PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Guide til ægtepar: Sådan sikrer I hinanden

Der er mange ting at tage stilling til, når du først har fundet den eneste ene. Men mange glemmer at sætte sig ind det juridiske liv som ægtefolk. Det betyder, at de færreste er helt klar over, hvad de siger ja til i kirken eller på rådhuset.
  • Lav om på fordelingen af arven

    Selvom I er gift, arver I ikke altid automatisk alt efter hinanden, når én af jer dør. Hvis I har børn, skal de have halvdelen af arven efter førstafdøde med det samme, medmindre der er mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kan betyde, at den efterlevende ægtefælle risikerer at skulle sælge huset for at udbetale arven til børnene. Med et testamente kan I ændre fordelingen af arven, så den længstlevende ægtefælle arver mest muligt.
    I kan også undgå at skulle udbetale arven til børnene med det samme ved at sidde i uskiftet bo. Det er dog kun muligt, hvis I kun har fællesbørn, og det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan gifte sig igen. Ønsker han eller hun det, skal boet skiftes.

  • Undgå at få brug for stedbørnenes samtykke

    Når I lever i en sammenbragt familie, kræver det stedbørnenes samtykke, hvis en af jer vil sidde i uskiftet bo, når den anden dør. Hvis I opretter et testamente til fordel for hinanden, er det ofte ikke behov for at sidde i uskiftet bo, hvormed et samtykke fra stedbørnene ikke er nødvendigt. På den måde kan I sikre hinanden bedst muligt.

  • Ligestil børn og stedbørn

    Hvis I lever med dine, mine og vores børn, skal I være opmærksomme på, at børnene ikke har de samme rettigheder i forhold til arven efter jer. Dine stedbørn får ikke del i den formue, du efterlader dig. Hvis du ønsker at tilgodese dem, kræver det et testamente.

  • Opret særeje, så I undgår uenighed om formuen ved skilsmisse

    Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab. Hvis I bliver skilt, skal I dele jeres ting og formue ligeligt med hinanden. Hvis I har formuer eller værdier, som I ikke ønsker skal være en del af formuefællesskabet, kan I indgå en aftale om særeje med hinanden. Den kan fx sikre, at du ikke skal dele din virksomhed med din ægtefælle, hvis I bliver skilt. I indgår aftale om særeje ved at oprette en ægtepagt.

  • Opret særeje for børnene for at sikre deres arv

    Hvis I har børn, er det dem, der skal arve jer. Hvis jeres børn bliver gift og siden hen skal skilles, vil de ved bodelingen skulle dele arven med jeres svigerbørn i skilsmissen. Det kan I undgå ved at oprette et testamente, hvori I bestemmer, at arven til jeres børn skal være særeje for dem i et ægteskab og derfor ikke deles ved en separation eller skilsmisse.

  • Få medindflydelse med et børnetestamente

    Har I fælles forældremyndighed, og den ene af jer dør, får den efterladte automatisk den fulde forældremyndighed over børnene. Dør I begge på samme tid, er det statsforvaltningen, der bestemmer, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Med et børnetestamente får I indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge dør, inden børnene bliver myndige. Børnene vil som udgangspunkt blive hørt, inden statsforvaltningen træffer en beslutning.

Forholdene i hver enkelt familie er individuelle, og derfor er det altid en god idé at kontakte en advokat for at få rådgivning, der passer til jeres specifikke situation.

 

Indsender formularen...

Har I brug for rådgivning om, hvordan I bedst sikrer hinanden?

Vil du vide mere?

55 kommentarer

Helle

Hej, vi er gift men, det er kun mig der har børn. Vi har ikke lavet testamente. Vi har været samme i 30 år og opbygget alt sammen. Men, jeg står ikke på de to huse vi har. Det ene købte min mand umiddelbart før vi mødte hinanden og det andet købte vi for friværdien i det første. Derfor kom jeg bare ikke til at stå på skødet. Vi har også en del aktier - men også her står det i min mands navn. Jeg overfører bare til ham når jeg synes der er nogle der er der spændende ud og så kæber han dem. Så er det at jeg er kommet til at tænke på, Hvis nu jeg dør først og min mand umiddelbart efter i fx. en ulykke. Hvordan er mine børn så stillet. Betyder det noget at jeg ikke står på husene og, stor en andel vil mine børn så arve og hvor stor en andel vil hans forældre arve. Vi har tilsammen værdier for ca. 4 mio og ingen gæld. Er det smartest at jeg får mit navn på skødet? Er det smartest at vi laver testamente? Er det smartest at min mand adopterer mine børn? Hilsen Helle

Dennis Holm Pedersen

Hej Helle I udgangspunktet betyder det ikke det store, om du står på skødet eller ej. I har I jeres ægteskab delingsformue, hvilket i jeres situation betyder, at I, i en situation som du beskriver, før arv skal stilles, så I hver især står med lige store formuer. Hermed ophøre også det lette. Hvis du dør før din mand blot med en uanselig tidsinterval, vil han efter formueopdelingen arve 50% af din formue, således at 75% af den samlede formue vil gå til hans forældre( dette hvis der ikke er oprettet testamente). Det er derfor stærkt tilrådeligt, at I får oprettet testamente hos en advokat, hvori der kan tages højde for denne situation. Det er ikke nødvendigt, at din mand adopterer dine børn, da testamentet vil kunne klare det nødvendige, simpelthen ved at din mand testerer til fordel for dine børn. Adoption er i øvrigt ofte ikke muligt, men det afhænger naturligvis af jeres konkrete situation.

Tina Møller

Hej Min kæreste og jeg vil gerne giftes og sikre hinanden, men er i tvivl om flere juridiske problematikker. 1. Han ejer det hus vi bor i og vil gerne have mig som medejer i det daglige og ift. arv, men ønsker at beholde det ved en evt. skilsmisse. Er det særeje vi skal ud i eller hvad? 2. Vi har ikke fælles børn, men henholdsvis 3 og 1 fra tidligere forhold. 2 voksne børn og 2 på 9 og 12 år. Vi ønsker ikke at de små's mor skal forvalte en evt. arv. Kan dette sikres? 3. Vi ønsker at sidestille vores særbørn således at de arver ligeligt. Men da vi sandsynligvis ikke dør samtidigt, skal den endelige fordeling helst først ske når længstlevende dør og vil de så arve ligeligt? Og hvad hvis længstlevende har giftet sig igen? Kan man overhovedet sikre sig her? Mvh Tina

Annie Ipsen

Min mand og jeg har hver vores konto , i hver vores bank , vi er i tvivl om hvad der bedst for den længstlevende ? Da vi jo altid hører at den der dør først , får spærret kontoen . Mvh Annie

Dennis Holm Pedersen

Hej Annie Det er et ofte forekommende problem du her nævner. En løsning kunne være at I hver især sørger for at have en konto i jeres eget navn med et tilstrækkeligt indestående, og altså ikke en fælles konto. Derved sikrer I at længstlevende har midler til at klare de løbende udgifter indtil der kan disponeres over afdødes formue.. Har man ikke økonomisk mulighed for at etablere denne løsning har jeg erfaring for at banker mange gange er behjælpelig med en kredit for en kortere periode. det er naturligvis rentebelagt( hvor høj rente må man forhandle med banken om) og afhænger naturligvis også af størrelsen af delings formuen.

Dorthe

Hej. Jeg har et spørgsmål, da min mand og jeg vil lave et testamente. Vi er gift (2005) og har et fælles søn (2007). Min mand har en søn fra et tidligere forhold, som i dag er 25 år. Vi har i 2014 fået min mands søn til at underskrive at jeg kan sidde i uskiftet bo, hvis hans far skulle gå væk før mig. Det vi er interesseret i er at, hvis min mand går væk før mig, så får jeg mest muligt og kan blive siddende i huset. Hvad skal man så vælge: Mindst muligt til særbørn (så får han kun tvangsarv? Ligedeling mellem forældres børn, det vil sige at arven efter længstlevende fordeles ligeligt med 1/2 af arven fordelt ligeligt mellem arvingerne efter min mand (fælles- og særbørn), og 1/2 af arven fordelt ligeligt mellem arvingerne efter mig (fællesbørn). Dermed tilgodeses vores fælles søn? Vi vil bare sikre os at jeg kan blive i huset, hvis min mand skulle dø før mig. På forhånd tak.

