PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvidvask

Hvidvaskloven

Advodan Aalborg er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (”hvidvaskloven”). I sager omfattet af hvidvaskloven skal Advodan indsamle oplysninger om klientens navn, adresse, CPR- eller CVR-nr. Hvis der er tale om et selskab, skal der også indsamles oplysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur, herunder dokumentation for de reelle ejerforhold. Oplysningerne skal opbevares i fem år efter afslutningen af sagen.

Hvidvaskloven indeholder en skærpet pligt til at undersøge klienter, hvis der er tale om politisk eksponerede personer (PEP’s), eller nærtstående eller nære samarbejdspartnere til en PEP. Såfremt klienten er omfattet heraf, skal der gives besked til Advodan inden aftale om opdrag indgås.

Hvis Advodan konstaterer uoverensstemmelser mellem de af klienten oplyste reelle ejerforhold og de reelle ejerforhold anmeldt til Erhvervsstyrelsen (og som fremgår på cvr.dk), er Advodan ifølge hvidvaskloven forpligtet til at underrette Erhvervsstyrelsen om denne uoverensstemmelse.

Derudover forpligter hvidvaskloven Advodan til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan Advodan desuden være forpligtet til at underrette Advokatsamfundet eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om aktiviteterne samt videregive de indsamlede oplysninger til SØIK. I tilfælde af underretning må klienten ikke orienteres om, at underretning har fundet sted.

Indsender formularen...

Har du spørgsmål til hvidvaskloven og Advodans håndtering?

0 kommentarer