PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Inkassosager – når kunden ikke betaler efter inkassovarsel

Hvis du har dårlige betalere, som ikke reagerer på dine rykkere bør du overgive sagen til inkasso, så snart betalingsfristen er udløbet.

Her på siden kan du læse om Advodans inkassoprodukter, god inkassoskik samt inkassosager i udlandet. Du kan også kontakte en inkassospecialist for en uforpligtende samtale om, hvordan du skal forholde dig til en kommende inkassosag.

Advodans inkassoprodukter

Hos Advodan tilbyder vi to forskellige typer opstartsinkasso:

Vær opmærksom på at det kun er Advodan Helsingør, der tilbyder ydelsen No Cure, No Pay. 

Vi kan hjælpe dig med at vælge den form, der passer bedst til din virksomhed.

 

Basisinkasso

Med Advodan Basisinkasso kan du enten få hjælp til hele inkassoprocessen eller rådgivning, så du er rustet til at klare opgaven selv.

Vi hjælper bl.a. med at gennemgå det fremsendte materiale, sende inkassobrev til skyldner, fremsende skylderklæring og etablere afdragsordning med skyldner.

Læs mere om Basisinkasso her.

 

No Cure, No Pay

Med vores inkassoprodukt No Cure, No Pay er sagsbehandlingen gratis for dig. Hvis der bliver betalt, er det debitor, der betaler vores omkostninger.

Det er en forudsætning for No Cure, No Pay, at den faktura, du ønsker at få inddrevet, som udgangspunkt er mindre end seks måneder gammel regnet fra forfaldsdatoen. Derfor bør du straks overgive sagen til inkasso, når skyldner ikke reagerer på dit inkassovarsel.

Læs mere om No Cure, No Pay, her.

Bemærk at det kun er Advodan Helsingør, der tilbyder ydelsen No Cure, No Pay. 

 

Når du sender sagen til inkasso

I forbindelse med opstarten af en inkassosag, skal du være forberedt på at sende følgende til din Advodan-inkassospecialist:

Det er en forudsætning for No Cure, No Pay, at den faktura, du ønsker at få inddrevet, som udgangspunkt er mindre end seks måneder gammel regnet fra forfaldsdatoen. Derfor bør du straks overgive sagen til inkasso, når skyldner ikke reagerer på dit inkassovarsel.
  1. Faktura (kopi af faktura, hvoraf det fremgår, hvad der er købt/leveret/ydet/udført)
  2. Kontoudtog
  3. Rykker og inkassovarsel (kopi af alle rykkere inkl. inkassovarslet)
  4. Korrespondance (kopi af eventuelle breve, e-mails eller lign. til og fra skyldner)
  5. Oplysninger om skyldner (navn, adresse, telefonnummer, CPR-nr. / CVR-nr., e-mailadresse, øvrige relevante oplysninger, herunder om skyldner ejer fast ejendom, bil og lignende)
  6. Indsigelser (Det er vigtigt at oplyse, om skyldner har gjort indsigelser mod det fremsatte krav, og hvorfor du har afvist disse krav. Indsigelsen er både gyldig i telefonisk/mundtlig/skriftlig form. Husk at vedlægge kopi af korrespondancen.)

Følg god inkassoskik i dine inkassosager

Når du skal inddrive penge, skal det ske på en rimelig og forsvarlig måde. Det kaldes god inkassoskik og betyder i praksis:

  • at du skal forholde dig kvalificeret til skyldners eventuelle indsigelser og svare på dem.
  • at du ikke må fortsætte inddrivelsen, hvis skyldner er under gældssanering, konkurs eller lignende.
  • at du skal foretage så lempelige skridt over for skyldner som muligt.
  • at du kun må kræve betaling af forfaldne beløb.
  • at du ikke må offentliggøre, at inkassation forsøges, fx ved påtryk på kuverten med ”Inkassorykker” eller lignende.
  • at du ikke må true med fogedretten, medmindre der allerede eksisterer et fundament (fx et underskrevet frivilligt forlig, en underskrevet skylderklæring, et gældsbrev eller lignende)
  • at du gerne må indberette til RKI eller Debitor Registret – medmindre skyldner har fremsat indsigelse imod kravet, uanset om det er skriftligt eller mundtligt.

Overgiver du din inkassosag til Advodan, sørger vi for at overholde den gode inkassoskik.

 

Inkassosager i udlandet

Når din virksomhed handler med udenlandske kunder, er det meget vigtigt, at du har styr på papirarbejdet. Du bør som minimum have faste salgs- og leveringsbetingelser, der giver svar på alle væsentlige spørgsmål og opstiller klare retningslinjer for løsning af eventuelle tvister. Det bør fx fremgå, hvilket lands ret der skal gælde ved tvister.

Ender du alligevel i en situation, hvor kunden ikke betaler sit udestående, kan du overveje inkasso. Dog kan det ikke altid betale sig at gå efter pengene. Det er derfor en fordel at kontakte en Advodan-inkassospecialist, som kan hjælpe dig med at vurdere sagen.

Retlig inkasso i udlandet

Retlig inkasso i udlandet (hvor inkassoen afgøres af en udenlandsk domstol) fungerer ved hjælp af en lokal inkassoadvokat. Advodan kan hjælpe dig med kontakter til lokale samarbejdspartnere, der kan løse din inkassosag. Du kan også vælge at lade os have kontakten med den udenlandske inkassoadvokat.

Da inkassolovgivningen er forskellig fra land til land, bør det også indgå i dine overvejelser, inden du beslutter dig for retlig inkasso.

 

Udenretlig inkasso i udlandet

Udenretlig inkasso, hvor skyldneren blot gøres opmærksom på den manglende betaling og anmodes om at betale, kan foretages uanset, hvor i verden skyldneren befinder sig. Du skal dog også være opmærksom på, at der er andre regler for udenretlig inkasso, alt efter hvilket land skyldner befinder sig i.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?