Dennis Holm Pedersen

Hej Dorthe Dit spørgsmål er et centralt spørgsmål mange stiller sig. du skriver at i er gift. Med den forudsætning er det min vurdering at i sagtens kan opnå en juridisk ramme som vil passe jer. At komme med en konkret angivelse af hvad i bør gøre er desværre ikke muligt. Det skyldes at der ved ethvert valg automatisk fortages et fravalg. Jeg anbefaler derfor at i kontakter det advodan kontor der er mest belejligt for jer og aftaler tid til et møde. Her vil i kunne få en 360 graders vurdering af jeres ønsker og ramme det resultat der passer jer

Anette

Hvis min mand og jeg laver et gensidigt testamente hvor længstlevende arver 15/16 og vi kun har fælles børn skal de så have arv udbetalt når en af os dør.

Michael Jacobsen

Kære Anette, Hvis I er gift og kun har fællesbørn, så har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at der ikke skal udbetales arv til børnene når den første af jer går bort, og den længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo. Det er i denne forbindelse uden betydning om der er lavet testamente eller ej. Det vil alligevel være en god idé at oprette testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt, hvis han/hun vælger at skifte. Samtidig kan man i testamentet bestemme, at arven til jeres arvinger skal være særeje for dem. Jeg anbefaler, at I søger rådgivning herom hos en specialist på området, således at I får den for jer bedste løsning. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Jacob Stark

Vi har skrevet testamente hvor den længstlevende arver mest muligt, vi har 2 fællesbørn, ingen særbørn og er gift. Kan man sidde i uskiftet bo således at vores fællesbørn arver når længstlevende dør

Michael Jacobsen

Kære Jacob, Den længstlevende af jer har ret til at sidde i uskiftet bo, idet er gift og kun har fællesbørn. De skal derfor ikke give samtykke hertil. Der kræves kun samtykke fra afdødes livsarvinger, hvis der er tale om hans/hendes særbørn.

Bjarne

Min kone har gjort mig opmærksom på, at jeg står en kende dårligt, hvis hun afgår ved døden , eller vi bliver skilt......hun er den eneste der står på Skødet, som ejer. Hvad skal der til for at ændre det, og hvad kan det koste ?? mvh Bjarne

Michael Jacobsen

Kære Bjarne, Det er ikke sikkert, at du er dårligere stillet bare fordi din ægtefælle er ejer af ejendommen. Der er en lang række forskellige forhold, der har betydning i den sammenhæng, og jeg har ikke alle nødvendige oplysninger for at kunne give dig et fyldestgørende svar. Jeg skal derfor opfordre dig til at kontakte en advokat med speciale i dette område for at få individuel rådgivning herom.

Maria

Hejsa Jeg har boet sammen med min kæreste i hans andelslejlighed i snart 5 år. Jeg betaler leje til ham og har altid gjort. Vi har et fælles barn på 3 år. Derudover planlægger vi at købe hus. Vi er ikke gift. 1) Hvordan sikrer vi os selv og vores barn bedst, hvis en af os dør før tid 2) Hvordan sikrer jeg mig selv bedst, hvis vi skulle gå fra hinanden? Har jeg nogen rettigheder som “ikke ægtefælle”? Eller er det kun giftemål, der kan sikre at jeg også får en del af det vi har sparet op til sammen (som han har købt, men jeg har indirekte betalt til gennem betaling til husholdning osv) Mange tak! Maria

Michael Jacobsen

Kære Maria, I sikrer hinanden og jeres fællesbarn bedst ved at få oprettet et udvidet samlevertestatmente. Hvis I ophæver samlivet beholder I hvad i ejer hver i sær. Hvis I ejer noget i sameje, så skal det deles. Det er rigtigt, at du kan sikre dig ved at I bliver gift. I så fald har du ret til halvdelen af den samlede formue hvis i skal separeres eller skilles. Jeg skal venligst foreslå, at I søger rådgivning hos f.eks. en advokat med speciale i familie- og arveret.

Henning

Et ældre ægtepar, hvor alt indestående beholdning i bank, står i mandens navn. Hvis manden dør først, har konen så adgang til indestående ? Og hvis ikke...hvad kan der så gøres, inden dødsfald, for at undgå det.

Michael Jacobsen

Kære Henning, Såfremt manden dør først, vil hans konti være låst indtil der foreligger en skifteretsattest. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at oprette en konto i hustruens navn og overføre tilstrækkelige midler til denne så hun ikke mangler likviditet indtil skifteretsattesten foreligger, hvilket typisk sker 3-5 uger efter dødsfaldet. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Kaya

Hej. Min kæreste ejer huset da han købte det to år før vi mødte hinanden. Vi har boet sammen i ca 6 måneder og venter barn sammen. Da vi ikke er gift vil vi hører hvordan vi sikre os at vores barn og jeg kan blive boende i hans hus uden at være gift hvis han skulle gå hen og dø. Er det nok med at det står i testamente at jeg arver huset til hun bliver 18 så vi kan blive boende efter hans død, hvis det nu skulle ske eller kan det kun lade sig gøre hvis vi er gift?

Michael Jacobsen

Kære Kaya, Det kan I sikre ved at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor det bestemmes, at du skal arve 7/8 af den, som di samlever efterlader sig. Det betyder at jeres fællesbarn så arver 1/8 i stedet for det hele. Du vil så skulle betale boafgift af arven med 15% efter mindst 2 års samliv. Hvis I bliver gift, vil det stadigvæk være en god idé at oprette testamente for at sikre dig bedst muligt. Det vil også være en fordel i relation til boafgift, idet ægtefæller ikke betaler boafgift af det, de arver efter hinanden. Jeg skal foreslå, at I søger individuel rådgivning hos f.eks. en advokat med speciale i arveret. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Anne skjerning

Min mand og jeg har været gift i 2 år. Vi er 57/60 år Jeg har 2 voksne børn han har 1. Vi bor i hus hvor kun han står på skødet. Der skyldes ca 1 mill. og der er ca 1 mill. i friværdi. Vi har begge aktier og kontanter for ca 500000. Jeg har betalt ca 150000, han ca 250000 til forbedringer i huset Vi har købt en del dyre møbler som jeg har betalt, men hvor vi begge står på som køber. Hvordan ser tingene ud for den længstlevende og vores børn. Vh og tak for svar

Michael Jacobsen

Kære Anne Skjerning, Under forudsætning af, at I ikke har særeje i jeres ægteskab, vil den længstlevende, når den første af jer falder væk, sidde tilbage med 75% af jeres samlede nettoformue, og førstafdødes barn/børn (livsarving/-er) vil få 25%. Når længstlevende dør, vil længstlevendes barn/børn (livsarving/-er) arve det, der er tilbage. Førstafdødes børn får ikke yderligere. Hvis du og din mand falder væk samtidigt, vil dit barn få 50% af den samlede formue og din mands børn vil få 25% hver. Dette betyder, at resultat i den sidste ende bliver en held del forskelligt i de forskellige situationer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dette kan man rette op på ved at lave et testamente, hvor man samtidig også kan sikre længstlevende bedre. Jeg skal klart anbefale jer at få individuel rådgivning hos en advokat med speciale i arv og testamente, som vil kunne hjælpe jer med at finde den for jer rigtige løsning. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Kathe Jensen

Både min Mand og jeg. har vær især. 2 børn vær, efter Skilsmisse. Vi har ingen børn sammen. Ingen Formue eller Hus Ejerlejlighed. Jeg er7 år ældre. Og har skrantet på det sidste. Min Mand siger, at mine børn intet får efter mig. . Jeg har da Pyntegændstande fra mit barndomshjem, og mine smykke, ikke dyre.Samt Foto. Venlig Hilsen

Jimmy Jespersen

Jeg kan forstå at en kombination af ægteskab og testamente er at foretrække. Kan man hente et standart testamente og så få det forkyndet, eller hvordan får man lavet et testamente som supplement til ægteskab?

