PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

RKI og Debitor Registret

RKI og Debitor Registret er de to største skyldnerregistre i Danmark, hvor virksomheder kan registrere dårlige betalere.

Allan Styrishave
Advokat

Bliver man registreret i RKI eller Debitor Registret, har man svært ved at låne penge og købe ting på afbetaling. De færreste ønsker derfor at være registreret her – og derfor betaler mange skyldnere allerede, når vi varsler indberetning til RKI eller Debitor Registret.

Du kan bruge registrering i Debitor Registret som middel til at få skyldner til at betale sin gæld her og nu eller gennem en afdragsordning.

Debitor Registret

For at kunne registrere skyldner som dårlig betaler i Debitor Registret, skal han eller hun skal enten have underskrevet en skylderklæring, eller der skal være opnået retlig afgørelse i sagen. Desuden skal gælden være på mindst 1000 kr.

 

 

Der er tre måder, skyldner kan blive slettet fra Debitor Registret på:

  1. Ved at betale sin gæld
  2. Ved at indgå aftale med dig om en afdragsordning 
  3. Ved at vente – efter 5 år slettes skyldner automatisk

RKI

Experians RKI-register har både et lukket og et åbent register. Det lukkede register er ikke offentligt tilgængeligt, og registreringen kan kun ses af debitor, kreditor og inkassoadvokaten. Gælden står her i ’venteposition’ til eventuel overflytning til det åbne register i maksimalt tre år.

For at kunne registrere i det lukkede register skal der være sendt mindst tre rykkere, og gælden skal udgøre mindst 200 kr. eksklusive renter og rykkergebyr. For registrering i det åbne register skal gælden være større end 1000 kr. Ligesom for Debitor Registret gælder det, at skyldner kun kan registreres i RKI, hvis der er afsagt dom, 2. påtegning, underskrevet skylderklæring, frivilligt forlig eller anden positiv anerkendelse af gælden.

Et krav kan være registreret samlet i fem år, det vil sige tiden i lukket og åbent register tilsammen.

Vi hjælper dig

Advodan kan hjælpe dig med at foretage:

  • Undersøgelse af skyldner i RKI og Debitor Registret og rådgive dig ud fra det. Advodan må ikke videregive oplysninger fra skyldnerregistrene.
  • Registrering af skyldner i RKI og Debitor Registret.
Indsender formularen...

Kontakt en Advodan-inkassospecialist her.