Om Lars
Jeg har siden 1989 været en del af den rejse, som Advodan Sønderjylland har været på.
Jeg opnåede i 1991 møderet for Landsretten og har siden 1996 også kunnet møde i Højesteret, hvilket jeg har haft lejlighed til et par gange.
I 1992 blev jeg udpeget til som beneficeret advokat at føre straffesager og familieretssager ved Retten i Sønderborg samt Vestre Landsret.
Straffesager
At gøre straffesager i byret og landsret har gennem mange år været en stor del af min hverdag og er nu det eneste juridiske fagområde, jeg beskæftiger med med.
Som erfaren forsvarer modtager man både større og mindre sager, men fælles for dem er, at de kræver både grundighed, ordentlighed og indsigt.
Selv en på papiret lille sag vil som oftest i den anden ende have et menneske, for hvem resultatet er afgørende.
Derfor er min tilgang til straffesagerne hurtigt at kontakte dig med henblik på et møde, da det vigtigste for mig er at kende din holdning til den anklage, der er rejst mod dig, så jeg kan arbejde ud fra det.
Passion for foreningslivet
Jeg har igennem årene været en del af det lokale foreningsliv og som bestyrelsesmedlem i Tønder Festival Fond brænder jeg naturligvis for Tønders helt særlige musikfestival, der finder sted hvert år.
Den overskydende fritid bruges på at spille golf.