For ejerlejligheder bliver der sædvanligvis ikke lavet nogen tilstandsrapport, hvor hele ejendommen gennemgås. Det er derfor vigtigt, at du ser dig godt for både indvendigt i lejligheden og dernæst får et indblik i ejendommens generelle vedligeholdelsestilstand.
I ejerlejlighedshandler er relevante spørgsmål fx:
- Er lejlighedens el- og vvs-installationer lovlige?
- Er forsænkede lofter lovlige?
- Må ejerlejligheden udlejes, hvis det senere skulle blive aktuel?
- Gælder der særlige regler for husdyr?
- Er der større vedligeholdelsesarbejder på vej i foreningen, som kan få fællesudgiften til at stige?
- Er der fælleslån, som knytter sig til lejligheden uden for købesummen - og som du kommer til at hæfte solidarisk for?
Vi gennemgår og sørger for:
- købsaftalen og handlens bilag samt forhandler pris og vilkår med sælger/mægler.
- ejerforeningens økonomi. Herunder om der er gæld/fælleslån, som påhviler den konkrete bolig, og/eller solidarisk hæftelse for ejerforeningens medlemmer.
- administratorbesvarelsen samt foreningens vedtægter, seneste årsregnskab og generalforsamlingsreferat.
- Hvis den tinglyste pant i ejerlejligheden til sikkerhed for medlemsgæld til ejerforeningen skal forhøjes, sørger vi for dette inden for det aftalte honorar.
- tilstandsrapport eller den langsigtede vedligeholdelsesplan på hovedbygningen. Dette kan afdække, om der evt. er større vedligeholdelsesprojekter på vej i den nærmeste fremtid, som kan kræve optagelse af fælleslån eller kontant indbetaling fra ejerne.
- tinglysning af digitalt skøde og refusionsopgørelse, hvis handlen går igennem. Vi håndterer al dialog med ejendomsmægler, sælger og de involverede pengeinstitutter herunder vedr. sikring af købesummen til frigivelsesbetingelserne er opfyldt.
Vores ydelser omfatter også meddelelse af ejerskifte til administrator, herunder evt. digital registrering af debitor/kreditorskift på det ejerpantebreve, som ofte ligger til sikkerhed for ejerforeningen.
Indsender formularen...
Få hjælp til dit ejerlejlighedskøb.
Fast salær: 9.500 inkl. moms