Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Boligkøb

Tilstandsrapport

Når du skal købe bolig, er det en stor fordel at få en tilstandsrapport, som kan give dig en fornemmelse af boligens stand og omfanget af skader på boligen.

Du er her

Tilstandsrapporten udarbejdes af en beskikket byggesagkyndig, og den er samtidig en forudsætning for, at du kan tegne en ejerskifteforsikring . Det er sælger, som bestiller og betaler for tilstandsrapporten, når boligen sættes til salg.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at boligens tilstandsrapport ikke er nogen garanti for, at der ikke er andre skader end dem, der er omtalt i rapporten. Der kan være skader, som den byggesagkyndige har overset eller ikke har haft mulighed for at opdage, fordi de for eksempel er skjult i lukkede konstruktioner.

Sådan forstår du tilstandsrapporten

I rapporten får skaderne forskellige anmærkninger alt efter, hvor alvorlige de er:

  • KO = Kosmetiske skader
  • K1 = Mindre alvorlig skade
  • K2 = Alvorlig skade
  • K3 = Kritisk skade

Anmærkningerne fortæller dog ikke noget om, hvad det koster at udbedre skaden. Som køber skal du derfor ikke kun have fokus på K2- og K3-skader. K1-skader kan nemlig godt være dyrere at udbedre end K2- eller K3-skader. Det vigtigste er, at du forholder dig til, hvad skaden drejer sig om, og hvad det indbefatter at få den udbedret.

Du bør også lægge mærke til, om der i tilstandsrapporten er forhold, som er angivet med ”UN”. UN står for undersøges nærmere og bliver brugt, hvis den byggesagkyndige ikke har kunnet få adgang til fx en krybekælder eller et loftsrum, hvor han/hun vurderer, at der kan gemme sig en skade. Ejerskifteforsikringen dækker typisk ikke en skade på huset, hvis denne skulle have været undersøgt nærmere før huskøbet.

Tagets restlevetid

Siden 2012 har det været et krav, at det også i tilstandsrapporten skal fremgå, hvad den sandsynlige restlevetid er på husets tag.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er et udtryk for, at den byggesagkyndige har lavet en specifik byggeteknisk vurdering af det konkrete tag. Den byggesagkyndige har kun taget stilling til, hvilken del af taget, der er i dårligst stand, og herefter har han/hun lavet et tabelopslag i en tabel over gennemsnitlige restlevetider for det pågældende materiale. Restlevetiden deles ind i intervallerne 0-5 år, 5-10 år og over 10 år.

Tilstandsrapportens gyldighed

En tilstandsrapport må maksimalt være 6 måneder gammel. Hvis tilstandsrapporten er mere end et halvt år gammel, inden huset bliver solgt, skal den fornys.

Læs mere om energimærkning

Læs mere om el-installationsrapport

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Skal vi hjælpe dig med dit boligkøb?
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.435 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.435 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.