil man anmode pensionsinstituttet om at opgøre pensionerne - her vil pensionerne som udgangspunkt blive delt brutto, da I begge først vil blive pålagt skat ifm. udbetalingen når I når jeres pensionsalder. Skal I derimod alene dele værdierne af jeres pensioner, således at der bliver udbetalt et beløb her og nu, bør pensionerne opgøres til deres nettoværdi. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

anonym

Hej Min kæreste som er østrigsk statsborger er i gang med en skilsmisse i Østrig. Han bor dog i danmark og arbejder nu i danmark. Hans ekskone er også Østrigsk statsborger og bor nu i Østrig. De har boet i dk fra perioden 2010 - 2015 og han har arbejdet i danmark og har fået arbejdsgiver betalt pension. De er blevet skilt i Østrig. Skal han dele den pension ham og hans arbejdsgiver har indbetalt i danmark med konen hvis ikke de har lavet nogen aftale om dette?

Anna Øding Bjerregaard

Vi er desværre ikke bekendt med reglerne om deling af pensioner i tilfælde af skilsmisse i Østrig. I Danmark er udgangspunktet at rimelige pensioner udtages forlods, alt imens såkaldte ”ekstra pensioner” deles. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Jørgen

Vi blev gift i 2008, flyttede sammen, men boede kun på samme adr. (min ejendom købt i 1982) til primo 2013. Fra 2013 til dato har min kone boet i egen lejlighed. Vi har altid haft særskilt økonomi. Jeg har altid betalt alle udgifter vedr. ejendommen. Ingen fællesbørn. Hun har anmodet om skilsmisse i januar 2018. Hvad kan hun gøre krav på? Jeg blev i 2012 tilkendt førtidspension p.g.a. tilskadekomst. Jeg kan gå på folkepension om nogle måneder. Skal førtidspensionen fra tidligere år og i år også i spil ved bodelingen?

Anna Øding Bjerregaard

Kære Jørgen, Da du ikke oplyser hvorvidt der er indgået en ægtepagt om ændring af formueordning, antager jeg at I har haft formuefællesskab under ægteskabet (kaldes nu delingsformue). Det faktum at I har haft adskilt økonomi ændrer ikke på, at formuen som udgangspunkt skal deles. Fsva allerede udbetalt førtidspension skal disse indgå i bodelingen, da udbetalt førtidspension kan sidestilles med løn. Allerede udbetalte øvrige pensioner (kapital- og ratepensioner som er rimelige), har du ret til at udtage, såfremt beløbene ikke er forbrugt. Det samme gælder endnu ikke udbetalte rimelige pensioner. Det er dog afhængigt af ophørsdagen, hvilke midler der skal indgå i bodelingen. Udbetalt førtidspension efter ophørsdagen skal fx ikke indgå i delingen. Ophørsdagen beregnes fra den dag hvor man har indsendt anmodning om skilsmisse. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Mette Strauss

Hej Karen jeg vil gerne vide om jeg har ret til en del af min mands pension. Jeg har været på deltid i mange år for at tage hånd om vores 4 børn hvor han har arbejdet i den tid. Han har en pensionsopsparing igennem hans tidligere arbejdsplads og fagforening og nu vil jeg så gerne vide om den kan deles imellem os, da jeg ikke har så stor en pensionsopsparing. Vi ligger i skilsmisse efter 34 års ægteskab.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Mette, Det kommer an på flere forhold. Som udgangspunkt har man ret til at udtage ”rimelige pensioner” forlods – herunder bl.a. rimelige arbejdsmarkedspensioner. Det lyder umiddelbart som om at din mands pension er rimelig. Hvorvidt en pension må betragtes som rimelig afhænger af ægtefællens konkrete stilling – om pensionen er rimelig iht. den form for arbejde som vedkommende har. Der findes en række kompensationsregler, der skal forsøge at stille ægtefæller rimeligt i pensionsmæssigt henseende, hvis den ene af hensyn til familien ikke har haft mulighed for at oparbejde en rimelig pension. Det er imidlertid i praksis temmelig svært at komme igennem med sådan et kompensationskrav, hvilket er en af grundene til at vi opfordre ægtefæller til at tage stilling til deres pensionsforhold før/under ægteskabet, således at man ikke står i en urimelig situation ifm. skilsmisse. Du kan have krav på fællesskabskompensation hvis, 1) din pensionsopsparing er mindre, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for din stilling/position, 2) den mindre pensionsopsparing er begrundet i hensyn til familien eller den anden ægtefælle – her tillægges børnenes alder betydning – 3) den mindre pensionsopsparing skal være foretaget under ægteskabet – den mindre pensions skal således ikke skyldes mindre oparbejdet pension før ægteskabet. Det skal således vurderes hvad du ville have kunnet opspare hvis du ikke havde arbejdet på deltid af hensyn til familien. Det skal vurderes hvad forskellen er på jeres pensionsopsparinger (et kompensationsbeløb vil højst kunne udgøre halvdelen af differencen), pensionstabet må ikke være mindre end, hvad der svarer til omkring to års pensionsudbetalinger for en fuldtidsbeskæftiget, og du må ikke have lavet anden form for opsparing ved siden af. Som du kan udlede af ovenstående, har jeg brug for en masse informationer førend jeg kan vejlede dig konkret, og give dig svar på hvorvidt du vil være berettiget til et kompensationsbeløb. Vurderes det at du har krav på en kompensationsbeløb, skal I imidlertid være enige herom, førend du kan få beløbet udbetalt. Er I ikke enige, er du nødsaget til at anlægge en retssag, som kan være meget omkostningsfuld. Der skal således være tale om meget store forskelle førend det i praksis kan betale sig at indlede en sådan sag. Ønsker du at vi fordyber os yderligere i din sag, kan jeg kontaktes på abje@advodan.dk. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Synnøve Møller

