Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup

Peter Ølholm
Advokat, Højesteret

Peter Ølholm er en del af vores privatteam, der bistår privatpersoner med alle former for juridisk bistand. Peter er uddannet fra Københavns Universitet i 1988 og tiltrådte sin stilling i ADVODAN Glostrup i 2011 efter mange år som ansat og partner i advokatfirmaet Rørbæk, Ølholm Harms.

Peter er en af vores absolut mest erfarne og efterspurgte strafferetsadvokater, som har møderet for både Landsret og Højesteret. Han har igennem 20 år specialiseret sig i arbejdet som forsvarsadvokat og har blandt andet været forsvarer på en række større og kendte sager om økonomisk kriminalitet fx Frimærkesagen, som handlede om fremstilling af falske frimærker samt store røverisager som fx DVH-sagen, der er Danmarkshistoriens største røveri begået mod DVH i Brøndby.

Udover sit mangeårige virke som forsvarer er Peter desuden en kompetent rådgiver inden for familieret, hvor han har særligt indsigt i sager om forældremyndighed, samvær og bopæl.

Specialist i strafferet
Gennem sin mangeårige karriere som forsvarsadvokat har Peter arbejdet med alle former for straffesager, herunder sager om økonomisk kriminalitet, drab, drabsforsøg, røverier, vold, narkotika m.m. Han er beskikket forsvarer ved Retten i Glostrup, Retten i Lyngby, Retten på Frederiksberg og Østre Landsret, men møder i øvrigt i hele landet.

Peter er er kendt for sit nærvær og store engagement i alle sager både i forbindelse med forberedelse samt under afhøring og i retten. Er klienten fængslet, forestår Peter også gerne kontakt til familie og myndigheder. Hans primære fokus i forsvarsarbejdet er at sikre, at alle synspunkter kommer frem, samt at sagen bliver belyst på den for klienten mest gunstige måde.

Familieret med fokus på børnene
Peter er desuden en erfaren familieretsadvokat, hvor han er særligt specialiseret i at rådgive krise- og konfliktramte familier. Han fører sager om skilsmisse og separation og er især en kyndig rådgiver, når det gælder sager om forældremyndighed, samvær og bopæl, hvor der er behov for indsigt og indlevelse i børnenes særlige behov.

Som et særligt speciale behandler Peter sager om internationale børnebortførsler, både til og fra Danmark. Som en af de få i landet er han optaget på Justitsministeriets liste over advokater, der anbefales til at føre disse sager. Advokaterne på listen udpeges efter en række bestemte kriterier bl.a. indgående kendskab til familieret og procedureerfaring.

Passion for bestyrelsesarbejde – og fodbold
Tidligt i sin karriere beskæftigede Peter sig en del med selskabsret. Selvom andre specialer med tiden fylder mere i hans arbejdsliv, er Peter fortsat rådgiver for en række mindre og mellemstore virksomheder, ligesom han er medlem af flere bestyrelser.

Desuden er Peter passioneret fodboldfan. Det er dog mest fra sidelinjen, at passionen dyrkes, selvom han selv spiller til husbehov. Fra tilskuerrækkerne hepper Peter ihærdigt på Brøndby, og ser så mange af holdets kampe, som hans advokatvirke tillader.

”Peter har virkelig været den bedste advokat jeg nogensinde har haft - og som jeg nogensinde kunne ønske mig. Da min sag er en kompliceret forældremyndighedssag, kan jeg desværre ikke være helt sikker på, at den er endeligt afsluttet. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg altid kan vende tilbage til Peter. 
Jeg har også givet Peters oplysninger videre i mit netværk, da jeg kender andre der har behov for en dygtig advokat. Tusind tak for al din hjælp! ” – Hodan Galool

 

 

 

GØR SOM 12.622 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.622 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.