Michael Jacobsen

Kære Jimmy Jespersen, Det er korrekt, at ægtefæller med fordel kan oprette et testamente. Jeg kan dog ikke anbefale, at man blot finder et "standard testamente" på nettet, idet der kan være individuelle forhold, som der skal tages højde for. Jeg skal derfor anbefale dig, at du og din ægtefælle søger individuel rådgivning herom hos f.eks. en advokat med speciale i rådgivning om arv og testamente. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Bruno Andersen

Huset vi ejer står kun i mit navn. Vil min kone kunne sælge det, hvis jeg dør først? Venlig hilsen Bruno

Michael Jacobsen

Kære Bruno, For at kunne svare på dit spørgsmål, har jeg brug for en række yderligere oplysninger. Du er velkommen til at ringe mig op på 48 20 74 00 for en uforpligtende samtale herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Lone

Vi er nu gift, har hver 2 børn der nu er fra 25 til 35 år, fra tidligere ægteskaber, kan vi på nogen måde sikker, at min mands 2 børn ikke aver noget, hvis han falder bort før mig. Vil særeje eller testamentet kunne gøre at de ikke aver noget efter deres far eller kan man ikke helt undgå dette ? Lone

Michael Jacobsen

Kære Lone, Man kan ikke helt undgå, at din mand særbørn arver noget efter ham, idet vi arvelovens bestemmelser om tvangsarv. Man kan dog begrænse arven til hans særbørn mest muligt ved at oprette testamente og ægtepagt. På denne måde kan arven til dem begrænses til 1/64 af det samlede fællesbo. Jeg vil klart anbefale jer at søge individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Alice

Vi er ikke gift og har ikke samme folkeregister adresse endnu. Vi regner med, at skulle giftes inden for et års tid - og vi har planer om at flytte sammen inden for en måned tid. Vi har begge børn fra tidligere forhold men ikke børn sammen. Mit spørgsmål er: Hvis vi laver testamente nu, skal det så laves om, når vi er blevet gift? Med venlig hilsen Alice

Michael Jacobsen

Kære Alice, Nej, det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, hvis formålet med testamentet er at sikre hinanden bedst muligt når den første falder bort, og at fordele arven mellem alle børnene efter jeres ønske når den længstlevende falder bort. I bør søge individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Tina Nielsen

Vi er gift og vi har 1 fællesbarn og jeg har 1 særbarn. Hvordan sikrer vi os de arver ligemeget uanset Hvem af os der dør først. Vi har en del opsparing på hver vores konto, kan man sikre sig at vi kan få adgang til hinandens konti hvis en af os dør? Med venlig hilsen Tina

Michael Jacobsen

Kære Tina, Den eneste måde I kan sikre, at børnene arver lige meget, uanset hvem, der går bort først er ved at oprette et testamente. I bør søge individuel rådgivning herom. Man kan ikke sikre adgang til afdødes konti. Man får adgang til disse når der i skifteretten er blevet taget stilling til hvordan boet skal behandles og det er blevet udleveret af skifteretten. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Vibeke

Hej Michael! Jeg har købt et hus som jeg har 2 forskellige lån i. Hvis jeg gifter mig med min samlever vil han så automatisk arve huset efter mig? Eller skal han stå på skødet? Og kommer han i så fald til at hæfte for lånene, som jeg jo har oprettet? Venlig hilsen Vibeke

Michael Jacobsen

Kære Vibeke, Hvis du ikke efterlader dig livsarvinger, d.v.s. børn/børnebørn, så vil din ægtefælle arve alt efter dig, hvis du dør før ham. I dette tilfælde behøver han således ikke stå på skødet for at arve huset. Hvis du/han/I har børn er situationen en anden i relation til arveforhold. I så fald vil det være en god idé, at søge individuel rådgivning hos en advokat med speciale i arveforhold. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Janne

Hej jeg bor sammen med min kæreste i hans hus, vi har hver sin økonomi. Hvis han går bort hvordan er jeg så stillet efterfølgende. Kan jeg blive boende i huset et stykke tid, eller kan hans børn smide mig ud. Vi har boet sammen i 8 år. Har jeg ret til at fjerne mine egne ejendele. Ønsker at vide hvordan reglerne er omkring dette spørgsmål. På forhånd tak.

Michael Jacobsen

Kære Janne, Hvis din kæreste falder bort før dig, så arver du ikke noget efter ham, uanset hvor længe I har boet sammen. I kan kun arve hinanden, hvis der er oprettet testamente. Uden testamente arver din kærestes børn alt efter ham. Du har ikke nogen egentlig ret til at blive boende i ejendommen i en periode. Hans børn vil kunne bede dig om at flytte med det samme. Det vil være muligt at sikre dig ret til at bebo ejendommen i en periode efter dødsfaldet. Dette skal i givet fald ske i et testamente, hvor han giver dig en boligret i f.eks. 6 måneder efter dødsfaldet. Du har selvfølgelig ret til at medtage dine ejendele, hvis du fraflytter ejendommen. Det vil være en fordel, hvis du kan bevise hvilke ting, der er dine. Dette klares nemt ved at du og din kæreste laver en liste over tingene, hvoraf fremgår hvem, der ejer hvad. Jeg skal venligst anbefale, at I søger individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Vera

Hej Jeg har været gift 42 år. Vi har ejet hus. Men min mand står som ene ejer. I tilfælde af dødsfald, hvordan er jeg så stillet Vi har lige omlagt lånet, og i dette tilfælde siger banken at jeg skal skrive under på nyt lån. Det drejer sig om ca 500000 kr Dvs Jeg skal skrive under på en gæld på 500000 , men figurerer ikke som ejer af huset Det gør mig lidt frustreret Mvh VK

Michael Jacobsen

Kære VK For at kunne svare på dine spørgsmål, så er det nødvendigt at have en række yderligere oplysninger, bl.a. om jeres formueforhold i øvrigt. Jeg skal derfor foreslå, at du kontakter en advokat med henblik på at få individuel rådgivning. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Mille

Kære Advokat jeg skriver da jeg har en far som jeg aldrig har set, jeg har kontaktet ham 2 gange i mit liv da jeg var 26 og igen da jeg var 31 år. Han vil ikke kendes ved mig og det samme vil min kusine heller ikke som jeg har fundet på facebook. Jeg ved at hans nye kone efter min mor for nu 38 år siden ikke vil have mig i deres liv og de har en søn sammen som er ca 28 nu. Jeg acceptere at de ikke vil kendes ved mig og holder mig væk skønt jeg ved hvor han bor. Mit spørgsmål er om jeg får af vide når han dør, og om jeg overhovedet arver noget fra ham? Både min mor mormor og morfar er døde så jeg har ingen rigtig familie tilbage og søge oplysninger fra. Jeg har min fars navn og cpr nr da han står på min fødselsattest. på forhånd tak med venlig hilsen Mille

Michael Jacobsen

Kære Mille, Hvis din far efterlader sig formue, så er du livsarving og dermed som minimum berettiget til tvangsarv. Tvangsarven udgør 25% af boet. Heraf skal ægtefællen have halvdelen, og den anden halvdel skal deles mellem livsarvingerne. Der kan dog opstå den situation, at boet har en størrelse, hvor livsarvingernes tvangsarv nedsættes/bortfalder. Den efterlevende ægtefælle har nemlig ret til at udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør indtil kr. 740.000, hvilket indebærer, at der ikke bliver nogen arv til tvangsarvingerne, hvis førnævnte beløb ikke overskrides. Denne bestemmelse kan således føre til, at der ikke bliver tvangsarv til livsarvinger, og i så fald bliver de ikke orienteret om dødsfaldet af skifteretten. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Simone

Hej! Hvis vi har en oprettet en dansk ægtepagt og flytter til Spanien (men forbliver danske statsborgere) vil denne danske ægtepagt også gælde i Spanien ved et skifte? Selvfølgelig forudsat at ægtepagten bliver oversat til spansk. Eller skal vi oprette en ny ægtepagt i Spanien?