Hej Karen, Jeg håber, du kan hjælpe mig :-) Jeg er lykkelig gift og står ikke overfor en skilsmisse - og håber aldrig det kommer til at ske. Men man ved aldrig hvad fremtiden bringer og jeg bliver nødt til at være fornuftig og sikre mig, hvis fremtiden bringer ulykke... Min mand og jeg har været gift i over 10 år og har 2 børn. Jeg har været deltid, så jeg kunne passe børnene og huset - derfor er min løn og pension ikke noget at prale af. Min mand har kørt karriere og har en høj løn samt en rigtig god pensionsaftale med sit arbejde. For at undgå topskat, har han de sidste mange år betalt ekstra ind til sin pension hver måned. Ved skilsmisse - hvad har jeg krav på? Ekstra indbetalingerne eller intet? Alt andet vi har er fælles eje.... Håber du kan hjælpe mig. M.v.h. Synnøve Møller

Anna Øding Bjerregaard

Kære Synnøve, Ægtefæller har som udgangspunkt kun ret til at udtage såkaldte ”rimelige pensioner” forlods (her forstås bl.a. arbejdsmarkedspensioner uanset lønnens størrelse), hvorimod ekstra pensionsopsparinger skal deles, hvilket lyder til at være tilfældet i jeres situation. Der er desuden indsat særlige kompensationsregler i lovgivningen, der bl.a. tager hensyn til de tilfælde hvor ægtefæller har gået hjemme/arbejdet mindre af hensyn til børn m.m. Kompensationsreglerne er imidlertid vanskelige at påkalde sig i praksis, så jeg vil opfordre jer til at drøfte konsekvenserne ved en evt. skilsmisse nøje. Den nye lovgivning giver mulighed for, at ægtefæller kan indgå ægtepagt om deling af rimelige pensionsopsparinger. Vær dog opmærksom på, at der ikke kan aftales deling af livsbetingede rentepensioner – herunder ofte tjenestemandspensioner og livrenter. Vi er jer gerne behjælpelige med oprettelsen af en sådan ægtepagt. Jeg kan kontaktes på abje@advodan.dk. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Else Holm

En pensionsordning opsparet i Danmark, vil den indgå ved en skilsmisse fra en amerikansk statsborger, hvor vi begge bor i USA? Hvis ægteskabet ikke er registeret i Danmark men kun i USA og været bosat i USA de sidste 7 år. En del af opsparingen er sket mens vi har været gift. Hvordan og skal en sådan ordning splittes? Jeg har ikke amerikansk statsborgerskab. Håber du har mulighed for at svare mig senest i morgen. På forhånd tak

Peter Grand

Hej Jeg er igang med en bodeling på 3 år nu, da min ex har tilbageholdt oplysninger, som jeg med tiden har fundet ud af. Min ex. Har sandsynligt været medejer af sin mor & fars firma i mange år, men påstår at at hun først er blevet medejer efter vi er blevet skilt. I firmaet er der ca. 1.800.000 plus en ejendom og div. Aktiver. Jeg har efterlyst en kopi af ejerbogen, men den vil de ikke udleverer, hvad kan jeg gøre..... Jeg har desværre haft 2 advokater, som ikke havde styr på bodeling, så nu bliver jeg bare kastet rundt i manegen....bobehandler har glemt at trække 225.000kr fra i opgørelsen + adskillige andre poster, til min ex fordel, selvom de skulle ha været delt.... Jeg håber du kan hjælpe Mvh. Peter

