Udlændingestyrelsen mente i sagen, at manden havde forklaret usandt om familiens nationalitet ved ankomst til Danmark 6 år tidligere, hvor han havde opnået asyl efter den højeste beskyttelse under Udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus).
Efterfølgende fandt Udlændingestyrelsen grundlag for, at mandens kone ikke var syrisk, men tyrkisk statsborger. Det var i strid med de oplysninger, som manden og hans ægtefælle havde afgivet til myndighederne under asylansøgningen.
Derfor nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge opholdstilladelsen og bestemte, at familien kunne udsendes til Tyrkiet, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 4, på grund af ægtefællens statsborgerskab og familiens formodede tilknytning til Tyrkiet.
Hård afgørelse
Under Flygtningenævnets behandling af sagen forsøgte familien (ved deres beskikkede advokat) at gøre gældende, at de (hvert fald manden, som var militærdesertør fra Syrien og ubestridt er syrisk statsborger) stod i risiko for at blive udsendt til Syrien af de tyrkiske myndigheder. Det ville i givet fald være i strid med Danmarks internationale forpligtelser om ikke at udsende flygtninge til lande, hvor de risikerer at blive videresendt til konventionsstridig straf i andre lande.
Her er Syrien et af de bedste eksempler på denne regel, fordi militærdesertører fortsat er i det syriske styres søgelys som landsforrædere, der står til dødsstraf eller anden umenneskelig behandling.
Flygtningenævnets flertal (hvilket vil sige en afgørelse på 2-1) vurderede på baggrund af internationale baggrundsmaterialer om Tyrkiet, at der ikke var risiko for, at manden ville blive overgivet til det syriske styre. Dermed fandt Flygtningenævnets flertal, at manden og familien kunne opnå den rette beskyttelse i Tyrkiet. Det gjorde ingen forskel, at familien (bestående af manden, hans ægtefælle og deres tre børn) havde opholdt sig i Danmark i 6 år og var relativt velintegrerede. Manden drev eksempelvis selvstændig virksomhed.
Forklaring om asylmotivet skal være skudsikkert
Konklusion: Afgørelsen understreger vigtigheden af, at forklaringerne, der afgives til udlændingemyndighederne i forbindelse med asylansøgningsprocessen, skal være sammenhængende og præcise. Ikke alene når de afgives, men også på den lange bane. Det er nemlig politisk bestemt, at asyl i Danmark pr. definition er af midlertidig karakter. Alle flygtninge med asyl skal derfor sendes tilbage, når der ikke længere er fare for deres liv og menneskerettigheder i oprindelseslandet.
Derfor er Udlændingestyrelsen også opmærksomme på at nægte forlængelse af opholdstilladelser eller inddrage dem, hvis der viser sig uoverensstemmelser i de oplysninger, som i første omgang førte til asylbeskyttelse.
Udgivet den 9. februar 2022
0 kommentar