Michael Jacobsen

Kære Simone, Det følger af de internationale familieretlige regler, at det er det lands regler, hvor manden havde domicil ved ægteskabets indgåelse, der skal lægges til grund ved skilsmisse og bodeling. Det betyder, at en spansk skifteret som udgangspunkt skal anvende danske lovregler, og derfor vil ægtepagten være gyldig. Denne bestemmelse fortolkes dog nogle gange på en sådan måde, at man lægger reglerne til grund fra det land, hvor manden agter at have domicil. Desuden er udenlandske domstole ikke begejstrede for at bruge danske lovregler. Jeg kan derfor ikke med sikkerhed sige, at ægtepagten vil blive lagt til grund ved en skilsmisse i Spanien. Jeg vil derfor anbefale, at I retter henvendelse til en advokat i Spanien med henblik på at få individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Trine

Hej. Jeg har en datter fra et tidligere forhold, som ingen kontakt har med sin biologiske far. Jeg har fuld forældremyndighed over hende. Jeg lever nu sammen med en anden mand, som jeg har fået et barn sammen med. Vores ønske er at min datter skal blive boende sammen med min sammenlever og vores fælles barn, hvis jeg skulle gå bort før min datter bliver myndig. Dette har vi ønsket i et børnetestamente. Mit spørgsmål er, om vi er bedre stillet over for denne problemstilling, hvis vi bliver gift.?

Michael Jacobsen

Kære Trine, Hvis du falder bort inden din datter bliver myndig, så er det statsforvaltningen, der træffer afgørelse om forældremyndigheden over din datter. Umiddelbart gør det ikke nogen forskel i denne sammenhæng om du og din samlever er gift eller ej. Statsforvaltningen træffer afgørelse ud fra hvad, der er bedst for barnet. Som samlevende med fællesbarn og særbarn bør I oprette testamente for at sikre hinanden, og i den forbindelse kan man i testamentet medtage en bestemmelse om, at du ønsker, at din samlever skal have forældremyndigheden over din datter samt redegør hvorfor, du ønsker dette. Statsforvaltningen er ikke bundet heraf, men lægger meget stor vægt på en sådan testamentarisk bestemmelse. Jeg skal derfor anbefale, at I søger juridisk rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Ditte Ravn

Hvordan sikrer man sin samlever/børn bedst muligt? Er det ved at blive gift, eller gøres det ligeså godt i et testamente. Mvh Ditte

Michael Jacobsen

Hej Ditte, Den bedste løsning er en kombination af såvel ægteskab som testamente, især hvis der er særbørn på den ene eller begge sider. Jeg skal venligst anbefale, at I søger individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Susanne

Jeg har en ældre veninde, og vi overvejer at gifte os for at jeg kan overtage hendes lejelejlighed når hun dør. Det er en lang historie hvorfor, men vi er enige og har brug for at udelukke efterfølgende repressalier fra udlejer. Vi skal ikke bo sammen, idet jeg har egen lejlighed og aleneforsørger af min søn på 14 år. Jeg har 2 spørgsmål: 1. Kan udlejer "komme efter" mig, altså underkende at jeg overtager lejemålet ved min venindes død? 2. Den ændrede status får vel indflydelse på div. bidrag som jeg modtager nu som eneforsørger tænker jeg, eller kan giftermålet på en eller anden måde gøres "Proforma" ? Det er udelukkende for at sikre mig lejligheden, og der skal ikke være noget skummelt eller fordækt eller usagt. Håber det giver mening..... Bh Susanne

Michael Jacobsen

Kære Susanne, Spørgsmål 1: Det fremgår af lejelovens § 75, at dør lejeren, så har ægtefællen ret til at overtage lejemålet. Det samme gælder en samlever, hvis samlivet har bestået i mindst to år forud for lejerens død. Formålet med bestemmelsen er at sikre længstlevendes mulighed for at kunne blive boende i den fælles bolig. Det er derfor min umiddelbare opfattelse, at du næppe vil have ret til at fortsætte lejemålet når din veninde dør, selvom I måtte være gift, idet du jo ikke bor i lejligheden. Spørgsmål 2: Ægteskaber kan ikke gøres "proforma". Hvis man bliver gift, så har dette en lang række retsvirkninger, især af økonomisk karakter, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Hvorvidt det vil påvirke din ret til bidrag mv. som eneforsørger kan jeg ikke sige med sikkerhed når jeg ikke har oplysning om hvilke bidrag du tænker på her. Jeg skal derfor foreslå, at du kontakter din kommune eller Udbetaling Danmark for at få dette afklaret. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Lykke

Jeg kunne virkelig godt bruge hjælp til et lidt kompliceret dødsbo og til reglerne om disponering over en tidligere ønsket arvefordeling. Min morfar er netop død, og hans 4 børn - min mor, og hendes 3 søstre - er i tvivl om hvordan arven skal fordeles. Min morfar giftede sig for år tilbage med en kvinde, som han havde formuefællesskab med. Han har 4 særbørn. Kvinden har ingen særbørn, men derimod en nevø. De har ingen fællesbørn. De aftaler i et fælles testamente, at de hver især skal arve mest muligt fra hinanden. Dør han først, skal hun arve alt med undtagelsen af alene tvangsarven, som han ikke kan komme udenom, til hans 4 særbørn. Dør hun først, skal han arve alt, og ved hans død, skal nevøen arve mest muligt, og hans særbørn skal alene arve tvangsarven. Det er ikke i testamentet bestemt, at det er uigenkaldeligt. Kvinden dør i 2002. Min morfar ønsker så i 2007 at ændre for så vidt angår sin del af testamentet til at hans andel af det tidligere testamente de lavede sammen tilbagekaldes. Han ønsker nu, at hans 4 særbørn skal arve i lige deling alt hvad han efterlader sig. Jeg har forsøgt at læse mig frem til det, men mangler virkelig hjælp, for er nu i tvivl om, hvorvidt han kan disponere over en fælles tidligere ønsket arvefordeling, således at han vel arver alt hendes - da hun ikke efterlader sig livsarvinger - og hans 4 særbørn dermed får 1/4 af hele boet, ELLER om begrænsning i længstlevendes testationsret kan følge af, at der allerede ved et testamente er taget stilling til arvens fordeling efter længstlevendes død efter arvelovens § 81, stk. 1. Der kan jeg se, at hvis længstlevende ægtefælle efterfølgende vil ændre et gensidigt testamente, kan det alene ændres for så vidt angår hans særeje og halvdelen af tidligere fællesbo, dvs. 1/2 bo til nevøen og 1/2 bo deles i 4 dele til særbørnene? Håber meget på hjælp, og ville virkelig værdsætte det. På forhånd tak. Vh Lykke

Michael Jacobsen

Kære Lykke, Arvelovens § 81, stk. 2 omhandler førstafdødes særlivsarvinger. Nevøen er ikke livsarving, men derimod testamentsarving, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse. Det er således testamentets egen ordlyd, der er afgørende for din morfars testationskompetance som længstlevende. Denne kan jeg ikke udtale mig om uden at have gennemgået testamentet. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Mette

Hej! Er lige blevet opmærksom på at det kun er min mands navn, der står på skødet af vores hus. Vi har en søn sammen og han har en voksen datter fra tidligere ægteskab. Hun har underskrevet et dokument om at jeg kan sidde i uskiftet bo såfremt min mand dør først. Men hvordan er arven til børnene nu, hvor min mand på papiret ejer det hele? Hvis jeg fx dør først, eller hvis vi falder ned med en flyver og dør samtidigt,så skal vores fælles søn vel arve halvdelen af mig og halvdelen af sin far- men hvis jeg så på papiret ikke ejer noget, så betyder det vel at vores fælles søn kommer til at arve en del mindre, fordi jeg, hans mor, på papiret ikke ejer noget? Vi i anbefale en gaveægtepagt og at jeg kommer med på skødet? Og skal vi derudover lave et testamente? Vh Mette

