Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Aalborg
Ring 96 31 33 00

Mølleå 1, 1. sal tv.,
9000 Aalborg
Tlf: 96 31 33 00
aalborg@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Aalborg

Boligrådgivning

At købe bolig er ofte den største investering i livet og faldgruberne er mange. Er det nødvendigt med tilstandsrapport og ejerskifteforsikring? Bør du tage advokatforbehold? Og hvordan sikrer du, at din familie kan blive boende i huset, hvis I går fra hinanden, eller en af jer dør?

Selvom du har fundet det hus eller den lejlighed, der passer til dine ønsker og muligheder, er der stadig et stykke vej, inden boligen er din. ADVODAN Aalborg rådgiver dig, så du hurtigst muligt står med nøglerne i hånden uden problemer undervejs.

Er pris og vilkår rigtige?

Inden du skriver under på købsaftalen, har du som regel gode muligheder for at forhandle vilkår og pris for købet.

ADVODAN Aalborg rådgiver dig, så du betaler den helt rigtige pris for dit nye hjem.

Du skal især være opmærksom på:

  • At fejl og mangler ved boligen kan give en lavere pris og bedre vilkår for handlen.
  • At du både kan forhandle købssum og andre forhold som for eksempel tidspunkt for overtagelse af ejendommen.

Hvad er husets stand?

Vi anbefaler, at du får en tilstandsrapport, da den giver dig en fornemmelse af boligens stand og omfanget af fejl og mangler. Du får dermed et udgangspunkt for forhandling af pris og vilkår, og tilstandsrapporten er samtidig en forudsætning for, at du kan tegne en ejerskifteforsikring.

Du skal især være opmærksom på:

  • At tilstandsrapporten ikke er nogen garanti for, at der ikke er skjulte skader og mangler ved boligen.
  • At du bør tegne en ejerskifteforsikring, da den dækker skjulte fejl og mangler, der ikke er omtalt i tilstandsrapporten.
  • At køber du en forurenet grund, kan du måske få den til en lavere pris, men det gør det også svært for dig at sælge den igen.

Advodanaalborg Bolighandel

Få styr på alle dokumenter

Når du køber ny bolig, bliver du mødt af en lang række dokumenter som salgsopstilling, tilstandsrapport og købsaftale, der alle beskriver boligens fysiske og juridiske forhold. Det kan være svært at få det forkromede overblik, og du bør aldrig skrive under på noget, før du har taget en advokat med på råd.

Du skal især være opmærksom på:

  • At særlige forhold ved ejendommen kan begrænse eller forpligte dig.
  • At din underskrift på købsaftalen er bindende, når sælger også har skrevet under.

Advokatforbehold sikrer dig

Måske er der rift om boligen, så du hurtigt skal beslutte dig. Du bør dog ikke skrive under uden at få indsat et advokatforbehold i købsaftalen. På den måde kan du overveje købet på ny, når du har hørt advokatens syn på sagen, også selvom du har skrevet under.

Du skal især være opmærksom på:

  • At et advokatforbehold giver dig ekstra tid til at undersøge bestemte forhold ved boligen nærmere.
  • At handlen falder bort, hvis advokaten har væsentlige indvendinger mod købsaftalen.
  • At fortryder du handlen uden advokatforbehold, skal du betale én procent af købssummen i godtgørelse  til sælger.

Advodanaalborg Boligadvokat        Advodanaalborg Foraeldremyndighed

Husk at sikre hinanden

Når I køber bolig sammen, skal I huske at sikre hinanden. Ellers kan dødsfald og skilsmisse få store konsekvenser for den efterladtes boligsituation. ADVODAN Aalborg rådgiver jer om, hvordan I bedst sikrer hinanden.

 I skal især være opmærksomme på:

  • At hvis I er gift, har jeres børn ret til halvdelen af arven, hvis I ikke opretter testamente. Det kan få konsekvenser for, om den efterladte ægtefælle har råd til at blive boende i huset, når en af jer dør.

  • At hvis I ikke er gift, går hele arven til jeres børn, hvis I ikke opretter testamente. Det har dermed større konsekvenser for den efterladte samlevers boligsituation, når en af jer dør.

  • At hvis en af jer har stor gæld, kan ægtefællen risikere at skulle aflevere halvdelen af sin formue til kreditorerne,når en af jer dør, eller hvis I bliver skilt. Det kan betyde, at ægtefællen ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hjem.

  • At hvis i er samboende, bør i sikre jer at det alene er ejeren der hæfter for gæld i boligen. I bør dog oprette en samejeoverenskomst, hvis I har indskudt ligeligt beløb i boligen.

ADVODAN Aalborg hjælper dig med at få styr på:

  • At du får drømmeboligen til rette pris og vilkår.
  • Alle vigtige dokumenter, så du ikke køber katten i sækken.
  • At I er sikret bedst muligt, når I køber bolig sammen.

Download ADVODAN Aalborgs boligbrochure om fem forskellige "pakkeløsninger" til en fast lav pris. Du kan downloade vores boligbrochure her...

GØR SOM 12.479 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.479 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.