Nye persondataregler har konsekvenser for virksomheders e-mailmarkedsføring

Hej Trine Vi er en organisation i byggebrancen og udsender flere nyhedsbreve inden for forskellige, men beslægtede fagområder. Et nyhedsbrev handler fx om indeklima, mens et andet handler om energiforbrug. Vi ønsker at slå nyhedsbrevene sammen til ét - men differentiere indholdet på baggrund af de oprindelige modtagelister. Således at abonnenter på nyhedsbrevet om indeklima stadig - primært - kun vil få indhold om indeklima. Må vi det uden at skulle indhente et nyt samtykke? Mvh Anders

Hej Trine, Jeg er i tvivl, om reglen stadig gælder, at man til eksisterende kunder, der har givet deres mailadresse i forbindelse med køb, gerne må sende nyhedsbreve og fx en invitation til en messe uden yderligere samtykke. Du har svaret på et lignende spørgsmål til Søren i juli 2020. Venlige hilsner Karin

Hej Trine, Jeg er sidder med leads og håndtere disse for en bilforhandler. Vi giver kunden muligheden for at få servicehistorik og udstyrskodeliste til deres biler gratis. Må vi kræve at kunden sætter kryds til vores nyhedsbreve, som inkludere produkter, services og tilbud til biler? Altså de får fx gratis servicehistorik, men kan vi kræve at kunden skal sætte kryds til nyhedsbrev (Selvfølgelig skal kunden frivilligt sætte kryds, og afkrydsning er der ikke på forhånd). Og er der forskel ved fx at vi i en af vores muligheder for dette giver kunden mulighed for et fysisk tjek af bilen som har en omkostning for kunden? Gælder de samme regler så når der er en omkostning for kunden?

Hej Trine, Jeg er partneransvarlig i en virksomhed der leverer løsninger til elektronisk samhandel. Der er både direkte salg og salg gennem et forhandlernetværk. Min rolle er at dygtiggøre og informere vores partnere, så de er i stand til at tage en professionel dialog med deres kunder. Der er lavet en Forhandleraftale med de pågældende virksomheder. Må jeg sende information direkte ud til vores forhandlere, uden samtykke, det kan være som en mail direkte fra mig eller via Forhandler Nyhedsbrev. Informationerne jeg sender, vil primært bestå i materiale som forhandleren skal bruge mod deres kunder. Mvh Uno

Hej Trine, Jeg har en konsulentvirksomhed, hvor vi gerne vil tage det næste skridt ift. at skabe værdi for vores klienter. Derfor vil jeg høre om man må fremsende en mail på de mail adresser, som vi har fået oplyst, enten fra virksomheden eller direkte fra personer, hvori vi udbeder os et samtykke til fremsende nyhedsbreve uden købsmulighed. Formålet er naturligvis drevet af branding og markedsføring, men også i høj grad af at give og dele værdifuld viden indenfor vores felt.

Hej Trine Jeg har en online virksomhed, hvor jeg gennem årene har solgt mine varer til ca. 40-50.000 kunder i Danmark. Jeg har desværre aldrig haft tid til at sætte mig ind i at lave et nyhedsbrev til disse. Nu vil jeg gerne igang med at sende nyhedsbreve ud, men jeg har jo ikke samtykke fra alle disse eksisterende kunder, hvoraf rigtigt mange handler igen og igen. Nu er mit spørgsmål? Må jeg gerne kontakte alle disse eksisterende kunder med et spørgsmål kun om samtykke til at udsende et nyhedsbrev, hvis det udelukkende er en samtykkeerklæring jeg kontakter dem med og ingen markedsføring med tilbud osv. eller skal jeg til at starte helt forfra med at indsamle samtykkeerklæringer i min webshop! mvh Søren