Michael Jacobsen

Kære Mette, Det er som udgangspunkt uden betydning hvem, der ejer aktiverne i jeres formuefællesskab. Når den længstlevende dør, og han/hun har siddet i uskiftet bo, bliver den samlede nettoformue gjort op. Halvdelen falder derefter i arv efter din mand og den anden halvdel efter dig. Jeres fælles søn arver herefter hele din halvdel af boet, og din mands halvdel bliver fordelt ligeligt mellem jeres søn og hans datter. Det samme gælder, hvis I dør samtidigt. Det betyder, at jeres søn får 75% af det samlede uskiftede bo, og din mands datter får 25%. Hvis der derimod skiftes når den første af jer afgår ved døden, så ser det helt anderledes ud. Fordelingen bliver forskellig alt afhængig af hvem, der dør først. Det vil række for vidt at gennemgå dette her, hvorfor jeg vil anbefale, at I søger individuel rådgivning herom, herunder om mulighederne for oprettelse af testamente. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

line

Hej.. jeg står i den situation at jeg har fundet min eneste ene og vi nu ønsker at indgå ægteskab, men da han har en del gæld, også til SKAT og har egen virksomhed, kan jeg så på nogen måde sikre mig at dette ikke kommer til at berøre mig på noget tidspunkt? Vh line

Michael Jacobsen

Kære Line, Du kan sikre dig ved at I opretter en ægtepagt om særeje. Jeg mangler dog en lang række informationer for at kunne redegøre nærmere for den måde, som ægtepagten skal udformes på. Har I børn,(fælles/hver for sig), hvad skal der ske ved skilsmisse eller dødsfald etc. Jeg skal derfor anbefale, at I søger individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Kirsten Kejser

min mand er død og vi er gift. Han har en del gæld og en bil i hans navn der ikke er færdig betalt og fire 4 voksne børn. Jeg har købt selv en bil efter jeg arvede nogle penge efter en bror sidste år som heller ikke er betalt færdig og har også 4 voksne børn. Vi bor til leje. Hvordan står jeg der hvad med hans forsikringer og pension får jeg dem udbetalt så jeg kan komme videre og finde et andet sted at bo da jeg ikke selv har råd til at sidde i det hus vi har lejet. Det er mig der står for begravelsen, håber I kan hjælpe mig med nogle svar mvh Kirsten Kejser

Michael Jacobsen

Kære Kirsten Kejser, Indledningsvis vil jeg kondolere. Pensions- og forsikringssummer, der kommer til udbetaling går udenom boet og direkte til den begunstigede, som normalt er ægtefællen som nærmeste pårørende. Hvis du er i tvivl, så kontakt forsikrings- og pensionsselskaberne. Hvis du og din mand har almindeligt formuefællesskab, og din ands bodel er negativ, vil du skulle aflevere halvdelen af din positive nettobodel til boet. Jeg skal venligst foreslå, at du søger rådgivning herom inden du skal møde i skifteretten, hvor der skal tages stilling til hvorledes boet efter din mand skal behandles. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Camilla

Jeg bor sammen med min kæreste i hans hus . Hvad sker der hvis han dør ? Han har to voksne børn . Han ejer huset som er et andels hus og vi deler udgifterne til strøm , vand , mad og antenne mm. Derudover betaler jeg halvdelen af udgifterne til huset ( husleje ) men ikke hans boliglån . Jeg kan godt være nervøs for at jeg bliver bolig løs hvis der sker noget med ham . Hvordan sikrer jeg mig selv ?

Michael Jacobsen

Kære Camilla, Hvis din samlever falder bort før dig arver hans livsarvinger alt, hvad han efterlader sig. Du er ikke arveberettiget som samlever. Som hovedregel har du heller ikke nogen rettigheder i forhold til den ejendom, som din samlever ejer, idet dine betalinger til boligen betragtes som husleje, der ikke giver nogen form for ejendomsret eller lignende. Den eneste måde I kan sikre dig på er ved at I opretter et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor du kan arve op til 7/8 af det, din samlever efterlader sig. Jeg skal klart anbefale, at I søger rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Dorte

Jeg er gift med en mand der har 2 børn fra tidligere forhold og vi har 2 børn sammen. Vi har fælles ejerbolig og fælles økonomi. Hvordan står vi, hvis der skulle ske den anden noget? Og hvad kan vi gøre for at sikre hinanden?

Michael Jacobsen

Kære Dorte, Som ægtefæller har I formuefællesskab. Hvis din mand falder bort først, skal der skiftes efter ham, medmindre hans særbørn giver samtykke til uskiftet bo. Hvis der skiftes, arver hans fire livsarvinger til deling 25% af det samlede formuefællesskab. Du sidder herefter tilbage med 75%, og når du falder bort som længstlevende, arver jeres fællesbørn det, du efterlader dig. Hvis du falder bort først, kan din mand sidde i uskiftet bo, da du kun efterlader dig fællesbørn. Når din mand så falder bort, skal hans fire livsarvinger dele den ene halvdel af det samlede formuefællesskab, og jeres to fællesbørn skal dele den anden halvdel, som falder i arv efter dig. I bør absolut overveje at få lavet et testamente, hvor I sikrer hinanden bedst muligt og hvori det bestemmes hvordan formuen skal fordeles mellem de fire livsarvinger når længstlevende falder bort. Jeg skal således anbefale, at I søger rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Michael Nielsen

Jeg vil lige høre om I kan give mig et råd. Jeg er gift og vi har hver 2 børn. Vi vil lave et testamente fordi vi ikke ønsker nogen af de 4 børn skal ave efter os før vi begge er borte. VI har værdier for ca 600.00 altså under det beløb man taler om før arveafgift på 15% mm træder i kraft. Er det nok at oprette et testamente hvor vi skriver at vi ønsker at den længst levende arver mest muligt og børn kun får de 15% som er tvangsarv. Skal man oprette ægte pagt for at længst levende kan sidde i uskiftet bo mm.

Michael Jacobsen

Kære Michael Nielsen, Det vil være en god idé at oprette et gensidigt testamente, hvor det bestemmes, at længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde samt at formuen ved længstlevendes død skal fordeles ligeligt mellem de 4 børn. Der er også nogle andre forhold, der skal tages højde for, hvorfor jeg vil anbefale, at I søger rådgivning herom. Man skal ikke oprette ægtepagt for at kunne sidde i uskiftet bo. Hvis der kun er fællesbørn, har længstlevende uden videre ret til at sidde i uskiftet bo. Dette er ikke tilfældet for jeres vedkommende. Hvis førstafdøde efterlader sig særbørn, kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes særbørn giver samtykke hertil. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

sandra Soares

Hej Jeg er Spansk og min man Dansk, vil gifts med ægtepagt, men kan jeg få en "insurance", nå jeg fik et penge per giftede år? Fordi hvis bliver vi skilts jeg skal tager tilbage til Spanien o begynder igen. Tak

Michael Jacobsen

Kære Sandra Soares, En sådan aftale kan man godt indgå, idet der som udgangspunkt gælder aftalefrihed. Eneste formkrav er, at der skal oprettes og tinglyses en ægtepagt, som indeholder vilkårene for aftalen. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Michael Buck

Hej Jeg er 49 og min kæreste er 26 år jeg har to børn fra tidlige ægteskab som er 18 og 22. og vi venter os et barn sammen til april. jeg har en mindre formue af 3 mill. og min kæreste har 150,000 kr. vi ønsker os at købe os et hus sammen, hvordan sikker jeg mig bedst, ved at min kæreste kan side i huset hvis jeg falder bort, over for mine børn af første ægte skab, og at min 3 børn for del i min arv. med venlig hisen Michael Buck

Michael Jacobsen

Kære Michael Buck, Samlevende arver ikke hinanden, uanset samlivets varighed, hvorfor der i givet fald skal oprettes testamente. Det er en smule kompliceret når der er såvel særbørn som fællesbarn, hvorfor jeg vil opfordre dig til at kontakte en advokat med henblik på at få individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Celina

