Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Forretningsbetingelser beskytter din virksomhed

  • Af Johanne Hauch Jensen
  • 02. dec 2019

“Forretningsbetingelser er et sæt spilleregler, du som virksomhed i vid udstrækning selv kan bestemme, og som regulerer virksomhedens forhold til kunderne. Hvis ikke du har dem, så vil en eventuel tvist med en kunde skulle afgøres efter de almindelige love og regler på området,” fortæller Louise Brandt Rosenkilde, advokat hos ADVODAN Thisted.

Forretningsbetingelser kan sikre dig mod forskellige krav

Forretningsbetingelser giver dig mulighed for at begrænse dine forpligtelser over for kunderne. Du kan eksempelvis begrænse dit ansvar.

“I forretningsbetingelserne kan du ikke lave en generel ansvarsfraskrivelse, men du kan begrænse dit ansvar over for kunden. Fx kan man fraskrive sig ansvar for indirekte tab, som er tab, der ikke er en direkte følge af en defekt vare eller fejllevering. Det kan fx være tabt indtjening hos kunden, hvis denne har stået uden de rette byggematerialer på byggepladsen,” siger Louise Brandt Rosenkilde.

Med et sæt forretningsbetingelser kan du altså selv, til en vis grad, styre i hvor stort omfang du er ansvarlig for en defekt vare, fejllevering, forsinkelse mv. Ligeledes kan du selv bestemme, hvor længe dine kunder skal kunne reklamere, ligesom du i forretningsbetingelserne også kan fastsætte en rente ved forsinket betaling, som er højere end morarenten efter renteloven.

Du skal som erhvervsdrivende kunne dokumentere, at du har udleveret forretningsbetingelserne til kunden. “Mange virksomheder henviser blot til betingelserne i et tilbud eller ved fremsendelsen af en ordrebekræftelse, men man skal altså sikre sig, at man rent faktisk har sendt det til kunden. Som minimum skal man sætte et klikbart link ind til forretningsbetingelserne i tilbuddet eller ordrebekræftelsen, men det er ikke altid tilstrækkeligt og retspraksis er uklar på området. Nogle forsikringsselskaber kræver således, at man altid sender dem med ud til kunden,” uddyber Louise Brandt Rosenkilde.

Dine forretningsbetingelser skal passe til din virksomhed

Der findes flere standard forretningsbetingelser, som du kan bruge som skabelon til at udarbejde dine egne, men det er vigtigt, at du tilpasser dem til netop din virksomhed og de produkter og ydelser, du sælger.

“Der er fx lige kommet nye AB-regler i byggebranchen. Der sikkert mange virksomheder, som i deres forretningsbetingelser, stadig henviser til de gamle AB-regler. Det skal selvfølgelig opdateres, når man begynder at bruge de nye regler - for ens egen skyld,” siger Louise Brandt Rosenkilde.

Derfor anbefaler hun også alle virksomheder at huske, at gå forretningsbetingelserne igennem i ny og næ for at sikre, at de passer til den nuværende situation: “Som tommelfingerregel skal man kigge på sine forretningsbetingelser, når noget ændrer sig i virksomheden eller i branchen, eller hvis man skifter forsikringsselskab. Typisk skal forretningsbetingelserne afstemmes med forsikringsselskabet, så der er overensstemmelse mellem ansvarsbegrænsningen i betingelserne og forsikringsselskabets dækning. Derfor er det altid en god idé at have sit forsikringsselskab med ind over - i hvert fald i forhold til ansvarsbegrænsningen.”

Det skal du have med i dine forretningsbetingelser

Dine forretningsbetingelser behøver ikke fylde alverden - det handler om, at de indeholder det rigtige for din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at de specificeres til din virksomhed og dens produkter og ydelser. Advokaten anbefaler, at forretningsbetingelserne bl.a. indeholder følgende punkter:

  • Anvendelse: For hvilke produkter/ydelser/aftaler/handler/salg gælder betingelserne.
  • Aftalegrundlag: Hvad udgør, foruden forretningsbetingelserne, det samlede aftalegrundlag, fx tilbud, ordrebekræftelse, kontrakt, AB-reglerne, m.v
  • Produkter/Ydelser: Beskrivelse af produktet/ydelsen, og hvordan denne skal anvendes og til hvad (ansvarsbegrænsning).
  • Pris og betaling: Hvordan fastsættes prisen og hvornår og hvordan skal der betales.
  • Forsinket betaling: Hvornår løber der renter på og til hvilken sats, og hvornår kan aftalen ophæves som følge af forsinket betaling.
  • Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser: Hvor længe er tilbud gældende, hvornår skal ordrebekræftelsen sendes, kan der ske ændring af en ordre, og hvad indebærer sådan ændring.
  • Levering: Skal produktet leveres, sendes eller afhentes. Hvordan skal forsendelse foregå, på hvilke vilkår, og for hvis risiko og regning.
  • Reklamationer og garanti: Hvad er fristen for reklamation over defekt eller forkert vare. Hvordan skal reklamationen foretages for at være gyldig, er der garanti på et produkt, og i så fald, hvor længe. Og hvordan forholder din virksomhed sig til at afhjælpe dette eller ombytte.
  • Ansvar: Hvornår har du ansvar, hvordan begrænses virksomhedens ansvar (beløb/procentsats), force majeure, mv. Dette punkt skal afstemmes med din virksomheds forsikringsselskab.
  • Immaterielle rettigheder: Hvem har ejendomsretten til immaterielle rettigheder, og hvordan forholder din virksomhed sig til krænkelse af disse.
  • Fortrolighed.
  • Gældende ret og værneting: Hvordan skal eventuelle tvister afgøres og hvor, de civile domstole eller voldgift.
Vil du vide mere?
Louise Brandt Rosenkilde

Louise Brandt Rosenkilde

Advokat | Vis faglig profil
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.
Selskabskonstruktion og virksomhedsformer Selskabskonstruktion og virksomhedsformer

Se og læs guides, e-bog, tidslinje og infografikker om sikker virksomhedsdrift og konstruktion.

Læs mere her

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.697 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.697 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.