Hej Advodan Hvis en skoler sender et nyhedsbrev til elevernes forældre, hvor man fortæller om studieture, projekter, udstillinger og andet der foregår på skolen, er det så at betragte som et nyhedsbrev med markedsføringsmæssigt formål som kræver samtykke? Det er ikke reklame for produkter man kan købe, og det er til eksisterende elevers forældre og altså ikke et nyhedsbrev for at rekruttere nye elever. Vi er i tvivl, om vi behøver at indsamle samtykker, når nyhedsbrevet ikke er med salg for øje. Hilsen Lotte

Hej, må Jensens Bøfhus gerne sætte som krav at man SKAL modtage deres nyhedsbreve, for at kunne drage nytte af deres "klub"? Kan de bare selv sætte reglerne her? De sender godt nok mange mails.... Mvh Kristian

Hej Trine, Min B2B-virksomhed har udarbejdet en persondatapolitik, som nu ligger tilgængeligt på vores hjemmeside. Jeg udsender nyhedsbreve til virksomhedens godt 1000 faste kunder, som har givet samtykke til at modtage nyhedsbrevet, før persondatapolitikken blev nedfældet og offentliggjort. Hvordan skal persondatapolitikken aktiveres - skal alle kunder aktivt godkende vores politik (fx via en pop-up på vores nyhedsmail og i vores webshop eller via en alm. mail for at være sikker på, at den åbnes?) eller er det nok, at man som kunde blot kan læse den, hvis man har lyst? Alle som er kunder hos os har givet samtykke til at der må trækkes de fornødne oplysninger ifm samhandelen.

Hej. Jeg modtager jævnligt nyhedsbreve fra erhvervsdrivende og nyhedsmedier. Mange har direkte frameldingslink. En del forlanger henvendelse ved tilmelding til hjemmeside eller personlig email med anmodning om at blive slettet fra deres postliste. Lever de procedurer op til EU's regler om nem framelding? Venlig hilsen Lars

Hej Jeg er medlem af en grundejerforening der sender diverse info på mail til alle der har sagt ok for dette, men på den fremsendt mailliste kan man se mail adr. på alle andre i foreningen, efter min opfattelse må jeg ikke kunne se mail adr. På alle andre, hvordan er reglerne omkring dette, er det mig eller foreninger der er helt gal på den. Mvh Gert

Vi er en interessegruppe på 25, ikke en forening, som mødes ca en gang om måneden. Vi har hinandens navne, tlf numre, adresser og mailadresser på en intern liste. Vi sender mails til hinanden vedr. møderne. Personoplysningerne bruges udelukkende i gruppen til at komme i kontakt med hinanden. Skal vi sende Bcc? Overholder vi databeskyttelsesloven? mvh Else

Hej jeg er ved at overtage dele af et selskab. kan jeg på en eller anden måde bruge mine emailadresser lovligt i et moderselskab eller datterselskab.. vil jo helst ikke lave noget ulovligt, men det er jo med til at værdisætte en virksomhed om dens aktiver og i online virksomhed er adresser jo et aktiv

Hej med jer. I skriver i artiklen, at man skal indhente samtykke fra sine modtagere, inden man må sende dem markedsføringsmaterialer via e-mail. Men i markedsføringsloven § 10, stk 2 står der, at man gerne må sende mails om tilsvarende produkter uden særskilt samtykke. Er det ikke rigtig forstået? Og er der nogen ændring her i forhold til gdpr?

Hvis man som offentlig virksomhed har et arrangement, der bliver livestreamet, skal man så indhente samtykke på deltagere der bliver optaget undervejs, altså dem der holder oplæg?