Hej, Min kæreste og jeg venter os en datter indenfor de næste kommende 2 uger og i den forbindelse, vil jeg gerne sikre hende, mig og os bedst muligt. Vi bor i et hus som er ejet af min kæreste og har derfor ingen lån sammen. Vi har begunstiget hinanden via forsikringsudbetalinger i tilfælde af død, så den der måtte være tilbage kan blive i huset med vores kommende datter uden den store gæld. Men hvordan gør vi klogest i at sikre hinanden bedst muligt når min kæreste ønsker at have et særeje på huset? Hvordan stilles jeg hvis vi indgår et ægteskab + evt. et testamente hvori min kærestes særejet vil fremstå? Er det noget jeg skal være obs på i denne situation? Og ikke mindst hvordan sikre jeg mig at kunne blive i huset i tilfælde af død, så ikke huset skal sælges så arv kan udbetales før det passer mig? På forhånd tak for dit svar😊 Hilsen Celina

Michael Jacobsen

Kære Celina, Dine spørgsmål kan umiddelbart ikke besvares her, da de er omfattende, ligesom jeg har brug for yderligere oplysninger for at kunne besvare dem. Du er meget velkommen til at ringe mig på 48 20 74 00 for en drøftelse. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Mary

Hej Jeg er gift med min mand, som har 3 børn med sin tidlig ægteskab og jeg har 2. Vi har en fællesbarn.hvordan vil arv deles hvis min mand dør

Michael Jacobsen

Kære Mary, Forudsat, at I har formuefællesskab, og vi siger, at jeres samlede nettoformue er på kr. 1.600.000, vil fordelingen af formuen ved din mands død blive følgende. Du udtager din halvdel af fællesboet med kr. 800.000 og arver halvdelen af din mands halvdel, altså kr. 400.000 (i alt kr. 1.200.000), og hans 4 livsarvinger deler de sidste kr. 400.000. Når du som længstlevende falder bort, vil arven efter dig blive fordelt ligeligt mellem dine 3 livsarvinger. Din mands tre særbørn arver ikke noget efter dig. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Allan Petersen

Min datter, som ikke er gift med faren til deres fælles barn, skulle hun gå hen og dø, så er det vel faren, som har forældreretten over barnet ??? Datteren siger at faren ikke automatisk for barnet, da de ikke er gift, er dette korrekt. Skilsmissesæreje kan dette oprettes efter man er blevet gift. Med venlig hilsen Allan Petersen

Michael Jacobsen

Kære Allan Petersen, 1. Forældremyndighed. Udgangspunktet er, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, uanset om de er gift eller ej. Hvis dette er tilfældet, så har faren allerede forældremyndigheden, hvis din datter går bort. Hvis han ikke har del i forældremyndigheden, træffer statsforvaltningen afgørelse om hvem, der skal have forældremyndigheden. I dette tilfælde vil faren få forældremyndigheden, medmindre det ikke er det bedste for barnet. 2. Skilsmissesæreje. Man kan oprette en ægtepagt om skilsmissesæreje både før og efter ægteskabets indgåelse. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Maria

Hej :) Min kæreste og jeg har lige købt hus sammen. Jeg har 2 børn fra et tidligere forhold. Vi prøver at få et fælles barn. Vi har talt om at gifte os, nu hvor vi har købt hus. Hvis jeg dør, og vi er blevet gift. Hvad arver mine børn da.? Og kan min kæreste blive i huset.? Mvh. Maria

Michael Jacobsen

Kære Maria, Hvis du og din kæreste bliver gift, så opstår det et formuefællesskab, som er jeres samlede fælles nettoformue. Hvis du dør først, så arver dine børn 25% af den samlede nettoformue. Jeg kan ikke svare på om din kæreste i så fald kan blive i huset. Det afhænger af hans indkomstforhold mv.. I bør søge rådgivning om disse ting hos en advokat, idet I under alle omstændigheder tilhører den gruppe, der har brug for et testamente. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

John Sunesen

Hej-jeg vil gerne vide følgende: Jeg købte hus for små 2 år siden. flyttede ind et par mdr. senere sammen med en pige. så kommer det: hvis vi går hvert til sidst, skal hun så ha noget ved eventul salg af hus. hun har ikke bidraget med betaling af udgifter, da hun har fået su hele tiden, da hun ikke ved hvad hun vil. håber på svar.

Michael Jacobsen

Kære John Sunesen, Hvis I kun er samlevende beholder I som altovervejende hovedregel hver i sær hvad der tilhører jer hver i sær. Din samleverske vil således ikke kunne gøre krav gældende vedrørende huset, medmindre hun har betalt for en værdiforøgende forbedring på ejendommen. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Maritta Larsen

Hej. Jeg vil gerne spørg om noget. Jeg bor alene efter min mand dø 3 år siden i en andelsbolig. Min mand og jeg har kun en barn, en dejlig dreng. Jeg sidder i udskiftbo. Nu vil jeg spørg om arver min søn mig automatisk efter min dø? Og hvad med min andelsbolig? Hvem skal han kontakte efter min dø først, bedemanden. Kan han ordlig med andelsboligen også? Jeg er 64 år og vores søn er 39 år. Hej

Michael Jacobsen

Kære Maritta Larsen, Når du afgør ved døden som længstlevende, så arver din søn hele det uskiftede bo, herunder også din andelsbolig. Dette følger af arveloven. Bedemanden tager sig af begravelsen mv., men ikke andelsboligen. Din søn vil blive indkaldt til skifteretten når du går bort. Skifteretten vil så vejlede din søn om boets behandling, herunder hvorledes han skal forholde sig med andelsboligen. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Maritta Larsen

Tak for de vil svar til mig. Så vide jeg mere. 1000 tak. Sødt ad dig. Tak

svend

min hustru og mig har fælleseje og en samlet formue på 900.000 hvis en af os dør kan den efterladte så ubetinget og uden videre sidde i uskiftet bo uden tilladelse fra børnene der er ikke andre børn end de 2 vi har sammen

Michael Jacobsen

Hej Svend, Når der er tale om ægtefæller, der kun har fælles børn, så har den længstlevende en ubetinget ret til at sidde i uskiftet bo. Livsarvingerne skal således ikke give tilladelse hertil. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Michelle

Hej Jeg vil hører om i kan hjælpe os hvad vi skal forhold os til Mig og min kæreste vil rigtig gerne gifts os Da min kæreste rigtig gerne vil adoptere min datter. Som har haft fra tidlig forhold og som igen kendskab har til sin rigtig far Mig og min kæreste har en fælles barn sammen og vi vil rigtig gerne ha at mit barn og vores fælles barn arver efter os nårh vi begge er gået bort min kæreste har en barn for en tidlig forhold som han ikke har noget forhold til Hvordan kan vi sikker hinanden Og vores to børne bedste ? Da min kæreste ikke ønsker at hans barn for tidlig forhold skal arve efter ham Da han ikke kan se nogle grund til det nårh han igen forhold har til barnet mere

Michael Jacobsen

Hej Michelle, 1. Adoption. Jeg forudsætter, at din datter, som din kæreste ønsker at adoptere, er under 18 år. En sådan adoption kræver samtykke fra barnets biologiske far. Du kan læsse meget mere herom på www.statsforvaltningen.dk som er en rigtigt god hjemmeside. 2. Arveforhold. Den eneste måde, som I kan sikre hinanden på er at oprette et testamente til fordel for hinanden. I samme testamente kan I også bestemme, at din datter og jeres fællesbarn skal arve lige meget. Din kærestes særbarn kan ikke gøres "arveløs", idet han i h.t. arveloven er tvangsarving. Tvangsarven udgør en 1/4 af arven efter afdøde. For at reducere arven til tvangsarv skal der oprettes testamente. Der er således flere gode grunde til at I bør oprette testamente. Jeg kan kun opfordre jer til at søge individuel rådgivning herom. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Heidi Benthien

