Lovkrav om registrering af arbejdstid
Alle arbejdsgivere har fra d. 1. juli 2024 pligt til at registrere den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Det sker på baggrund af en dom fra EU-Domstolen mod Deutsche Bank, som fastslog, at arbejdsgivere skal indføre "et objektivt pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid". Afgørelsen blev truffet for at sikre, at reglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.
Hvad betyder det nye krav om registrering af arbejdstid for arbejdsgiver?
Det nye lovkrav betyder, at arbejdsgivere har ansvaret for, at 48-timers reglen overholdes. Dette indebærer, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.
Arbejdstidsregisteringen skal ikke kun sikre overholdelse af den maksimale ugentlige arbejdstid, men også den daglige og ugentlige hviletid. Det betyder, at tidsregistreringssystemet også skal registrere, hvornår på dagen ens medarbejdere arbejder.
Medarbejdere, der udfører samfundskritiske funktioner og er omfattet af en overenskomstbestemmelse eller er rådighedsvagter i overensstemmelse med en lokalaftale, er undtaget fra kravet om registrering af arbejdstid.
Hvordan kommer registrering af arbejdstiden til at foregå?
Hvordan man har tænkt sig at registrere arbejdstiden, vil være op til den enkelte arbejdsgiver. Dog skal der benyttes et tidsregistreringssystem der lever op til kravene om at være "objektivt, pålideligt og tilgængeligt". Dette indebærer blandt andet, at medarbejderen skal have adgang til sine egne oplysninger i registreringssystemet. Af det vedtaget lovforslag fremgår det desuden, at arbejdsgiverne skal opbevare oplysningerne i 5 år.
Med det nye krav om tidsregistrering er det vigtigt, at man som arbejdsgiver sørger for at implementere de nye regler i virksomhedens GDPR-procedure, da en overtrædelse af GDPR-reguleringen kan straffes med bøde.
Er alle medarbejdere omfattet af lovkravet?
Medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid – såkaldte selvtilrettelæggere, er ifølge lovkravet undtaget fra kravet om at registrere deres daglige arbejdstid, herunder den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer samt regler for pauser og natarbejde.
Vi kan rådgive dig
Hos Advodan kan vi hjælpe dig med at sikre, at jeres arbejdstidsregistreringssystem lever op til kravene i den nye lovgivning. Vi står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til implementering eller udarbejdelse af arbejdspolitikker, GDPR-dokumenter eller ansættelseskontrakter. Kontakt en af vores advokater med speciale i ansættelsesret i dag.
Lovforslaget er vedtaget den 23. januar 2024 med ikrafttræden fra d. 1. juli 2024.
0 kommentar