Anna Øding Bjerregaard

Hej Peter, Såfremt din ekskone har været medejer af sine forældres virksomhed, skulle værdien af hendes andel have indgået i delingen af fællesboet. Ægtefælleskifteloven giver adgang til genoptagelse af boet, når der er fremkommet yderligere oplysning om nye aktiver, der skulle have været indgået i boet. Vi kan være dig behjælpelig med genoptagelse af skiftet, såfremt du ønsker det. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Klaus Leddet

Hej Jeg har lige et helt konkret spørgsmål i forbindelse med en skilsmisse. Vi har ægtepagt og aftalt at dele pensionerne. Men vi vil jo ikke hæve (primært min) pension i utide da det er er en dårlig forretning. Men min ekskone insisterer på at få pengene udbetalt nu. Hvilken skatteprocent/afgift skal vi bruge når vi skal regne beløbet ud? Og hvordan regner vi det ud? Hun har ca 100.000 kr sparet op sin pension og jeg ca 580.000 kr. Med venlig hilsen

Anna Øding Bjerregaard

Hej Klaus, Såfremt der er tilstrækkelige midler i fællesboet, vil man inddrage pensionsordningernes bruttoværdi under ligedelingen, således at I hver især beholder egne pensioner. Der er mulighed for afdragsordninger, såfremt ægtefællerne ikke har midler til at udrede de fulde beløb ifm. bodelingen. Er der ikke tilstrækkelige midler i boet, kan kapital- og ratepensioner udloddes, således at en andel af den anden ægtefælles pension overføres til en separat pensionsopsparing for den modtagende ægtefælle. Den modtagende ægtefælle vil blive beskattet på samme vis som var pensionen opsparet af vedkommende selv, når pensionen kommer til udbetaling. Beskatningen afhænger af ægtefællens øvrige indtægter. I skal dog være opmærksomme på, at det ikke er alle pensionsordninger der kan udloddes. For de fleste arbejdsmarkedspensioner vil dette ikke være tilfældet. Kan pensionsordningerne ikke udloddes, vil pensionsordningernes værdier indgå i delingen, således at I hver især beholder jeres pensioner, men betaler hinanden værdierne heraf. Udgør en del af pensionerne livsbetingede rentepensioner, indgår disse ikke i delingen, uanset at der er udarbejdet ægtepagt om deling af alle pensioner. Ønsker den modtagende ægtefælle efter udlodningen at få pensionen udbetalt og lade pensionsordningen ophæve i utide, vil der blive opkrævet en strafafgift på 60 %. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Charlotte Dahl

Hej I 2006 oprettede min mand og jeg en ægtepagt der skulle sikre en ligelig fordeling af vores pensionsordninger (kapital- og ratepension) i tilfælde af skilsmisse. Årsag: Jeg har været på barsel tre gange og har pga. børnene arbejdet på deltid i mange år. Min mand tjener en del mere end mig og betaler topskat, så vi valgte at sætte indbetalingen til min pension ned og hans op. Siden hen er han dog nu også begyndt at betale til en livrente og det ser ud til at ægtepagten nu pludselig ikke er en fordel for mig længere, snarere tværtimod. Hvad vil du råde os til at gøre nu? Mange tak for svar på forhånd.

Anna Øding Bjerregaard

Kære Charlotte, Som du rigtig nok antyder, kan der ikke oprettes delingsægtepagter om livrenteprodukter, og denne pensionsordning vil i tilfælde af skilsmisse eller død ikke blive delt i mellem jer. Der eksisterer en række kompensationsregler i loven, men disse er kun aktuelle såfremt der efter delingen af de øvrige pensioner, fortsat vil være en stor forskel i værdierne af jeres pensionsordninger. Jeg vil opfordre jer til at kontakte en advokat mhp. evt. ændring af jeres ægtepagt. Opfyldelsesopsparing giver eksempelvis mulighed for udligning. Du er velkommen til at kontakte mig på abje@advodan.dk for yderligere drøftelse vedr. jeres situation. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Bente

Jeg er blevet skilt i 2014. Et hus, vi begge stod som ejer af, er nu blevet solgt og hele bodelingen skal gøres færdig. Har jeg ret til en del af min x-mands pension da jeg har været førtidspensionist i 11 år af vores 42-årige ægteskab og der derfor kun er indbetalt pension, via min løn, de sidste 15 år. Vh

Anna Øding Bjerregaard

Hej Bente, Førend det er muligt at kræve kompensation, skal et par betingelser være opfyldt. Først og fremmest skal der have været en stor forskel på værdierne er jeres pensionsrettigheder på tidspunktet for ægteskabers ophør. En forskel på pensionsordningernes løbende udbetalinger på kr. 50.000 anses fx ikke for stor. Hernæst skal du have oparbejdet en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for dit situation og erhverv. Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, har du ret til et kompensationsbeløb der bringer dig op på et rimeligt niveau henset til din situation og erhverv. Der gælder dog et maksimum pensionsniveau på kr. 135.000 årligt. Er dit årlige pensionsniveau på kr. 135.000 årligt, har du således ikke krav på kompensation. Kompensationsbeløbet vil som udgangspunkt max kun udgøre 25 % af forskellen på jeres pensionsrettigheder. Såfremt din tidligere ægtefælle har indbetalt til en ekstra/privattegnet pensionsordning, skal den/disse deles. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard, adv.fm.