Hej 😊 Jeg har en gammel mor, der i over 20 år har været gift med en mand, der ingen børn har. Jeg har en søster og en afdød bror ( der har to børn ) Jeg ved ikke, om de har skrevet testamente, men hvis de ikke har, hvordan vil fordelingen af arven så se ud, alt efter om min mor eller hendes mand dør først? Mvh. Heidi

Michael Jacobsen

Hej Heidi, Ved min besvarelse af dit spørgsmål forudsætter jeg, at din mor og hendes mand har almindeligt formuefællesskab og at der ikke er noget særeje. Hvis din mors mand dør først, så arver din mor alt efter ham. Når din mor efterfølgende dør som længstlevende, arver du 1/2 af boet, og din afdøde brors børn arver 1/2 til deling. Hvis din mor dør først, beholder din mors mand 1/2 af fællesboet som sit boslod. Den anden halvdel af boet falder i arv efter din mor, og den fordeles med 1/2 til hendes mand og den anden 1/2 deles med 1/2 til dig og den anden 1/2 til deling mellem din afdøde brors børn. Sagt på en anden måde, så får din mors mand i alt 6/8 af det samlede fællesbo. Du får en 1/8 og din brors børn skal dele den sidste 1/8. Når din mors mand dør som længstlevende vil hans familie arve i overensstemmelse med arvelovens regler, medmindre der er oprettet testamente, der bestemmer noget andet. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Anne

Jeg er dansk statsborger og min mand er spansk statsborger. Vi er gift i Danmark, hvor vi også bor. Vi har ingen børn. Min mands mor gik bort for nogle år siden, og han og hans søskende arvede forældrenes lejlighed. De har besluttet ikke at sælge lejligheden foreløbig, og den tidligere husbestyrerinde bor i lejligheden uden at betale leje, skatter etc. Jeg har flg. spørgsmål: Hvis der skal udføres reparationer på lejligheden (fx hvis bestyrelsen for ejendommen beslutter at taget skal udskiftes etc.), hæfter jeg så for udgifter hertil, eller vil det kun være min mand der hæfter? Hvis min mand går bort før mig, arver jeg så hans del af lejligheden, eller tilfalder den hans søskende? Kan husbestyrerinden "vinde hævd" og gøre krav på ikke at fraflytte lejligheden, idet hun har boet der i snart 30 år, sådan at min mand og hans søskende ikke på et senere tidspunkt har mulighed for at sælge lejligheden?

Michael Jacobsen

Kære Anne, Hver ægtefælle hæfter for egen gæld, hvorfor du ikke hæfter for din mands gæld. Hvis din mand går bort før dig, så arver du alt, hvad din mand efterlader sig. Om hans del af lejligheden vil indgå i boet afhænger af, om der er særlige regler i Spanien for så vidt angår fast ejendom. Disse kender jeg desværre ikke, hvorfor jeg vil foreslå, at I kontakter en spansk advokat herom. Hvorvidt husbestyrerinden kan vinde hævd eller ej afhænger af spansk lovgivning, hvorfor jeg også her må foreslå, at I kontakter en spansk advokat for at få dette spørgsmål afklaret. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Larsen

Vi er 3 børn. 2 af os med samme far, der gik bort i 2013. Mor sad i uskiftet bo indtil hun gik bort her i 2015. Kan vi 2 med samme far, dele arven lige med vores halvsøster, vores far fik ikke skrevet noget testamente eller fik adoptere vores halv søster. Hvis vi ikke kan dele arven, hvordan vil den blive delt.

Michael Jacobsen

Kære Larsen, Når et uskiftet bo skal skiftes, så bliver det samlede bo delt i to halvdele. Der er tre arvinger til halvdelen efter jeres mor, og der er to arvinger til halvdelen efter jeres far. Det betyder, at de to fællesbørn hver får 5/12 af det samlede bo og særbarnet 2/12 af det samlede bo. De to fællesbørn kan godt meddele delvist arveafkald på arven efter mor til fordel for særbarnet for 1/12 hver. På den måde får alle tre hver 4/12 af det samlede bo, altså ligedeling. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

charlotte sekkelund

Min mand og jeg har ingen børn så hvem arver os hvis vi begge dør. Hvis vi gerne vil det er vores niecer og nevøer som skal arve os bør vi så oprette testamente hilsen charlotte

Michael Jacobsen

Kære Charlotte, Hvis I er gift, arver længstlevende alt efter førstafdøde. Når længstlevende dør, arver længstlevendes familie, jf. nedenstående bestemmelser i Arveloven. Førstafdødes familie arver ikke noget. § 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn. Børnene arver lige. Stk. 2. Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger. § 2. Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre livsarvinger, arver arveladerens forældre. Forældrene arver hver en halvdel. Stk. 2. Er en af forældrene død, træder dennes børn i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger. Er der ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene. § 3. Er der ingen arvinger efter § 1 eller § 2, arver arveladerens bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Stk. 2. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Stk. 3. Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i § 2. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene. Hvis I ønsker at sikre jer, at jeres nevøer og niecer arver jer, skal i oprette testamente. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Pia

Jeg er gift og har 2 børn på 0 & 3 år. Hvis uheldet skulle være ude og en af os forældre mister livet, arver børnene så det 1/2 og den anden ægtefælle den anden halvdel? De er jo ikke myndig og kan ikke tage stilling til noget som helst. Kan man så sidde i uskiftet bo eller hvad gør man? Det kunne jo være dejligt om vi/de kunne blive i huset😉

Michael Jacobsen

Kære Pia, Hvis jeres børn er fællesbørn, så har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo, hvorfor der i så fald ikke skal udbetales arv til børnene. Hvis længstlevende vælger at skifte, vil børnene skulle have 25% af det samlede fællesbo i arv, og længstlevende vil så sidde tilbage med 75% af fællesboet. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Morten

jeg er blevet gift sidste år og i den forbindelse lavet vi særeje, da jeg er på vej til en personlig konkurs. Vi har nu købt et hus som jeg også skal betale til, men det er min kone der står på skødet samt på lån. Hvordan stilles jeg hvis min kone døde, hun har også 3 stor børn? Skal jeg så fraflytte eller hvad? arver jeg hende?? Hun har 2 boliger og har adresse på den ene som er et andels rækkehus og dermed bopligt, og jeg har adresse selv i det hus vi nu har købt og sådan vil det være i nogle år. 2 ? Vi har tænkt på om vi kunne lave en lejekontrakt på huset så hun ikke kunne smide mig ud fra dag til dag hvis vi ville gå hver til sit eller omvendt at jeg gik og hun så stod tilbage og skulle betale selv. Ville denne øvelse beskytte os begge så der var lige vilkår???

Michael Jacobsen

Kære Morten, Jeg kan ikke besvare dine spørgsmål uden yderligere oplysninger. Bl.a. er jeg nødt til at se ægtepagten, idet indholdet heraf har betydning for mine svar. Du er velkommen til at kontakte mig på 48 20 74 00. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Lene Pedersen

Jeg er blevet gift med en mand der ejer et husmandssted. Hvis jeg dør arver mine børn så noget af det? Er det nødvendigt med særeje?

Michael Jacobsen

Kære Lene Pedersen, Jeg har ikke tilstrækkeligt med oplysninger for at kunne svare på dit spørgsmål, da det afhænger af, hvorvidt han har særbørn samt hvilke aktiver og passiver, der i øvrigt er i jeres formuefællesskab. Du velkommen til at ringe mig op (48 20 74 00), hvis du ønsker et fyldestgørende svar. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Gitte Larsen

Vi er 3 søskende der har fælles mor. Men kun 2 af os havde fælles far. Far gik bort sidste år. Mor sidder i uskiftet bo. Hvad sker der når fælles mor går bort, med arven. Hvordan deles aven mellem os 3.