Vi har i mit firma netop udsendt en samtykkeerklæring til alle 4600 modtagere i vores mailsystem . Hvis vi har forstået dette korrekt skal vi i princippet slette de kunder der ikke har givet samtykke pr. 25. Maj. Har nu diskuteret det med min mand, der via sit firma mener der ikke gælder de samme regler for b2b som hvis det er b2c?? Og der ved at man godt må fortsætte med at sende nyhedsbreve til b2b? Så tænker det er ret vigtigt at vide om listen skal slettes eller ikke🙂 Mvh Laila

Vi har over de seneste 10 år registreret et antal mailadresser på tidligere kunder og interesserede i vores produkt, som idag modtager vores nyhedsbrev. Det er kunden selv der har bedt om vores nyhedsbrev, men de er ikke blevet bedt om at bekræfte deres tilmelding (opt-in) Skal de give samtykke om fortsat at modtage nyhedsbrev? Eller kan vi bare fortsat sende nyhedsbrev til dem? Er det kun nye tilmeldinger (efter 25. maj) der skal give samtykke (opt-in)? MVH

Hvordan forholder man sig til kunders e-mail som bruges til at sende fakturaer/tilbud på i et enkeltmands firma.Mvh

Hej Trine, tak for en fin gennemgang. I forhold til samtykkekravet har jeg et spørgsmål i forbindelse med B2B, som jeg håber at kunne få afklaring på: Foreligger der samtykke, såfremt eksempelvis en direktørs sekretær giver tilladelse til, at man må kontakte direktøren på dennes email? Med venlig hilsen Daniel elby

Jeg har igennem de sidste 10 år drevet et konsulentfirma, som yder arbejdsmiljøsupport til hundredevis af virksomhedskunder i DK. Disse kunder sender jeg lejlighedsvis servicemail, når der er relevante nyheder, f.eks. ændringer i Arbejdsmiljøloven osv. Mine nyhedsmail er en del af min servicesupport og der udsendes ikke tilbud med køb af mine ydelser. Jeg har også brancheforeninger som kunder, hvor jeg i aftalen med brancheforeningens ledelse, sender samme lejlighedsvise nyhedsmail ud til brancheforeningens medlemmer. Det er ikke med tilbud om at købe mine ydelser, for det har de gjort, men det er oplysende informationer, som kan være nyttige for medlemmerne at kende til for at overholde f.eks. arbejdsmiljøloven - skal man i disse forhold igennem samme registrering af samtykke osv, når man er valgt som underleverandør, med opgaven løbende at informere medlemmerne?

Medlemsbaserede foreninger er på nuværende tidspunkt ikke i samme grad omfattet af reglerne i markedsføringsloven i forhold til samtykke og elektroniske nyhedsbreve. Vil der være de samme krav til foreninger ift. elektroniske nyhedsbreve som til virksomheder, når persondataforordningen og ny persondatalov træder i kræft til maj?

”Når din virksomhed udsender elektroniske nyhedsbreve, skal I sikre jer, at der ligger en logfil i jeres nyhedsbrevssystem, som registrerer dato, tidspunkt og IP-adresse, når en ny abonnent tilmelder sig via en online formular. Og tilsvarende skal I have en logfil, der registrerer de samme oplysninger ved afmeldinger fra et nyhedsbrev. Har I styr på dette, vil I have jeres dokumentation for samtykker i orden,” siger Trine Binderup Larsen. Det passer nu ikke. En IP-adresse er ikke nødvendigvis personhenførbar (husstande, skoler, virksomheder, offentlige wifi hotspots osv) og dokumenterer således ikke rigtig noget. Hvis man vil have dokumentationen i orden sender man en bekræftelsesmail til adressen med et unikt link og logger klikket på dette link. Så ved man at det er en med adgang til mailboksen der har godkendt tilmeldingen. Dette hedder også bekræftet samtykke eller i gamle dage "dobbelt opt-in". Det samme gælder butiks- og messetilmeldinger. Det er ikke nok at gemme sedlen hvor der står en email-adresse. Email-giver er ikke nødvendigvis den samme person, som email-ejer. Derfor bør man altid bruge bekræftet samtykke, hvor man bekræfter hos email-ejer og ikke email-giver, som der her lægges op til.

Kan et US ejet firma med salgskontor i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Forsætte med at sende nyhedsbrev fra opbygget database fra US til nordiske modtager eller skal de ind ordne sig de nye Europæiske regler.