PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ansættelsesret

Når du er ansat i en virksomhed, er det vigtigt at din arbejdsgiver overholder dine rettigheder. Advodan Aalborg ser gerne nærmere på, om dine arbejdsforhold er i orden og hjælper dig hvis der skulle opstå problemer.

Som ansat kan de ansættelsesretlige regler forekomme meget komplekse, og være svære at finde rundt i. Det kan derfor være en god idé, at du benytter dig af juridisk rådgivning, så du undgår at komme i problemer i løbet af din ansættelsesperiode.

Vi oplever ofte, at medarbejderne kommer i problemer fordi de ikke er bekendt med lovgivningen og derved først bliver opmærksom på en problemstilling når det er for sent. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i ansættelsesreglerne, for på den måde at undgå større konflikter med din arbejdsplads.

Ansættelseskontrakt

Dine rettigheder vil være beskrevet i din ansættelseskontrakt, overenskomst eller lovgivning. Det er vigtigt at du sætter dig grundigt ind i dine rettigheder, så du ved hvilke krav du kan stille til din arbejdsgiver, hvis der pludselig opstår en uventet situation.


Der er særlige krav til en ansættelseskontrakt i henhold til lov om ansættelsesbeviser. Såfremt der er fejl og mangler i ansættelseskontrakten, kan du som ansat have krav på en ikke ubetydelig godtgørelse af din arbejdsgiver. Derfor kan det med fordel betale sig at få en advokat til at kigge din ansættelseskontrakt grundigt igennem, for på den måde at sikre at alt er korrekt, og at alle væsentlige forhold er nedskrevet.

Oveni en sygemelding, kan det være svært at overskue de mange regler og forbehold, herunder kommunens involvering i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge

Sygemelding

Er du uheldig at blive længere varig syg og skal sygemeldes fra arbejdspladsen, er der mange forbehold du skal tage som ansat. Oveni en sygemelding, kan det være svært at overskue de mange regler og forbehold, herunder kommunens involvering i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge. Endvidere hører vi ofte, at det er svært at skelne mellem hvad man må og ikke må når man er sygemeldt.

Ved at få en advokat til at hjælpe dig og gennemgå din sag, er du sikker på at du får udfyldt dine forpligtelser, på de rigtige steder, inden for de rigtige tidsfrister. På den måde undgår du eksempelvis at miste retten til sygedagpenge før tid.

Ferie, graviditet og barsel

Som ansat i en virksomhed har du som udgangspunkt ret til ferie, herunder feriegodtgørelse eller løn under ferie samt ferietillæg i henhold til ferielovens regler. Der kan dog være flere undtagelser, bl.a. hvis du blot er ansat i en periode af ferieåret. Derudover er der også specielle regler hvis du bliver syg mens du holder ferie. Ferieloven er meget kompleks, og de enkelte regler kan være svære at forstå.


I forbindelse med graviditet og barsel, er der flere forbehold som både du og den virksomhed du er ansat i, skal tage højde for. For at kende dine rettigheder ved graviditet og barsel og være sikker på, at alle regler bliver overholdt, er det en god ide at rådføre dig med en advokat, for at undgå at der opstår uenigheder.

Opsigelse og bortvisning

Hvis du bliver opsagt som funktionær, har du krav på at vide hvorfor. Du har også krav på et varsel, som afhænger af, hvor lang tid du har været ansat i virksomheden. Derudover er der særlige regler i funktionærloven, der bestemmer om en opsigelse er saglig eller usaglig. Det bliver konkret vurderet og den vurdering kan vi hjælpe dig med at foretage.
Hvis du er blevet opsagt på uretmæssigt grundlag, kan du lægge sag an mod virksomheden. I sådan et tilfælde, kan vi kun anbefale at søge advokathjælp, så du sikrer dig, at du får din ret.

Advodan Aalborg har mange års erfaring i ansættelsesret og vil være en stærk sparringspartner, hvis du kommer i tvivl eller kommer i problemer i forbindelse med din ansættelse.
Har du spørgsmål i forbindelse med ansættelse, rettigheder, ferieloven, graviditet og barsel eller andet, så kontakt vores advokatfirma, og lad en af vores advokater hjælpe dig.

 

Senest opdateret 22. december 2022

Indsender formularen...

Har du brug for hjælp til ansættelsesret, så kontakt os i dag.