Michael Jacobsen

Kære Gitte Larsen, Når jeres mor går bort vil det uskiftede bo blive delt i to lige store dele. Den halvdel, der falder i arv efter din far vil blive delt ligeligt mellem hans to livsarvinger (lad os kalde dem for (A og B). Den anden halvdel af det uskiftede bo, der falder i arv efter din mor vil blive delt ligeligt mellem hendes tre livsarvinger (A, B og C). Det samlede uskiftede bo vil herefter blive fordelt således: A får 41,67 % - B får 41,67 % - C får 16,67 % Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Lone Sørensen

Min mor er lige død, vi er ialt 3 søskende. Efter begravelsen er det kommet frem, at den ene af os ikke har samme far. Min mor havde ingen formue og det er min fars navn der står på skødet til deres fælles bopæl. De har været gift i mere end 50 år.Der er intet testamente Min far mener ikke, at han har adopteret vores søster. Og hun var ca 2 år da vores forældre blev gift Kan vores far sidde i uskiftet bo og hvordan sikrer vi at vi alle 3 arver ligeligt? Kan man finde ud af, om der i tidernes morgen er sket en adoption og gør det en forskel?

Michael Jacobsen

Kære Lone Sørensen, Din mor efterlod sig 3 livsarvinger (2 fællesbørn og 1 særbarn). Din far skal derfor skifte med særbarnet, medmindre han/hun giver samtykke til at din far kan sidde i uskiftet bo. Det er kun muligt at sikre, at I alle tre arver ligeligt, hvis din far opretter et testamente, som fordeler arven ligeligt mellem jer alle tre. Det kan ikke udelukkes, at det har betydning, hvis din far har adopteret. Afgørende er tidspunktet for adoptionen, idet der gælder forskellige regler for tre forskellige perioder. Adoptioner i perioden før 1.1.1957 (men efter 1923): For adoptioner foretaget før 1.1.1957 gælder, at adoptivbarnet bevarer de arveretlige relationer til den biologiske slægt. Adoptivbarnet får dog også arveret i relation til adoptivforældrene, men ikke i relation til disses øvrige slægt. For adoptioner foretaget før 1.1.1957 var det imidlertid muligt for adoptivforældrene, at tage et såkaldt testationsforbehold, indebærende at adoptivforældrene kunne gøre adoptivbarnet arveløst ved oprettelse af et testamente, hvorefter adoptivbarnet intet skulle arve. Hvis der er taget et såkaldt testationsforbehold, vil adoptivbarnet således være legal arving, men ikke tvangsarving Adoptioner i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972: For adoptioner foretaget i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972 vil der være tale om et fuldstændigt familieskifte, således at adoptivbarnet arver sine forældre på samme måde som var det et biologisk barn. De arveretlige relationer til adoptivbarnets biologiske slægt bortfalder derimod. For så vidt angår adoptioner foretaget i denne periode, skal du dog være opmærksom på, om der i bevillingen er indsat en bestemmelse om, at adoptivbarnet (personligt) skal bevare sin arveret efter den biologiske slægt (et såkaldt arveforbehold). Disse bestemmelser kunne alene indsættes frem til 1972, men er fortsat gyldige i det omfang de er indsat. Adoptioner i perioden 1.10.1972 og frem: For adoptioner foretaget efter 30.09.1972 vil der også være tale om et fuldstændigt familieskifte, således at adoptivbarnet arver sine forældre på samme måde som var det et biologisk barn, mens de arveretlige relationer til adoptivbarnets biologiske slægt bortfalder. Det er muligt at finde frem til gamle adoptionsbevillinger, omend det kan være lidt besværligt. 1948-1972: Adoptionssagerne findes i amtsarkiverne. 1972-1991: Adoptionssagerne findes i statsamternes arkiver. 1992-2006: Adoptionssagerne er skabt af statsamterne og er ikke afleveret til Statens Arkiver endnu. Sagerne findes hos Statsforvaltningerne. 2007-: Statsforvaltningerne behandler adoptionssager. De har ikke afleveret materiale til Statens Arkiver endnu. Hvis du har brug for yderligere information eller hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på mjac@advodan.dk Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Ken Olesen

min far er lige død, i den forbindelse, forventer jeg ikke en stille og rolig afgørelse på den kommende skifteretssag. Vil gerne bare have lukket sagen, men har stor tvivl om hvorvidt opgørelse, vil blive udført korrekt, mht arven. Hvordan forholder jeg mig, og hvem og hvornår ska jeg søge hjælp hos ??. Tvivlen kommer af et uvenskab med min fars kone i en lang årrække. Blev selvfølgelig ikke bedre af at min fars sygdom og død, plus begravelse, ikke er blevet mig oplyst. Håber du kan hjælpe med et par gode råd. mvh Ken Olesen

Michael Jacobsen

Kære Ken Olesen, for at kunne give dig nogle gode råd i forlængelse af dine spørgsmål, skal vi bruge lidt flere oplysninger. Du er meget velkommen til at ringe min kollega, Christina Olsen, op for en uforpligtende drøftelse af dine spørgsmål. Du kan træffe hende på 48 20 74 00. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Pia Andersen

Min mand og jeg er gift, har 3 voksne sønner. Vores sønner bor i DK, vi selv bor i Spanien. Vi flyttede fra DK i 1973 til Norge hvor vi boede frem til 2001, og derefter flyttede vi så til Spanien, hvor vi ejer et hus. Vi har lavet testamente i Spanien. Vi er danske statsborgere. Er det dansk arvelov der vil gælde, den dag vi falder væk og vores sønner skal arve os?

Michael Jacobsen

Kære Pia Andersen Hvis I har bopæl i Spanien på det tidspunkt, hvor I går bort, vil boerne efter jer blive behandlet i Spanien efter spansk ret, hvor det i Spanien oprettede testamente vil blive lagt til grund. Hvis I derimod har bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor I går bort, vil boerne blive behandlet i Danmark efter dansk ret. Her vil det spanske testamente ikke være gyldigt, hvorfor I bør oprette et testamente i Danmark, hvis I på et tidspunkt flytter tilbage til Danmark, og ønsker arven fordelt på en anden måde end det som den danske arvelov foreskriver. Med venlig hilsen Michael Jacobsen

Lene

Er det rigtigt forstået at: Hvis min mand dør først, så arver hans børn 1/4 af vores fælles formue, hvorefter jeg har 3/4 som mine børn så arver efter mig? Hilsen Lene

Michael Jacobsen

Hej Lene Det korrekt forstået, dog under forudsætning af, at I ikke har oprettet testamente, der bestemmer noget andet, eller har nogen form for særeje i jeres ægteskab.

Jan b. Kamprad

Mit spørgsmål til et råd er, at jeg har 2 voksne børn fra tidligere ægteskab og jeg så deres griskhed, da de skulle dele boet efter deres afdøde mor. Har nok aldrig set noget lignende over for sine søskende. Mit spørgsmål er så, at jeg er gift igen og har været det i snart 24 år og jeg er 12 år ældre end min kone og min frygt for hende, er at hvad bliver der af hende, når jeg går væk ? Hvordan beskytter jeg hende og gerne 100 % imod dem! vi har ikke nogen formue! men vi har en andels lejlighed, som for tiden kan sælges for ca. 800.000,- min mening er, at det vi har af verdi, er noget hun og jeg har skabt igennem vores arbejde og at det derfor må tilkomme den der bliver tilbage. Undskyld mit lange spørgsmål, men vil du være sød at hjælpe mig, så jeg kan sove godt om natten. Vi har ingen fælles børn, men min kone har en datter med ind i vores ægteskab, som nu er 28 år jeg har 2 børn og en pap datter med mine børns mor, som også godt må blive tilgodeset sammen med de andre, når vi begge 2 er væk. Mvh. Jan Bruno kamprad.

Michael Jacobsen

Kære Jan B. Kamprad Den bedste måde, som du kan sikre din hustru på er ved at I opretter et testamente, hvor dine børns arv begrænses til tvangsarven, hvilket betyder, at de skal dele en 1/8 af det, der falder i arv efter dig. Uden testamente skal dine børn have 1/2 af det, der falder i arv efter dig. Du er velkommen til at ringe mig op for en gratis drøftelse af mulighederne. Med venlig hilsen Michael Jacobsen