Sus

Skal skilles efter 20 års ægteskab, og min mand har altid haft mange penge og store pensioner, og investeringer i huse, anparter, aktier mv. Han ønsker ikke jeg tager kontakt til en advokat, og ønsker vi selv finder en løsning, men jeg har svært ved at gennemskue hvad jeg har krav på. Jeg har ingen opsparing, og kun lille pensioner, til gengæld har vi ingen gæld. Kan en advokat undersøge hvor meget jeg har krav på, uden han opdager der bliver undersøgt dette? Da jeg er bange for hans reaktion. Jeg vil ikke pelse ham, men vil heller ikke snydes. Det er ham der har været mig utro. 😞

Anna Øding Bjerregaard

Kære Sus, Såfremt I har haft almindeligt formuefællesskab, skal jeres formuer som udgangspunkt deles i mellem jer - herunder såkaldte "ekstra pensioner", investeringsafkast og aktiernes kursværdi. Vi bliver desværre nødt til at undersøge såvel din, som din eksmands økonomi, for at få et indblik i hvad du har krav på. Såfremt I ikke kan blive enige, vil jeg råde dig til at søge advokatbistand. Vi tilbyder gerne vores hjælp i denne forbindelse. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Anna Øding Bjerregaard

Christina

Mine forældre er blevet skilt og i bodelingen er det aftalt at min mor skal have halvdelen af min fars pensioner. Nu melder pensionsselskabet ud at hvis den bliver delt beholder min far alle fordele i sin police mens mor for nogle rigtig dårlige betingelser for hendes andel. Derudover ønsker pensionsselskabet ikke at mødes eller rådgive min mor på trods af at de har fået kopi af bodelingen hvor det fremgår at halvdelen af pensionen er hendes. Det kræver min fars samtykke. Hun kan altså ingen oplysninger få om pensionerne. Min mor mister rigtig mange penge på denne deling og min far skummet fløden. Kan det virkelig passe. På forhånd tak

Karen Wung-Sung

Kære Christina, Det vanskeligt at svare på, når der er så konkret, og jeg ikke ved hvorfor pensionsselskabet svarer som de gør. Jeg vil anbefale, at den der har udarbejdet bodelingsaftalen er behjælpelig med kontakten til pensionsselskabet, og alternativt må bodelingsaftalen fremsendes til pensionsselskabet med anmodning om et skriftligt svar. Det kan måske blive nødvendigt at søge advokatbistand. Med venlig hilsen Karen Wung-Sung

Susanne Wehlast

Hej! Min bror og hans kone står foran en skilsmisse. I sin tid oprettede de en børneopsparing til hans 2 drenge. Den blev oprettet som bedsteforældreopsparing, da hun ikke er mor til drengene. Min bror er nu i tvivl om han skal tilbagebetale hans snart eks. kone sine bidrag. Jeg mener nej, da pengene formelt tilhører drengene. Hvad er reglerne rent juridisk? Med venlig hilsen Susanne

Lone Lund

Hej Skal der være bodeling ved skilsmisse, hvis det kun er den ene der står som ejer at huset?

Lotte

Hej... Mht afsnit...den ene part kan have ret til kompensation fra den anden ægtefælle... Jeg har arb. 20 år, på 20 t. ugentlig & har i den periode haft barsel x 3. Da jeg i sin tid fik børn ( 1977 - 1986 ) fik man ikke pension i barselsorlov-perioden. Har arb. på deltid pga pasning af børn & pga de 2 af børnene var en del syge/begge fået konstateret kroniske sygdomme. Det 3. barn, fik som 18 årig en psyk. diagnose. Min ex. mand fik sklerose som 39 årig. Arb. dog til han var 55 år & kom på førtidspension. Da jeg blev skilt, mente jeg det var muligt, at søge om kompensation, da jeg ikke har sparet så meget op til pension, som jeg ellers kunne pga deltidsjob & 3 x barsel. Det blev et afslag...mit spørgsmål er, hvad udløser en kompensation & er det den enkelte advokat/bobehandler, der ud fra sit eget skøn, vurderer om kriterierne er opfyldt..?? Mvh. Lotte