PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvad skal der til for at opnå dansk statsborgerskab?

I juni 2018 vedtog folketinget skærpede regler om statsborgerskab også kaldet indfødsret. Reglerne er trådt i kraft og gælder som udgangspunkt for behandlingen af alle ansøgninger uanset, hvornår ansøgningen er indgivet. Det betyder, at også ansøgninger indgivet før juli 2018 som udgangspunkt skal opfylde de krav, der fremgår af de nye retningslinjer.

Hvad stilles der krav vedrørende?

  • Ophold
  • Selvforsørgelse
  • Kriminalitet
  • Gæld til det offentlige
  • Erklæring om troskab og loyalitet
  • Danskkundskaber
  • Deltagelse i grundlovsceremoni
  • Indfødsretsprøven

 

Ophold

Den første betingelse for at få tildelt dansk statsborgerskab er, at ansøgeren har opholdt sig i en vis tidsperiode i Danmark. Hertil kommer et krav om, at man har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Kravene, herunder til tidsperioden, afhænger blandt andet af, om man er nordisk statsborger, er flygtning eller er gift med en dansk statsborger. Udgangspunktet er, at ansøgeren skal have haft 9 års uafbrudt ophold i Danmark, før denne kan tildeles dansk statsborgerskab.

 

Selvforsørgelseskrav

De nye regler stiller et skærpet selvforsørgelseskrav. For at opnå dansk statsborgerskab er det er en betingelse, at ansøgeren kan forsøge sig selv. Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget offentlig forsørgelse inden for de seneste 2 år.

Ansøgeren må heller ikke inden for de seneste 5 år i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder have modtaget offentlig forsørgelse. Ydelserne det omfatter, er bl.a. kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. Modtager ansøgeren fx SU, førtidspension eller folkepension eller bliver forsørget af sin ægtefælle, er dette ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.

Perioder på dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge) på mere end sammenlagt 4 måneder vil blive 'lagt til' den periode, som man skal have været selvforsørgende. Har man som eksempel været på barselsdagpenge i 6 måneder, da tillægges 2 måneder til kravet om, at man skal have været selvforsørgende i 5 år. Man skal så have været selvforsørgende de seneste 5 år og 2 måneder. Perioder på dagpenge vil dermed ikke i sig selv være til hinder for at få dansk statsborgerskab. En ansøger må gerne modtage eller have modtaget dagpenge på det tidspunkt, hvor ansøgningen behandles.

 

Kriminalitet

Kravet angående kriminalitet er et af de områder, hvor lovgivningen er blevet skærpet. For at det er muligt at få tildelt dansk statsborgerskab, er udgangspunktet at ansøgeren har en ren straffeattest. Man kan aldrig få dansk statsborgerskab, hvis man er:

  • idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet, hvilket blandt andet gælder vold, voldtægt, drab og brandstiftelse
  • dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, hvilket blandt andet gælder terrorisme og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
  • idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • dømt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 eller 3
  • dømt for bandekriminalitet efter straffelovens § 81 a
  • dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der er rejst sigtelse mod en ansøger for en lovovertrædelse, er det ikke muligt at få tildelt statsborgerskab, så længe sigtelsen opretholdes.

Er man straffet for en anden end de ovenfor nævnte forbrydelser, er det først muligt at blive dansk statsborger efter udløbet af en vis karenstid, hvilket afhænger af, hvilken straf gældende har fået. Det betyder blandt andet, at færdselsbøder kan være med til at forhindre muligheden for statsborgerskab i flere år.  

 

Gæld til det offentlige

Ved ansøgning om statsborgerskab stilles krav om, at ansøgeren ikke har forfalden gæld til det offentlige. Man må ikke skylde følgende fx børnebidrag, daginstitutionsbetaling, boligstøtte eller øvrige tilbagebetalingspligtige ydelser, ligesom man kun må skylde skatter og afgifter, i det omfang, at det ikke kan lægges ansøgere til last. Også gæld, hvor der enten er givet henstand eller indgået afdragsordning, kan i nogle tilfælde være til hinder for opnåelse af indfødsret.

 

Erklæring om troskab og loyalitet

For at få tildelt statsborgerskab, er det en betingelse, at ansøgeren afgiver en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Desuden skal ansøgeren erklære, at denne vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og at denne vil respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringerne skal underskrives med NemID, som led i ansøgningen om statsborgerskab.

 

Dokumentation for danskkundskaber

Herudover skal ansøgeren dokumentere sine danskkundskaber. Det er som hovedregel en betingelse, at ansøgeren har bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en lignede prøve. I nogle tilfælde af længerevarende ophold uden at have modtaget sociale ydelser, skal ansøgeren alene bestå Prøve i Dansk 2. Der er i andre tilfælde mulighed for dispensation, ligesom kravet blandt andet afhænger af, om man er nordisk statsborger.

 

Grundlovsceremoni

Med de nye regler er der også indført en regel, hvor ansøgeren er forpligtet til at deltage i en kommunal grundlovsceremoni. Visse persongrupper, herunder ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, børn under 18 år, ansøgere bosat i udlandet og statsløse født i Danmark, er undtaget fra kravet om at skulle medvirke i ceremonien.

Ceremonien finder sted i ansøgerens bopælskommune, og ved ceremonien skal ansøgeren udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ansøgeren skal desuden skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

 

Statsborgerskabsprøve

Til sidst, men bestemt ikke mindst, er det en betingelse at ansøgeren dokumenterer sit kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at bestå indfødsretsprøven. Prøven består af 40 spørgsmål, hvoraf ansøgeren skal svare rigtigt på 32 for at bestå.

 

Bistand

Betingelserne for statsborgerskab er komplicerede, og der er mange undtagelser til reglerne. Advokat Trine Binderup hos ADVODAN Aalborg har speciale indenfor udlændingelovgivningen, herunder reglerne for dansk statsborgerskab, og kan derfor bistå dig med forståelse af reglerne samt vurdere, om du opfylder betingelserne for at få tildelt dansk statsborgerskab. 

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på 9631 3329.

1 kommentar

0 / 700 tegn

Rebecca

Hej Jeg har boet i DK siden 2001. Har været sosu assistent i 10 år men fik et dårligt knæ og skulle omskoles. Jeg fik bevilget revalidering fra 2017-2021 - er har læst til ejendomsmægler. Jeg har været ansat i halvandet år nu. Vil de sige jeg skal vente 4 år mere før jeg kan ansøge om dansk statsborgskab? Jeg har bestået alle prøver og indfødtsretstesten. Jeg er dansk gift med to danske børn.... Vh Rebecca

Trine Binderup

Hej Rebecca Jeg tillader mig at antage, dit spørgsmål primært angår kravet om selvforsørgelse? Kravet om, at en statsborgerskabsansøger ikke har været på offentlig forsørgelse i mere end 4 måneder over de sidste 5 år, behandles i praksis ved, at perioden udover de 4 måneder ’tillægges’ perioden på de 5 år. Hvis man eks. har været på dagpenge i 8 måneder over de sidste 5 år, vil de forudgående 5 år og 4 måneder blive analyseret i sagsbehandlingen for at finde 5 år, hvor at ansøgeren har været selvforsørgende. Hvorvidt du kan få statsborgerskab, er meget op til en konkret vurdering af din situation. Hvis du ønsker en mere begrundet vurdering af dit tilfælde, er du velkommen til at kontakte mig på mail. Med venlig hilsen